Lokal morgenmad og Western-by

Dagen bød på morgenmad på en lokal farm og videre gennem bjergene og resterne af en skovbrand til western-turistbyen Winthrop.

9. sep, 2014

Morgenmad hos Smallwood Farms

Overnatningen lidt uden for alting, var bevidst så vi kunne komme gennem North Cascades National Park den rigtige vej på vej mod Vancouver.

Det var en billig overnatning, som det jo gerne er uden for byerne og selvom der var morgenmad inkluderet, valgte vi at springe den over, da lidt research om aftenen på Google Maps, havde ledt os til et alternativ.

På ruten fra Okanogan mod North Cascades snoede vejen sig gennem landskabet og lidt uden for Okanogan ligger Smallwood Farms.

Udover at være en lille lokal grønthandel, serverer de også morgenmad og frokost.

Dagen var perfekt til at benytte sig af lejligheden og et par klassiske retter blev nydt i morgensolen.

Køb ind i vejkanten

I områder med landbrug, er der masser af disse farms og farm stands, der sælger produkter fra området.

Udover de ferske varer, har de ofte også et udvalg af diverse specialiteter, marmelader, olier, konserves og andet godt. Er du i et område som er kendt for noget bestemt, så vil du opleve en overvægt af dette i udbuddet.

Selvom udvalget var godt og det var midt i den gode sæson for an masse lokalt, så købte vi ikke noget. Vi skulle krydse grænsen til Canada senere på dagen, så ville ikke risikerer at skulle smide noget ud.

Område med skovbrand

Dagen bød på en del kørsel, men i lækkert landskab med begrænset trafik.

På vejen til parken kom vi igennem et område, der var blevet raseret af en skovbrand.

Det er en af de ting på en roadtrip der kan stikke en kæp i hjulet for dig, da du kan være tvunget til at ændre rute.

Jeg har selv prøvet det på andre ture, hvor jeg måtte finde en anden vej.
Var det sket her, skulle vi have været ude på en lang tur, for at komme uden om, da der kun er vej der går gennem bjergene på dette sted.

Winthrop – En Western By

Efter skovbranden strakte vi ben i Winthrop.

Den havde jeg læst op på dagen før.

Selvom den på overfalden lignede en by hvor tiden var gået i stå, dengang man red på heste og dette var The New Frontier, så vidste jeg bedere.

Lært af Leavenworth succes med at re-brande sig selv som Bayersk By, fulgte Winthrop trop og gjorde det samme.

En by i meget mindre skala, som denne formiddag var meget død, men stadig finurlig at gå en runde i. Specielt fortovne, som var lavet af brædder, var en skøn detalje.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada