Bagageplads i lejebiler

Bagageplads ligger ikke højest på huskelisten når man lejer bil i USA, men skal man mere end 2 voksne afsted kan det være ret så relevant hvor meget plads der er.

God plads i lejebilerne

Som udgangspunkt har man masser af plads hvis man eks. er 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn og lejer en full size sedan.

Her kan du se lidt mere om bagagepladsen i de forskellige bil kategorier.

Sedan
SUV
Cabriolet
Minivan
Specialbiler (Pickups, sportsvogne)

Bagageplads i en cabriolet

Der hvor man skal være mere opmærksom er ved leje af cabriolet. Her er en Chrysler Sebring Cabriolet den man oftest har mulighed for at leje. Med to stk. bagage og to stk. håndbagage kan grænsen allerede være nået hvad angår bagageplads.
Der er bedre bagageplads i en Ford Mustang Cabriolet.

Mere info om leje af cabriolet i USA

Jeg har lejet en cabriolet ved flere lejligheder i USA. Jeg har haft fire forskellige og har samlet mine erfaringer på denne side, så du kan se hvad du skal være opmærksom på og hvilke fordele/ulemper der er. Læs mere om leje af cabriolet i USA.

Plads til 5 eller 7 personer

Når man er mere end 4 af sted, så ender man oftest i en stor SUV eller minivan. Her er det vigtigt at man ikke lader sig ‘overtale’ af antallet af sæder, for selvom der er plads til 7 personer i en minivan, så glemmer man at der ikke er plads til bagage til 7.

Bagageplads i mine lejebiler

Jeg har lejet bil mere end 20 gange i USA og haft et væld af forskellige størrelser og modeller af biler. Her kan du se en nærmere gennemgang af bagagepladsen i nogle af de biler jeg har lejet gennem årene:
Chevy Camaro SS
Chrysler 200 Cabriolet
Dodge Charger
Dodge Grand Caravan
Ford Edge
Ford Escape
Ford F-150 Pickup Truck
Ford Fusion
Ford Mustang Cabriolet
Jeep Wrangler Unlimited

Video af bagagepladsen i udlejningsbiler

Nedenfor er en række videoer af de bilmodeller som man oftest bliver præsenteret for når man søger på sider som Auto Europe*, RentalCars.com* eller CarTrawler*.
Videoerne er anmeldelser af hele bilen, men de viser alle bagagerummet.
De fleste af de biler nedenfor er modeller som har større motor eller mere udstyr end de modeller man typisk får som udlejningbil.

* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

Hvis det mærke/model i har kig på ikke findes nedenfor, så kan i kigge forbi Cars.com og se om i kan finde videoen.
Det kan være i skal tilbage til 2008 eller et andet år for at finde den (og de har ikke alle). Selvom i går et par år tilbage har det ikke så meget at sige mht. bagagepladsen da det ofte ikke ændre sig ret meget.

Chevrolet Aveo

Chevrolet Equinox

Chrysler 300

Chrysler Sebring Cabriolet

Dodge Charger

Dodge Durango

Ford Taurus

Jeep Liberty

Nissan Versa

Toyota Sienna

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.



Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >>
Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. Du er også velkommen til at give en like på Facebook. På forhånd tak.

Disclaimer

Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA. Hvad angår billeje, så har jeg fundet de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.

Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.

Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef

Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl. Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.

Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå. Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

1) Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

45 Comments

  1. Hej René

    Super fed hjemmeside!

    Jeg er lidt i tvivl hvorvidt de forskellige firmaer bruger de samme størrelseskategorier til at inddele bilerne. Jeg har før bestilt ved Alamo i Miami hvor jeg fik en standard SUV (Ford Edge), men denne gang er jeg i tvivl ved Hertz i Los Angeles airport. Jeg har bestil en SUV – midsize (Nissan Rogue/Toyota Rav4 eller lign.) fordi jeg ikke synes at jeg kunne finde standard SUV kategorien. Ydermere, kan jeg se at Toyota rav4 nogle steder indgår i standard SUV. Risikere jeg at få en meget lille SUV, hvis jeg har bestilt midsize SUV ved hertz i LAX? Den størrelse som eksempelvis Ford Edge havde var helt perfekt, og netop denne størrelse jeg ønsker, men er bange for at få noget mindre nu hvor jeg ikke kunne finde samme kategori.

    Håber du har lidt erfaring med dette kategori forvirring.

    På forhånd mange tak 🙂

  2. Hej! Vi är 7 personer som helst vill åka i samma bil från LV till LA. Får vi plats med 4 stora resväskor i en Dodge Grand caravan med 7 säten ? Förstår att vi inte plats med 7 väskor och att det blir trångt , men går det?
    Eller måste vi ta en Chevrolet suburban eller GMC yucon?

    Efter LA är vi bara 5 personer kvar, och ska då vidare mot SF.

    1. @ Ewa

      Turen fra LV til LA er “kun” 5 timer, så i kan måske godt klemme bagagen ind i bilen på den strækning.

      Som du kan se af billederne her: https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/bagageplads-lejebiler-usa/bagagepladsen-i-en-dodge-grand-caravan/ så er der plads til noget bagage i bilen – både i bagagerummet men også mellem sæderne, så tror godt i kan være der hvis i presser det lidt sammen.

      Altid en god idé ikke at benytte hard case bagage til roadtrips, for så er det nemmere at klemme ind i en bil, som har uregulære former.

  3. Hej René!

    Først stor ros til din side! Den er meget brugbar ☺️

    Til næste sommer skal vi 9 personer afsted på 4000km roadtrip -den “klassiske” tur i Californien.. Vi skal køre i 2 biler -5 Pers, 5 HC kufferter, 5 stk håndbagage (blandet af trolley+rygsæk) samt en køletaske. Den anden bil tilsvarende dog med tallet 4 istedet. Tænker køletasken skal stå i kabinen så den er fremkommelig under kørslen..

    Hvilken slags bil ville du vælge? Jeg er selv ude i 2x Chrysler town and country (hvis den hvilke har så samme plads?) Bilen med 4 pers ville evt kunne tage noget bagage fra bilen med 5 Pers.
    Eller skulle vi tage en mindre straks Ford edge til bilen med 4 Pers?

    1. @ Sine

      Tak for ros.

      Jeres brug af HC kufferter gør i ikke kan klemme dem ind i bilen, men er tvunget til at have bil med bedre plads end ellers.

      Jeg vil ikke anbefale en Dodge Grand Caravan/ Chrysler Town and Country. I kan ikke få plads til bagagen i bagagerummet, og skal derfor lægge det bageste sæde ned. Det betyder personen bagest, sidder op ad bagage og i værste flad kan få det ned over sig.

      Lej to biler i Jeep grand Cherokee størrelsen for at være sikker på pladsen. Alternativt en Chevy Tahoe (som er lidt større) og en Jeep grand Cherokee størrelse.

      I kan ikke få plads til en køletaske på bagsædet, hvis i skal have en kølestaske med plads til drikkevarer til 9 personer. Heller ikke hvis det blot er den jeg anbefaler. Den skal i bagagerummet.

      Her kan du se mere om bilstørrelser: https://www.renefrederiksen.dk/storrelse-pa-lejebil-usa-og-canada/

  4. Hej René
    Vi er en familie på fem voksne, som lige er kommet hjem efter fire fantasiske uger i USA. Vi brugte din side både før og under turen, så tak for en god hjemmeside.
    Vi lejede en Lincoln Navigator og en Chevrolet Suburban, for at have bagageplads nok. Bege biler er full size SUV med plads til 7/8 personer. Lincolnen havde pilotsæder som anden sæderække, så i begge biler burgte vi også tredie sæderække. Baggagen bestod af 5 hardcase kufferter, tre hardcase håndbagage kufferter, en køletaske, samt mad- og drikkevarer. Især Lincolnen var virkelig luksus, hvilket var godt da vi kørte ca. 3000 km. på 10 dage. Vi havde den også i Los Angeles, men det er en stor bil til bykørsel.

  5. Kære Rene,
    Kan det mon lade sig gøre at være 6 personer med 6 store kufferter + 6 kabinekufferter i een bil og i så fald hvilken?
    Vi skal afsted her i påskeferien og skal “kun” køre fra LA til Las Vegas og retur, men har som sagt meget bagage.

    Mange hilsner Tina

    1. @ Tina

      Jeg tror det.

      Fordi i kun skal frem og tilbage, så gør det ikke noget i sidder lidt klemt med bagagen. En bil som Dodge Grand Caravan el. lign. har 7-8 siddepaldser, hvor man kan lægge dem ned man ikke har brug for, og sætte bagage mellem sæderne. Så tror godt i kan være der, og måske med lidt på skødet.

    2. Jeg var afsted sammen med 4 andre, 8 uger afsted i en chrysler town and country (det er det samme som en Dodge Grand Caravan, som Rene snakker om), og vi havde plads nok, også til en stor køleboks.

      Så jeg vil mene det godt kunne lade sig gøre, ikke at der bliver meget plads, men det skulle kunne lade sig gøre.

      Vores bil var delt op med 2 sæder foran, og 2 i midten, også 3 sæder der sammenlagt omme bag i.

    3. Hej fed side og tak for den ☺ jeg har lejet bil igennem FDM /avis og har fået en chevrolet Equinox eller lignende hvad kan den sammenlignes med i dk
      Hilsen Finn Rasmussen

  6. Hej Rene

    Tak for en god og informativ side
    Ang størrelse på lejebil, så har jeg lige et spørgsmål 🙂 omkring bagageplads
    Hvor stor en bil skal vi leje for at få plads til bagagen
    Vi er 2 voksne og 2 teenagere der skal til Californien til sommer og besøge familie
    Planen er at flyve ind til LAX og leje bil der, og så køre ca 1 time ned til vores familie syd for LA.
    Efter et par dage der, så er planen at vi kører en tur til Yosemite, videre til SF og tilbage ad Highway 1
    ca varighed af turen 8-10 dage – med gennemsnitlig 2-300 km kørsel pr dag – jeg regner med at vi “ompakker” før vi kører og kun tager det nødvendige med
    Resten af tiden skal vi bo hos familien og primært tage dagsture
    Sidste gang vi var afsted der lånte vi en Toyota Camry og der var fint plads, men der var børnene jo også mindre og vi var primært afsted på 2-3 dages ture.
    Hilsen Anne

  7. Hej René
    Tusind tak for denne fantastiske side, der har været fremme næsten dagligt herhjemme i flere måneder 🙂
    Vi er 4 voksne, der skal 3 uger afsted til juli (New York-Memphis-New Orleans-Atlanta i grove træk). Vi påtænker at tage 4 store HC kufferter med plus 2 små HC kufferter til håndbagage.

    Tror du, vi kan være i en Chevrolet Equinox eller lignende SUV?

    Hvis vi skal opgradere, er Equinox så en mid size SUV og Ford Edge en full size SUV?

    Sidespørgsmål: kan vi være i én taxa i New York? 🙂

    DBH Camilla

    1. @ Camilla

      Tak for ros.

      Fordi i rejser med HC, så skal i op i en Jeep Grand Cherokee størrelse.

      Antallet af passagerer i en taxi er minimum 4. I en almindelig taxi kan det være en udfordring at få plads til bagagen, men de har heldigvis flere større taxier.

      Hvis i skal fra lufthavn ind til byen fra Newark eller JFK så er der gode transportmuligheder som er billigere end taxi.

  8. Hej Rene

    Vi er 6 r.fuldvoksne personer. Vi skal til Orlando. Vi skal leje bil i 14 dage. vi medbringer 6 kufferter samt 6 stk. håndbagage.
    Du har før forslået en GMC yokon eller Surburban. disse har vi ikke kunne finde i Orlando. Har du alternative forslag?
    på forhånd tak for hjælpen 🙂

    Mvh.

    Freddy Broen

    1. @ Freddy

      Yukon, Suburban og Tahoe er den eneste bil som er lidt større end Dodge Grand Caravan som kan lejes. Derfra hedder springet en Ford Express med plads til 9, 12 eller 15 passagerer.

      Hvis i ikke skal køre meget rundt, så kan i Godt prøve med en Grand Caravan, men skal i på egentlig roadtrip, så skal i op i en større bil. Ellers kunne i leje to mindre.

  9. Hej René / navnebror 🙂

    SUPER fedt at du deler dine oplevelser fra USA.
    Er selv meget rejsende i USA og ELSKER Roadtrips der…
    Bilen er vigtig og bagage er et YDERST vigtigt område at berør – Så tak for din viden.
    Vi har selv stået i den situation – hvor vi har bestilt en bil hjemme fra ved Alamo Car (Tror jeg det hedder) og har valgt en Full Size med “icon for 3 store kufferter”
    Det vidste sig så – at der kunne være EN i bilen – og vi måtte lave en “trade up” og smide betydeligt mere efter bilen før vi kunne have vores bagage.
    Selskabet var ligeglad med om de viste 3 kufferter på hjemmesiden – for som de sagde….”I kan jo se der kun kan være en…” 😉

    Ikke nemt når man ikke kender bilerne – og mange steder viser de ikke de rigtige modeller – men blot “Full size” osv….
    Så tak for dit indlæg – Det er altid god læsning 🙂 og viden….

    Mvh
    René Frederiksen
    Aalborg

  10. Hej René

    Vi er to voksene og to teenage drenge på hhv. 13 og 16 år, der drager godt 3 ugers rundtur i Californien i juli 2014. Vi har haft kig på en Jeep Gran Cherokee eller Ford Escape, men nu ser jeg at der også findes en Chevrolet equinox. Der er jo også en Dodge Caravan, men det er måske lidt over-kill ?

    Hvad vil du anbefale – både hvad angår plads og komfor ?

    Vi glæder os til at høre fra, da vi kun mangler at bestille bilen, så er alt på plads 🙂

    Fantastisk hjemmeside i øvrigt – og vi skal nok huske at bruge dine link, når vi bestiller.

    mvh Mette

    1. @ Mette

      Tak for ros.

      Jeep Grand Cherokee og Equinox er i samme klasse/komfort og bedst mht. plads. Ikke overkill til 3 uger, hvor i skal bruge lang tid i bilen.

      Ford Escape kan i godt være i, men bagagen skal pakkes lidt bedre (ingen hardcase kufferter!) og kan blive knebent at få plads til en stor køletaske sammen med fire personers bagage.

      Dodge Caravan er et godt alternativ. Masser af plads til fire personer, men individuelle bagsæder (pilotsæder). Man sidder godt i dem, men nogle gange er et bagsæde hvad man behøver at flade ud på.

  11. Hej Rene,
    I marts 2014 skal vi på lidt rundfart i Florida. Vi er 4 voksne + en baby på et halv år. Vi har sikkert hver en kuffert med + noget håndbagage & en klapvogn. Hvad mener du vi har brug for, her tænker jeg mest på bagagerummet, er en Jeep Grand Cherokee, det rigtige valg?
    I øvrigt tak for en inspirerende side.
    Hilsen
    Peter

    1. @ Peter

      Tak for ros.

      En Jeep Grand Cherokee eller anden full size SUV burde være stor nok, men en barnestol og en klapvogn fylder en del. Kan være i skulle vælge end Dodge Grand Caravan i stedet. Her kan de ekstra sæder lægges ned så der kommer rigtig meget plads.

  12. Hej Rene

    Tak for en meget informativ side.
    Vi er 4 voksne og 2 børn (3år og 1år) der skal 5 uger til usa her i midten af maj, og vi er meget i tvivl om havd vi skal gøre med billeje. Skal vi leje 2 biler eller kan vi nøjes med 1 stor. feks. en chevy traverse eller en dodge grand caravan? Vi forventer at have 5 kufferter og 2 klapvogne med.

    Vh Jens

    1. Hej Jens
      En Dodge Grand Caravan kan ikke klare det! I skal op i en GMC Suburban! Vi har netop haft en roadtrip med 4 voksne og 2 småbørn, og Dodgen, som vi i første omgang havde lejet, havde stort set ikke bagageplads og vi måtte opgradere (hvilket koster kassen)!

    2. Hej!
      Vi var i foråret i Californien.
      6 voksne med bagage. Vi lejede en Dodge Grand Caravan, den passede perfekt, vi havde rigeligt med plads!
      Vi lejede gennem e biludlejning, via Renes side. Super go service, vi måtte selv vælge bil da vi ankom til LA.
      Mvh Kiki

  13. I anledning af min 60-års fødsesdag havde jeg inviteret børn, svigerbørn og børnebørn på en family road trip til USA i de sidste 2 uger af marts 2013. Vi var i alt 12 personer, 8 voksne og 4 børn. (6år, 1år 9md, 8md og 2½ md) så der var nogle småbørn/klapvogn/barnevogne med. Vi havde lejet 2 stk Dodge Grand Caravan gennem Holiday Auto, men vi måtte konstatere at pladsen var for trang til al vores bagage. Det medførte 2 stk opgraderinger til GMC Suburbans, som så kunne klare opgaven. Denne opgadering måtte vi så betale 40$ pr. bil pr. dag for! Plus diverse omkostninger, så opgraderingerne var faktisk dyrere end billejen af Dodgerne! Er det en oplevelse, som andre har haft, at opgraderinger er så dyre?

    1. @ Mogens

      Opgraderinger og ekstra forsikringer er noget af det de kan tjene på når nu bilen er lejet billig.
      Jeg har ikke selv opgraderet (men har hørt fra andre) og det afhænger meget af bilens størrelse hvad du risikerer at skulle betale – og når du så skal afsted i mange dage, så løber det op.

      Det er bl.a. derfor jeg gør rigtig meget ud af, at forklarer og vise mht. bilernes størrelse, bagageplads mm. så du kan leje en bil der er stor nok fra start og dermed spare en masse penge.

  14. Hej Rene
    Vi er to familier, der skal rundt i Californien – ca. 3000 km på 20 dage. Vi er 6 voksne (små personer) og to børn.

    Hvilken bil skal vi vælge?

    Mvh de to familier

    1. @ Allan

      I skal vælge en Ford E-350 12 pax el. lignende eller en Chevy Express 15 pax eller lignende. I vil ikke kunne være i andre biler hvis der også skal være plads til bagage.

      1. Okay..Tak for det, René.
        Kan du anbefale et bestemt udlejningsselskab ift. de nævnte biler?

        Mvh Allan

  15. Hej Rene
    Alletiders hjemmeside du har lavet – meget informativ!

    Vi er 4 personer som skal til Florida i november for at spille golf. Vi regner med at leje en minivan/suv, der skal være stor nok til 4 sæt golfkøller, 4 kufferter og selvfølgelig 4 voksne.

    Har tjekket lidt på nettet og fundet følgende muligheder:
    * Dodge Grand Caravan
    * Chevrolet Tahoe
    * Toyota Sienna

    Har du en kommentar til, hvilken af de ovennævnte som vil være bedst / mest rummelig?

    Mvh.

    Henrik

    1. @ Henrik

      Tak for ros.

      I kan være i dem alle. Jeg har selv erfaring med Dodge Grand Caravan og den (og vist også Toyota Sienna) har den fordel, at den første række bagsæder er to seperate pilotsæder. Det betyder bedre siddekomfort. Når den bageste sæderække er lagt ned er der super meget plads i de to og i vil uden problemer kunne have bagagen og golfsæt. Personligt ville jeg vælge Dodge eller Toyota frem for Tahoe.

      1. Hej Rene!!
        Vil du tro der er plads til bagage i en Dodge Caravan, når vi er 6 pers. ??
        Vi skal nok have plads til 4 kufferter.
        Skal køre fra LA til Vegas og retur.

        Eller har du et bedre forslag til bil??
        Mvh Kiki

          1. Hej igen Rene!!
            Tusinde tusinde tak for dit svar og fantastiske billeder.
            Når jeg vil booke på div sider, er det lidt forskelligt om der står Dodge Caravan eller Dodge Grand Caravan…….. Ved du om det er samme bil??

            Mvh Kiki

          2. @ Kiki

            Dodge er kun solgt som Grand siden 2008, så venter der en Dodge, så er det en Grand.

            I samme bilklasse er Chrysler Town & Country. Det er den samme bil som Dodge (blot under andet navn) men den korte udgave, men stadig sæder til 7. Skulle i få den, så tror jeg stadig godt i kan være der med det ene sæde lagt ned. Turen til Las Vegas er kun på 4-5 timer.

            En anden model i samme klasse er Toyota Sienna. Den kan i sagtens være i, da sæderne er mere fleksible (bla. plads til 3 på anden række).

      2. Hej
        Du skriver at du ville vælge en Dodge grand frem for en chevy tahoe, Hvorfor?
        Jeg sidder og leder efter et køretøj til 7 voksne høje personer, plus en del baggage til en lang tur. Ca 10.000 km ialt men er meget i tvivl om vi kan være i en chevy suburban, eller om vi skal vælge en 12 personers van. Tænker bare der er mere komfort i suburban, men er der plads nok? Kan 3 voksne sidde ordentligt på de bagerste sæder i en suburban? Har du nogen ide om det?
        Hilsen Carl

        1. @ Carl

          Fordi de kun er fire personer i det ene spørgsmål og har golfudstyr. I det andet er de ganske vist 6, men har begrænset bagage og skal kun køre ind til Las Vegas (4.5 timer) og tilbage med bagage.

          Muligheden for at lægge den bageste række sæder ned og den lave læsse højde gør en Grand Caravan til en god bil når de har golfudstyr mm. En Grand Caravan er mindre end en Tahoe, nemmere at komme rundt med og vil typisk også være billigere i leje og drift.

          Er i mere end 5 personer med bagage der skal på langtur, så skal i op i en Chevy Suburban eller GMC Yukon XL. Chevy Tahoe er lilebror til Suburban og dermed mindre plads til bagage.

          Det vil være de korteste der skal sidde på det bageste sæde, da de vil have nemmest ved at kravle derind og være der, men ellers er det fine sæder.

          1. OK tak for svaret Rene 🙂

            Hvis du skulle afsted med 7 voksne + bagage og køre 10.000 km på godt 5 uger, ville du så vælge Suburban klassen eller 12 personers vans, eller noget helt andet??
            Der vil jo være god plads i en 12 pers. van, men tænker det ville være en lidt mere fed oplevelse at køre i en suburban klasse selvom pladsen er lidt mere trang.

            Må ellers sige det er en imponerende informativ side du har her 🙂 og hatten af for at du kan overkomme at svare på alle de her spørgsmål, RESPEKT!
            hilsen Carl

          2. Hej Carl

            I kan ikke være 7 Voksne i en Suburban, slet ikke over 10.000 km og med en masse bagage.
            Vi var 4 voksne afsted i April sidste år og havde en Tahoe, super lækker bil. Men jeg ville ikke som voksen sidde i midten på bagsædet og sæderne bagved er ok til børn, men der er ikke nogen fordybning til fødderne/benene så voksne vil virkelig sidde dårligt her.
            Tahoe er jo magen til Suburban ud over Suburban er lidt længere. Og de bagerste sædder slået op og Bagage til 7 voksne, inkl. køletaske mm. i vil ikke kunne være der.
            Morten

          3. Hej Morten
            Tak for info, det var præcis erfaringer fra nogen der havde været afsted i dem jeg leder efter, det er ikke let at finde. Vi må nok tilbage og kigge nærmere på de der 12 personers van.
            hilsen Carl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada