ESTA – Det elektroniske system for rejsetilladelse
ESTA – Electronic System for Travel Authorization – er en online formular der skal udfyldes af alle som ønsker at rejse til USA.
Følger du dette link, kommer du til den rigtige side med Det Elektroniske System for Rejsetilladelse.
Hvornår skal du bruge en ESTA?
Du skal bruge en ESTA hvis du skal flyve til USA eller ankommer til USA med krydstogtskib.
Du kan godt køre i bil til USA fra Canada eller Mexico uden en ESTA.
Starter din rejse i Canada, uden du har fløjet til USA og dermed ikke har en ESTA, så skal du udfylde et I-94 dokument ved grænsen. Det koster 6 dollars pr. person.
Du kan godt udfylde en I-94 på forhånd, men kun op til syv dage inden du ankommer til grænsen.
Her kan du udfylde en I-94: https://i94.cbp.dhs.gov/I94/#/apply-document
Skal diu til Canada eller flyver du via Canada til USA eller hjem, skal du have en canadisk eTA.
Selvom du har en ESTA fra en tidligere tur til USA, så virker din ESTA ikke ved grænsen på landjorden hvis din tur er startet i Canada. En ESTA er kun til burg ved flyrejser til USA.
Du må kun opholde dig maks. 90 dage i USA på din ESTA.
Husk på, at tre måneder godt kan være mere end 90 dage, så tæl efter på en kalender inden du bestiller flybillet.
Skal du opholde dig i USA i længere end 90 dage, ex. et studiephold, arbejde mm., så skal du have et visum.
En ESTA er IKKE et visum. Et visum skal du have på den amerikanske ambassade.
Du skal også udfylde en ESTA selvom du kun er i Transit i USA (skal mellemlande for at flyve videre til et andet land udenfor USA).
Har du ikke en overnatningsadresse (første overnatning i USA) så følg anvisningen i de info ikoner der er ved alle felter når du udfylder din ESTA.
Visa Waiver Program – VWP
Danmark er en del af VWP. Det er ikke noget man skal søge eller på anden vis have et dokument til. Det betyder blot, at du kan nøjes med en ESTA når du skal flyve til USA.
APIS – Advanced Passenger Information System
APIS har intet med ESTA at gøre. Det er informationer som flyselskabet skal bruge før du kan tjekke ind i lufthavnen. Her kan du læse om APIS og finde mere info om flybilletten til USA.
Lufthavnsvisum
Der er ikke noget der hedder et lufthavnsvisum i forbindelse med en rejse til USA eller Canada. Du skal kun bruge en ESTA for at flyve til USA og en eTA for at flyve til Canada.
Hvad kan du ændre eller opdaterer på en ESTA?
Når du først har en ESTA kan du kun ændre din første adresse i USA samt din email på din ESTA.
Det er ikke et krav at udfylde den første adresse i USA (hvilket også forklares i de info ikoner der er ved felterne).
Hvis du har, er det ikke et krav at ændre adressen til næste gang du tager til USA.
Jeg oplyser sjældent min adresse og hvis jeg gør, har jeg aldrig opdateret den efterfølgende. Jeg rejser 6-8 gange på den samme ESTA og det giver ingen problemer.
Der findes kun én ægte ESTA side
Der findes kun en rigtig side at gøre dette selv på og det er denne. Prisen for en ESTA er 14 dollars (pris den 4. marts 2018).
Benyt den rigtige side
Flere henvender sig sig fordi de har benyttet sider som tilbyder at lave en ESTA for en, hvor det så er gået galt. Lad være at benytte disse, da det i bedste fald koster meget mere end de 14 dollars. I værste fald betaler du for en ESTA som du aldrig får og risikerer at få nogle ufuldstændige oplysninger inde i systemet som du skal via ambassaden for at få løst (eller lave dig et nyt pas).
Når du googler ESTA så kan resultatet se sådan her ud:
Der kan være en blanding af betalte annoncer for ESTA og links til sider som kræver mere end de 14 dollars. Klik ikke på dem. Der er kun en rigtig ESTA side og de vil ikke bruge penge på google adwords annoncer.
