ESTA – Det elektroniske system for rejsetilladelse

Det elektroniske system for rejsetilladelse

ESTA – Electronic System for Travel Authorization

Esta er en online formular der skal udfyldes af alle som ønsker at rejse til USA.
Følger du nedenstående link kommer du til den rigtige side med Det Elektroniske System for Rejsetilladelse.

Hvornår skal du bruge en ESTA?

Du skal bruge en ESTA hvis du skal flyve til USA eller ankommer til USA med krydstogtskib.

Selvom du har en ESTA fra en tidligere tur til USA, så virker din ESTA ikke ved grænsen på landjorden hvis din tur er startet i Canada. En ESTA er kun til burg ved flyrejser til USA.

Du må kun opholde dig maks. 90 dage i USA på din ESTA.

Husk på, at tre måneder godt kan være mere end 90 dage, så tæl efter på en kalender inden du bestiller flybillet.

Skal du opholde dig i USA i længere end 90 dage, ex. et studiephold, arbejde mm., så skal du have et visum.

En ESTA er IKKE et visum. Et visum skal du have på den amerikanske ambassade.

Du skal også udfylde en ESTA selvom du kun er i Transit i USA (skal mellemlande for at flyve videre til et andet land udenfor USA).
Har du ikke en overnatningsadresse (første overnatning i USA) så følg anvisningen i de info ikoner der er ved alle felter når du udfylder din ESTA.

Canada

Du kan godt køre i bil til USA fra Canada eller Mexico uden en ESTA.

Skal du til Canada eller flyver du via Canada til USA eller hjem, skal du have en canadisk eTA.

Starter din rejse i Canada, uden du har fløjet til USA og dermed ikke har en ESTA, så skal du udfylde et I-94 dokument ved grænsen. Det koster 6 dollars pr. person.

Du kan godt udfylde en I-94 på forhånd, men kun op til syv dage inden du ankommer til grænsen. 

VWP - Visa Waiver Program

Danmark er en del af VWP. Det er ikke noget man skal søge eller på anden vis have et dokument til. Det betyder blot, at du kan nøjes med en ESTA når du skal flyve til USA.

Lufthavnsvisum

Der er ikke noget der hedder et lufthavnsvisum i forbindelse med en rejse til USA eller Canada. Du skal kun bruge en ESTA for at flyve til USA og en eTA for at flyve til Canada.

APIS - Advanced Passenger Information System

APIS har intet med ESTA at gøre. Det er informationer som flyselskabet skal bruge før du kan tjekke ind i lufthavnen. Her kan du læse om APIS og finde mere info om flybilletten til USA.

Hvad kan du ændre eller opdaterer på en ESTA?

Når du først har en ESTA kan du kun ændre din første adresse i USA samt din email på din ESTA.

Det er ikke et krav at udfylde den første adresse i USA (hvilket også forklares i de info ikoner der er ved felterne).

Hvis du har, er det ikke et krav at ændre adressen til næste gang du tager til USA.

Jeg oplyser sjældent min adresse og hvis jeg gør, har jeg aldrig opdateret den efterfølgende. Jeg rejser 6-8 gange på den samme ESTA og det giver ingen problemer.

ESTA og passets gyldighed ved indrejse i USA

Din ESTA er gyldig i to år. Din ESTA behøver kun være gyldig når du rejser ind i USA, da din ESTA har med din immigration at gøre. Det gør ikke noget hvis en ESTA udløber mens du opholder dig i USA.

Dit pas skal kun være gyldigt i den periode du opholder dig i USA. Du kan fint rejse til USA hvis dit pas er under 6 måneder fra at løbe ud.

Din ESTA bliver ikke godkendt med det samme

Bemærk, at siden 2018 bliver din ESTA ikke længere godkendt med det samme når du betaler.
Der kan gå noget tid, hvorfor det også anbefales du minimum bestiller din ESTA 72 timer før du skal afsted.

Der findes kun én ægte ESTA side

Der findes kun en rigtig side at gøre dette selv på og det er denne. Prisen for en ESTA er 21 dollars (pris den 31. maj 2022).

Benyt den rigtige side

Flere henvender sig fordi de har benyttet sider som tilbyder at lave en ESTA for en, hvor det så er gået galt. Lad være at benytte disse, da det i bedste fald koster meget mere end de 21 dollars. I værste fald betaler du for en ESTA som du aldrig får og risikerer at få nogle ufuldstændige oplysninger inde i systemet som du skal via ambassaden for at få løst (eller lave dig et nyt pas).

Når du googler ESTA

Kan der være en blanding af betalte annoncer for ESTA og links til sider som kræver mere end de 21 dollars. Klik ikke på dem. Der er kun en rigtig ESTA side og de vil ikke bruge penge på google adwords annonce21

En hurtig ESTA

Har du alle informationerne ved hånden, tager det tolv minutter at udfylde en ESTA – det samme som at læse denne hjælpe-artikel.

Alle rejsende med et pas skal udfylde en ESTA inden afrejse til USA.

En ESTA er ikke en garanti for indrejse til USA. Det er blot et dokument som giver en tilladelse til at flyve til USA. Selve indrejsetilladelsen gives i immigration i den første lufthavn i USA du lander i.

Der er 6 trin i en ESTA formular

Inden du går i gang, så hav disse ting klar:

Oplysninger man kan oplyse, men ikke er et krav:

Gå ind på siden med Det Elektroniske System for Rejsetilladelse og begynd processen.

ESTA Forside

På forsiden skal du vælge at lave en ny ESTA eller tilgå en eksisterende ESTA (en ESTA gælder i to år eller indtil du har fået et nyt pas).

For at lave en ny skal du blot klikke Ny Ansøgning og dernæst Enkeltansøgning.

Bemærk! En gruppeansøgning er ikke en besparelse i tid eller penge. Du skal indtaste de samme info for alle personer i en gruppeansøgning som i en enkeltansøgning. Du skal også betale fuld pris pr. person for en ESTA i en gruppeansøgning. Du betaler blot det samlede beløb til sidst, når alle er tastet ind.
Jeg har altid selv indtastet ESTA’er enkeltvis, da færre ting kan gå galt (browseren går ned, internatforbindelsen ryger mm.).

Gruppeansøgninger er mest for rejsebureauer som tilbyder det som en service at ordne det for dig, hvis du køber en rejse til USA. De kan så taste en eller flere familier ind i systemet og betale dem samlet.

En gruppeansøgning er en række individuelle ESTA ansøgninger, som betales samlet. Det betyder ikke man altid skal rejse som gruppe, da en ESTA er personlig og virker individuelt så længe den er gyldig.

Trin 1 – Ansvarsfraskrivelser

Her oplyses du om hvad informationerne du afgiver benyttes til. Her skal du klikke af i Ja, jeg har læst og forstået… Den skifter så til The Travel promotion Act of 2009.

The Travel Promotion Act

En tekst der forklarer hvorfor du skal betale 21 dollars. Her skal du, som i forgående del, klikke af i Ja og derefter på Næste.

Her skal du også krydse af i: Ja, jeg har læst… Og derefter på Næste.

Brug infoikonerne

Er du i tvivl om nogle af spørgsmålene, så klik på de runde blå ikoner med spørgsmåltegnet på. De forklarer hvad det er du skal udfylde og med hvilke info.

Æ, Ø eller Å i dit navn

Indeholder dit navn æ, ø, å eller andre specielle tegn, ex. é, ö, ä, så skal du kigge i bunden af dit pas (i området under billedet hvor der står en masse <<<<<< >>>>>>). Her er dit navn skrevet på den måde du skal benytte i din ESTA og på din flybillet.

Kun fornavn og efternavn

Du skal kun benytte dit fornavn og efternavn på din ESTA. Du skal ikke benytte dit mellemnavn. Et Alias er ikke det samme som et mellemnavn.

Fjerde del – ansøgningen

Denne del er hvor du udfylder alle informationerne omkring:

Obligatoriske oplysninger

Obligatoriske oplysninger er markeret med en rød stjerne. E-mail er ikke markeret med en rød stjerne men jeg vil anbefale at putte en ind alligevel, da du kan bruge den til at få fat i dit ansøgningsnummer sidenhen hvis du glemmer det.

Global Entry

Her skal du svare Nej. Global Entry tilbydes pt. ikke til danske statsborgere. Hvis det kommer, så vil det ikke være noget en almindelig rejsende (turist) vil benytte sig af, da det er en mere krævende process at blive godkendt til end ESTA. Det koster også mere end ESTA.

Forældre

Du skal oplyse navnet på dine forældre. Dett gælder også selvom dine forældre er døde.
Med forældre menes: biologiske forældre, adoptivforældre, stedforældre eller værge.
Klik på det blå ikon for yderligere detaljer, som gælder hvis du ikke kender navnet på dine forældre.

I transit eller til USA

Du bliver spurgt om USA er din endelige destination, eller blot transit på vej til en anden destination udenfor USA.

Du er ikke i Transit hvis du skal på ferie i USA. Det er underordnet at du skal flyve videre fra den første lufthavn i USA du lander i, og går gennem immigration i. Du er ikke i transit i forhold til din ESTA.

Du er heller ikke i transit selvom du har en mellemlanding i Europa på vej til USA. Transit er kun hvis du mellemlander i USA på vej til et land udenfor USA.

Mange laver fejl her, men det gør ikke noget. Laver du en fejl og skriver du er i transit betyder det ikke noget for din indrejse.

Har du først rejst transit og sidenhen skal opholde dig i USA, så kan du ikke ændre det. Men det har ingen betydning. DU kan fint rejse til USA hvadenten der står Transit eller ej på din ESTA.

Kontaktperson

Du bliver spurgt om Emergency kontakt person i USA Her kan du oplyse adressen på det første hotel du bor på.Du skal derefter oplyse adressen på din første overnatning.

Sociale Medier

Denne er valgfri.
Du kan vælge et socialt netværk i første felt og ud fylde dit ID (IKKE password) i det andet felt.
Eks. Facebook – https://www.facebook.com/roadtripiusa

Personlige spørgsmål på ESTA

Denne del er også hvor der er 7 spørgsmål af mere personlig karakter.
Det er spørgsmål om: 

Trin 2 – Gennemse og send ansøgningen

På dette trin skal du gennemse de oplysninger du har afgivet. Inden du sender og går videre til næste trin, skal du bekræfte dit pasnummer, efternavn og land hvor du er statsborger. Når det er gjort klikker du Anvend.

Trin 3 – Gem dit ansøgningsnummer

Her oplyses dit ansøgningsnummer. Det er et unikt identifikationsnummer. Du skal bruge ansøgningsnummeret hvis du skal ind og redigerer i din ESTA.Fra dette trin går du videre til betalingen. Kryds af i Ansvarsfraskrivelsen og klik videre på Betal.

Trin 4 – Betaling

Når du er kommet videre fra trin 3, skal du oplyse et kreditkortnummer og betale på samme måde som hvis du købte en DVD eller andet på nettet. Betalingsprocessen vises på næste del og den kan godt stå og tænke i nogle sekunder. Det er vigtigt du kun klikker en gang når du betaler og du lader denne side med gennemførelse få lov at tage den tid det tager og ikke klikker på andet.

Trin 5 – Brkræftelse og kvittering

Når betalingen er gennemført og alt er klar ser du på trin 5 din bekræftelse på din ESTA. Det anbefales at gemme ESTA-ansøgningsnummeret og evt. udskrive en kopi. Jeg er aldrig blevet bedt om at dokumenterer at jeg har en ESTA og har ikke en kopi med mellem mine rejsepapirer når jeg er i USA.

Yderligere hjælp til din ESTA

Jeg kan ikke hjælpe med svar på spørgsmål i forbindelse med din ESTA.

Hvis din ESTA ikke bliver godkendt når du prøver at gennemføre den eller du har nogle specifikke omstændigheder omkring din indrejse til USA, så skal du tage kontakt til den amerikanske ambassade.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan bidrage til at hjælpe andre ved at give lidt igen.Jeg vil sætte stor pris på at du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.comAuto Europe og CarTrawler og overnatning Hotels.comBooking.com mm. på hjemmesiden. mm. på hjemmesiden.Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.

Ny immigration process i amerikanske lufthavne

Hvis du siden 2008 har rejst til USA på dit nuværende pas, så er der en ny process i flere og flere lufthavne i USA.
Her kan du læse mere om den nye immigrationsprocess i amerikanske lufthavne.

