En nat i Grand Canyon Caverns Suite under Route 66

Da planlægningen af vores Route 66-tur gik i gang, vidste jeg, at vi ville komme forbi Grand Canyon Caverns. Vi havde besøgt grotten i 2005 og tjekkede hjemmesiden for at se, om der var sket noget nyt. Det var der. Dybt under Route 66 havde de indrettet Grand Canyon Caverns Suite, et hotelværelse midt i den enorme grotte. Det skulle vi selvfølgelig prøve.

15. aug, 2011

Grand Canyon Caverns Suite under Route 66

Grand Canyon Caverns havde allerede motel og restaurant oven over jorden, men da vi planlagde turen i 2011, havde de udvidet sortimentet med noget noget mere usædvanligt: et hotelværelse dybt nede i grotten. Grand Canyon Caverns Suite blev dengang markedsført som omkring 220 feet, cirka 67 meter, under jordoverfladen. Det lød som en overnatning, der passede ganske godt ind på Route 66.

Suiten eksisterer stadig fysisk, men oplevelsen kan ikke længere bookes. Grand Canyon Caverns oplyser i dag, at værelset er permanent lukket. Det gør vores nat dernede til en oplevelse, man ikke længere kan kopiere, og derfor giver det ekstra god mening at bevare historien, som den foregik i 2011.

Danskertræf i Grand Canyon Caverns

Vi ankom til Grand Canyon Caverns tidsnok til dagens sidste guidede tur. Vi var otte personer, der skulle med ned, og lidt overraskende viste det sig, at fire af os var danskere. Det er ikke specielt usædvanligt at møde andre danskere på en roadtrip i USA, men dette møde var alligevel lidt anderledes. Det andet par havde tidligere brugt min hjemmeside og stillet spørgsmål til deres egen rute rundt i USA.

Da gruppen kom frem til Grand Canyon Caverns Suite under rundvisningen, fortalte guiden, at to af dagens gæster faktisk skulle overnatte der. Jeg havde bevidst ikke fortalt min bror, at jeg havde booket suiten, så han fik noget af en overraskelse, da det gik op for ham, at de to gæster var os.

Check-in 67 meter under jorden

Da den sidste guidede tur var færdig, og de øvrige gæster var kommet op til overfladen, fulgte vores vært for natten, Nadine, os ned igen. Hun forklarede, hvordan elevatoren fungerede, viste os hovedafbryderen til belysningen i grotten og gennemgik de praktiske ting ved værelset.

Det første, man bemærkede, var, at Grand Canyon Caverns Suite ikke rigtig havde vægge eller loft. Møblerne stod direkte i et enormt grottekammer, så uanset hvor man opholdt sig, havde man udsigt til de rå klippevægge og hvælvingen over sig. Det gjaldt også badeværelset og brusekabinen. Der findes hotelværelser med udsigt, og så findes der åbenbart hotelværelser, hvor udsigten begynder i bruseren og fortsætter 360 grader rundt.

Sådan var Grand Canyon Caverns Suite indrettet

Suiten havde seks sovepladser med to queen size-senge og en sovesofa. Derudover stod der lænestol, gyngestol og et lille spisebord med to stole. Indretningen var en ret speciel blanding af hotelværelse og dagligstue, bare uden de mindre detaljer som vægge og loft.

Der var eget badeværelse med brusekabine og et lille køkkenområde med mikroovn, kaffemaskine og køleskab. Da vi var der, var køleskabet fyldt med vand og sodavand, og der stod også vin, man kunne tage af. På den måde manglede der ikke ret meget af det, man forventer af et almindeligt hotelværelse. Man skulle bare lige huske, at det almindelige hotelværelse befandt sig midt i en grotte.

Film, plader og Route 66-brætspil

Centralt i værelset stod den store sovesofa med meget passende Route 66-betræk. Der var også et fjernsyn, men intet almindeligt tv-signal. I stedet lå der en samling DVD’er, blandt andet The Cave og Hitchcock-film. Det er selvfølgelig svært at argumentere imod en gyserfilm, når man selv har valgt at overnatte alene i en grotte.

På sofabordet stod snacks og chips, og under bordet lå forskellige brætspil. Der var også mulighed for musik på både CD og et gammelt møbelanlæg med grammofon og 8-track. Der var desværre ingen 8-track-bånd, men et lille udvalg af vinylplader, blandt andet en meget passende udgave af Grand Canyon Suite.

Den største underholdning lå dog uden for selve værelset. Som overnattende gæster havde vi mulighed for at bevæge os rundt i dele af grotten, og der lå lommelygter klar. Det var en helt anden oplevelse at gå rundt, når den sidste turist var kørt, og man vidste, at stort set hele grotten var ens egen for natten.

Middag alene nede i grotten

Efter introduktionen tog vi elevatoren op igen for at hente vores bagage. Samtidig bestilte vi aftensmad. Vi kunne enten spise i restauranten ovenfor eller få maden bragt ned til suiten. Det var ikke en vanskelig beslutning. Vi havde trods alt ikke betalt for at overnatte i en grotte for derefter at spise aftensmad oppe på parkeringspladsen.

Med bagagen på plads tog vi elevatoren ned igen og var nu for første gang helt alene dernede. Mens vi ventede på maden, lærte vi værelset at kende og satte en film på. Valget faldt på Cars, hvilket virkede passende midt på vores Route 66-tur. Når man allerede havde kørt så meget af ruten, var det sjovt at se filmen igen og opdage, hvor mange små detaljer Pixar havde hentet fra virkeligheden.

Udforskning uden for de normale stier

Da Nadine kom ned med maden, aftalte vi et tidspunkt for aftenens næste aktivitet: en tur væk fra de almindelige gangbroer og ind i nogle af de mere rå dele af grotten. Ved vores besøg kunne man normalt købe en særlig explorer-tur, men som gæster i suiten fik vi mulighed for at tage af sted med Nadine senere på aftenen.

Efter maden og lidt mere Cars kom hun tilbage med hjelme og gummihandsker. Vi fik forklaret, at nogle af mineralerne på klipperne var meget skrøbelige, og derfor skulle vi undgå at røre dem direkte med fingrene.

Nadine havde været chef for guiderne og havde brugt masser af tid på at udforske grottesystemet. Hun lagde ud med at tilbyde os en tur ned gennem en tidligere vandvej. Ét kig ned i den smalle, næsten lodrette passage var nok til, at min klaustrofobi meldte sig frivilligt. Vi takkede pænt nej.

I stedet gik vi mod Mystery Cave og bevægede os ned over løse klipper til et sted, hvor afstanden mellem gulv og loft blev mindre og mindre. Nadine forklarede, hvordan gangene fortsatte længere ind i klippen, og at der blev arbejdet med at udforske og kortlægge flere af forbindelserne. Grand Canyon Caverns tilbyder stadig særlige Explorer- og Wild Tours i dag, men vores lille aftentur i 2011 var betydeligt mere personlig.

Krystaller og meget smalle huller

Efter turen gennem Mystery Cave kravlede vi tilbage og fortsatte til et andet område, hvor en stige førte op til et lille rum med glinsende mineraler på væggene. Det var flot at se, men ikke specielt nemt at fotografere i det svage lys.

Mens vi var deroppe, besluttede Nadine sig for at undersøge en passage, hun ikke havde været nede i i flere år. Jeg fik klaustrofobi bare af at se hende vrikke sig ned mellem klipperne. Inden hun forsvandt helt, fik hun et kamera med og tog nogle billeder længere inde.

Turen ned gik fint. Det var returen, der gav problemer. Nadine kunne få hoved og overkrop op, men hældningen og de løse sten gjorde det svært at få fodfæste. Til sidst måtte vi hjælpe med at hive hende det sidste stykke ud. Hun tog det hele med et smil og virkede mest af alt til at have hygget sig med igen at være nede i en passage, hun ikke havde besøgt længe.

Et 50 år gammelt bolche

Inden Nadine forlod os for natten, fik vi også lov til at komme tæt på de gamle beredskabsforsyninger. Grand Canyon Caverns blev i 1962 udpeget som fallout shelter, og der blev oplagret forsyninger til omkring 2.000 mennesker. Du kan læse mere om Grand Canyon Caverns og det gamle fallout shelter her.

Blandt de gamle kasser var beholdere med crackers og hard candy. En af beholderne med bolcher var blevet åbnet, og vi fik tilbudt et stykke. Det havde på dette tidspunkt omkring et halvt århundrede på bagen. Det smagte mærkeligt nok, som om det lige var kommet ud af en pose fra supermarkedet. Jeg har spist dårligere ting med en væsentligt kortere udløbsdato.

Efter omkring en time sammen med Nadine tog hun elevatoren tilbage til overfladen. Nu var vi helt alene i grotten og ville ikke blive forstyrret igen, medmindre vi selv kontaktede folkene ovenfor.

Alene i Grand Canyon Caverns

Vi lod først belysningen være tændt og gik en længere tur på egen hånd. Jeg havde taget stativ med, men grotten viste sig at være overraskende vanskelig at fotografere. Rummene er enorme, men man kan ikke nødvendigvis komme langt nok væk fra motivet til at få hele størrelsen med på billedet.

Det samme gjaldt suiten. Når man stod ved sengene, kunne man se enorme klippeflader fortsætte ud i mørket, men på et foto blev det let bare til seng, lidt klippe og en masse sort. Det er et af de steder, der ganske enkelt var større i virkeligheden end på billederne.

Godnat i komplet mørke

Til sidst gik vi tilbage til suiten og slukkede hovedbelysningen i grotten. Nu var det kun lyset omkring værelset, der var tændt. Da vi senere gjorde klar til at sove og slukkede også det, fandt vi ud af, at der stadig ikke var helt mørkt. Et digitalur på en clockradio og displayet på mikroovnen kastede overraskende meget lys ud, når alt andet omkring os var bælgmørkt.

Vi slukkede så meget som muligt og lod de små displays være nattens eneste lys. Tv’et blev slukket. Vi havde ellers fået fortalt, at nogle gæster lod det køre hele natten, fordi stilheden blev for voldsom. Når ventilation, trafik, naboer og alle de andre normale baggrundslyde forsvinder, opdager man hurtigt, hvor meget lyd der normalt er omkring en.

Morgenmad var ikke det første på programmet

Vi vågnede af os selv efter en god nats søvn. Check-out var senest klokken 11, men gæster blev gerne opfordret til at blive i suiten til efter klokken 9. På den måde kunne dagens første rundvisninger passere et værelse, der faktisk stadig var beboet.

Vi havde god tid inden den første gruppe og begyndte morgenen med et brusebad med udsigt direkte op i grottekammeret. Bagefter tog vi endnu en tur rundt, denne gang med grottelyset slukket og kun lommelygter. Vi kendte efterhånden området ret godt, men det var alligevel en helt anden oplevelse kun at se få meter ad gangen.

Levende udstilling for dagens første gæster

Hvis vi ikke selv tændte grottens belysning, ville den blive tændt, når dagens første tur kom ned. Vi havde dog allerede slået lyset til, da den første gruppe dukkede op omkring klokken 9.30. På det tidspunkt sad vi ved suiten og skrev i gæstebogen.

Guiden fortalte gruppen om værelset og forklarede, at vi havde overnattet der. Vi kunne derfor supplere historien med vores egne erfaringer. Det var en lidt mærkelig fornemmelse pludselig selv at være blevet en del af rundvisningen.

En af roadtrippens mest specielle overnatninger

Det havde været en helt utrolig oplevelse. På tidspunktet for vores besøg fik vi fortalt, at vi var de første danskere, som havde overnattet i suiten, og kun de næste internationale gæster efter Billy Connolly. Han havde selv sovet der i forbindelse med optagelserne til sit Route 66-program.

Jeg kan ikke efterprøve hotellets daværende gæsteliste i dag, så det skal læses som det, vi fik fortalt på stedet i 2011. Men følelsen af at være blandt de første internationale gæster gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre speciel.

TV-interview under jorden

Oplevelsen var dog ikke helt slut. Mens vi pakkede vores ting, kom en guide ned og spurgte, om et tv-hold måtte komme ned til suiten, og om vi havde lyst til at blive interviewet. Vi sagde ja med det samme.

Holdet bestod af journaliststuderende fra Phoenix, og det hele blev sat op temmelig impulsivt. Der var ingen forberedelse, så vi kastede os bare ud i det. Det gik nogenlunde, selv om jeg undervejs fik sagt et par ting forkert og bevægede mig ud ad nogle sidespor. Heldigvis passede det meget godt til resten af opholdet.

TV-indslag om Grand Canyon Caverns Suite

Vores bidrag til gæstequilten

Til sidst var der ikke flere undskyldninger. Vi måtte tilbage til overfladen. Det var lidt pudsigt at stå i elevatoren og helt oprigtigt spørge, hvordan vejret var udenfor. Vi havde ikke set dagslys, vinduer eller himmel i omkring 14 timer.

Oppe igen havde Nadine én sidste ting klar. Hun arbejdede på en quilt, hvor gæsterne i suiten kunne skrive på hver sin stof-square, som senere skulle sys ind. Planen var, at den færdige quilt skulle hænge nede ved værelset og vokse, efterhånden som flere mennesker overnattede der.

Derefter var der kun tilbage at sige farvel. Der blev uddelt krammere, og efter en oplevelse som den føltes det faktisk helt naturligt.

Hvad kostede Grand Canyon Caverns Suite?

En nat i Grand Canyon Caverns Suite var ikke billig. Da vi overnattede der i 2011, kostede værelset 700 dollars plus tax for to personer. Der var plads til seks personer, og hver ekstra gæst kostede 100 dollars. Hvis man fyldte alle seks sovepladser, endte gennemsnitsprisen dengang på godt 180 dollars pr. person. Mad og drikkepenge kom oveni.

Det var mange penge for en overnatning, men jeg syntes ikke, det var urimeligt for en oplevelse, der var så anderledes. Jeg ville gerne have gjort det igen. Det kan man desværre ikke længere, for Grand Canyon Caverns Suite er nu permanent lukket for overnatning.

Grand Canyon Caverns selv lever videre. Man kan stadig tage elevatoren ned, besøge grotten på guidede ture, vælge mere krævende explorer-ture og endda spise under jorden. Men den del, hvor man bagefter fik nøglerne, så den sidste guide tage elevatoren op og stod tilbage alene midt i grotten, er blevet historie.

Ofte stillede spørgsmål om Grand Canyon Caverns Suite

Kan man stadig overnatte i Grand Canyon Caverns Suite?

Nej. Grand Canyon Caverns oplyser, at Caverns Suite er permanent lukket, og der tages ikke længere imod reservationer til det underjordiske værelse.

Hvor langt under jorden lå Grand Canyon Caverns Suite?

Suiten blev historisk markedsført som omkring 210-220 feet under jorden, svarende til cirka 64-67 meter. De nuværende grotteture begynder omkring 200 feet under overfladen.

Hvor mange kunne sove i Grand Canyon Caverns Suite?

Da vi overnattede der i 2011, havde suiten seks sovepladser fordelt på to queen size-senge og en sovesofa.

Hvad kostede en nat i Grand Canyon Caverns Suite?

Ved vores ophold i 2011 kostede suiten 700 dollars plus tax for to personer og 100 dollars for hver ekstra gæst. Det er en historisk pris, da suiten ikke længere kan bookes.

Var man virkelig alene i grotten om natten?

Ja. Efter den sidste medarbejder havde taget elevatoren op, var vi alene i grotten og kunne kontakte personalet ved overfladen, hvis der opstod behov for hjælp.

Kunne man udforske grotten som gæst i suiten?

Ved vores ophold i 2011 kunne vi bevæge os rundt i de tilladte dele af grotten og fik desuden en særlig tur uden for de normale stier sammen med en erfaren guide.

Er Grand Canyon Caverns stadig åben?

Ja. Selve Grand Canyon Caverns er fortsat åben med guidede ture, mere krævende Explorer- og Wild Tours samt overnatning oven over jorden.

Kan man stadig spise under jorden i Grand Canyon Caverns?

Ja. Selvom Caverns Suite er lukket, tilbyder Grand Canyon Caverns fortsat måltider under jorden i forbindelse med udvalgte tour- og diningoplevelser.