Billig overnatning i Chicago

Chicago er en storby lidt i stil med New York, men har har fornuftige priser på overnatning. Nogle overnatninger er deciderede billige sammenlignet med flere storbyer af samme størrelse.

Chicago er den oversete storby

De fleste roadtrippere kender byen af navn, men Chicago skubbes som regel ned på listen over must-see når folk planlægger en roadtrip eller storbyferie i USA. Det på trods af, at der er direkte fly fra Danmark.

Opsummeret er Chicago lidt a la New York City. Og så alligevel ikke. Skyskraberen stammer fra Chicago, og det faktum har byen holdt fast i. Der er masser at kigge på når du vender blikket opad og Chicago har en imponerende skyline der gør sig godt både dag og aften.

Mad er en anden årsag til at besøge Chicago. Som med New York, er Chicago kendt for at være en smeltedigel af mange nationaliteter, og mad er nok den bedste måde at opleve det på. Gennem tiden har Chicago også slået et par kulinariske søm verdenskortet bl.a. Deep Pan Pizza, flavored popcorn og hot dogs mm.

Listen af oplevelser i Chicago er lang og indeholder bl.a. museer, shopping, musik, urban exploring, kanalrundfart, historie, mafiaen, sport mm.

Og så har Chicago noget New York ikke har, nemlig en bynær strand. Du skal ikke langt væk fra The Magnificent Mile før du kan stå med sand mellem tæerne og tage en dukkert i Lake Michigan.

Kort sagt er Chicago en storby der fortjener nogle dage (og overnatninger) og priserne på overnatninger i Chicago er slet ikke så dyre som du måske frygter.

Overnatning i Chicago som base

De fleste der overnatter i Chicago bruger hotellet som base til oplevelser i byen. Chicago er nem at komme rundt i så du behøver ikke din lejebil og mange vælger også at vente med at hente lejebil til de har oplevet byen.

Chicago er en storby, men ikke en kæmpe metropol som LA. Det betyder det ikke er så vigtigt hvilket område af byen du bor i. Chicago downtown er hvor de fleste vælger at bo, og selvom det kan lyde dyrt, så er det ikke så slemt. Der er en smule forskel på priserne i de forskellige områder, men fordi byen føles lille, har gode offentlige transport muligheder og faktisk kan gåes rundt i, så betyder det ikke så meget hvilken side af floden du bor på.

Overnatning ved Chicago lufthavn

Lufthavnen i Chicago ligger små 30 km fra downtown. Den store afstand har ofte en positiv indvirken på hotelpriserne, og du finder også nogle af de billigste overnatninger i Chicago ude ved lufthavnen. Der er flere muligheder under 1.000 kr. og mange kommer ned til 600 kr. og enkelte endnu længere ned, uden at gå for meget på kompromis med kvaliteten.
Den største ulempe ved at bo ude ved lufthavnen er nok tiden.
Tager du Blue Line toget frem og tilbage mellem Chicago lufthavn og downtown, skal du afsætte 1.5 time til transport (45 minutter hver vej).
Læg dertil, at du enten skal finde et hotel de ligger op af togstrækningen ved en station (hvilket mindsker mulighederne) eller bruge tid på at komme fra hotel til station.

Her kan du se eksempler på priser og kvalitet på overnatninger ved Chicago lufthavn.

Overnatning downtown Chicago

Som nævnt længere oppe, er Chicago midtby overskuelig og nem at komme rundt i. Det betyder det ikke er så vigtigt hvilket område du bor i. I områderne River North, Streeterville, New Eastside og Grant Park finder du flere overnatningsmuligheder. Det er i forvejen områder du nok besøger under dit ophold i byen hvis du skal rundt og se ting som:

  • Buckingham Fountain
  • Millenium Park
  • Willis Tower
  • Navy Pier
  • Magnificent Mile
  • John Hancock Observatory
  • m.fl.

Når du undersøger priser på overnatning i downtown Chicago, så lyder det måske ikke billigt, sammenlignet med ude ved lufthavnen, men overvej hvad din tid er værd. Skal du være i Chicago nogle dage, så kan en god base i Chicago være de ekstra penge værd. Ikke kun for at have en seng at sove i tæt ved oplevelserne, men også et sted at kunne lade op i løbet af dagen.

Her kan du se eksempler på priser og kvalitet på overnatninger i downtown Chicago.

Skatter og gebyrer på overnatning i Chicago

I flere storbyer kan du opleve et hotelgebyr når du søger efter et hotel og laver en booking.
Langt de fleste steder kan du finde hoteller uden, men i enkelte byer og områder er et hotelgebyr (eller Resort Fee) mere reglen end undtagelsen. Det er eksempelvis i Las Vegas og i det meste af Florida, specielt Orlando, Miami og Key West.

Chicago har også taget hotelgebyrer til sig. Du vil derfor opleve, at du vil blive opkrævet et ekstra gebyr i forbindelse med din overnatning. Det vil ikke indgå i den pris du får oplyst på diverse søgesider, men benytter du eks. Hotels.com, så kan du finde prisen og hvad den indeholder, når du kigger på detaljerne for det enkelte hotel. Og igen når du er ved at bestille hotellet.

Her er et eksempel fra et hotel i downtown Chicago.

Hotelgebyr: USD 17.61 pr. indkvartering, pr. nat
Resortgebyret inkluderer:

  • Adgang til fitnesscenter
  • Sportsfaciliteter eller -udstyr
  • Internetadgang
  • Pengeskab på værelset
  • Kaffe på værelset

Hvad gebyret inkluderer kan varierer fra sted til sted.

I Chicago er det ikke svært at finde alternative hoteller uden hotelgebyr. I det viste tilfælde, var der et hotel på den anden side af gaden med lignenede kvalitet og pris, uden hotelgebyr.

Parkering i Chicago

Starter din roadtrip med nogle dage i Chicago, kan du vente med at hente din lejebil. På den måde kan du spare nogle penge på billejen men også på parkering inde i byen. Transport ind til downtown fra lufthavnen klares nemt med toget (Blue Line).
Ankommer du til Chicago som en del af din roadtrip rute og skal overnatte nogle nætter i byen, har du brug for parkering.
I downtown Chicago er der ikke noget gratis parkering, så du skal enten benytte valet på hotellet eller selvparkering i et parkeringshus. Det er meget normalt at et døgn for parkering af bil starter ved 30 dollars – og mere for valet.
Her kan du finde mere information om parkering på din roadtrip.

Den billigste overnatning i Chicago

Du kan finde meget billige overnatninger i de fleste byer. Det er dog langt fra altid en god oplevelse. Ofte vil det være på hoteller uden så mange stjerner og/eller gode anmeldelser.

Chicago har dog en billig overnatningsmulighed downtown, som du måske synes om. Det er på HI Chicago Hostel – også kaldet et vandrehjem.

Jeg har selv benyttet vandrehjem på mine besøg i USA og har også boet på HI Chicago Hostel. Det er dog 17 år siden, hvor jeg var lidt yngre og nok passede lidt bedre ind i stedet demografi. Det er dog ikke usædvanligt du oplever ældre gæster også. Det er fordi, at mange vandrehjem for længst er gået væk fra skrabede storrums overnatning med køjesenge og fælles bad/toilet. Den mulighed findes stadig, også i Chicago, men der er også mindre værelser, familierum og sågar værelser magen til dem du finder på et hotel. Dog lidt mindre og mere sparsomt indrettet.

Der er også fine forhold til alle udenomsaktiviteter med gode køkken, café og rekreative muligheder.

Her kan du se eksempler på priser og kvalitet på overnatninger HI Chicago Hostel.

Ingen prisgaranti

Priserne ovenfor er ikke en garanti. Priser afhænger af, hvornår på året du kommer til Los Angeles og hvor lang tid før du bestiller overnatning.
Du kan også finde endnu billigere overnatniger i alle områderne, men pris og kvalitet hænger sammen, så mine eksempler er hvor de fleste vil være tilfreds med kvaliteten i forhold til prisen.

Kort med hotelpriser for Chicago

Kortet nedenfor viser den dagsaktuelle pris for hoteller i Chicago. Der kan være store sæsonudsving i pris i løbet af året.
Booking.com

Datoer med dyrere overnatninger i Chicago

Flere storbyer i USA er mere populær på bestemte datoer, hvor der afholdes events. Bl.a. er San Francisco en stor konference by, hvor nogle af de største konferencer, optager alle hotelværelser i byen. Rammer du SF på disse dage, vil du opleve din overnatning koster mere end normalt.

I Chicago er der en række store årlige events som er med til at trække hotelpriserne lidt op.

Den 17. marts er der St. Patricks Day. Det er en stor fest der afholdes på datoen, hvis den falder i en weekend, eller i den weekend der ligger nærmest. I 2020 falder festlighederne den 14. marts.

Taste of Chicago er en ugelang mad- og musikfestival med titusindevis af deltagere. Den ligger gerne i starten af juli måned, men det svinger lidt. Jeg oplevede selv Taste of Chicago i 2003, hvor den faldt sammen med 4. juli. I 2020 falder den på datoerne 8-12 juli.

Lollapalooza er også en stor event i Chicago. Det er en musikfestival der bliver afholdt i Grant Park. Det er ikke med campingområde som du kender det fra flere danske festivaller, men udelukkende overnatning på byens hoteller mm. Lollapalooza ligger som regel i slutningen af juli. I 2020 er datoerne 30. juli til 2. august.

Airbnb mm. i Chicago

Jeg har benyttet mig af AirBnb flere gange i USA og Canada. Jeg har ikke benyttet det i Chicago, men det er helt klart en mulighed – specielt hvis i er flere og skal bruge en god base i nogle dage.

Overnatning i Airbnb er ikke altid om at spare penge, men om at få en oplevelse mere med hjem.
Bor du privat i et knap så turistet område (hvor der ikke er hoteller) vil du kunne få en mere dagligdags oplevelse med hjem fra din roadtrip.

Airbnb kan være et godt supplement til den lange række af hotelværelser, da de ofte har lidt mere charme. Dog er Airbnb ikke nødvendigvis praktisk til en enkelt overnatning, da der nogle steder går tid med udveksling af nøgle mm. Så anbefaler først Airbnb når du skal bruge mere end en overnatning.

Overnatning i USA og Canada

Skal du ikke til Chicago, så kan du her finde flere råd og vejledning om overnatning i USA og Canada.
Det drejer sig bl.a. om de fire tommelfingerregler, om alle overnatninger skal bestilles på forhånd, forskellige typer overnatning mm.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg sætter stor pris på du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.com, Auto Europe , CarTrawler og overnatning: Hotels.com, Booking.com her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.

Andre roadtrip oplevelser:

Gary’s Sinclair servicestation på Route 66

En af de mest utrolige servicestationer på Route 66 er en Sinclair station i byen Gay Parita. Vi fik snakket et øre af og kom også forbi Carthage og deres ikoniske Route 66 Drive-In biograf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada