Roadtrip i USA

Jeg hedder René Frederiksen og er ekspert i rejser til USA og Canada.

I 2015 var det 13. år i træk jeg holdt ferie i USA (25. gang jeg var der).
Jeg har lejet bil i USA og Canada mere end 25 gange og har kørt titusindvis af kilometer i de to lande. I 2015 overnattede jeg i min 86. stat og i 2014 i min 5. provins i Canada.

Her på siden gennemgår jeg en række praktiske ting som for størstedelen tager udgangspunkt i mine egne erfaringer. Derudover er der hundredevis af rejseberetninger fra mine mange rejser til USA og Canada (du finder dem i menuen Rejsebeskrivelser ovenfor).

Kør-selv-ferie i USA & Canada

Da jeg har den største erfaring med roadtrips (kør-selv ferier), så vil det være det, mine råd mest går på. Jeg har ikke erfaring med pakkeløsninger, men med køb af flybillet, billig billeje, overnatning, planlægning af rute mm. og det er ikke så svært som det måske lyder – plus det giver en lang større frihed i ens rejse.

Da jeg lejede min første bil i USA i 2003, var min opfattelse af ferien ikke en roadtrip. Formålet var at komme fra A til B til C osv. I det aktuelle tilfælde fra Chicago til Grand Rapids til Detroit.

Siden da, har jeg ændret og forfinet konceptet, så jeg i dag afvikler en roadtrip og ikke blot en rejse med billeje inkluderet.

Hvad gør det til en roadtrip?

Kort fortalt, så handler det lige så meget om køreturen som om destinationen.
Den frihed du har bag rattet og de muligheder du har for oplevelser alle steder i USA er grundstenen i en roadtrip i USA & Canada.

Graden af budget og luksus er du helt selv herre over, men vil du ud og opleve det rigtige USA, så må du nogle gange give afkald på luksus. Det bliver til gengæld rigeligt opvejet af oplevelser, charme og en utrolig imødekommenhed fra amerikanernes side.

Find informationerne her

På de forskellige sider kan du læse mere om de forskellige aspekter ved at tage på en roadtrip.
Jeg har prøvet at dække det meste, så du som nybegynder kan komme godt i gang med planlægningen af din egen roadtrip.
Har du allerede lidt erfaring, kan du lade dig inspirere af mine oplevelser og idéer.

Hver gang jeg er afsted på en roadtrip, samler jeg ind til endnu flere rejsebeskrivelser som finder vej her til siden.
Mens jeg er af sted, benytter jeg Facebook til at dele oplevelserne mens jeg er afsted.
På Facebook deler jeg en masse råd og erfaringer for at hjælpe alle de som selv skal afsted.

I menuen har jeg inddelt de forskellig elementer af en roadtrip så det er nemt at gå til, afhængig af hvad du søger.
Her kan du finde et link til nogle af de mest benyttede informationer.

Disclaimer

Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA. Hvad angår billeje, så har jeg fundet de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.

Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.

Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef

Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl. Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.

Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå. Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

1) Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *