Route 66 gennem Hackberry, Kingman og Oatman

Vi forlod Grand Canyon Caverns og fortsatte vestpå ad Route 66 gennem et Arizona, der blev både tørrere og varmere. Undervejs ventede Hackberry General Store, Kingman, hårnålesvingene over Sitgreaves Pass og til sidst Oatman, hvor de fritgående burros havde temmelig afslappede holdninger til både biler og færdselsregler.

15. aug, 2011

Route 66 gennem Peach Springs og Hackberry

Inden vi forlod Grand Canyon Caverns, fik vi et meget konkret råd med på vejen: hold hastighedsgrænsen gennem Peach Springs. Ifølge vores lokale rådgiver tog man fartgrænserne ganske alvorligt, især når nummerpladen afslørede, at bilen kom udefra. Om vi var blevet offer for lokal Route 66-folklore eller reel erfaring, fandt vi aldrig ud af. Vi holdt os til skiltene.

Peach Springs ligger midt i Hualapai-reservatet og fungerer i dag blandt andet som udgangspunkt for oplevelser ved Grand Canyon og Colorado River. Vi havde dog ikke planlagt noget stop og fortsatte derfor mod Hackberry. Landskabet havde været forholdsvis grønt omkring Grand Canyon Caverns, men jo længere vestpå vi kom, jo mere overtog det tørre ørkenlandskab. Temperaturen fulgte samme udvikling, bare den modsatte vej.

Hackberry General Store på Route 66

I den lille bebyggelse Hackberry gjorde vi stop ved Hackberry General Store. Det er et af de steder, der sandsynligvis ville være forsvundet helt, hvis Route 66-interessen ikke havde fået nyt liv. I dag er butikken nærmest et koncentrat af klassisk Route 66 med gamle benzinstandere, biler, skilte, hjulkapsler og memorabilia spredt både inde og ude.

Inde i butikken er der indrettet en lille mock diner, og resten er fyldt med Route 66-souvenirs og ting, som tilsyneladende bare har samlet sig gennem årene. Man bør heller ikke springe toiletterne over. Væggene var udsmykket i en stil, der bedst kan beskrives som klassisk amerikansk drengerøv. Ikke nødvendigvis noget man finder i turistbrochuren, men bestemt en del af besøget.

Hvis man kigger ordentligt rundt i krogene, dukker der hele tiden mærkelige ting op. I et aflukke hang eksempelvis en dansk politiuniform. Ud fra udseendet virkede den forholdsvis moderne, men der var ingen forklaring på, hvordan en dansk politiuniform var endt i en lille butik på Route 66 midt i Arizona. Den slags spørgsmål gør nogle gange et stop bedre end endnu et informationsskilt.

Klassiske biler og en smule Cars

Ude foran butikken stod en lang, lav og meget rød klassisk sportsvogn ved de gamle benzinstandere. Med dæksider og bemaling havde den mere end en lille lighed med den stil, Lightning McQueen får mod slutningen af Cars. Om bilen har nogen direkte forbindelse til filmen, vil jeg ikke påstå, men stedet ved godt, at forbindelsen mellem Pixar og Route 66 er noget, mange besøgende leder efter.

Kingman som knudepunkt på Route 66

Fra Hackberry fortsætter Route 66 næsten snorlige mod Kingman. Byen ligger strategisk mellem Grand Canyon, Las Vegas og det sydlige Californien, og området omkring I-40 er derfor præget af truck stops, tankstationer, fastfood og den øvrige infrastruktur, der følger med et vigtigt vejknudepunkt.

Vi fortsatte under I-40 og ind gennem Kingman, før vi fulgte Route 66 videre sydvest mod McConnico. Her krydsede vi igen Interstate og begyndte på det, der for mig er den mest markante bjergstrækning på hele Route 66: vejen gennem Black Mountains og over Sitgreaves Pass mod Oatman.

Hårnålesving og 45 graders varme

Det må have været en interessant køretur i 1930’erne og 1940’erne. Den gamle vej snor sig gennem Black Mountains med kraftige stigninger, stejle fald og hårnålesving, der ikke ligefrem er dimensioneret som en moderne Interstate. I dag kaldes den 42 miles lange strækning officielt Route 66 Historic Back Country Byway, og BLM beskriver netop Sitgreaves Pass som en af de mest frygtede dele af den gamle vej for datidens bilister.

På de tidlige rejser var vejen ovenikøbet ikke altid asfalteret, og bilerne havde hverken moderne bremser, kølesystemer eller aircondition. Det sidste var værd at tænke over den dag, vi kørte strækningen. Termometeret i bilen nåede op på 113°F, omkring 45°C. Det var varmt nok i en moderne bil. I en overfyldt 1930’er-Ford på vej over bjergene havde oplevelsen sandsynligvis været en anden.

Vejen er stadig fuldt kørbar i almindelig bil, men den kræver lidt mere opmærksomhed end Interstate. Der er stejle stigninger, smalle passager og hastighedsgrænser helt ned omkring 20 mph. BLM anbefaler også, at man medbringer rigeligt vand og brændstof, især i sommermånederne. Det er ikke et sted, hvor man har lyst til at opdage en tom vandflaske og en advarselslampe i 45 graders varme.

Oatman dukker pludselig op i ørkenen

Efter bjergene dukker Oatman næsten op uden varsel. Man kommer gennem et sving, og pludselig ligger en gammel mineby langs vejen midt i det tørre landskab. Den ser mest af alt ud som en westernkulisse, nogen har glemt at pakke sammen efter optagelserne.

Oatman voksede op omkring minedrift efter guldfund i området i begyndelsen af 1900-tallet og levede senere godt af trafikken på Route 66. Da minedriften og vejtrafikken forsvandt, kunne byen let være endt som endnu en ghost town. I stedet blev den mærkelige blanding af mineby, Route 66 og turisme dens redning.

Burros bestemmer trafikken i Oatman

Den mest markante detalje er de fritgående burros. De er efterkommere af æsler, som minearbejdere og prospektører brugte i området tilbage fra 1800-tallet. Da der ikke længere var brug for arbejdsdyrene, blev nogle sluppet fri, og efterkommerne lever stadig i Black Mountains omkring Oatman.

Dyrene i byen har efterhånden vænnet sig ganske grundigt til mennesker og biler. Og hvis der var nogen i Oatman, der ikke havde travlt, var det dem. Når et æsel besluttede sig for at stå midt på Route 66, måtte bilisterne pænt vente. Horn og amerikansk utålmodighed gjorde ikke synderlig forskel.

Burros er stadig en del af Oatmans gadebillede i dag. De tilhører den fritlevende bestand i Black Mountain Herd Management Area, som forvaltes af Bureau of Land Management. BLM beskriver området som hjemsted for den største bestand af vilde og fritgående burros i USA.

Fra Oatman til Topock og Californien

Fra Oatman fortsatte Route 66 ned gennem Black Mountains, hvor landskabet efterhånden fladede ud mod Colorado River. Da vi igen ramte I-40 ved Topock, havde vores tripmåler registreret omkring 145 miles, 232 kilometer, på Route 66 siden Crookton Road. Det var vores egen måling på turen i 2011.

Officielle opgørelser varierer lidt alt efter, præcis hvor man sætter start og slut. Arizona DOT beskriver i dag korridoren mellem Topock og Seligman som cirka 158 driveable miles, mens Topock-Ash Fork Scenic Road er registreret til 152 miles. Uanset målemetoden er det en af de længste sammenhængende og bedst bevarede Route 66-strækninger overhovedet.

Topock markerede samtidig noget andet: Vi krydsede Colorado River og forlod Arizona. På den anden side ventede Californien, den ottende og sidste stat på Route 66. Vi var ikke ved enden endnu, men efter Chicago, Midtvesten, Texas, New Mexico og Arizona begyndte Santa Monica pludselig at føles en del tættere på.

Ofte stillede spørgsmål om Route 66 mellem Seligman og Oatman

Er Hackberry General Store stadig åben?

Ja. Hackberry General Store eksisterer fortsat på Historic Route 66 og er kendt for gamle biler, benzinstandere, skilte, Route 66-memorabilia og den nostalgiske diner-indretning.

Kan man køre Route 66 fra Kingman til Oatman?

Ja. Den gamle Route 66 mellem Kingman og Oatman er asfalteret og åben for almindelige biler, men vejen er smal og snoet med stejle stigninger og hårnålesving over Sitgreaves Pass.

Hvor lang er Route 66 Historic Back Country Byway?

BLM angiver Route 66 Historic Back Country Byway mellem Kingman-området og Topock til cirka 42 miles.

Er Sitgreaves Pass svært at køre?

Vejen over Sitgreaves Pass er smal og har stejle stigninger og hårnålesving, men kan køres i en almindelig bil. Lange køretøjer over 40 feet har restriktioner på strækningen.

Hvor varmt kan det blive på Route 66 ved Oatman?

Somrene kan være ekstremt varme. BLM oplyser, at temperaturerne i Black Mountain-området kan overstige 120°F, omkring 49°C.

Hvorfor går der burros frit rundt i Oatman?

Burros i Oatman er efterkommere af æsler, som minearbejdere og prospektører bragte til området fra 1800-tallet. Deres efterkommere lever stadig frit i Black Mountains.

Er burros i Oatman vilde dyr?

Ja. De hører til den fritlevende bestand i Black Mountain Herd Management Area, selv om dyrene i selve Oatman er meget vant til mennesker.

Hvor lang er den sammenhængende Route 66-strækning i det vestlige Arizona?

Afhængigt af de præcise endepunkter angives strækningen til omkring 152-158 miles mellem Seligman/Ash Fork-området og Topock og regnes blandt de længste sammenhængende bevarede Route 66-strækninger.

• Den klassiske roadtrip rute

Oplevelsen ovenfor er fra et af de mange stop på den klassiske roadtrip rute på USA’s vestkyst. Den klassiske rute er oplagt til en tre ugers roadtrip i USA. Den byder på et varieret udvalg af oplevelser med bl.a store og små byer, kyststrækninger, strand, ørken, skov, bjerge, interstates, highways og byways.

Her kan du se et detaljeret kort over ruten og alle oplevelserne på den klassiske roadtrip rute som bl.a inkluderer San Francisco, Highway 1, Hearst Castle, Los Angeles, Route 66, Grand Canyon, Monument Valley, Antalope Canyon, Hoover Dam, Las Vegas, Death Valley og Yosemite National Park m.fl.