Hackberry general store og æsler på Route 66

Vi forlod Grand Canyon Caverns og fortsatte ad Route 66 til varme oplevelser, drengerøvs toiletter, bjerge og løse æsler.

Pas på farten i Peach Spring

Vi fik et råd med på vejen: hold hastighedsgrænsen i Peach Spring. De er meget pernitten og specielt hvis de kan se at det er out-of-towners (kan man se på nummerpladen).

Der var ikke noget at stoppe efter i Peach Spring, så vi fortsatte mod Hackberry. Hvor landskabet frem til Grand Canyon Caverns havde været frodigt, så begyndte et mere tørt landskab at åbenbare sig og temperaturen steg.

Et klassisk stop på Route 66 i Hackberry

I Hackberry gjorde vi stop ved Hackberry General Store. En lille købmandsbutik som er blevet et must stop på Route 66. Som så mange andre stop på strækningen så har de også gjort lidt ekstra ud af sig selv og sine omgivelser. Det betyder der ikke kun er noget at se på inde i butikken, men også rundt om den. Gamle biler, skilte, hjulkapsler mm. pryder grunden.


Inde i butikken er der lavet en mock diner og du kan finde alskens route 66 souvenirs. Toiletterne bør du også lige gå ind på, da væggene er prydet på rigtig drengerøvs maner.

Når du kigger rundt i krogene finder du alt muligt underligt og inde i et aflukke hang der en dansk politiuniform. Ud fra skrifttypen kunne vi se, at den er af nyrere dato, men ikke noget navn eller andet til at forklare dens oprindelse.

Ude foran butikken, ved de gamle benzinstandere holder en ældre, ræk, rød sportsvogn. Den har dæk og en bemaling der er meget lig dem som Lighting McQueen har til slut i Cars, så igen spilles der på filemn Cars og Route 66.


Knudepunktet i Kingman

Fra Hackberry går det meget lige ud ind til Kingman. Kingman er knudepunkt mellem Grand Canyon, Las Vegas og Los Angeles så området omkring I-40 er et virvar af truck-stops, fastfood og benzinstationer.
Vi krydsede under I-40 og ind i Kingman hvor vi fulgte Route 66 mod syd til McConnico, hvor vi igen krydser under I-40 og begyndte på den eneste rigtige bjergstrækning på Route 66.

Bjerge og god varme på Route 66

Det må have været noget af en køretur tilbage i 30’erne og 40’erne at tilbagelægge strækningen mellem Kingman og Oatman, hvor landskabet igen flader ud. Hårnåle sving og store stigninger har mødt datidens biler og så var strækningen i starten ikke asfalteret. Oveni det skal man lægge varmen, som alene den dag i august vi kørte strækningen nåede op på 113 f (45 c).


Klik på billedet for fuld størrelse

Oatman ligner en filmkulisse med fritgående æsler

Da vi ankokm til Oatman måtte vi lige gnide øjnen en ekstra gang. Lige efter et sving kommer byen, nærmest ud af ingenting. Det er en gammel mine-by og ligner mest af alt et film-set som er blevet efterladt ude i ørkenen af et filmselskab.

Som en kæmpe prik over i’et var der fritgående burros (æsler) i gaderne. Og hvis der var nogen der tog det roligt, så var det dem. Billister måtte pænt vente til de gad flytte sig.

Starten på enden af Route 66

Da vi kørte på I-40 igen nede ved Topock havde vi siden Crookton Road kørt 145 miles (232 kilometer) på Route 66. En af de længste ubrudte strækninger på Route 66 som er muligt at køre.
Topock er også hvor vi krydsede fra Arizona ind i Californien og tog hul på den sidste af de 8 stater som Route 66 går igennem.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg sætter stor pris på du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.com, Auto Europe , CarTrawler og overnatning: Hotels.com, Booking.com her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.

klassiske_rute_01
Klik på billedet for at se komplet kort.

number_11_orOplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.

Andre roadtrip oplevelser:

Skydning på Combat Course i Texas

Skydning er ikke for alle, men en af de oplevelser mange gerne vil have med hjem fra en roadtrip i USA. Området nede ved Lajitas i Texas gør oplevelsen det mere speciel.

Bytte-bytte lejebil i Las Vegas

Måtte bytte min første lejebil ud med en anden, da servicelamperne begyndte at lyse. Ikke noget katastrofalt, men skulle til frost og sne på turen, så ville gerne være sikker.

2 Comments

  1. På min forestående tur mellem Chicago til L.A. kunne jeg godt tænke mig at opleve en rigtig ghosttown i cowboystil. Fx en nedlagt gammel mineby el.lign. hvor ALT er lukket og har ligget øde de sidste 75-100 år. Kender du sådanne steder? Jeg tænker at Arizona eller Californien ville være oplagte steder at finde sådanne nedlagte småbyer.

    Derudover ville jeg også gerne på en lille togtur i noget bjergrigt område med en fantastisk natur. Det er måske ikke lige Arizona der er mest optimalt til det, Rocky Mountains ville måske være bedre, men kender du nogle seværdige togstrækninger langs med Route 66 (ud over den damplokomotiv-tur som du har nævnt)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada