Billig billeje i Los Angeles

Billeje og Los Angeles og Californien hænger uløseligt sammen. Los Angeles er en kæmpe by og du kan stort set ikke komme rundt og opleve byen uden en lejebil.

Derfor er billeje i Los Angeles et must og min anbefaling er, at du henter din lejebil når du ankommer til Los Angeles lufthavn.

Billeje i Los Angeles og Californien er billigt. Det betyder du kan leje en lidt større bil for at sikre der er god plads til alle passagerer og bagage.

Jeg har lejet bil i Los Angeles i 2015, 2016 og 2017 og benyttede de biludlejningssider* jeg anbefaler:

* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

Hvilken type bil skal du leje i Los Angeles?

Når du lejer bil i Los Angeles, Californien og til den klassiske roadtrip rute på vestkysten, er det også oplagt at leje en cabriolet. Det anbefales kun hvis i er to personer. Er i flere vil en SUV være bedre aht. udsyn for passagerer på bagsædet og bagagepladsen.

Billeje i Los Angeles lufthavn

Los Angeles lufthavn (LAX) ligger centralt i LA, men det vil være en fordel at hente din lejebil ved ankomst, da den offentlige transport i Los Angeles ikke er særlig god.
Det er muligt at komme rundt med bus og lidt subway, men rækkevidden er begrænset og vil tage længere tid end i en lejebil.

Rigtig mange flyselskaber flyver til Los Angeles lufthavn (LAX) og der er gode forbindelser fra Europa (Air France, KLM, Lufthansa, British Airways m.fl.) og direkte fra Danmark (Norwegian).

Når du er ankommet til LAX og er kommet ud gennem immigration og tolden (hvis dette er din første lufthavn i USA), så skal du blot følge skiltene til Rental Car for at komme hen til din lejebil.

Sådan finder du biludlejningsselskaberne i Los Angeles lufthavn – LAX

I Los Angeles ligger biludlejningsselskaberne rundt omkring lufthavnen. Du skal derfor med en shuttle bus for at komme derhen.

Da du lejede din bil via de sider jeg anbefaler – Rentalcars.com*, Auto Europe* og CarTrawler* – kunne du selv vælge hvilket selskab du ville hente bilen hos. Har du glemt det, fremgår det af din voucher.

Du skal nu tage en bus der kører ud til det selskab du skal hente din lejebil hos. Bemærk, at nogle af dem deles om bussen, så skal du hente bil hos Dollar, skal du med en bus der deles af bl.a. Dollar og Thrifty og kan være i stopper hos Thrifty først.
Disse busser koster ikke noget at benytte.

Husk at være opmærksom når du henter din lejebil i Los Angeles så du ikke kommer til at sige ja til noget, du ikke har brug for.
Her kan du se mere om, hvordan udlevering af lejebil i USA foregår.

Videre i lejebil fra Los Angeles lufthavn

LAX og udlejningsselsaberne ligger kun 15-20 minutter fra Venice Beach, hvilket gør det til en oplagt base for din roadtrip, hvis du starter i byen og ikke vil køre så langt den første dag i din lejebil.

Venice Beach eller hotellerne ved lufthavnen (som er en del billigere end ex. Venice Beach) er også et godt sted at slutte din roadtrip med din lejebil, hvis du flyver hjem fra LA.
Så er du tæt ved lufthavnen og skal ikke planlægge at skulle køre for langt i LA når du skal afleverer din lejebil i LAX.

Der er meget trafik i LA og afhængig af tidspunkt (og mængde af uheld/kø) kan det godt tage lang tid at komme på tværs af byen og selv korte ture tager tid.

Jeg har lejet bil tre gange i Los Angeles

I påsken 2015 lejede jeg en Ford Taurus. Den var lejet via Rentalcars.com* og blev hentet hos Budget.

I påsken 2016 lejede jeg en Dodge Journey. Den blev lejet via Auto Europe* og hentet hos Dollar.

I marts 2017 lejede jeg en Ford Mustang cabriolet i LAX. Den blev lejet via Rentalcars.com og blev afhentet hos Alamo. Pga. af det gode vejr, er Californien en oplagt stat at leje en cabriolet i. Den er perfekt til en eller to personer. Har kan du finde mere info om cabrioleter og leje af disse. Ikke mindst information om bagagepladsen.

Leje og efterfølgende udlevering af lejebil er gået nemt hver gang. Jeg har lejet bil mere end 45 gange i USA og har hentet lejebil hos alle udlejningsselskaberne.

Billeje i USA kan være billigt, men afhænger af tid og sted. Udbud og efterspørgelse (ex. højsæson) i både Californien og Florida gør priserne på billeje dyrere. Hvis du ikke har købt din flybillet kan det være en idé at søge på alternative datoer for at se om prisen på billeje ændre sig.

Lej en Tesla til din roadtrip

Tesla og elbiler er mulige at leje på flere destinationer i USA. Tesla er det primære mærke, der udbydes af Hertz. Andre mærker introduceres løbende, bl.a. Polestar, som også dukker op i søgeresultaterne. Det er muligt at leje Tesla modellerne 3 og Y. Model 3 er en midsize personbil og Model Y er en SUV. Find detaljer og priseksempler via linket.

Info om billeje i USA og Canada

Billeje til din roadtrip i USA og Canada er nemt at håndtere selv. Jeg har samlet den nødvendige information, om alt det du skal være opmærksom på inden du lejer. Den information, samt link til billige biludlejningssider, finder du via linket.

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.



Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Disclaimer

Jeg synes det er fedt at min interesse for Roadtrips i USA & Canda kan hjælpe andre til gode oplevelser. Hvad angår billeje, så har jeg fundet de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.

Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder.

Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef

Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og Momondo til flybilletter m.fl. Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.

Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå. Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

1) Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

25 Comments

  1. Hej Rene.
    Vi rejser til Los Angeles med ankomst den 04-04-2022 og afrejse fra samme den 11-05-2022 og søger efter lejebil (SUV) i hele perioden. Vi har 2 gange tidligere lejet bil i samme periode i h.h.v. 2018 og 2020 og betalte under 10.000 kr. med fri kilometer og fuld forsikring. Nu er priserne på dine anbefalede søgemaskiner på mindst 22.000 og op efter ? Det lyder som en meget stor stigning – er det p.g.a. Corona, eller søger jeg forkert – evt. for tidligt?
    Jeg har bl.a. søgt i Autoeurope i perioden og fik en pris hos Hertz på DKK 11821.76 for en Nissan Pathfinder 7 pax. Når jeg trykket på book bilen, kommer der en hent anden pris – nemlig DKK 42957.03.
    Har du nogle gode forslag.
    Med venlig hilsen
    Carsten

    1. @ Carsten

      De høje priser er indirekte pga corona. Udlejningsselskaberne kan ikke få nye biler pga. forsyningsproblemer. Det øger prisen på de lejebiler der er tilbage. Priserne er høje alle de steder jeg har kigget. Nogle udbydere har haft forudbestilt store mængder af lejebiler til en lavere pris. Det havde bla. de sider jeg anbefaler, men de er alle væk, så nu er der kun de høje priser tilbage. Det sidste jeg har hørt er, at FDM stadig har lejebiler til en fornuftig pris.

  2. Hej Rene. Tak for din side og facebook. Din side var nærmest en lille bibel for mig, da jeg planlagde sidste års – og vores første – USA Road tur.

    September går det løs igen, og jeg vil bare spørge mht billeje. Vi har lejet en SUV, men ved ikke hvilken vi så får. Sidste gang blev en rigtig dejlig og praktisk Nissan, til vores behov. Men kan jeg, når vi skal hente bilen, specifikt spørge efter eksempelvis en nissan, eller må man tage, hvad man får tilbudt?

  3. Hej Rene…
    Kæmpe ros til din side… mange fede oplevelser du har haft dig.. 🙂

    vi er en familie på 7 der skal afsted til Los Angelses til Sommer (2018) og jeg kigger lidt på udlejningsbil… og har fundet en til 15 personer… (tænker at der også skal være plads til kuffeter.. og springet er lissom fra 7 personers til 15 personers….) der bliver vel ingen problemer med parkering osv i sådan en stor bil?

    Og så er det planen at starte med en uges tid i LA og så køre til Las Vegas i et par dage for at se bl.a Gran Canyon (er det ikke en ok plan?) og så derefter til San Fran. i lige under en uge og så tilbage til LA for at flyve hjem…

    Nogle ting der lige springer dig i øjnene ved sådan en (løs) planlægning?

    Med venlig hilsen
    Allan Nielsen

    1. @ Allan

      Tak for ros.

      Der er biler til 7 personer, men det kan være en til 12 personer passer bedre til jer.
      Du kan finde mere info her om størrelser på lejebiler og hvad i skal være opmærksom på, når i er så mange personer: https://www.renefrederiksen.dk/storrelse-pa-lejebil-usa-og-canada/

      En bil med plads til 12 personer, er en stor varevogn. Så i kan fint komme rundt alle steder. Parkering bør heller ikke være noget problem. Kan være i bliver udfordret på højden i parkeringshuset enkelte steder, men ellers bør det ikke være et problem. Her kan du se mere om parkering generelt.

      Hvis i har tre uger, så er den klassiske rute oplagt. Den har de steder du nævner.

      At bruge en hel uge i LA vil være alt for meget for de fleste. Mange bruger max to dage. Tre hvis de skal en hel dag i Disney eller Universal.

  4. Hej Rene

    Super informativ side du har.
    Vi er 2 personer som skal på roadtrip fra 15 maj til 14 juni 2018
    Vi starter i Los angeles og slutter i San Fransico
    Turen går til Grand Canyon og videre til Yellowstone og derfra med slut i SFO.
    Er turen mulig i en mustang cabriolet ?
    Tænker især på Yellowstone og turen nordpå derfra før vi slutter i SFO

    På forhånd tak
    Michael

    1. @ Michael

      Den kan fint køres i en cabriolet.

      Går ud fra du mener Yosemite og ikke Yellowstone?

      Hvis det er Yosemite, så bemærk at turen gennem Tioga Pass (Tioga Road) kan være lukket for gennemkørsel (hold øje med denne side: https://www.nps.gov/yose/planyourvisit/conditions.htm).

      Hvad angår kørsel i cabriolet på en roadtrip, så er det oplagt på vestkysten. Se mere her om mange af de spørgsmål der ofte kommer i forbindelse med leje af en cabriolet.

      Mht. vejret, så er der varmt i Californien på det tidspunkt. Køligere i SF og mest i Yosemite, da det ligger højt. Men så kører man blot taget op, hvis det er for køligt.
      Her kan du se mere om vejret på din roadtrip – samt link til temperatur info for forskellige byer og steder.

      1. Tak for svar?
        Nej det ER yellowstone jeg mener!
        Vi har 28 dage fra Los Angeles til vi skal aflevere i San Fransico
        Turen går fra Los angeles-lake Havasu-Grand Canyon village- Page-Moab-Bryce-Zion-Salt Lake-Grand Teton-Yellowstone-
        Resten af turen fra Yellowstone til vi skal afllevere i San Franscisco (ca. 12) dage er ikke helt på plads endnu
        Hvad vil du anbefale?
        Måske mount Helena og seatlle inden turen går ned langs kysten til SFO

          1. Ok prøver lige igen!
            Vi har før været i Californien og kørt turen hele vejen langs kysten fra Los Angeles til San Francisco, så vi skal slet ikke denne vej denne gang!
            Dog er vores flybillet ud Los og hjem fra Sfo!
            Denne gang er vore plan at se Grand Canyon og yellowstone og derfra videre inden hjem fra SFO
            Så du mener ikke vores tur kan klares på 28 dage?
            Har ellers benyttet noget af din klassiske rute til inspiration på vores planlagte rute pt 🙂

          2. @ Michael

            Måske.

            Hvis i ikke skal forbi Las Vegas og have dage der, er det to dages kørsel ud til Grand Canyon.

            Videre til Page, Monument Valley, Arches National Park, Salt Lake City, Jackson, Teton, Yellowstone, Glacier Natl. Park, Coulee Dam og Sun Lakes Falls State Park, Yakima og Mount Rainier Natl. Park, Seattle, St. Helens, Portland, Crater Lake, Lassen Volcanic, Sacramento, SF

            Det er mere end 20 stop. Med et par overnatninger nogle af stederne kommer i op på 28 dage.
            Måske lidt stramt, men i kan springe stop over langs ruten.

            En hurtig optegning på kortet til nærheden af de fleste stop ser sådan her ud: https://goo.gl/maps/DRWFbp1cMZH2

  5. Hej René.
    Efter dine gode råd er vi nu selv ved at booke en tur til USA, den klassiske roadtrip på vestkysten. Jeg er dog meget usikker omkring billeje/forsikring. Vil gerne være 100% sikker på at vi har styr på forsikring, og kan sige nej tak til alle deres tilbud når vi afhenter bilen. Men jeg har svært ved at gennemskue det. Måske jeg kan være heldig at få endnu et godt råd. Vi kan bestille en ekstra forsikring via vores mastercard “billeje, “Selvrisikodækning ved kaskoskader på lejet bil, Udvidet”. Vi har selvfølgelig en ulykkes-livsforsikring, indbosforsikring og rejseforsikring (hele verden).
    Mvh. Sandra (ps. der står Ansvarsforsikring ikke inkluderet? se nedenstående)

    Vi vil leje bilen gennem dit link, og det ser sådan ud.

    Din booking af billeje i 18 dage
    Afhentning Aflevering
    Los Angeles Los Angeles
    Los Angeles Int’L Airport Los Angeles Int’L Airport
    24 Mar 2018 11 Apr 2018
    20:00 16:00
    Forespørgelses-ID-nummer: QEU247759327 Jeep Cherokee eller lignende SUV Bilkategori – Automatgear 4 / 5
    AUTOA/Cx4x2x3
    car image Inde i lufthavnen

    Prisen inkluderer:
    Fri kilometer
    Moms
    Fuld til fuld.
    Betalingsoplysninger
    Betales i dag
    Pris Ingen selvrisko med Extended Cover i tilfælde af skade, også på bilruder og dæk DKK 5352.86
    Samlet lejepris Estimat DKK 5352.86(se prisdetaljer for eventuelle lokale gebyrer)
    SÆRTILBUD
    Gratis: Ekstra fører
    Rediger søgning
    Vigtig informationYderligere information
    Fri kilometer.
    C.D.W. Selvrisiko: USD 0.00.
    Selvrisiko ved tyveri: USD 0.00.
    ANSVARSFORSIKRING: Ikke inkluderet.
    Førerinformation
    Minimumsalder: 20
    Alderstillæg: Fører mellem 20 – 24 år er forpligtet til at betale et ekstra gebyr på USD 30.00, per dag, betalt lokalt.
    Ekstra fører: Included in rates . Skal kunne fremvise et international kredit kort i sit eget navn.
    Brændstof politik
    Brændstof politik: To forskellige muligheder tilgængelige:
    1. Kunden vælger at forudbetale en tankfuld brændstof og aflevere med så tom en tank som muligt (ingen refundering af ubenyttet brændstof).
    2. Kunden tanker selv tanken fuld inden aflevering (hvis ikke, betales et lokalt brændstofgebyr).
    Obligatorisk depositum information
    Kreditkort blokering info: Et beløb på ca. USD 300.00 vil blive blokeret på kundens kreditkort ved afhentning.
    Information om udlejningsfirmaets betalingspolitik
    Credit Cards Accepted: American Express,Visa and Mastercard.
    Cash Rentals: Not permitted
    Debetkort: Not Permitted.

    1. @ Sandra

      Du oplyser ikke hvem du har forespurgt hos.
      Når jeg slår biler op, så er alle de lovpligtige forsikringer inkludere også Ansvar.
      Der kan gå noget tabt i deres oversættelse fra engelsk til dansk og mellem de mange forskellige steder du ser denne info.

      Ansvarsforsikring

      Ansvarsforsikring_01

      Her kan du se mere om hvad der sker i tilfælde af uheld: https://www.renefrederiksen.dk/billeje-i-usa/skader-og-uheld-med-lejebiler-i-usa-canada/

      Her kan du læse mere om forsikring: https://www.renefrederiksen.dk/2012/03/20/forsikring-fee-billeje-usa/

      Mht. forsikring via kreditkort, kan jeg ikke udtale om det. Reglerne er forskellige så i skal høre med jeres bank/kreditkort udsteder.

      Som du kan læse i første artikel jeg linker til, så kan en rejseforsikring også inkluderer dækning af skader på bil, som var tilfældet for mig da jeg ødelagde en forrude.

      1. Tak for dit svar. Det er via autoeurope. Dvs. at ansvarsforsikring ikke er inkluderet. Så kommer der jo nok en ekstra forsikring/udgift der. Synes godt nok det er svært at gennemskue. Nu har jeg prøvet på autoeurope, rentalcars, cartrawler. Men jeg er så bange for at overse noget, fordi de alle er så forskellige i deres opsætning, og nogen har det ene med og andre det andet.
        Vi er sådan nogle som gerne vil gå med livrem og seler i forhold til at alt er i orden med forsikringer, men vi vil heller ikke stå ved disken derover og blive “snydt” ;o)

        1. Dette står under lokale priser og information:

          Ingen selvrisko med Extended Cover i tilfælde af skade, også på bilruder og dæk.
          C.D.W. Selvrisiko: USD 0.00.
          Selvrisiko ved tyveri: USD 0.00.
          ANSVARSFORSIKRING: Ikke inkluderet.

          I den næste fane under “udvidet forsikring” står der sådan:

          DIN BILLEJE MED HERTZ LV INKLUDERER
          Gældende lokal moms i overensstemmelse med sats, der er i kraft.
          Ansvarsforsikring supplement.
          Billejen inkluderer lokale skatter og afgifter.
          Billejen inkluderer skades- (CDW) og tyveriforsikring for bilen uden selvrisiko.
          Hovedføreren skal, ved afhentning, kunne fremvise mindst et gyldigt kreditkort (ikke et debetkort såsom Visa/Dankort!) i hans/ hendes navn. På kreditkortet vil der, af den lokale udlejer, blive blokeret et sikkerhedsdepositum.
          Administrationsgebyr.
          Basis vejhjælp dækning for mekaniske fejl.
          Lejemål afhentet mellem 1. okt – 31. mar, i områder der oplever vintervejr vil blive udstyret med helårsdæk, isskraber og frostsikkert kølervæske.
          Fri kilometer.

          DIN BILLEJE INKLUDERER IKKE
          Forsikring for personskader på førere og passagerer; frivillig forsikring tilbydes eventuelt på stedet mod et tillæg.
          Lokale (motor-)vejsafgifter eller vignetter, påkrævet i henhold til de lokale myndigheder.
          Benzin eller diesel: kunden anbefales at aflevere bilen med en fuld tank samt opbevare kvitteringen for tanket benzin. Undtagelse: ved en forhåndsbetalt benzintank-option skal tanken afleveres så tom som muligt (ubenyttet benzin refunderes ikke).
          Omsætningsafgift og tillæg på alle lokale opkrævninger.
          Premium nødsituation vejhjælp er valgfrit lokalt.
          Ikke aftalt afleveringsgebyr på ca. $10 USD, hvis køretøjet er afleveret til en anden destination end aftalt ved afhentningstidspunktet.
          Hvis køretøjet er afleveret mere end 12 timer efter planlagt afleveringstidspunkt, den lokale dagspris plus et gebyr på $12 USD per dag med et maksimumsbeløbsgebyr på $60 USD vil blive opkrævet. Et gebyr på $10 USD vil blive opkrævet i tilfælde af senere aflevering eller forlængelse.

          Modsiger det ikke lidt hinanden mht. ansvarsforsikringen? :o)

          1. @ Sandra

            Prøv og vælge et andet selskab at hente bilen hos. Begge mine billeder (det ene fra AutoEurope) var via National. Dine eksempler er fra Hertz.

          2. Det er nu via dit link her på siden (autoeurope), jeg har trykket på ;o)
            Der kommer forskellige biler/udlejningsfirmaer, og den bil jeg valgte stod der godt nok Hertz, men jeg har ikke forladt siden autoeurope. Uh ha, det er indviklet.
            Men tak for din tid.

  6. Hej

    Kan det være rigtigt at priserne kan stige ca 4000-5000kr på leje af en Chrysler 300 fra ca 1/4 til nu 18/4 ?
    Er lejet til ca 8000kr og nu koster den mellem 11400-13500kr, vi fik desværre ikke lejet til de ca 8000kr ???? vi skal leje i august ca 18 dage.
    Kenneth

  7. Hej Rene og andre læsere.
    Jeg bruger (alt for) meget tid på din fremragende side, og tak for det 😉 Til sommer maj-jun 2017skal familien til LA og LV i 14 dage. Vi bliver 5 voksne og 1 baby (1 år).
    Jeg kan ikke helt finde hvilken bil vi skal leje. Du skriver evt GMC Yukon eller Chev. Suburban, men jeg kan ikke finde nogle udlejningssider, der han dem på programmet.
    Kan du/I hjælpe eller findes der alternativer.?

    1. @ Jesper

      Tak for ros.

      I er nok for tidligt ude med at kigge på bil, så der dukker nok nogle op når i kommer tættere på.

      Andre modeller i den størrelse er bl.a Toyota Sequoia, Ford Expedition og Cadillac Escalade (som dog falder i Luksus kategorien og ofte er meget dyr).

      1. Hej René.

        Min kæreste og jeg skal til USA i juni måned.
        Vi skal besøge forskellige byer, heriblandt Los Angeles.
        Vi har læst lidt og konkluderet, at det ikke bliver nemt, at komme rundt i området uden en lejebil.
        Først troede vi det var umuligt at leje en bil, da vi begge er 20 år.
        Jeg har haft kørekort i 2,5 år, men da der desværre stadig er et halvt år til jeg bliver 21, troede vi ikke det kunne lade sig gøre – før vi fandt din side!

        Vi har fundet en perfekt bil der ikke koster mere end 1700 for 10 dage.
        Dog er der et tillæg på 36 $ om dagen – dvs. 360 $ i alt.

        Kender du til noget selskab hvor det er billigere at leje, når man er under 21?

        Tak for hjælpen vi kan hente på din side

        -Anna

        1. @ Anna

          Jeg kender ikke til slskaber hvor det er specielt billigt, kun at det er muligt, som det fremgår af denne artikel om aldersgrænse på billeje.

          Hvor i måske kan spare penge, er ved at vælge en Ung Chauffør pakkeløsning i stedet for at betale pr. dag. Det er beskrevet i artiklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada

Lejebil i Denver

Første lejebil i USA efter to års pause, blev hentet i Denver. Turen hen til udlejningsselskabet samt udlevering gik uden problemer.

Læs mere »