Den klassiske roadtrip på vestkysten i USA

Den klassiske roadtrip på vestkysten er den roadtrip mange starter med, og indeholder mange af de ikoniske oplevelser som forbindes med USA.

Den klassiske roadtrip rute i USA

Den klassiske roadtrip rute på vestkysten er for mange synonym med ‘Den ægte USA roadtrip’. Det er den rute de fleste kender og den rute jeg anbefaler alle førstegangsrejsende at starte med.

Den klassiske roadtrip rute bringer dig igennem en variation af oplevelser så som:

  • Storbyer
  • Kyst
  • Strand
  • Bjerge
  • Skov
  • Ørken
  • Kløfter
  • Øde landskaber
  • Små byer
  • Åbne vejstrækninger

Perfekt rute til tre ugers roadtrip

Den klassiske på vestkysten rute er oplagt til en tre ugers roadtrip. Du vil fint kunne køre og opleve denne som den er lagt ud på kortet og stadig have tid til flere overnatninger nogle af stederne undervejs, ex. San Francisco, Los Angeles, Las Vegas, Yosemite. Jeg har ikke boet alle de steder jeg lister, men det er alle steder som jeg uden videre ville benytte da jeg kender til niveauet i kæden de tilhører og har benyttet mange gange rundt om i USA.

Jeg kan ikke dække eller udpensle alle kombinationer af din tid, ønsker, oplevelser, interesser, omveje, kørelyst og budget mm. så brug denne oversigt grundigt til at lægge din egen rute.

Den klassiske roadtrip rute

number_1De grå ikoner viser den overordnede rute og er typisk placeret i de store byer på ruten og de allerstørste seværdigheder. Det er byer og steder som San Francisco, Highway 1, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Las Vegas, Death Valley og Yosemite Nationa Park. De indikerer nogle af de fixpunkter det kan være en god idé at have, når ruten til roadtrippen planlægges.

Oplevelser på den klassiske rute

number_1_orDe orange ikoner viser mange af de oplevelser der er langs ruten. Der er mange flere end der er vist her, men dette er de klassiske som i mange tilfælde er ‘must see’ og som fint ligger inden for en tre ugers roadtrip på den klassiske rute. De orange ikoner viser kun ting som jeg selv har oplevet og skrevet om her på siden.

Overnatninger på den klassiske rute

number_b1De grønne ikoner viser bud på overnatninger langs ruten. De er placeret i forhold til den rute plan du kan finde længere nede på siden. Der vil være to prisniveauer af overnatninger: billig og lidt dyrere. Alle priser er taget fra hotel.com og det er ikke den absolut billigste pris, men den som placeringsmæssigt lå godt (hotellet) og var på et hotel/motel som jeg kender og kan anbefale uden forbehold til andre.
Under kortet kan du i listen med overnatninger se en samlet oversigt over priserne.

Kort over den klassiske rute

Her kan du se et kort over ruten, oplevelserne og overnatningerne. Zoom ind på kortet og klik på de enkelte ikoner for at se nærmere.

Her kan du se ruten tegnet ind på et kort med en streg der følger vejene. Det er ikke en præcis rute og skal ikke følges slavisk. Gør du, vil du misse flere af de viste oplevelser. Men den viser hvilket område du kører i, og rækkefølgen.
Bemærk, at stregen gennem Yosemite National Park kun vises korrekt i den periode parken er åben for gennemkørsel (ca. juni-oktober). Tioga Pass, er lukket pga. sne resten af året og derfor viser kortet en anden rute.

Her kan du se hvilke veje er åbne i Yosemite.

Roadtrip ruten på USAs vestkyst

Kortet, beskrivelserne og alle ikonerne er placeret ud fra en rute der starter og slutter i San Francisco og kører mod uret.
Du kan selv justerer ruten og rækkefølgen så den passer bedst til dig.
Er det f.eks. billigere at flyve til Los Angeles, så start ruten der og er der nogle bestemte ting der skal opleves på bestemte dage, så kan det være den passer bedre at køre med uret.
Jeg vil dog anbefale at du så vidt muligt prøver at kører den mod uret, så du kører Highway 1 fra nord mod syd (SF til LA). På den måde får du den bedste oplevelse af ruten langs kysten og har nemmest ved at holde ind ved de mange stop undervejs.

Dag 1

San Francisco

number_1Start og slut på din roadtrip kan du vælge at gøre på mange måder. Du kan vælge at bruge nogle dage i den by du er fløjet til for at komme på plads med tidsfoskellen, vende dig lidt til USA (og i nogle tilfælde varmen) mm. Du kan også tage den første overnatning tæt på lufthavnen (afhængigt af hvornår du lander) og så køre afsted på din roadtrip den næste dag.

Dag 2

Highway 1

number_2Highway 1 er den lange, klassiske vej som følger USA’s vestkyst. Egentlig starter den oppe ved Seattle og går ned gennem staterne Washington, Oregon og Californien, men det er strækningen mellem San Francisco og Los Angeles som byder på de allerbedste oplevelser. Helt konkret, så er det fra Monterey og videre syd på, hvor du rigtig kommer til at opleve den klassiske strækning. Det er en strækning du skal afsætte god tid til da der er mulighed for mange stop undervejs. Flere steder kan der være megen trafik (weekender og højsæson) og så er det mange steder hvor du ikke kan køre så stærkt pga. at vejen bugter og slanger sig i landskabet.

For den bedste oplevelse, kan du undersøge på forhånd hvor du gerne vil stoppe op. Der er ikke altid en egentlig parkeringsplads, så du skal stoppe op i vejkanten. Enkelte steder er der ikke megen plads til parkering (og endnu sværere at vende om), så læs op på de forskellige stop og tjek evt. Google Maps for hvordan forholdene er.

Afsætter du to-tre dage til Highway 1, kan du nå de fleste store stop på ruten mellem San Francisco og Los Angeles. Hvis du starter i SF, kunne den første dag inkludere Golden Gate Bridge og turen ned til Monterey.

Fra San Francisco ned til Monterey, er det primært strande langs Highway 1 som kunne være interessante at stoppe ved:

  • Pacific Esplanade Beach
  • Rockaway Beach
  • Gray Whale Cove State Beach
  • Montara State Beach
  • m.fl.

Der er større sandstrande ved Santa Cruz, men det kræver du kører fra Highway 1 og gennem byen. Fra Sanata Cruz ned til Monterey, kører du lidt væk fra kysten, men kommer ud til vandet og stranden igen ved Monterey.

Turen fra San Francisco til Monterey er en fin måde at komme ned i gear efter dit ophold i San Francisco. Ruten på Highway 1 er ikke så dramatisk som du vil opleve den bliver efter Monterey.

Ankommer du tidligt til Monterey, kan du bruge nogle timer på at køre 17 Mile Drive og afslutte dagen på Old Fisherman’s Wharf i Monterey.

Highway 1 fra Monterey og videre sydpå, er den ikoniske del med den dramatiske kyststrækning og ikoniske broer.

  • Bixby Bridge
  • McWay Falls
  • Big Creek Cove Vista Point
  • Ragged Point
  • Elephant Seal Vista Point
  • Hearst Castle

Et stykke tid før San Simeon ændrer Highway 1 karakter. Landskabet flader ud og du kører lidt væk fra kysten. Området har flere overnatningsmuligheder bl.a. byerne Morro Bay, San Louis Obispo og Pismo Beach. Mange vælger at fortsætte til Solvang og tage deres overnatning i den “danske” by.

Los Angeles

number_3Når du ankommer til Los Angeles ad Highway 1, kommer du ind I den vestlige del af byen. Det er samme del af byen som har de to områder, de fleste ønsker at opleve i LA: Santa Monica/Venice Beach og Hollywood.

Hvor mange dage du skal bruge i Los Angeles er svært at svare på. Det handler meget om hvilke interesser du har og hvilke oplevelser du skal have tid til. På to-tre dage kan du opleve de store stop i byen – stop der desværre kræver bil for at komme rundt til. Desværre fordi Los Angeles er tidskrævende at komme rundt i. Selv korte strækninger kan tage lang tid at køre, så læg godt med tid til den oplyste tid i Google Maps.

Ud af Los Angeles

Din videre roadtrip rute afhænger af, hvad dine næste planer er, og til dels hvor lang tid du har. Ligemeget hvilken rute du vælger, så er det en god idé at køre så tidligt som muligt.

Skal du via San Diego på din klassiske roadtrip, skal du benytte Interstate 5 og køre syd på. På nær en kort strækning, forlader du ikke byen, så forbered dig på tæt trafik i nogle timer. Turen fra Los Angeles til San Diego kan tage 3-5 timer, afhængig af trafik.

Skal du øst på fra Los Angeles og ud mod Grand Canyon, er den hurtigst rute at køre mod mod San Bernadino og derefter I-15 gennem bjergene ud af byen. Regn med to timer for at komme ud af byen. Lidt længere hvis du ikke kommer afsted tidligt og møder megen trafik.

Har du tid til det, er den mest scenic route ud af Los Angeles, via Angeles Crest Highway. Det er en vej gennem bjergene der starter ved Pasadena og kommer ud på den anden side nær Victorville. Samme sted, som hvis du kører af I-15. Turen ad Angeles Crest Highway kan køres på et par timer, men det er uden stop. For at få mest ud af turen skal du holde ind og nyde udsigten, og ikke mindst køre den lille afstikker ud til Mt. Wilson. Når du lægger det til ruten, så skal du regne med fire timer.

Første overnatning efter Los Angeles

number_4

Er du kommer tidligt ud af LA og har tiden, så kan du køre noget af den øde Route 66 ved Amboy Crater og se det og Roy’s Motel & Café inden I finder I-40 igen og fortsætter mod Lake Havasu.

Route 66

number_5
Fra Lake Havasu er der en kort strækning op til Kingman, hvor du skal køre på Route 66.
Her er flere af de klassiske og ikoniske stop som mange forbinder med Route 66.

Fra Kingman er de store stop: Hackberry General Store, Grand Canyon Caverns, Seligman og Williams, inden du kører mod Sedona.

Sedona

number_6
Når du drejer fra I-17 og kører på 89A mod Sedona, bliver vejen en oplevelse.

Der er nogle stop og view points langs vejen og kort før Sedona ligger Slide Rock Park.

Flagstaff

number_7Flagstaff er en større by med 65.000 indbyggere. Det er den største by I området og vejene er derefter. Den er knudepunkt for Grand Canyon og Route 66 (øst/vest trafik), men så snart du er ude af den, er der ro på igen.

Grand Canyon

number_8Når du forlader Flagstaff og kører nord på mod Grand Canyon, er landskabet fladt og der er ikke rigitg noget at stoppe efter.

Grand Canyon – South Rim

number_9Fra Grand Canyon Village langs South Rim mod Page er der masser af stop.
På ruten mod Page er der en strækning uden det vilde, men når du kommer tættere på Page, kan du (hvis tiden tillader det) tage en lille omvej til Marble Canyon og Navajo Bridge, inden du kører ind til Page.
Kort før Page ligger Horseshoe Bend.

Page- Monument Valley

number_1
Turen fra Page til Monument Valley byder ikke på meget fra landevejen. Der er en kort strækning ved Square Butte hvor landskabet er lidt kuperet, men ellers er det først når du nærmer dig Monument Valley, at udsigten gennem forruden for alvor bliver interessant.
Skal du kun ud til Monument Valley og tilbage til Page igen, så snyd ikke dig selv for en 10 minutters ekstra køretur ud til Forrest Gump Point. Den ligger lidt efter indgangen til Monument Valley.

Page

Oplevelser

De orange ikoner på kortet indeholder nogle af de oplevelser der venter på dig, når du kører den klassiske roadtrip rute på vestkysten.

Den har alle typer af oplevelser – storbyer, kyststrækninger, strand, ørken, small town America, nationalparker, skov, bjerge mm. – og det er den rute og oplevelser jeg anbefaler til førstegangs roadtrippere.

San Francisco

Starter du din roadtrip i San Francisco, kan du vælge at lægge ud med at opleve byen eller tage nogle dage i byen inden turen går hjem igen.

Her kan du se nogle af de oplevelser jeg har haft i San Francisco:

Monterey Bay

number_1
Denne by betragtes som indgangen til highway 1. Selvom Highway 1 kører langs kysten fra den Canadiske grænse i nord til San Diego i syd, så starter den idylliske del først rigtig ved Monterey.

Byen er lille og hyggelig og gemmer på oplevelser ved og på vandet, bl.a. kan du komme på hvalsafari her fra.

Highway 1

number_2
Highway 1 er nok den populære strækning som flest roadtrippere stifter bekendtskab med på en tur. Flere kender nok Route 66 af navn, men det er Highway 1 de fleste kører på deres roadtrip i USA.

Strækningen, synes jeg, køres bedst nord mod syd (SF mod LA). Primært så du har nemmere adgang til at holde ind spontant, da vejen godt kan være smal og trafikeret flere steder.

Julia Pfeiffer Burns State Park og McWay Falls

number_3
Et ikonisk stop på Highway 1 er vandfaldet der slår ned på stranden.
Du kan ikke komme derned, men kun beskue det på afstand, men et idyllisk syn og helt klart et stop værd.

Hearst Castle

number_4

Solvang
LA
Venice Beach
Studio tour
San Bernadino
Barstow drive in theathre
Route 66 / crater
Lake Havasu
Route 66
Hackberry General Stor
Grand Canyon Caverns / tour / stay the night
Seligman
Williams
Sedona
Flagstaff
Meteor Crater
Grand Canyon
Monument Valley
Lake Powell
Antelope Canyon
Zion
Las Vegas
Hoover Dam
Lake Mead
Death Valley
Furnace Creek
Lone Pine
Bodie Ghost Town
Mono Lake
Yosemite
Mariposa Grove
SF

Andre roadtrip oplevelser:

Billeje i USA & Canada