Huskeliste til USA-tur

Man gør godt i at lave en huskeliste inden en længere ferie i USA

Min tommelfingerregel er, at har man pas, penge og billet med sig, så kan man købe sig til resten.

Så galt behøver det dog ikke gå og hvis man følger listen på siden her, så er man godt på vej. Huskelisten her er med ting som jeg har med eller gør mig tanker om inden jeg tager afsted til USA.

ESTA

For at få lov til at rejse til USA skal man registrere sig i ESTA.
Det er ikke en garanti for at komme ind i USA – kun lov til at flyve til USA. Man kan stadig blive afvist i immigrataion.
En ESTA registrering skal laves minimum 72 timer før afgang.
Man skal bruge oplysninger fra sit pas ved registreringen, som foregår online, og man får svar med det samme.
En registrering gælder i 2 år – eller til man får et nyt pas.
Pas på med at udfylde den korrekt. Hvis du kløjs i nogle af spørgsmålene og IKKE får tilladelsen, så skal du have fat i ambassaden og have det reddet ud, da du ikke blot kan registrere dig påny – fordi registreringen følger dit pasnummer og fødselsdato.

Det koster 14 dollars (prisen den 16. april, 2021) at registrere sig i ESTA.

Se detaljer om hvordan du finder frem til den rigtige ESTA side og hvordan du udfylder den.

Pas

Man kan ikke rejse til USA uden et gyldigt pas. Man kan godt flyve til andre lande i Europa uden pas, men med andet billedelegitimation, men den går ikke til USA.

For at ens pas betragtes som gyldigt skal det være maskinlæsbart. Det er den pas-model som har en lamineret billede side og en række tal i bunden. Et pas udstedt i dag har også chip i. Det er endnu ikke et krav for at rejse til USA.

Passets gyldighedsperiode

Ifølge oplysninger fra den amerikanske ambassade og det danske udenrigsministerium, så skal ens pas være gyldigt i den periode man er i USA. Der er altså ikke krav om, at passet skal være gyldig i en vis periode efter man har forladt USA.
USA og Danmark har en aftale der gør, at USA betragter ens pas som gyldigt i 6 måneder efter den udløbsdato der står i det så derfor skal man blot sikre sig, at ens pas ikke udløber i den periode man opholder sig i USA. Hvis dit pas ikke er gyldigt for de 3 måneder (90 dage) som det er lovligt at opholde sig i USA uden visa, så vil du kun få adgang i den periode dit pas er gyldigt.

Billeje

Jeg har altid lejet bil på forhånd. Bilen er for mig en vigtig del af en roadtrip og det vil jeg gerne have styr på inden ankomst.
Man kan sagtens vente med at leje bil til man ankommer, men man får det billigst hvis man gør det på forhånd. Specielt fordi man kan spare mange penge på forsikring ved at bestille via prissammenligningssiderne som ex. Rentalcars*, AutoEurope* og CarTrawler*.

Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

Jeg har printet bekræftelsen ud og har med.

Husk kørekort! Det er ikke nødvendigt med et internationalt kørekort. Jeg har gennem alle årene benyttet mit gamle pap-kørekort og har ingen problemer haft.

Første overnatning

På stort set alle mine ture til USA er jeg ankommet sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Derfor har jeg altid booket den første overnatning hjemmefra. Gider ikke bruge tid på at køre rundt og finde noget billigt og man risikere hurtig at vælge det første (og dyreste) hvis man er træt.

En anden grund til at booke den første overnatning på forhånd er indrejse i USA. Dels skal du oplyse en overnatningsadresse til flyselskabet inden afrejse (enten ved køb af billetten, efterfølgende via flyselskabets hjemmeside eller når du tjekker ind i lufthavnen).
Og dels skal du skrive den på den I-94 Custom Form (tolddokument) som man får udleveret i flyet.

Du bliver også spurgt om en overnatningsadresse på din ESTA registrering. Den har jeg aldrig udfyldt eller opdateret.

En digital sekretær

Jeg har en hotmail adresse som jeg benytter meget når jeg er på roadtrip i USA.
Jeg har min bærbare med på mine ture og har adgang til min dagligdags personlige mail hvor jeg har flybilletter, billeje, ordrebekræftelser mm. liggende. Jeg har en kopi af alle de mail liggende på min hotmail konto.

Skulle uheldet så være ude og jeg ikke længere tilgå min mail på min bærbare, så har jeg dem altid i min hotmail. Det kan også være din egen mail som du kan tilgå via web mail, men husk at sikre dine indstillinger står korrekt.

Penge og kreditkort

Da man kan betale med kreditkort stort set alle steder i USA, så er det primært det jeg koncentrere mig om inden afrejse.

Jeg har 2 kreditkort: VISA/Dankort og MasterCard.
Jeg bruger stort set kun mit VISA når jeg er afsted. Det andet er back-up i tilfælde af noget går galt.

Af kontanter har jeg typisk 500-700 dollars med på en 3 ugers tur. De er hævet på forhånd. Nogle gange lang tid i forvejen, hvis jeg kan se dollaren er langt nede.
Skulle man få brug for ekstra kontanter på sin tur, så koster det 30-50 kr i gebyr.

Jeg har skrevet en gennemgang om penge og kreditkort i USA som bl.a. kommer omkring kreditgrænser, drikkepenge mm. Der er også information om hvor mange kontanter man må tage med til USA.

Billetter

Man behøver ikke længere papirbilletter for at komme ud og flyve. Man kan vist stadig få dem udsted, men det koster nogle hundrede kroner – penge man sagtens kan spare.

Har man et bonuskort kan man få billetten registreret på det kort eller et kreditkort.
Det er heller ikke nødvendigt for at komme afsted.
Når man har booket sin billet så modtager man den elektronisk på mail. Der er typisk et bestillingsnummer som man, sammen med sit efternavn, kan bruge til at login på flyselskabets hjemmeside og kontrollere at alt er OK med sin billet.

Når man kommer ud i lufthavnen er det faktisk kun nødvendigt at aflevere sit pas, da de ved at scanne det kan se ens billet i systemet.

Et sted man måske kan få brug for sin billet, eller en udskrift af bekræftelsen, er ved immigration i USA. Der kan de spørge til hjemrejsedato og bede om at se ens returbillet. En bekræftelse er fin, da de godt ved man ikke har papirbilletter mere.

Håndbagage

Opladere til mine gadgets kommer i indtjekket bagage.

Jeg flyver oftest i lange bukser og har en langærmet med i håndbagagen. Selvom der er varmt hvor man lander, så er der ofte koldt i flyene (specielt hvis ens nabo absolut vil sidde med blæseren kørende) og det er mange timer man skal være i dem.

Selvom jeg ikke har så meget med i håndbagagen, så sørger jeg for at pakke i en taske som har max mål (cabin approved). Det er for at kunne få mest muligt med hjem, da der kun er inkluderet 1 stk indtjekket bagage af max. 23 kg.

Disclaimer

Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA. Hvad angår billeje, så har jeg fundet de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.

Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.

Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef

Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl. Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.

Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå. Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

1) Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg sætter stor pris på du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.com, Auto Europe , CarTrawler og overnatning: Hotels.com, Booking.com her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.

34 Comments

  1. Hej

    Jeg rejser til Los Angeles næste uge og skal besøge familie. Jeg har købt gaver til hvert familie medlem, som består af tøj, et Armani ur og 3 parfumer. Kan der opstå problemer i forhold til gaverne? Jeg er mest bange for parfumerne, da de er dyre…

  2. Hejsa,

    Er det nødvendigt med et internationalt kørekort når man skal køre rundt i Californien? Vi tager afsted 5. august.

    Vh Mette

    1. Jeg er aldrig blevet bedt om et internationalt kørekort ved biludlejningen, og den ene gang jeg har haft en “kammeratlig samtale” med politiet i Georgia, bad de heller ikke om et.

      Men det koster 25 kr og et foto og kan hentes i din kommunes borgerservice, så hvis du vil være på den sikre side, er det no biggie.

      mvh. Peter

  3. Hej René.

    Jeg er diabetiker og skal til USA. Ved du om danske recepter kan bruges i USA, som de kan i EU lande, eller skal jeg har rigeligt med insulin med til turen? Alt det andet mener jeg at have styr på.
    MVH
    Keld

    1. @ Keld

      Jeg ved det ikke, men tror det ikke. USA er et meget andet set-up mht. medicin end de regler der er fundet frem til i EU.

      Du er nødt til at høre din læge ad, hvad du skal gøre.

      Under alle omstændigheder skal du have dokumenter med der kan dokumenterer at du bringer insulin med til USA. Her gælder et EU pillepas heller ikke, da det er til USA. Igen er det din læge der bør kunne hjælpe.

  4. Hej Rene.
    Vi skal besøge nogle venner vi gennem vores rejser har fået i USA. Jeg vil tage en gave med, som jeg selv har lavet af små trægrene. Den er ca. 20×30 cm. og jeg havde tænkt mig at pakke den i indtjeknings kufferten. Tror du det kan blive et problem at indfører?
    På forhånd tak… Gitte.

  5. Hejsa
    Vores datter skal med efterskolen til USA fra 15 maj og 9 dage frem. Vores datter får medicin for hendes ADHD, og i dag har hun så også fået medicin for hendes flyskræk. På apoteket sagde de at vi skulle ringe til den amerikanske ambassade, for at forhører os omkring hvordan vi skulle forholde os til hendes medicin og indrejse i USA.

    Vi har så haft ringet, og så vidt jeg forstod på damen jeg snakkede med, så skal min datters læge skrive et eller andet stykke på papir, omkring det medicin hun får.

    Kan du være os behjælpelig med hvad vi skal, og evt. hvad vi skal bede vores læge om at udfylde/skrive, og om jeg har forstået damen på ambassaden korrekt?

    Vibeke

    1. Hej Vibeke.
      Vi har selv lige undersøgt det. Lægen kan skrive en erklæring. Pris vi fik oplyst 450,-kr

      1. Hej Helle
        Ok, tusinde tak for hjælpen. Så må vi have lægen til at udfylde noget til os.

  6. Hej Rene.
    Først vil jeg melde mig i koret med de andre der siger tak for en rigtig god side.
    Jeg har et spørgsmål til mig pas.
    Vi tager til USA 27 april til 21 maj.
    Mit pas udløber den 4. Juni.
    Jeg kan se at det er ok at tage afsted på det. Men vil det give noget unødvendigt bøvl, når nu udløbsdatoen ligger så tæt på hjemrejsen?
    Tak for hjælpen og dit svar.

    1. @ Ulrik

      Tak for ros.

      Nej.

      Det er USA selv der har lavet regelen om, at dit pas kun skal være gyldigt når du rejser til USA (må gerne udløbe mens du er i USA).

      Dit pas udløber efter du er kommet hjem, så ingenting at være nervøs for.

      1. Hej Rene.
        Er det en skrøne at passet skal være gyldigt 6 mdr. efter rejsen?
        Min mand tager dagligt 6-7 piller for blodtryk, hjertet osv – skal man tage en medicinliste eller noget med ?

  7. Hej René

    Jeg rejser til asan Francisco den 30/1 og derfra videre rundt på Vestkysten. Jeg rejser altid til udlandet med en lille rejse elkedel så jeg kan drikke min medbragte instant kaffe og thebreve på hotelværelset. Ved du om jeg må rejse med instant kaffe og thebreve tl USA? Eller går det under fødevarer og dermed ulovligt? Jeg spørger fordi jeg altid bedst kan li’ min egen the/kaffe om morgenen.

    Jeg har brugt utrolig lang tid på at søge info på nettet om det, jeg har sågar spurgt udenrigsministeriet og SAS som ikke ved det. Og den amerikanske ambassade lader til at have et par ugers svartid. Jeg vil under alle omstændigheder krydse “ja” til at jeg har fødevarer med, hvis kaffen og theen ligger i min bagage, men vil selvfølgelig ikke tage det med (eller elkedlen) hvis det alligevel bliver taget fra mig.

    1. @ Janni

      Kaffen er ikke noget problem.

      Te’en kan være det, da det er planter som ikke er behandlet (processeret) og du kan blive stoppet i tolden hvis du har det (du skal faktisk oplyse det på dit tolddokument og det vil så sandsynligvis blive konfiskeret).

      Medmindre du skal bo i telt på din tur, så er der en el-kedel eller kaffekander til at lave varm vand i på værelset. Og der er ofte instant coffee og te, som ikke koster ekstra. Er der morgenmad på hotellet, er der også varm vand (og kaffe og the) du kan tage.

      Hvi det er fordi du vil have et bestemt mærke, så gå i supermarkedet og køb det. Du finder med garanti den special the eller kaffe du søger i San Francisco.

      1. Tusind tak for hurtigt svar.
        Skal jeg skrive “ja” til fødevarer pga. kaffen – på told dokumentet?

        Theen er dansk produceret og kan ikke fås derovre, ellers havde jeg uden problemer købt den dér. https://www.naturoghelse.dk/shop/actigreen-original-green-248p.html?gclid=CMbds4qGzNECFQfPsgodSpkI0A.
        Anbefaler du jeg lader være med at tage den med?
        Grunden til at jeg rejser med rejse elkedel er, at jeg flere steder i Europa har oplevet at der ikke er elkedler på værelserne – hvor jeg skal bruge det. (Så skal jeg ikke rende i buffeeen eller lign. hver gang.) Vi skal bo på 4 forskellige hotellet på vores roadtrip derovre.
        Så jeg tror den kommer med for en sikkerhedsskyld.

        Har du i øvrigt erfaringer med at medtage receptmedicin i håndbagagen? (Original emballage)

        1. @ Janni

          Nej, pga. theen.
          Det er planter, frugter og frø mm. og må ikke medtages til USA. Kaffen er forarbejdet og frysetørret, så den er ikke et problem.

          Jeg vil lade theen blive hjemme.
          Her kan du se mere om at bringe te ind i USA: https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/335/~/importing-coffee,-tea-or-spices-for-personal-use

          Kan være din grønne the ikke er et problem da den også fåes i USA, men jeg kan ikke pege dig et sted hen der garanterer det.
          Du kan få den på Amazon, så sikkert også i butikker: https://www.amazon.com/ActiGreen-Original-Green-Powder-PharmaGreen/dp/B00EGEGZ96

          El-kedlen bruger en del strøm og strømmen (og stik) i USA er anderledes end i Europa, så du skal undersøge først inde du sætter den i stikket i USA, så du ikke springer en sikring. Sker der noget vil du være ansvarlig.
          Køb evt. en el-kedel i USA. Kan fåes til 140 kr. i Walmart.

          Her kan du se mere om medicin: https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/huskeliste-til-usa-tur/comment-page-2/#comment-582060

          1. Mange tak igen.

            Ok jeg lader theen blive hjemme, tager nescaffen med og skriver “nej” til at jeg har fødevarer med ind i landet. Håber det er korrekt.

            Mht. elkedlen står der under den, at den går fra 120V. Så vidt jeg kan se, er det 120V de bruger i USA, så mon ikke det går – med adapter selvfølgelig.

            Tak for hjælpen og for en genial og meget informativ hjemmeside.

  8. Hej

    Jeg skal til USA og lider af forhøjt bloktryk – den medicin jeg får – skal jeg have pillepas til den slags medicin?

  9. Chokolade :). Jeg har købt en æske chokolade, som jeg gerne vil tage med over til min datter, som jeg skal besøge i Californien først i marts måned. MEN er i tvivl, om jeg må have det med, når USA er meget restriktive omkring madvarer. Æsken har været åbnet, da jeg har lagt et kort ind i æsken.

    1. Skal man deklarere på nogle papirer, at man har chokolade eller lignende slik med i kufferten – eller bare lade som ingenting ??

      1. @ Vibeke

        Du må godt medbringe slik og flere andre forarbejdede produkter med til USA, men du skal oplyse det på toldformen.
        https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/3619/kw/how%20to%20declare%20food/session/L3RpbWUvMTQ5NzE5NzE0OC9zaWQvb1Yzb0hTa24%3D

        Selvom du ved det er lovligt at medbringe, er det ikke op til dig at beslutte om det skal deklareres eller ej.

        Her kn du se info fra andre der har oplyst det på formen og hvordan det normalt foregår ved tolden:
        https://www.tripadvisor.com/ShowTopic-g1-i10702-k5685380-To_declare_or_not_to_declare-Air_Travel.html

  10. Hej René

    Hvis man tager medicin (mod forhøjet blodtryk, lavt stofskifte o. lign.) og har brug for at tage sin medicin med til USA, er der så særlige ting man skal være opmærksom på?
    Skal man have et “pillepas” eller noget i den stil eller kan man bare tage sin medicin med?

    Venlig hilsen Simon

  11. Min kæreste & Jeg tager afsted til USA på lørdag..

    Alt er egentlig rimelig godt planlagt og vi har op til flere gange de sidste par måneder, nydt godt af at komme her ind på din side og få råd og tips.

    Jeg har dog én ting som jeg synes er super svær at finde ud af. Jeg læste et sted at du generelt anbefaler at man ikke tager mad med ind i USA, og reglerne er generelt ret kringlede.. men!

    Nu er det sådan at vi skal besøge min familie der ovre, som har nogle danske varer de savner super meget, som vi tager med til dem.. Vi har tjekket op på at alt mad er i lukket original emballage og at der ikke er råvarer som kød, mælkeprodukter eller frugt.. Det er mere ting som marcipan, Kims chips, lakridser, chokolade og lignende.. Men jeg er meget forvirret over registreringen af disse.

    Jeg har læst mig frem til at så længe jeg bare fortæller præcis hvad jeg har med, kan jeg ikke få en bøde. Så kan jeg maksimalt få at vide at produkterne ikke kan komme ind i landet og skal smides ud. Men jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal lave en registrering af produkterne inden jeg tager afsted, i lufthavnen i DK eller om det er noget man gør i flyet?

    Jeg synes at jeg har tjekket at alt hvad jeg medbringer er helt fint at tage med, og det er også varer vi tit har sendt i pakker til dem, men man ser så tit på tv at folk for problemer i lufthavnen, og det vil jeg så vidt muligt gerne undgå 🙂

    Har du nogen erfaring der kan hjælpe?

    1. @ Helene

      Jeg anbefaler at man ikke tager ferske varer med til USA (kød, æg, mælk, frugt mm.). Forarbejdede varer er ikke noget problem. Og så længe det er til personligt brug, så skal du heller ikke oplyse det nogen steder.

      Alt det du nævner kan du fint tage med uden at skulle oplyse noget. Men sørg for at pakke det i din bagage og ikke håndbagagen (bliver nok lidt klemt for chips’ne).

      Her kan du se (på engelsk) hvordan reglerne er: https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/82/~/travelers-bringing-food-into-the-u.s.-for-personal-use

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *