Roadtrip 2008 – Rocky Mountains


View Larger Map

Her kan du læse alle blog-indlæggene fra turen.

Jeg har også skrevet en fortælling til FDM som kommer med i en ny rejsebog om USA som udgives i 2011.

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

30 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Charlotte Haahr says:

    Hej Rene´

    Tak for en masse god inspiration til USA rejser 🙂

    Jeg er sammen med min familie igang med at planlægge vores 4. rejse til USA … og vil super gerne have lidt input. Vi er en familie på 5 (2 voksne + 3 børn på 16,14 og 12 år). Vi var for 3 år siden på “Den klassiske tur” i det vestlige USA. Vi havde 7 uger, og supplerede derfor den klassiske tur med Moab, Arches NP, Mesa Verde (fantastisk med rundvisning), Phoenix, Tombstone, Monument Valley, San Diego m.m. Jeg synes derfor at vi har set en del, og turen dette år bliver et gensyn med visse steder, men det vigtigste for os er Yellowstone, Mount Rushmore, Badlands NP, Prærie, cowboy osv.
    Vi har købt billetter til LA (lidt langt fra Yellowstone), men børnene ville gerne dertil igen (Universal Studio + stranden). Ligeledes skal vi igen have nogle dage i Las Vegas.
    Jeg har på vores tidligere ture forudbestilt de fleste hoteller (har valgt at bestille hoteller med mulighed for afbestilling, da man jo kan ændre planer undervejs). Jeg synes bare at det med en familie på 5 kan være rart at have en plan + mål for destination.
    Det eneste der er bestemt er at vi skal mødes en dag med venner i Vegas + der er booket tre overnatninger i Yellowstone (vi ville sikre os at der var plads til os). Vi vil gerne have tid i parkerne, og vandrer meget gerne 🙂
    Jeg har overvejet følgende rute:
    Dag 1: Los Angeles
    Dag 2,3 og 4: Las Vegas
    Dag 5 og 6: Salt Lake City
    Dag 7: Jackson
    Dag 8,9 og 10: Se Grand Teton på vej mod Yellowstone og ellers bruge 3 dage der
    Dag 11: Cody
    Dag 12: Sheridan
    Dag 13,14,15 Rapid City – udgangspunkt for Devils tower og Hot Springs på vej mod Rapid City, og ellers at se Mount Rushmore, Badlands NP, Custer State Park, Crazy Horse, Black Hills (er meget i tvivl om dagene 11-17, hvor skal vi sove og hvor længe skal man have hvert sted, hellere se lidt mindre men have god tid til virkelig at opleve det)
    Dag 16 og 17: Se Rodeo (skulle være det største i USA som afholdes midt i juli)
    Dag 18 og 19: Denver (har ikke været der … er det tiden værd? Rocky Mountains NP – vigtig??
    Dag 20 og 21: Moab området (vi har jo været her før, men der var altså noget fantastisk natur. Denne gang vil vi gerne rafte m.m.). Har du erfaring med Aztec Ruins?
    Dag 22 og 23: Canyonlands, Dead Horse Point, Capitol Reef – evt. Anasazi State Park?
    Dag 24: Monument Valley området (Min 16 årige søns favoritsted på jorden … som han selv udtrykker det)
    Dag 25,26,26,28,29: Turen går mod LA – tid i LA (evt. tilbringe tid i San Diego istedet for LA)

    Vi har 29 hele dage i USA (ankommer d. 8.7 og returnerer igen 7.8 – er det for meget vi gerne vil nå, er der noget vi kan undlade, er der noget vi mangler? Jeg vil super gerne have lidt input til hvor vi skal forsøge os med overnatning, altså hvilke byer/områder vil være passende i forhold til ruten.

    Håber du (og andre) kan komme med input – jeg synes det er så spændende at planlægge en tur som denne. Alle de skønne tanker man får undervejs, og den forventningens glæde man får lov at opleve 🙂

    Mange hilsner fra Charlotte

    • @ Charlotte

      Tak for ros.

      Her er lidt input til ruten.

      Sørg for god tid i Jackson. Det er værd at bruge tid til en tur op på toppen med lift i Jackson Hole. Der er også gode whitewater muligheder ved Jackson.

      I Cody er der show ved Irma Hotel hvereftermiddag og rodeo hver aften på deres rodeo stadion. Ikke kæmpe, men hvis det andet glipper, så er det en mulighed.

      Oplev Devils Tower på vej til Rapid City. Giver mere ro på og tid i Rapid City. Der er nogle gode scenic routes omkring Mount Rushmore – Needles Highway.

      Denver er en lækker by. Tæt ved ligger bl.a Red Rock, som er et stop værd – tjek om der er koncert eller andet show. Hvis i vil højt op, så ligger Mt. Evans ikke langt fra Denver.

      I kan godt spring Rocky mountains National Park over. Har ikke noget som i ikke ser andre steder.

      Kender ikke til Aztec Ruins, men i er ikke langt fra Mesa Verde som har nogle unikke seværdigheder – kræver guides, så skal bookes på forhånd.

  2. Gitte Pedersen says:

    Kære René
    Jeg har med begejstring fulgt din inspirerende blog i flere år og glædet mig til at møde dig IRL i Øksnehallen…men sådan skulle det så ikke være 🙁
    Min mand og jeg og vores 3 børn i alderen 13-18 år havde en fantastisk tur til det vestlige USA forrige år. Vi havde fået et rejseselskab til at booke fly, billeje og overnatninger.
    Næste år planlægger vi et 4 ugers roadtrip til Rocky Mountains med udgangspunkt i din rute fra 2008 m en enkelt tilføjelse i form af en afstikker fra Durango nordpå ad Million dollars High Way til Ouray og retur.
    Vi vil tilstræbe ikke at skulle nøjes med en enkelt overnatning hvert sted, da det er noget af et menageri m pakken frem og tilbage. Kan vi f.x. springe overnatning i Breckenridge over – eller er det en strækning, der køres langsomt pga bjergkørsel? Og er der andre overnatningssteder, vi kunne springe over, uden at skulle tilbringe en hel dal i bilen?
    Hvis man selv planlægger turen, betaler man så hotellet hjemmefra eller trækkes det på kortet, når man er der? Tænker, at det er mange penge at skulle lægge allerede nu.
    I 2012 var der jo hedebølge i USA, så mange af seværdighederne blev oplevet siddende i bilen. Ved du, om der er mere humane temperaturer på denne tur? Ved godt, du ikke kan forudsige vejret 🙂
    På forhånd mange tak.
    De venligste hilsner
    Gitte

    • @ Gitte

      Tak for ros.

      I kan sagtens springe Breckenridge over. Jeg kørte kun dertil fordi jeg skulle d og flyve varmluftsballon (og tog så en ridetur i bjergene).
      Fra Denver vil det være mere oplagt (og tidsbesparende) at køre ned til Colorado Springs og opleve Pike’s Peak.
      Derfra videre til Canon City og Royal Gorge og videre ned til Great Sand Dunes Natl. Park.

      Det er forskelligt med hoteller. Hvis du booker på forhånd og vælger det billigste, hvor du ikke kan afbestille, så trækkes beløbet indenfor nogle dage. Hvis du vælger et dyrere værelse, så trækkes det ofte efter du har boet der, men det varierer.
      Da i ikke skal bo steder med masser af turister, kan i flere steder nøjes med at booke et par dage i forvejen og så stadig vælge den billige.

      Der er altid varmt i USA i de områder der var hedebølge i og der vil også være steder med god varme i Colorado. Der er dog den fordel, at meget kørsel foregår i 1.5 km og op, hvor temp er lavere. Det i vil opleve er, at der kan være store temp skift i løbet af kort tid, når i køre op/ned i bjergene.

  3. Hej Rene. Vi har været i USA et par gange og set de traditionelle ting – SF, LA, Grand Canyoun, Zion, Monument Valley, Bryce, Arches, Masa Verde, Yosemite, Death Valley m.m. Vi er ved at planlægge næste tur til 2014 og vil gerne bede om lidt råd fra en erfaren mand. jeg tænker vi lander i LA og kører til Palm Springs et par dage – herefter er der sådan set frit slag – men vil gerne til Rocky Mountains og Yellowstone – men undgå noget at det vi allerede har set. Undervejs vil vi gerne besøge en (eller flere) gamle cowboybyer (de ved med træfortove o.l.), en spøgelsesby og den slags. Vi er mest til naturen og ikke så meget til storbyer. Dog vil vi slutte af med 6-7 dage i Vegas (som en slags solferie) og til sidst et par dag i LA inden turen igen går hjem fra LA. Vi tænker en tur på 3-4 uger. Håber du kan hjæpe med et par gode råd til ruten m.m.

    • Helle Sørensen says:

      Hej Jan, jeg kunne anbefale dig at flyve via Denver CO. Colorado er en smuk stat, som det er værd at give noget tid. Selv kørte vi op gennem Wyoming til South Dakota (boede i Custer og så Crazy Horse, Mount Rushmore og den fede by Deadwood) – herfra kørte vi via Sheridan og Cody ind i Yellowstone – Cody er en rigtig hyggelig by, hvor der jævnligt arrangeres rodeo. Vi boede 3 dage i Yellowstone – 2 dage ved The Lake og 1 dag på Old Faithfull Inn. Skulle jeg gøre det anderledes, ville jeg nok bo 3 forskellige steder. Jeg skrev dagbog om turen undervejs – hvis det kan give dig/jer nogle input http://hellepeter.blogspot.dk/ – ellers hører du nok en masse tips fra den gode vært på denne website :).
      Helle

  4. marte says:

    hei rene!
    etter å ha vært rundt om i california,utah,nevada og arizona i sommer. vil vi gjerne se mer! ruten fra 2008 ser svært bra ut!
    mitt spm er da: er det noe du ville endret på? noe mer du ville ha sett som tiden ikke strakk til? noe du ikke rakk, men allikavel vil anbefale.
    ser du brukte ca 3 uker.

    vi har nok 5 uker ferie,men lurer på å kombinere det med noen dager på hawaii!

    marte

    • @ Marte

      Min 2008 tur står som en af de bedste hvad angår oplevelser. Naturen er så varieret at selve køreturen næsten er en konstant oplevelse.

      Jeg ville egentlig ikke ændre noget, men måske planlægge lidt bedre på forhånd i forhold til hvad man kan se (bagklogskabens klare lys 😉

      Mesa Verde fik vi ikke set tæt på. Vi vidste ikke man skulle rundt med guider og at man skal være ude i god tid (ved ikke om man kan booke på forhånd).

      Området ved Arches National Park og Canoyon Land er der meget mere at se/opleve end vi gjorde.

      Fra South Dakota ned til Denver kan i godt springe Nebraska over. Der er ikke noget.

      Hvis i kan afsætte godt 3 uger, så er det en super tur.

      • marte says:

        takk for svar.
        alltid greit og høre.

        nå har det seg slik at vi kan få disponere en leilighet i denver.
        vil det lønne seg og ta denne og dra på dagsturer til de forskjellige destinasjonene/turistattrasksjonene rundt?
        og heller ta litt dagsturer og bevege seg fra motel til motel på korte strekk?skal mest sannynlig kjøre mot salt lake city.

        marte

        • @ Marte

          Der er flere ting i kan gøre med Denver som base.

          Der ligger Estes Park og Rocky Mountains National Park nord for byen, som fint nåes frem og tilbage på en dag.

          I kan også fint nå ned til Colorado Springs og op på Pikes Peak på samme dag.

          Og vest for Denver ligger Mt. Evans.

          I Denver ligger Red Rock som også er et besøg værd.

          Royal Gorge er også et begøs værd, men er nok for meget at nå på samme dag.

  5. Michelle says:

    Hej Rene.
    Vi er to piger, som gerne vil afsted på roadtrip i USA i sommeren 2013. Vi har maks 21 dage at rejse rundt i.

    Da jeg har set store dele af Californien før, tænker vi at vi vil starte i Las Vegas. Derfra vil vi tage til Grand Canyon – Bryce – Monument Valley og op til Yellowstone. Tror du der vil være tid til også at komme ned at se Rocky Mountain NP også? Eller er der noget i området, som du vil anbefale os at tage ud at se, når vi er i nærheden?

    Vi skal også bruge et par dage i New York på vores hjemrejse.

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme ud at river rafte. Jeg kan se at du gjorde det oppe ved Jackson? Kan du huske hvad det kostede? Det er nemlig meget dyrt hvis man skal river rafte på colorado river ved grand canyon.

    På forhånd tak.
    Vh Michelle

    • @ Michelle

      Her er et forslag til en rute. Jeg har fjernet bryce og stedet sendt jer forbi arches national park.

      Las vegas, Grand Canyon South Rim, Page (horseshoe bend, Lake Powell og Antelopw Canyon), Monument Valley, Arches og canyon land, Flaming Gorge, Jackson (White water rafting, Jackson hole gondola fur), Grand Teton og Yellowstone (afsæt to dage til parken).

      Rocky Mountains National Park byder ikke på noget i ikke allerede har set på turen, så den kan i springe over, men i skal nok alligevel ned til Denver for at komme til NYC på en nogenlinde måde (og nok også billigst).

      Efter Yellowstone kan i køre igennem ned til Denver. Det er 6-700 miles, så i skal nok bruge to dage. Det ser sådan her ud.

      Jeg Kan ikke huske hvad rafting firmaet hed, men det foregår på Snake River. Har lige googlet og fundet priser omkring 70 dollars.

      • Michelle says:

        Hej Rene.

        Tusind tak for dit svar!

        Ruten lyder bare til at være perfekt. Vi tror dog at vi vil lande i San Diego og køre op til Las Vegas. Videre derfra ad den rute du har beskrevet og så slutte i Denver. Hvad er dit indtryk, tror du at det vil blive for omfattende? Det er ca. 2600 miles på 17-18 dage.

        Vi overvejer også at tage til Zion NP. Synes du at at parken er værd at aflægge et besøg?

        Vh Michelle

        • @ Michelle

          Hvis vi dividerer de 2600 miles ud på 16 dage, så er det 260 km om dagen. Det er fint og tillader at gøre nogle dage korte og andre lange.

          Zion er en lidt speciel park. I kan ikke køre rundt i den selv, men skal parkerer og så tage shuttle busser rundt. Det tager lidt ekstra tid.
          Derudover så skal i ud og gå en del for at få nogle oplevelser. Helt inde i bunden af parken slutter en længer esti ved en flod og klæft. Her er det muligt at gå op ad floden (tag skiftetøj med – evt. lej våd-sko og vandrestave i parken). Det er en speciel oplevelse at gå i floden ind i kløften, men det tager tid. I skal derfor afsætte en halv dag til parken og prøv og planlægge det sådan, at i overnatter tæt ved parken og tager derind når den åbner.

          Her kan du se mit besøg i Zion.

  6. Nina Bechmann says:

    Hej René,

    Jeg er med en veninde i gang med at planlægge en tur til USA næste forår.
    Vi skal i den forbindelse køre fra Mount Rushmore og ned igennem Rocky Mountains. Vi har sat 5 dage af til dette, og skulle gerne nå at stoppe op undervejs og se lidt ting, gå nogle ture etc. Vi skal ende i Denver for at tage et fly videre til San Francisco.

    Er dette for kort tid? Hvilke ting på denne tur ville du anbefale at se?

    Mange tak for en genial side og dine fantastisk tips og ideér!
    Har selv boet i USA et år og kan ikke vente med at komme tilbage i en længere periode!

    • @ Nina

      Fra Mt. Rushmore til Denver er der ikke meget at se på. Hvis i har 5 dage fra i forlader Mt. Rushmore til i skal være i Denver (altså flyve den 6. dag) kan man godt lægge nogle fede ting ind. Hvis de 5 dage derimod skal dække oplevelser ved Mt. Rushmore og området (glem ikke Crazy Horse), kørsel på Needles Highway og turen ned til Denver for at flyve på den 5. dag, så er udfordringen sværer og der skal indgåes nogle kompromis.

      Når i kommer nord fra til Denver, så ligger der Rocky Mountains National Park ved Estes Park. Fra Mount Rushmore skal i have en overnatning inden i når der til. Rocky Mountains National Park kan godt opleves nogenlunde på en dag, Så hvis i overnatter i nærheden, oplever parken og så kører videre ned mod Denver (ramer i samme aften) så går det nok.

      Syd for Denver ligger en håndfuld lækre steder som hver i sær vil tage en dags tid. Den ene er Pikes Peak hvor i enten kan køre selv til toppen af bjerget og komme op i 4 km højde eller tage toget derop.

      En anden stor ting i området er Royal Gorge. Spetakulær natur og masser af aktiviteter. I kan også køre med toget nede i dalen.

      Hvis i bruger 1.5 til 2 dage fra Mount Rushmore via Rocky Mountains National Park og så 2 dage syd for ved Pikes Peak og Royal Gorge, så kan i nok godt klemme nogle oplevelser ind på 5 dage.

      • Kristian says:

        Man kan vel også slå et smut ud øst for Mt. Rushmore og opleve Badlands Nat’l Park samt syd for Mt. Rusmore og opleve Wind Cave Nat’l Park (google dem) ellers kunne man på vej fra Wind Cave til Denver slå et smut ind i staten Nebraska og opleve Chimney Rock og Scottsbluff Nat’l Monument som har dybe rødder i både mormonerne og indianernes historie.
        Jeg skal selv samme vej (til september) dog modsat og regner med at besøge ovennævnte, samt naturligvis de ting René nævnte. 🙂

  7. Helle Sørensen says:

    Hej Rene, tak for en god og meget brugbar blog.
    Sidste år var vi på tur 1 md. på vestkysten: San Diego – Grand Canyon – Antelope – Bryce – Zion – Vegas – Death Valley – Yosemite – San Francisco – LA – Palm Springs – San Diego. En pragtfuld tur – og nu er vi så småt ved at planlægge næste tur til USA – og den ligner din Rocky Mountains tur rigtigt meget. Jeg har på mit kort plottet Idaho Falls, Salt Lake City og Santa Fe ind – men sidder også med en fornemmelse af, om det bliver FOR meget. Vi vil selvfølgelig gerne se så meget som muligt, men også gerne have mulighed for at stoppe op uden at haste videre. Jeg kan læse din mening om Salt Lake City – og hører også gerne din mening om Santa Fe.

    Hvor mange overnatninger skal jeg regne med i Colorado Springs/Denver-egnen?
    Er four corners monument ikke noget at køre efter?

    Jeg vil lige nærlæse din side vedr. rejsebøger. Det ser ud til, at der er nogle gode tips dér også.

    Hilsen Helle

    • @ Helle

      Tak for ros.

      Hvis turen er på 3 uger, så vil jeg ikke tilføje for meget til den.

      Der er flere ting at lave i Colorado Springs. Den helt store ting er Pikes Peak (enten køre derop selv eller tage toget). Det skal i nok afsætte en halv dag til, specielt hvis i selv kører.
      Dernæst er der Garden of the Gods, som byder på idylliske natur landskaber. Vi nuppede også en Chuck Wagon dinner i Colorado Springs ved Flying W ranch. – Flying W. er desværre brændt ned i juni 2012 i forbindelse med en skovbrand i området. Ved ikke om den bliver etableret igen: http://www.gazette.com/articles/ranch-140885-reportedly-waldo.html

      Hvis i forlader den efter Great Sand Dunes National Park så kan i kører via Taos (Eartship, Rio Grande Gorge Bridge), Los Alamos, Santa Fe, Albuquerque og tilbage til Durango.

      Fra Great Sand Dunes kører i væk fra min 2008 tur, men rammer nogle af de ting jeg oplevede i 2011, bl.a.
      Earthship, Rio Grande Gorge Bridge, Santa Fe og Albuquerque.

      Jeg vil helt klart anbefale at have Durango med og bruge en dag til at opleve Silverton på den ene eller anden måde (vi tog en jeep tur derop og damplokomotiv tilbage).

      Jeg vil ikke bruge tid på at køre efter 4 corners.

      • Helle Sørensen says:

        Hej Rene,

        Tak for hurtigt svar.
        Mange gode input, som jeg allerede har set på. Det er godt at få vejledning fra en person som dig, der har kørt turen selv – når man bare læser hjemmesider, er det svært at vælge til og fra. Der er jo noget at se alle steder, men ærgerligt, hvis ikke man får set “det rigtige”.

        Jeg kan se, at Silverton ligger nord for Durango – og når man googler, ligner den en gammel guldgraverby. Den skal vi da bestemt se.

        Tak igen – jeg fortsætter med min kortlægning.

        Helle

  8. Anna says:

    Kære Rene

    1000 tak for sådan en brugbar blog. Man får virkelig et andet indtryk end når man læser diverse rejsebøger.
    Jeg har med stor inspiration læst dine fortællinger om Rocky Mountains og Classic Californien. Min kæreste og mig er ved at planlægge en tur til sommer som nok bliver en kombination af de to.

    Vi lander i Denver midt på dagen d. 28/7 og skal flyve hjem fra LA tidligt om morgenen d. 23/8. Vi har dog før Denver et par dage i Chicago så jetlag skulle gerne være ude af kroppen når vi kommer til Denver.

    Jeg kunne se at du havde købt gode vandresko i Denver. Hvad er dit råd til fodtøj?

    Indtil videre har jeg fået sat følgende rute sammen:

    Road trip Denver – LA

    29/7 Denver – Breckenridge
    30/7 Breckenridge – Colorado Springs
    31/7 Colorado Springs – Royal Gorge
    1/8 Royal Gorge – Great Sand Dunes – Durango
    3/8 Durango – Lake Powell
    4/8 Lake Powell – Arches
    5/8 Arches – Bryce
    6/8 Bryce – Zion
    7/8 Zion – Grand Caynon
    9/8 Grand Canyon – Las Vegas
    11/8 Las Vegas – Death Valley – Bishop
    12/8 Bishop – Yosemite
    14/8 Yosemite – Napa Valley
    15/8 Napa Valley – San Francisco
    17/8 San Francisco – Big Sur
    18/8 Big Sur – Los Angeles

    Din fortælling om luftballontur fra Breckenridge har gjort stort indtryk og det ville vi rigtig gerne også prøve. Kan du give noget mere information om hvordan du arrangerede dette og hvad var prisen?

    Jeg er lidt i tvivl om det er bedst at tage Lake Powell efter Durango hvorefter Arches eller om det er smartere med et besøg efter Zion hvorefter Grand Canyon?

    Generelt er jeg meget i tvivl om hvor meget tid jeg skal sætte af til alle nationalparkerne Arches, Bryce, Zion og Grand Canyon. Det kan virke en smule overvældende med så mange nationalparker lige i rap. Har du nogle råd til at se disse parker?

    Lidt i samme tråd ville jeg gerne vide om du har erfaringer med at bo inde i parkerne versus uden for parkerne? Er det overhoved muligt at bo inde i parkerne hvis man ikke har telt eller kører i autocamper?

    • @ Anna

      Tak for ros.

      Fodtøj kommer helt an på, hvad jeres planer er. Jeg købte et par Merrell a la disse og dem har jeg klaret mig fint med, men hvis i har planer om deciderede hikes off-road i bjergene, bør i nok vælge en støvle.

      Jeg fløj med Colorado Balloon Rides – http://coloradoballoonrides.com Jeg bookede via deres hjemmeside, hvor i også kan se prisen, 265 dollars pr. person. I skal booke i god tid og være fleksible med hvilke datoer i kan.

      Jeres rute ser ok ud, men der er nogle udfordringer.
      Arches National Park ligger så langt uden for den optimale rute at i enten skal sløjfe den, eller gå på kompromis med tid nogle af de andre steder. For at få den med på ruten skal i køre 2 x 250 km ad samme rute + turen nord om mod Bryce, hvilket koster jer en hel dag.

      Jeg har skitseret jeres tue her.
      Der er 300 km sparet ved at tage Arches efter Durango og så ned til Page.

      Hvis i vil forbi Bryce og Zion så får i en udfordring med Grand Canyon. Enten kan i besøge North Rim (afsæt 5 timer til det fra Jacob Lake) eller så kan i tage en en-dags tur fra Las Vegas. Hvis det er første gang i er ved Grand Canyon, vil jeg anbefale South Rim (en bedre visuel oplevelse), så enten skal jeres rute ændres eller så skal i tage en en-dags tur fra Las Vegas.

      Mht. tid i parkerne, så kan Arches, Zion, Bryce og Grand Canyon fint opleves på en halv dag hver. Death Valley kører i igennem så tiden der passer fint med en gennemkørelse. Eftersom i har en overnatning ved Yosemite, så vil det også passe fint. Første dagen går med at køre på tværs, anden dagen kan bruges til at komme ned i dalen og videre mod Napa Valley.

      I mange af de større nationalperker er der mulighed for overnatning. Det koster gerne lidt mere og skal bestilles i god tid. I skal undersøge hver enkelt park for at finde ud af hvilke muligheder der er. Har man mulighed for at campere eller kører man i et mobile-home, så er der muligheder i (stort set) alle parker, men de kræver også booking i god tid.
      Der er også godt med overnatningsmuligheder lige uden for parkerne.

      • Anna says:

        Mange tak for svar René!

        Det var en super god idé med en tur fra Las Vegas for at se Grand Canyon. Jeg fandt en tur gennem ved Trek America som også har Lake Powell og Cowboy oplevelse inkluderet. Dette skulle gerne gøre at vores kørsel rundt i det område bliver lidt mindre snørklet. Jeg går stadig og tygger på dit foreslag om Arches og jeg kan forestille mig at den endelige beslutning bliver taget under rejsen når vi har en bedre fornemmelse af hvor krævende det er at køre.

        Den nye rute er tilpasset for at nå turen fra Las Vegas og ser således ud:

        28/7 Denver – Breckenridge
        29/7 Breckenridge – Colorado Springs
        30/7 Colorado Springs – Pikes Peak – Royal Gorge – Great Sand Dunes
        31/8 Great Sand Dunes – Durango
        2/8 Durango – Arches – Moab
        3/8 Moab – Bryce
        4/8 Bryce – Zion
        5/8 Zion – Las Vegas
        (fra d. 6-9 grand Canyon tur med trek America via Kilroy)
        11/8 Las Vegas – Death Valley – Bishop
        12/8 Bishop – Yosemite
        14/8 Yosemite – Napa Valley
        15/8 Napa Valley – San Francisco
        17/8 San Francisco – Big Sur
        18/8 Big Sur – Los Angeles

        Tusind tak for inputs!

        • @ Anna

          Den 30. har du Pikes Peak, Royal Gorge og Great Sand Dunes på en dag. Det er ikke muligt.

          Hvis i overnatter i Colorado Springs og så tager op på Pikes Peak (kører i selv eller tager i toget?) så kan i derefter kører til Canon City og overnatte.
          Derfra kan i køre til Royal Gorge om morgenen og opleve den (afsæt to-tre timer) dernæst kan i nå ned til Great Sand Dunes og ind hvis i er hurtige. Lige ved Great Sand Dunes ligger Zapata Falls som man også bør opleve (man bliver våd hvis man skal opleve det helt), men afsæt minimum en time til det også.

          Vi nåede Great Sand Dunes samme dag som Royal Gorge og overnattede så i Alamosa og kørte tilbage til Zapata Falls tidligt om morgenen inden vi kørte mod Durango.

          Der er ikke overnatning ved Great Sand Dunes. Den nærmeste vil nok være Alamosa.

          Kan ikke se om jeres dage i Durango omfatter Mesa verde, men ellers kører i lige forbi på vejen mod Moab. Bemærk, at den tager lidt tid at se, da der er megen bjergkørsel. Ydermere er det en fordel at undersøge guidede ture på forhånd, da de vist bliver udsolgt hurtigt og i mange tilfælde er det eneste måde at komme tæt på de unikke bygninger.

          Turen til Moab fra Durango er fin og i vil kunne nå Arches på samme dag (dog midt på dagen hvor der er vildt varmt på disse kanter). i kører lige forbi Needles overlook på vej til Moab som er et besøg værd. Det vil dog spise et par timer af jeres tid.

          Resten ser fornuftigt ud.

  9. Niels Ingstrup says:

    hej Rene.
    Tak for HURTIGT svar. jeg har læst nogle af indlæggende i bloggen. Det er helt fint. Dit FDM beretning er netop checket. Meget farverig. Fedt med alle disse oplevelser/indtryk.

    Jeg kunne måske savne (hvis man kan tillade sig det ) lidt om din baggrund for at være så interesseret i USA som du nu er. Folk rejser jo til alle dele af verden, men du vender tillbage til USA hvert år (ved selvfølgelig ikke om du rejser andre steder hen). Har “drømmen” fulgt dig fra du var barn/ung eller hvad, og er den blevet forstærket gennem de mange ture??
    Jeg var selv 4 uger i Californien med familien sidste år. De største personlige indtryk, var faktisk nogle af dem jeg ikke forventet. Jeg syntes at mødet og kontakten med “de indfødte/lokale” var det som gjorde størst indtryk..Og herligt at kunne tale med dem alle, bortset lige fra nogle som kun talte spansk! Folk virkede ikke interesserede af pligt. Vi følte meget stor gæstfrihed på vores rute,. At stå i turistkøer og se turistting var et “must” men ikke det der rykkede mest.
    Til sommer bliver det vores 2. “roadtrip”, denne gang til Østkysten. Der skal selvfølgelig ses de ting som turister nu ser, men jeg håber også at turen væk de store byer byder på minderige oplevelser. Jeg håber selv på kommende og mindre turistede roadtrips i USA de kommende år. Vores datter på 11 vil dog måske hellere til Gardasøen o.lign.(sønnen på 17 vil slet ikke med mere!), men det kan sgu ikke måle sig med friheden på landevejene og i byerne i USA.
    Tak for god hjemmeside og herligt med alle inputs fra andre rejsende.

    • @ Niels

      Tror det er en kombination af flere ting der har gjort, at jeg har ‘erklæret min kærlighed’ til USA. Nogle utrolige oplevelser over en kort årrække (bl.a. 4th of July i Chicago og Nytårsaften New York) understreget af den klassiske rundtur på vestkysten i en cabriolet var vel der jeg fik mod på mere. Efter turen i syden i 2006 med Elvis Week, en runde golf i Florida, Sportsvogn ned til Key West og en space shuttle launch (som desværre blev aflyst) var der ingen vej tilbage. Det var også der jeg talte hvilke stater jeg havde overnattet i og satte mig målet med alle 50.

      Siden da har jeg forfinet konceptet og fokusere på de særegne og unikke oplevelser, men husker stadig de store (turistede) ting, for man ved aldrig om man kommer tilbage.

      I 2005 boede vi privat i Napa Valley i nogle dage, i 2006 gik jeg en runde golf med en vietnam veteran hvis datter var blevet miss Florida, i 2007 boede jeg hos en tidligere amerikansk kollega i Milwaukee nogle dage, så jeg har haft mange personlige oplevelser i USA som helt klart er med til at farve mit syn på amerika. Holder man sig blot til den ene turistkø efter den anden i de større byer, så er der en risiko for, at man oplever USA som et meget stort Disney land og ikke ser nogen grund til at komme tilbage lige foreløbelig.
      Men har man mod på det, så er der er utrolig gæstfrihed (specielt i de mindre byer) som kan give en oplevelser på højde med mange af de ting man visuelt imponeres af når man kører rundt.
      På min tur til Texas sidste påske havde jeg to af disse oplevelser. Den ene er beskrevet i min fortælling her: http://bit.ly/9PtHDr
      Den anden var et football team (som nævnt i fortællingen) fra Chicago som var i Austin for at spille mod det lokale politi. Da de fandt ud af, at jeg var fra Danmark, så måtte jeg ikke længere betale for mine øl og jeg fik hilst på en underholdende blanding af soldater, brandfolk og politimænd og snakket lidt fuldemandssnak om løst og fast. Oplevelser som dem findes ikke i guidebøgerne og man skal selv være opsat på at opsøge dem. Er man det, så er det nemt det tredie krydderi på en USA tur og noget man vil huske på lige fod med første gang man så Grand Canyon eller stod i Empire Building.

      For at besvare spørgsmålet om andre rejser til andre lande, så startede min hjemmeside faktisk for at familie og venner kunne følge med i mit rejseri. Jeg rejser en del i forbindelse med mit arbejde. Lidt mindre i min nuværende stilling, men jer har været godt rundt i Europa (til stor misundelse for mange) og har haft muligheden for at forlænge forretningsrejser med private ophold, så jeg har set mange af de store byer i Europa: Milano, Amsterdam, München, London, Stockholm, Oslo, Helsinki, Warsaw, Barcelona, Budapest, Berlin m.fl. så jeg har fået dækket meget af min appetit på Europa gennem arbejde og har så kunne koncentrere mig om USA. Har aldrig været i østen, men jeg er jo ‘snart’ færdig med mine 50 stater, så hvem ved.

      Håber det besvarer dit spørgsmål.

      • Louise says:

        Hej Rene
        Min familie og jeg planlægger en tur til USA til sommer. Vi har allerede bestilt fly med ankomst LA den 8 juli og afrejse igen den 30 juli.
        Vi har planlagt overnatning i Las Vegas den 9-12 juli men derefter er ruten fri. Vi kunne godt tænke os at se Page ( Antilope Canyon – vi har set Lake powell og Horseshoe bend) derefter videre over imod Monument Valley, Arches, Moab, Mesa Verde mv. En ide kunne være at ende i Palm Springs for nogle pooldage og derefter flyve hjem fra LA. Vi er ikke så interesseret i at have badedagene i LA eller San Diego, da vi har været der tidligere, men vi er dog klar over, at Palm Springs kan blive lidt varmt på denne tid af året, så gode råd her også vil være rart.
        Vi har set Grand Canyon, Zion og Page, så det er ikke så interessant for os.
        Vi vil derfor høre, om du har nogle spændende ideer til en sammensætning af en rute, hvor vi både får set noget nyt og det velkendte Las Vegas, som er et must

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA? Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco

Her kan du finde overnatning i: Chicago, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top