ESTA og passets gyldighed ved indrejse i USA
Din ESTA er gyldig i to år. Din ESTA behøver kun være gyldig når du rejser ind i USA, da din ESTA har med din immigration at gøre. Det gør ikke noget hvis en ESTA udløber mens du opholder dig i USA.
Dit pas skal kun være gyldigt i den periode du opholder dig i USA. Du kan fint rejse til USA hvis dit pas er under 6 måneder fra at løbe ud.
En hurtig ESTA
Har du alle informationerne ved hånden, tager tolv minutter at udfylde en ESTA – det samme som at læse denne hjælpe-artikel.
Alle rejsende med et pas skal udfylde en ESTA inden afrejse til USA.
En ESTA er ikke en garanti for indrejse til USA. Det er blot et dokument som giver en tilladelse til at flyve til USA. Selve indrejsetilladelsen gives i immigration i den første lufthavn i USA du lander i.
Din ESTA bliver ikke godkendt med det samme
Bemærk, at siden 2018 bliver din ESTA ikke længere godkendt med det samme når du betaler.
Der kan gå noget tid, hvorfor det også anbefales du minimum bestiller din ESTA 72 timer før du skal afsted.
Der er 6 trin i en ESTA formular
Inden du går i gang, så hav disse ting klar:
- Dit pas
- En e-mail adresse
- Et kreditkort
- Dine forældres navne
- Adresse på dit arbejde
- En kontakt i tilfælde af uheld
Oplysninger man kan oplyse, men ikke er et krav:
- Flyinformationer
- Adresse på føste overnatning i USA
- Info om sociale medier
Gå ind på siden med Det Elektroniske System for Rejsetilladelse og begynd processen.
Hvis du får siden frem på engelsk, kan du vælge sprog i toppen af siden:
ESTA Forside
På forsiden skal du vælge at lave en ny ESTA eller tilgå en eksisterende ESTA (en ESTA gælder i to år eller indtil du har fået et nyt pas).
For at lave en ny skal du blot klikke Ny Ansøgning og dernæst Enkeltansøgning.
Bemærk! En gruppeansøgning er ikke en besparelse i tid eller penge. Du skal indtaste de samme info for alle personer i en gruppeansøgning som i en enkeltansøgning. Du skal også betale fuld pris pr. person for en ESTA i en gruppeansøgning. Du betaler blot det samlede beløb til sidst, når alle er tastet ind.
Jeg har altid selv indtastet ESTA’er enkeltvis, da færre ting kan gå galt (browseren går ned, internatforbindelsen ryger mm.).
Gruppeansøgninger er mest for rejsebureauer som tilbyder det som en service at ordne det for dig, hvis du køber en rejse til USA. De kan så taste en eller flere familier ind i systemet og betale dem samlet.
En gruppeansøgning er en række individuelle ESTA ansøgninger, som betales samlet. Det betyder ikke man altid skal rejse som gruppe, da en ESTA er personlig og virker individuelt så længe den er gyldig.
Sikkerhedsmeddelelse
Når du klikker på Ny ansøgning -> Enkeltansøgning, får du vist en sikkerhedsmeddelelse.
Denne skal du klikke Bekræft og Fortsæt til.
Trin 1 – Ansvarsfraskrivelser
Her oplyses du om hvad informationerne du afgiver benyttes til.
Her skal du klikke af i Ja, jeg har læst og forstået….
Den skifter så til The Travel promotion Act of 2009.
The Travel Promotion Act
En tekst der forklarer hvorfor du skal betale 14 dollars. Her skal du, som i forgående del, klikke af i Ja og derefter på Næste.
Her skal du også krydse af i: Ja, jeg har læst…
Og derefter på Næste.
Brug infoikonerne
Er du i tvivl om nogle af spørgsmålene, så klik på de runde blå ikoner med spørgsmåltegnet på. De forklarer hvad det er du skal udfylde og med hvilke info.
Æ, Ø eller Å i dit navn
Indeholder dit navn æ, ø, å eller andre specielle tegn, ex. é, ö, ä, så skal du kigge i bunden af dit pas (i området under billedet hvor der står en masse <<<<<< >>>>>>). Her er dit navn skrevet på den måde du skal benytte i din ESTA og på din flybillet.
Fjerde del – ansøgningen
Denne del er hvor du udfylder alle informationerne omkring:
- Navn
- Fødselsdag
- Statsborgerskab
- Køn
- Land du er bosiddende i
- Pasnummer
- Pasudsteddelsesdato
- Pasudløbsdato
- Land hvor passet er udstedt
Kun fornavn og efternavn
Du skal kun benytte dit fornavn og efternavn på din ESTA.
Du skal ikke benytte dit mellemnavn.
Et Alias er ikke det samme som et mellemnavn.
Obligatoriske oplysninger
Obligatoriske oplysninger er markeret med en rød stjerne. E-mail er ikke markeret med en rød stjerne men jeg vil anbefale at putte en ind alligevel, da du kan bruge den til at få fat i dit ansøgningsnummer sidenhen hvis du glemmer det.
Global Entry
Her skal du svare Nej.
Global Entry tilbydes pt. ikke til danske statsborgere. Hvis det kommer, så vil det ikke være noget en almindelig rejsende (turist) vil benytte sig af, da det er en mere krævende process at blive godkendt til end ESTA. Det koster også mere end ESTA.
Forældre
Du skal oplyse navnet på dine forældre. Dett gælder også selvom dine forældre er døde.
Med forældre menes: biologiske forældre, adoptivforældre, stedforældre eller værge.
Klik på det blå ikon for yderligere detaljer, som gælder hvis du ikke kender navnet på dine forældre.
I transit eller til USA
Du bliver spurgt om USA er din endelige destination, eller blot transit på vej til en anden destination udenfor USA.
Du er ikke i Transit hvis du skal på ferie i USA. Det er underordnet at du skal flyve videre fra den første lufthavn i USA du lander i, og går gennem immigration i. Du er ikke i transit i forhold til din ESTA.
Du er heller ikke i transit selvom du har en mellemlanding i Europa på vej til USA. Transit er kun hvis du mellemlander i USA på vej til et land udenfor USA.
Mange laver fejl her, men det gør ikke noget. Laver du en fejl og skriver du er i transit betyder det ikke noget for din indrejse.
Har du først rejst transit og sidenhen skal opholde dig i USA, så kan du ikke ændre det. Men det har ingen betydning. DU kan fint rejse til USA hvadenten der står Transit eller ej på din ESTA.
Kontaktperson
Du bliver spurgt om Emergency kontakt person i USA
Her kan du oplyse adressen på det første hotel du bor på.
Du skal derefter oplyse adressen på din første overnatning.
Sociale Medier
Denne er valgfri.
Du kan vælge et socialt netværk i første felt og ud fylde dit ID (IKKE password) i det andet felt.
Eks. Facebook – https://www.facebook.com/roadtripiusa
Ansættelsesoplysninger
Du skal oplyse detaljer om nuværende eller tidligere arbejdsgiver.
Personlige spørgsmål på ESTA
Denne del er også hvor der er 7 spørgsmål af mere personlig karakter.
Det er spørgsmål om:
- Sygdom
- Straffeattest
- Spionage
- Forældremyndighed
- Nægtet visum til USA
- Imunitet mod retsforfølgelse
Inden du klikker Næste skal du bekræfte rigtigheden af de afgivne oplysninger.
Trin 2 – Gennemse og send ansøgningen
På dette trin skal du gennemse de oplysninger du har afgivet.
Inden du sender og går videre til næste trin, skal du bekræfte dit pasnummer, efternavn og land hvor du er statsborger.
Når det er gjort klikker du Anvend.
Trin 3 – Gem dit ansøgningsnummer
Her oplyses dit ansøgningsnummer. Det er et unikt identifikationsnummer. Du skal bruge ansøgningsnummeret hvis du skal ind og redigerer i din ESTA.
Fra dette trin går du videre til betalingen. Kryds af i Ansvarsfraskrivelsen og klik videre på Betal.
Trin 4 – Betaling
Når du er kommet videre fra trin 3, skal du oplyse et kreditkortnummer og betale på samme måde som hvis du købte en DVD eller andet på nettet.
Betalingsprocessen vises på næste del og den kan godt stå og tænke i nogle sekunder. Det er vigtigt du kun klikker en gang når du betaler og du lader denne side med gennemførelse få lov at tage den tid det tager og ikke klikker på andet.
Den jeg gennemførte på billedet her tog ca. 10 sekunder før den var gennemført.
Trin 5 – Brkræftelse og kvittering
Når betalingen er gennemført og alt er klar ser du på trin 5 din bekræftelse på din ESTA. Det anbefales at gemme ESTA-ansøgningsnummeret og evt. udskrive en kopi. Jeg er aldrig blevet bedt om at dokumenterer at jeg har en ESTA og har ikke en kopi med mellem mine rejsepapirer når jeg er i USA.
Afventende bekræftelse
Bemærk, at siden 2018 bliver din ESTA ikke længere godkendt med det samme når du betaler.
Der kan gå noget tid, hvorfor det også anbefales du minimum bestiller din ESTA 72 timer før du skal afsted.
Du vil ikke få besked om, hvorvidt din ESTA er godkendt eller ej. Du skal selv gå ind og tjekke på ESTA siden om du er godkendt. Se nedenfor hvordan.
ESTA udløb og fornyelse
En ESTA er gyldig i to år. Hvis du får et nyt pas i den periode, så skal du lave en ny ESTA, da en ESTA er knyttet sammen med dit pasnummer.
Når du nærmer dig udløbet på din ESTA modtager du en mail med en påmindelse om, at du skal lave en NY ESTA.
Sådan finder du din ESTA i systemet
Har du lavet en ESTA og vil se om den stadig er gyldig – eller har du ved en fejl benyttet en af de falske sider og vil se om du nu også er oprettet, så kan du selv tjekke dette på den rigtige ESTA side.
Det foregår ganske nemt, ved at du klikker Tjek Eksisterende Ansøgning.
Du kan også finde din ESTA frem, selvom du ikke kender dit ansøgningsnummer.
Yderligere hjælp til din ESTA
Jeg kan ikke hjælpe med svar på spørgsmål i forbindelse med din ESTA.
Hvis din ESTA ikke bliver godkendt når du prøver at gennemføre den eller du har nogle specifikke omstændigheder omkring din indrejse til USA, så skal du tage kontakt til den amerikanske ambassade.
Ny immigration process i amerikanske lufthavne
Hvis du siden 2008 har rejst til USA på dit nuværende pas, så er der en ny process i flere og flere lufthavne i USA.
Her kan du læse mere om den nye immigrationsprocess i amerikanske lufthavne.
Hvis du ikke tidligere har været i USA, så er processen som følger:
- Du ankommer med flyet.
- Du følger skiltene til ankomst/immigration.
- Du kommer ind til immigration og skal stå i kø.
- Vælg den rigtige kø – den for turister/VISA Waiver/ESTA holders.
- Er du i transit og skal videre kan der være en speciel kø til dette, ellers er personale flinke til at få dig frem, hvis du har travlt.
- Når det er din tur vil du blive spurgt om diverse vedr. dit ophold, hjemrejsedato, din beskæftigelse mm. Du vil få taget fingeraftryk og taget dit billede.
- Når du er igennem immigration, skal du finde din bagage.
- Tag din bagage med gennem tolden og aflever din toldformular (har du fået udleveret på flyet).
- Skal du videre med et andet fly, så skal du, inden du går videre til din næste gate, afleverer din bagage i tjek ind igen. Følg skiltene og hjælp fra personale og det er overstået på et par minutter.
Hej. Jeg har søgt ESTA og har nu fået godkendelsen, men jeg har ved en fejl kommet til at sige “ja” ved transit. Vi er 5 personer som har søgt ESTA som gruppe og vi vil nu høre om dette kan blive et problem i lufthavnen? Skal vi ansøge om nyt ESTA ved denne fejl, og bliver vi forhindret indrejse til USA?
@ Sania
Det betyder ikke noget. Mange laver samme fejl og har ikke haft problemer. Der er også et afsnit om transit i artiklen du har kommenteret på 😉
Super. Men i tilfælde af, at man bliver nægtet indrejse i lufthavn, kan man så nå at gøre noget?
@ Sania
Hvis i bliver nægtet indrejse vil det ikke være pga. at i har oplyst transit. Den fejl er der mange der laver og har aldrig hørt det har skabt problemer. En ESTA er også gyldig i to år, hvor du måske skulle i transit på din første tur, men ikke den næste. Du kan dog ikke ændre det efterfølgende, hvorfor transit ikke er en vigtig ting i forhold til din ESTA og indrejse.
Okay, mange tak:)
Super. Men i tilfælde af, at man bliver afvist i lufthavn, kan man så nå at gøre noget?
Hej Rene.
Jeg har netop fået godkendt min ESTA-ansøgning for en rejse til USA i midten af august. Men den ser anderledes ud end det dokument jeg fik, da jeg søgte i 2017. Den gang stod alle svar i ansøgningsskemaet listet op i selve ESTA-godkendelsen.
Jeg er derfor i tvivl om, hvorvidt jeg har det RIGTIGE dokument eller bare en bekræftelse på, at jeg har fået en godkendelse. Udover mit navn og pasnummer, gyldighedsperiode og ansøgningsnummer, samt betalingsoplysninger står der:
AUTHORIZATION APPROVED
Your travel authorization has been approved and you are authorized to travel to the United States under the Visa Waiver Program. This does not guarantee admission to the United States; a Customs and Border Protection (CBP) officer at a port of entry will have the final determination.
If necessary, you can update the following information on an approved authorization: address while in the United States and e-mail address. To access your travel authorization, you will be required to provide your application number, Passport number, and birth date. If you need to change any other information on the form, you must apply for a new travel authorization.
Mvh Ulla
@ Ulla
Gå ind på ESTA siden og find din ESTA frem. Hvis den er der og er OK, så er alt i orden.
At den ser anderledes ud end sidst kan der være mange årsager til. ESTA har bl.a opdateret deres system i starten af juli. Kan være derfor eller sket på et andet tidpunkt i løbet af de sidste to år.
Jeg er blevet afvist af ESTA, og måtte derfor søge visum, var til samtale på ambasaden, og fik af vide at jeg så ud som en flink fyr, og at jeg nok skulle få mit visum, 2 dage efter kommer der et afslag, med den tilføjelse at de har søgt dispensation til mig, men det kan tage mange mdr at få svar.Vi skal til Californien den 3/10, men det må vi nok opgive, da jeg ikke tror jeg har fået endegyldigt svar inden da.Grunden til afvisningen er en dom for tyveri fra en bil begået i 1987, og kun den ene forseelse.Jeg har været i USA i 2001, 2004 , 2005 og 2006 uden problemer, men at svare ærligt på min ESTA ansøgning, kommer nu til at koste mig rejsen med familien til USA.Man føler man bliver behandlet som en forbryder, jeg sagde til dem at jeg havde været ærlig og ikke skjult noget som helst.Hvad siger i ? skal jeg bare glemme USA, eller ?
Hej René.
Vi var i USA (Californien) sidste år og udfyldte jo i den forbindelse en ESTA.
Vi skal nu afsted til efteråret igen – denne gang til Florida.
Jeg kan jo så se at vores ESTA gælder indtil maj 2020, så der skal vel ikke søges et nyt?
Jeg har dog skiftet arbejde siden sidst – og det er jo også en anden destination vi flyver til, men jeg ved ikke om det har nogen betydning?
På forhånd tak for hjælpen!
Mvh Morten
@ Morten
Du skal ikke søge ny og du skal ikke lave nogle ændringer på din ESTA. Du kan alligevel ikke ændre arbejdsgiver på din ESTA.
Hej René,
Jeg har forsøgt at udfylde ESTA – desværre uden held. Først og fremmest skriver den “FORM FEJL” ved mit navn. Jeg kan se, at du har skrevet, at man udelukkende skal skrive ens fornavn og efternavn (og dermed ikke mellemnavn), men under spørgsmålstegnet står der, at man skal skrive alle navne, som det står i passet. Skal dette ignoreres, eller er reglerne blevet lavet om siden?
Derudover skriver den også, at min arbejdspladsadresse er ugyldig. Adressen er Fibigerstræde, og har forsøgt at skrive det på forskellige måder (Fibigerstraede, Fibigerstrade) men uden held. Kan du lure, hvad der måske er galt her?
Dbh. Amanda
@ Amanda
Navnet skal skrives som i dit pas. Og du skal ikke oplyse mellemnavn.
Mht. til gadenavn, har jeg ikke andre forslag end dem du skriver – ae og a i stedet for æ.
Hej Rene,
Vi er to der ønsker at bestille vores første tur til USA med afgang her til sommer til LA. Vi vil gerne søge ESTA, inden vi bestiller flybilletter, hotel osv. Men i feltet, hvor man skal angive sin første startdestinaton, ved vi ikke hvad vi skal skrive, da vi jo ikke ved hvilket hotel vi skal bo på endnu.. Hvad tror du er bedst at gøre? Mon man kan skrive LA’s lufthavn som første startdestination, eller bliver dette mon afvist?
Ha’ en god dag og på forhånd tak.
Mvh Mia og Henrik
*Altså oplysninger omkring Emergency kontaktpersonen 🙂
@ Mia
Har du brugt info ikonerne (?) ?
Her vil der stå hvad du skal oplyse/skrive. Under første overnatning i USA står der beskrevet hvad du skal skrive (mener det er UNKNOWN eller lign.). Det kan være det samme ved kontaktperson.
Hej René. Vi skal til USA til sommer, og skal først køre din klassiske rute langs vestkysten, hvorefter vi skal flyve fra San Francisco til New York, hvor vi skal være i en uge. Er der noget bestemt, vi skal være opmærksom på i den forbindelse ift. ESTA eller indrejse?
@ Amanda
Nej.
ESTA er kun i forbindelse med Jeres tur til USA. ESTA har ikke noget med jeres kørsel/flyvninger i USA at gøre.
Jeg gennemgår udfyldelse af ESTA i denne artikel du har kommenteret på.
Og så gennemgår jeg immigration her:
https://www.renefrederiksen.dk/immigration-og-indrejse-til-usa/
Og fortællinger fra indrejse her
https://www.renefrederiksen.dk/afrejse-mellemlandinger-og-immigration/
Hej
Vi skal til New York til april og da vi var i San Francisco sidste år, kan vi genbruge vores ESTA.
Jeg har 2 spørgsmål:
1. Der står her på siden at man ikke skal skrive sit mellem navn – det har jeg gjort, er det et problem?
2. Kontakt person i USA – her skrev jeg vore hotels navn og adresse i San Francisco – men nu skal vi til New York – er det et problem?
På forhånd tak for hjælpen
Hilsen
Lars
@ Lars
1 Hvid din ESTA virkede fint sidst, så gør den det også nu, selvom der er efternavn på. Når du opretter en ny ESTA er der ikke et felt til et mellemnavn, men du kan godt skrive det ind i efternavnsfeltet. Men det er ikke nødvendigt at oplyse dit mellemnavn.
2 Du behøver ikke ændre noget. Jeg rejser selv 6-8 gange på min ESTA, og ændre aldrig noget.
Tak for al den gode information! Jeg har nu i 1 1/2 time kæmpet forgæves med at udfylde min ESTA ansøgning, fordi min state/provins/region er forkert. Jeg bor i København, som jeg har stavet “Koebenhavn” og droppet at skrive Koebehavn S for at undgå at “S’et” forvirrer. Jeg har under state forsøgt med Sjaelland, Koebenhavn, Hovedstanden, DK og Unknown (s0m ellers angives som en mulighed). Men intet hjælper. Det er det eneste jeg mangler, og jeg er ved at blive desperat.
Har du nogen gode ideer?
MVH
Lone
@ Lone
Prøv:
Kobenhavn (uden oe)
og
Zealand
Hej René
På forhånd tak fordi du hjælper så mange her på siden.
Jeg skal her i midten af April til en af de amerikansk ejede jomfruøer, og derefter sejle over Atlanten til Europa.
Min ESTA blev godkendt, men der er på en eller anden måde blevet udfyldt en fransk adresse under arbejdsgiver, det er ikke noget jeg selv har skrevet. Ved du hvordan dette kan være? Og skal jeg lave en ny ESTA for at rette den adresse?
Jeg har desuden ikke nogen hjemrejse billet, da jeg sejler hjem på en privat båd, kan det betyde jeg får porblemer når jeg skal igennem immigration?
Jeg håber du kan svare på mine spørgsmål.
Mvh. Marie
@ Marie
Har ikke hørt andre opleve lignende mht. adresse.
Ved ikke om du kan lave en ny ESTA, men du kan prøve.
Ved heller ikke om det overhovedet betyder noget.
Hvad angår returbillet, så kan det være du får lidt flere spørgsmål, men bør ikke være noget problem. Hvis du har dokumenter på din anden rejseform, kan det være det hjælper på processen.
Vedr. ESTA: Du skriver, at man skal udfylde navne på forældre også selv om de er døde.
Skal man så også som pensionist udfylde seneste arbejdsgiver?
@ Joan
Ja. ESTA spørger om du har en nuværende eller tidligere arbejdsgiver. Når du svarer ja til det, skal du udfylde felterne med seneste arbejdsgiver.
Hej Rene.
Vi har spontant købt billetter til 10 dage i Florida, da vi pludselig havde mulighed for ferie. Afrejse næste mandag d. 18. feb. 2019. Jeg gik med det samme i gang med at søge om ESTA, og her opdager jeg til min skræk, at mit pas er udløbet. Jeg har tid til at få lavet nyt pas i morgen, og man kan få det hastet igennem på 4 dage. Min frygt er nu, at jeg ikke kan nå at få godkendt min ESTA. Har du nogle fif eller gode råd til hvordan jeg hurtigt kan komme gennem systemet??
På forhånd tak for hjælpen.
MVH
Mette
@ Mette
Der er ikke nogen hurtig vej igennem systemet.
Du kan kun håbe på, at din ESTA er klar på under 72 timer.
Jeg tror ikke det vil hjælpe at kontakte ambassaden i denne situation. De håndterer kun visum og vil henvise dig til ESTA siden. Hvis der fandtes en genvej ville de blive oversvømmet med henvendelser som din.
Hej René
Jeg er ved at udfylde ESTA ansøgning for min familie og mig selv.
Min mand har ingen forældre, men blev som barn adopteret af sine bedsteforældre. Hvilke navne skal vi skrive under punktet “forældre”?
Mvh Tina
@ Tina
Rundt om på ESTA siden er der runde ikoner med et ? indeni. Når du holder musen over det, for du fortalt hvilke info der skal i feltet. Det forklarer også hvad du skal gøre hvis du ikke kender informationerne.
I tilfældet med Forældre, skal der skrives UNKNOWN i felterne.
Hej Rene – lidt “bøvlet” spørgsmål måske:
Vi er to voksne og to børn, som skal til USA til sommer ´19. Min mand er ikke børnenes far – jeg har fælles forældremyndighed med faderen, og han er indforstået med, at de skal rejse med os..jeg HAR set, at US myndigheder beder om en skriftlig erklæring på det, og det sørger vi for. Min datter har adresse hos mig og min søn hos sin far (det er noget med at sikre hinanden). Bliver dette et issue, når vi skal søge ESTA, tror du? Jeg satser på, at ovennævnte skriftlige erklæring er det, der skal til.
@ Linnea
Det bliver ikke et issue. Jeres situation er normal i den forstand at mange andre også har deres børn fordelt på forskellige adresser.
Når du rejser som i gør er det mest vigtige at i har orden på dokumentet der bekræfter og tillader du rejser med børnene uden faderen.
Hej rene
Har du en ide om hvor jeg finder det dokument ( noget man kan printe) så jeg kan rejse men min søn
Har snakket med ambassaden de sige vi selv skal lavet et brev
Men har hørt at der nogle andre der skal underskrive det?
For at det er i orden jeg rejser med ham,
Noget du kender noget til?
Mvh torben
@ Torben
Det er ikk noget jeg har erfaring med og har ikke kunne finde et samlet sted du kan gøre hvad du skal.
Der er skrevet et par artikler om det:
https://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/art5457403/Sådan-er-reglerne-hvis-du-skal-rejse-til-USA-med-et-barn
https://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/art5455298/Pas-på-Børn-kan-komme-i-klemme-på-USA-rejser
Og så oplyser de amerikanske grænsemyndigheder noget om det også:
https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/3643/~/children—child-traveling-with-one-parent-or-someone-who-is-not-a-parent-or
Tusind tak 🙂
Hej Rene
Jeg står og skal til Las Vegas (SEMA Show) og mit nuværende ESTA udløber 7. November.
Jeg rejser hjem d. 4. November. Altså 3 dage inden min ESTA udløber – Bliver det et problem? Er det måske bedre at lave en ny ansøgning?
– Christian
@ Christian
Din ESTA behøver kun være gyldig når du rejser ind i USA, da den er en del af din immigration. Den kan fint udløbe mens du er i USA.
Hej,
For ca 20 år siden er jeg blevet nægtet turist visum til USA (grundet manglende tilknytning til DK). Jeg boede dengang i lejet bolig, var studerede fra Østeuropa, ugift, ingen børn, østeuropæisk statsborger. Har aldrig søgt visum eller ESTA siden.
Nu 20 år senere er jeg dansk statsborger, dansk gift, har hjemmeboende børn i skolealderen (danske statsborgere), fast arbejde, ejer et hus.
Er jeg kvalificeret til at søge ESTA? Det, at jeg er blevet nægtet visum for rigtig mange år siden – det jo intet med min nuværende situation at gøre, som jeg ser det.
På forhånd tak.
@ S.
Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål. Det er ikke noget jeg selv har erfaring med. Du kan prøve at udfylde en ESTA og se hvad der sker. Hvis det ikke lykkedes er du nødt til at kontakte den Amerikanske Ambassade og høre dem ad.
Hej Rene
Jeg har et spørgsmål vedr. ESTA, som jeg prøver at udfylde via dit link. Den bliver ved med at komme ud med en FORM fejl, i feltet ved mit fornavn og efternavn. Jeg har ingen ÆØÅ i mine navne. Jeg har også forsøgte at oploade mit pas – men stadig uden succes. Den vil ikke gå videre med min ansøgning.
Derudover har jeg også svært ved at få vejnavne (Frøstjernevej), Køge, Næstved ect. selvom jeg ændre Æ til AE og Ø til OE.
Har du et god bud til hvad jeg skal gøre og hvor jeg evt. kan få hjælp 🙂
ALT hjælp modtages med kyshånd.
Ps. vi har lige kørt min venindes ESTA igennem uden problemer og den er allerede godkendt – så noget gør vi forhåbenlig rigtigt 🙂
@ Bettina
Prøv med: Frostjernevej, Koge, Nastved
Hej René,
Alle mine oplysninger bliver accepteret på esta siden, undtaget mit fornavn: Camilla og mit efternavn, som ikke indeholder æ, ø eller å. Siden bliver ved med at sige form fejl hver gang at jeg prøver at komme videre. Jeg har skiftet mellem safari og google chrome for at se om dette kunne være årsagen. Hvad kan jeg gøre for at siden ikke siger form fejl?
Vh
Camilla
@ Camilla
Det er pt. ikke muligt at lave en ESTA pga. Government Shutdown i USA. Det er uvist hvornår det bliver muligt igen. Først skal regeringen blive enig om finansloven. Dernæst skal Homeland Security (som varetager ESTA) have indhentet alt der har ligget og ventet mens de var lukkede.
Har normalt ikke nogen problemer med at Søge ESTA og den kommer prompte til mig, men denne gang er jeg på vente position
gælder det stadig at der er Government shutdown ?? og hvad sker der hvis man ikke har den inden man tager til USA ??
Mvh Rene
@ Rene
ESTA processen blev ændret sidste år, hvilket betyder du ikke får din ESTA godkendt med det samme længere. Dette står også på ESTA siden øverst, i en rød markering.
Om det er det du oplever eller Shutdown har en indvirken her, ved jeg ikke, da jeg ikke selv har lavet en ESTA.
Du skal have en godkendt ESTA inden du kan rejse til USA. Du kommer ikk med flyet til USA, hvis du ikke har en godkendt ESTA.