Praktisk information om billeje

Lejebilen er en stor del af din roadtrip. Selvom den er nem at leje, så er det en god idé du sætter dig ind i en række praktiske ting, inden du lejer.

Jeg har lejet mere end 50 biler til mine roadtrips i USA og Canada. Det har givet med en del erfaring med alt det praktiske, der også er en del af din billeje.

Det er nemt at leje en bil til din roadtrip, og det er ofte rigtig billigt. Her er de tre sider jeg benytter når jeg lejer bil til mine roadtrips. Det er de sider jeg har fundet de bedste priser og har haft gode oplevelser med at leje igennem. Jeg har også benyttet dem ved leje af bil i Europa.

Priser på billeje 2025

Her kan du se hvad det koster at leje en mid-size SUV (Toyota RAV4, Honda CR-V, Ford Escape etc.) i en række populære byer. Prisen er for 3 ugers leje i juli 2025. Prisen er tjekket hver måned og viser udviklingen hvis du lejede bilen i x måned til en roadtrip i juli 2025.
Der er tre sammenligninger, hvor leje i LAX og SFO og Newark (New York) er sammenholdt med prisen hos en populær dansk rejseside. En side mange  nævner som billig at leje bil hos. De sider jeg anbefaler er som regel billigere og du kan søge hos dem nedenfor.

Det praktiske i forbindelse med en lejebil er ikke så svært, men er rart at have styr på. Det drejer bl.a. om:

  • Størrelse – Hvor stor skal lejebilen være?
  • Ekstra chauffør – Er der mere end en chauffør der skal køre bilen?
  • Aldersgrænse – Hvor gammel skal du være for at undgå at betale for ung chauffør?
  • Forsikring – Skal du købe ekstra forsikringer eller nøjes med dem der er inkluderet?
  • Udlevering – Hvordan foregår det når du skal hente bilen og kan du frit vælge bil?
  • Cabriolet – Kan du trygt leje en cabriolet eller er der noget du skal være opmærksomme på?
  • Udstyr og motor – Hvilket udstyrsniveau er der i en lejebil og hvor kraftig er motoren?
RV/Autocamper eller en almindelig lejebil?

Om du skal vælge en RV kommer an på flere ting. Der er ikke et endegyldigt svar for alle. Det kommer meget an på hvad du har lyst til, og hvilke kompromis du vilindgå. Her kan du læse om fordele og ulemper ved leje af en RV.

Skal vi leje en elbil til vores roadtrip?

Der er ikke garanti for at kunne leje en elbil på din roadtrip i USA eller Canada. Biludlejningsselskaberne indkøber dog rene elbiler i stor stil, så indenfor nogle år vil det være mere almindeligt. Du kan dog allerede nu få udleveret en hybrid. Her kan du læse mere om, hvad du skal forholde dig til, hvis du får en hybrid eller elbil.

Billig billeje til din roadtrip

Her finder du den billigste billeje til din roadtrip. Jeg har lejet mere end 50 biler i USA. Jeg benytter altid disse sider, da de gang på gang har været billigere end at leje direkte hos udlejningsselskaberne eller benytte rejsebureauer.


Praktisk information om din billeje