Skal vi starte i Atlanta eller New York? – Peter

[button link=”https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/koereturen/roadtrip-ruter-usa/” style=”info” color=”silver”]Tilbage til Hjælp til ruter i USA[/button]

Peter 27/05/2010 at 16:16

Hej Rene.

Jeg har lige et par spørgsmål til dig, som jeg vil høre din mening om.

Vi planlægger en USA tur til sept. 2010, hvor vi vil til New York i ca 4-5 dage og derefter til sydstaterne med fly. Vi snakker om start i Atlanta, memphis, nashville rundt i ca 16 dage, så vi er væk 3 uger ialt. New york bliver uden billeje, mens vi lejer bil resten af turen.
Første spg. Er det bedst at starte i New York og bagefter flyve til Atlanta eller skal vi starte i Atlanta og slutte af med New York. Jeg tænker lidt praktisk på alt det man evt. køber. Hvad ville være med smart? Starte i storbyen NY eller til sidst?

2. spg. Hvad anbefaler du af flyselskab? Og skal vi vælge samme lufthavn ud og hjem? Fx. Cph-NY-Atlanta og hjem Atlanta-NY- Cph eller Cph- NY- Atlanta og direkte hjem til Cph.

3. spg. ved du hvordan varmen er omkring Syden/Atlanta i sept.

PS. Vi var på rundrejse i Californien i nov. 2008 i 15 dage. Fantastisk tur og inden køer i de forskellige forlystelserparker. Vores søn på 6 (dengang) år var meget glad for det.

PSS. Jeg vil rose din hjemmeside meget. Fantatisk god og mange ideer og gode råd. SUPER. Jeg bruger den meget!!

René Frederiksen 28/05/2010 at 21:26

@ Peter
Tak for ros.

Det er et godt spørgsmål du stiller vedr. shopping. Hvis I allerede ved I kommer til at købe en masse i NY, så er det måske smart at vende turen så I er der sidst. Det kommer også an på hvilke bagageregler jeres flyselskab har. Regn med, at jeres flyselskab/billet kun inkludere et stk. indtjekket bagage af 23 kilo + et stk. håndbagage.
Medmindre i stortrives i en hektisk by som New York, så vil jeg nok vælge den som første stop og så slappe af de næste to uger.

Men det kan også være prisen sætter sine naturlige begrænsninger.
Af flyselskaber, så har Delta de ældste og mest kedelige fly (ikke alle fly har personlig underholdning og så er 7 timer sgu længe at sidde i et flysæde).
Jeg skriver godt nok at de billigste billetter er på momondo, men der er kommet nye til, bl.a kayak.dk
De fungerer ligesom momondo men har en ekstra mulighed som I kan få glæde af. Man kan nemlig hos dem lave en søgning som passer til jer: CPH-NYC-ATL-CPH. Hos momondo skal man ud i to forskellige returbilletter. Jeg ved ikke hvad der er billigst, så I skal prøve lidt frem og tilbage med nogle søgninger.

Der er mellem 23 og 28 grader og fugtigt i syden i September. Se evt. flere detaljer på weather.com

Med 16 dage i syden kan man nå en masse.
Atlanta: Cnn og World of Coca Cola
Nashville: Country music hall of fame og Music Row
Memphis: Graceland og sun Studio
New Orleans: French Quater og the bayou (hvis det ikke er lukket til pga. olie).
Orlando: Forlystelsespark og et dinner show
Cape Canaveral: Kennedy Space Center
Kan være i kan nå op til South Carolina også.
Afhængig af oliesituationen i den Mexikanske gulf kan det være i skal gemme dagene på stranden til i er kommet over på Atlanterhavs siden. Det nordlige Florida og South Carolina har nogle dejlige strande.

[button style=”tick” color=”silver” size=”medium” link=”https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/billeje-i-usa/billig-billeje-usa/”]Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >>[/button] [button link=”https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/koereturen/roadtrip-ruter-usa/” style=”info” color=”silver”]Tilbage til Hjælp til ruter i USA[/button]

Andre roadtrip oplevelser:

Billeje i USA & Canada