Hvis du ikke tidligere har været i USA, så er processen som følger:

  • Du ankommer med flyet.
  • Du følger skiltene til ankomst/immigration.
  • Du kommer ind til immigration og skal stå i kø.
  • Vælg den rigtige kø – den for turister/VISA Waiver/ESTA holders.
  • Er du i transit og skal videre kan der være en speciel kø til dette, ellers er personale flinke til at få dig frem, hvis du har travlt.
  • Når det er din tur vil du blive spurgt om diverse vedr. dit ophold, hjemrejsedato, din beskæftigelse mm. Du vil få taget fingeraftryk og taget dit billede.
  • Når du er igennem immigration, skal du finde din bagage.
  • Tag din bagage med gennem tolden og aflever din toldformular (har du fået udleveret på flyet).
  • Skal du videre med et andet fly, så skal du, inden du går videre til din næste gate, afleverer din bagage i tjek ind igen. Følg skiltene og hjælp fra personale og det er overstået på et par minutter.

ESTA udløb og fornyelse

En ESTA er gyldig i to år. Hvis du får et nyt pas i den periode, så skal du lave en ny ESTA, da en ESTA er knyttet sammen med dit pasnummer.

Når du nærmer dig udløbet på din ESTA modtager du en mail med en påmindelse om, at du skal lave en NY ESTA.

Sådan finder du din ESTA i systemet

Har du lavet en ESTA og vil se om den stadig er gyldig – eller har du ved en fejl benyttet en af de falske sider og vil se om du nu også er oprettet, så kan du selv tjekke dette på den rigtige ESTA side.

Det foregår ganske nemt, ved at du klikker Tjek Eksisterende Ansøgning.

161 Comments

  1. Hej René.

    Der er allerede mange spørgsmål i forhold til navne, men jeg har alligevel ikke kunne finde svar på mit 🙂 når der i mit pas står “Efternavn: Madsen – Fornavne: Mette Kousgaard”, skal Kousgaard så med i ansøgningen, når det står under “fornavne”?
    Og så et andet spørgsmål: i forhold til om jeg har været borger i et andet land, skal jeg så svare ja, hvis jeg har boet som au pair i et andet land?

    Mvh. Mette

  2. Hej.
    Tak for en oplysende side. Min svigerfamilie og jeg står foran en USA-rejse om godt en uges tid. Vi er pludselig kommet i tvivl om, hvorvidt mellemnavne kan og skal angives i ESTA-ansøgningen.
    Vi har kun udfyldt fornavn og efternavn, dvs. evt. mellemnavne, som ellers fremgår af passet, er ikke angivet ikke vores ESTA.
    Vi har diskuteret, om mellemnavne evt. skulle have været angivet under “Alias” eller “Andre navne”, men har ikke kunnet finde svar. Jeg har forgæves forsøgt kontakt og svar på mit spørgsmål via ESTA’s officielle side. Meddelelsen er bare, at navnet skal fremgå præcist, som det fremgår af passets maskinskrevne linje. Stadigvæk leder det mig tilbage til spørgsmålet omkring mellemnavne? Og om det evt. giver problemer i pas-/immigrationskontrollen i USA, hvis mellemnavnene mangler?
    Håber du kan hjælpe?
    På forhånd tak.

    1. Hej Louise

      Prøv at kigge på Rene’s svar til Maria Pejtersen et par indlæg nede af siden , det skulle gerne berolige dig :0)

      Mvh Jesper (som tillod sig at svare)

    2. @ Louise

      Du skal ikke bruge mellemnavne på din ESTA. Et alias er noget andet end et mellemnavn.

      Du kan også fint udelade dem på din flybillet.

      Jeg har aldrig brugt mit mellemnavn på billetter eller ESTA selvom det stå oplyst i passet og rejser til USA 2-5 gange om året.

  3. Hej Rene
    Tak for en fantastisk side, som vi har brugt meget i vores planlægning af vores tur til USA.
    Jeg har netop opdaget, at jeg på min ESTA har sagt nej til “andre navne eller aliasser” på trods af, at jeg har et mellemnavn, som også står i passet. min ESTA er godkendt.
    ved du om det er nødvendigt at lave en ny, eller betyder det ikke noget at jeg ikke har mit mellemnavn stående på min ansøgning, men kun i passet?

    med venlig hilsen
    Maria

    1. @ Maria

      Tak for ros.

      Du skal ikke (og kan ikke) oplyse dit mellemnavn på en ESTA.

      Et alias er ikke det samme som mellemnavn, så fint nok at sige nej til det.

  4. Hej Rene.

    Tak for din hjemmeside, den har hjulpet op til flere gange.

    Jeg har været i USA et par gange de sidste par år og skal afsted igen her på torsdag.
    Jeg kommer nu i tanke om, at jeg har ændret min hjemmeadresse i københavn(er flyttet fra en lejlighed til anden) i november.
    Jeg har en gyldig ESTA fra august sidste år, så mit spørgsmål er, om jeg skal søge en ny siden jeg er flyttet?

    Og hvis ikke, bliver man så bedt om at skrive sin adresse på den formular man skal udfylde i flyet? For så skal jeg jo skrive den nye, men så stemmer det ikke overens.

    Håber på hurtigt svar.

    Mvh Johanne

  5. Hej Rene
    Tak for dine gode svar. Skal rejse USA i tre uger medio 17.7.2017; har ESTA fra 2015 med udløb 10.09.2017 – har ladet mig fortælle, at vi så skal søge ny ESTA, da indrejsen skal ske senest 2 mdr før ESTA-udløb; kan det passe ? Eller er vore ESTA fra sidste rejse fuldt gyldige. blot skal vi ændre vor 1. overnatning. Mvh Birgit Graabæk Jensen

  6. Hej med dig…. tak for din side. Der er masser guld.
    Har du erfaring med hvad jeg mon hedder i en ESTA ansøgning?
    Hedder jeg “Riis-Larsen” “Riislarsen” eller “Riis Larsen” ?
    I den maskinaflæselige del i passet står der RIIS<LARSEN.
    På min flybillet står der RIISLARSEN

    1. Hej Rune.
      Håber det ok jeg skriver min erfaring. 🙂

      Jeg har selv efternavn med bindestreg. På min ESTA, som skal bruges til sommer, har jeg bindestregen med.

      På min flybillet hedder jeg uden bindestreg. Har kontaktet KLM ang. dette. De siger, at det er sådan deres system skriver det, da det ikke kan skrive efternavne med bindestreg.

      Vh.
      Jeanne

      1. Hej
        Jeg har også fået stirret mig lidt (meget) blind på reglerne om bindestreg i navnet.
        Min kone hedder Anne-Marie til fornavn som i passet ser sådan ud i den maskinaflæslige del: Anne<Marie, på vores E-Ticket flybillet står der AnneMarie og på vores ESTA-godkendelse er det skrevet Anne-Marie.
        Ser det ikke umiddelbart rigtigt ud..?
        Tak for rigtige gode tips.

          1. det er skidt….
            Jeg har lavet den sammensat uden bindestreg. Ligesom min flybillet.
            Vil du tro jeg bør lave en ny? Eller går de ikke i SÅ små sko?

            Rune

          2. @ Rune

            Det ved jeg ikke. Har ikke selv erfaring med det.

            Jeg ved ikke om bindestregen er ligegyldig. Kan se nogle på nettet som ikke har haft problemer.

            Det fremgår på ESTA siden som om det er muligt at lave en ny ESTA (du skal betale igen). Du kan ikke ændre disse info i en eksisterende ESTA.

  7. Hej René
    Jeg har et spørgsmål vedr. esta udfyldning
    1) dette spørgsmål: har du været borger/statsborger i et andet land. skal skal udfylde med ja hvis man har været udvekslingsstudent i ca. 10 måneder i f.eks. usa ?
    2) spørgsmål vedr. arbejde: skal man udfylde hvis man er studerende med et lille fritidsjob?
    Hilsen
    Hanne

    1. @ Hanne

      1. Når du er studerende har du ikke været borger/statsborger i et andet land.
      Den danske oversættelse er ikke for god, men på engelsk er de to ord: Citizenship og Nationality. Du har altså ikke været statsborger i et andent land eller skiftet nationalitet.

      2. Det kan du fint gøre. Hvis du bliver spurgt, kan du blot oplyse det er et student job.

  8. Hej Rene’

    Tak for en super side.

    Vi lejer en autocamper gennem curise america i Calgary og har tænkt os at køre over grænsen til USA til Staten Montana, hvor vi vil være 14 dages tid inden vi igen køre tilbage til Canada.

    Du skriver, at man kun behøves ESTA, hvis man flyver eller sejler til USA, men kan man alligevel godt krydse grænsen med et ESTA når man køre over, for så at slippe for at udfylde I-94, som du nævner?

    Tænker om man spare tid ved grænsen ved at have ESTA eller skal I-94 udfyldes lige gyldigt hvad?

    Hvad er dit råd til det hvad der er smartest & hvad siger reglerne på området?
    (vi har et barn med på 6 måneder og vil gerne undgå at bruge for meget vente tid ved en grænse 🙂

    Mvh.

    Jens

    1. @ Jens

      Tak for ros.

      En ESTA vil ikke hjælpe i denne situation. Den er kun brugbar hvis jeres rejse er startet i USA (fløjet til USA, kørt til Canada og kørt tilbage til USA).

      En ESTA er ikke brugbar når i krydser grænsen til USA fra Canada på landjorden når jeres rejse er startet i Canada (husk i skal bruge en eTA for at flyve til Canada).

      Her skal i bruge en I-94. Koster pt. 6 dollars pr. person.

      Den kan i udfylde på forhånd (max 7 dage før i krydser grænsen) og spare tid ved grænsen.

      I kommer ikke til at holde timevis ved grænsen. Hvis i vælger en overgang i de mere øde egne er der begrænset med trafik. Selvom der er noget ventetid, så har i en autocamper 😉

  9. Hej René.

    Håber at du kan svare på nedenstående vedr. ESTA-ansøgning:

    Min familie og jeg har tidligere boet i Oman i 6½ måned ifm. mit arbejde (dvs. som expat). Vi var i den forbindelse alle frameldt det danske folkeregister (af skattetekniske årsager). Betyder det, at vi skal udfylde, at vi har været “borgere i et andet land”?

    Min kone har for 21 år siden været au pair i USA. I den forbindelse opholdt hun sig længere tid (11 måneder) i USA, end de 90 dage, der var givet tilladelse til (dog uden at det gav anledning til nogen problemer). Skal man være ærlige omkring dette ifm. ESTA-ansøgning og udfylde, at hun “tidligere har opholdt sig længere tid i USA end tilladt”?

    På forhånd tak.

    1. @ Jakob

      Jeg vil anbefale du tager fat i ambassaden.

      Umiddelbart tror jeg det forlængede ophold er hvad der kan give problemer.
      Jeg ved fra andre, at der ikke nødvendigvis er noget når man rejser ud efter for lang tid i USA (ingen registrering eller andet).
      Problemet opstår når man rejser til USA igen. Kender selv en, der blev stoppet i immigration på vej til USA. Hun havde været 3 uger for længe i USA i 1992. Hun blev stoppet i 2009.

  10. Hej Rene,
    Tak for en fantastisk side. Vi har brugt din side rigtig meget – især i forbindelse med billeje i USA. Vi rejser næste fredag og skal være afsted i knap 90 dage.
    Jeg har søgt og søgt på nettet, men kan ikke rigtig finde nogle svar vedr. det at arbejde fra USA på et ESTA. Jeg er selvstændig – og er selvfølgelig nødt til at holde min biks kørende mens jeg er afsted. Jeg har muligvis et par møder og lidt interviews i New York. Men må jeg det? Ved du mon det…?
    Skøn dag til dig 🙂

    1. @ AM

      Officielt nej.

      Tjekke mails og styre noget online fra USA er fint. Så snart du har arbejdsrelaterede aktiviteter i USA, så er du ikke længere i USA, som de spørger i immigration: Business or Pleasure.

      Men der er variationer af det.

      Jeg har været til tonsvis af konferencer, som på papiret er arbejde. Det er ikke et problem og kræver ikke noget specielt. Og har også nævnt flere gange i immigration, når jeg er blevet spurgt, hvad jeg skulle i USA.

      Hvis du har et møde undervejs, så er det ikke et problem. Hvis du skal være i USA i knap tre måneder primært for arbejde (flere møder over længere tid), så kan et være du får lidt flere spørgsmål end ellers i immigration. Men hvis dit primære formål med turen er ferie, så bør det ikke være et problem.

  11. Jeg er tidligere er blevet afvist i en ansøgning om ESTA grundet en fejl.
    Jeg har fået et tuist visum, så jeg er dækket ind.
    Men skal jeg have sådan et visum “resten af mit liv” eller kan jeg søge om ESTA på et senere tidspunkt?

    1. @ Jonas

      Det ved jeg desværre ikke. Kan komme an på, hvad du svarede forkert på og om det har bragt dig permanent ind i systemet.

      Kan også være et nyt pas, nulstiller dig og du kan søge en ESTA uden problemer.
      Så næste gang du får et pad, kan du prøve og søge igen.

  12. Hej
    Jeg har udfyldt Esta og fået godkendt den. Jeg ser nu at jeg har kommet til at udfylde hotellets adresse der hvor jeg skulle udfylde min private adresse i Danmark.
    Jeg vil helst ikke stå i tolden og ikke komme ind, ved du hvem man kan kontakte?

  13. Hej René

    spørgsmål vedr. ESTA

    Undrer mig over at hverken rejebureau, Den Amerikanske Ambassade eller Udenrigsministeriet kan hjælpe , hvis man har spørgsmål vedr. ESTA. Hvis man ringer til US. Custorms and Border service kan man ikke rigtig komme igennem.

    Min familie og jeg rejser til Hawaii sidst i februar. Vi har fået vores ESTA-godkendelser, men vi er alligevel bekymrede, idet jeg har lavet en forkert indtastning. Jeg fik svaret ja til at jeg har et colombiansk identifiktionskort, hvilket er forkert, da der i stedet er tale om et visum med pasnummer. Umiddelbart tænker jeg ikke at der er noget, men man hører jo om folk der bliver nægtet indrejse. Hvad er din erfaring? Hvis man har fået sin ESTA-godkendelse, vor meget tjekker de så op på oplysningerne, som man har givet i ESTA-ansøgningen?

  14. Hej Rene,

    Jeg er lidt i et stort dilema.!

    I 2015 var jeg på en 1 måneds roadtrip i USA sammen med en god ven. Vi kørte rundt i Vestkysten og ind i mod Colorado, og sluttede igen i Vestkysten. På vejen til Grand Canyon blev jeg stoppet for at køre for hurtigt, og fik en bøde som var ”Criminal character” af betjenten, var 15 mph over.

    Jeg blev selvfølgelig panik slagen, og ville betale bøden med det samme, så jeg tog forbi en politistation, og her fik jeg af vide, at jeg skal op forbi retten og få den betalt derigennem. Det kunne jeg af gode grunde ikke da retsdagen lå efter min afrejse fra landet, men betjenten jeg talte med sagde noget spøjst, og det var at jeg ikke behøvede at betale den og at de ikke gjorde noget specielt, måske kunne jeg være uheldig og få suspenderet min kørselsrettigheder, og ”måske” opleve vanskeligheder ved at komme ind i landet.

    Jeg tog betjentens ”måske” for gode varer og lod bøden ligge.

    Hvad sker der så 3 mdr. efter at jeg kommer hjem?! Jeg får et pænt brev om at mine kørselsrettigheder er suspenderet og at der issuet Warrant på mig. (jeg lader den fortsat bare ligge)

    Nu efter 2 år, er jeg så blevet gift og vil gerne på en roadtrip tur hovedsageligt i Californien, men hustruen vil gerne se Grand Canyon selvfølgelig.

    Jeg har forsøgt at kontakte retten i Sleigman i Yavapai county, og her har jeg en telefon afhøring i dag. De har yderligere bedt mig om at deponere en ”Bond” på 775 dollars inden jeg ringer til dem.

    Jeg har dog fået oplyst at min Warrant kun er gældende for Yavapai County i Arizona.

    Mit spørgsmål er hvad gør jeg? Skal jeg betale bøden, og vil jeg opleve problemer med indgang i Californien?

  15. Vi er desværre faldet i kløerne på et af de firmaer, der formidler ESTA rejsetilladelser til USA.
    På ESTA autorisationerne er der kvittering for indbetalt USD 14,00 på hvert bevis, men på bankkontoen er vi blevet opkrævet 2 gange 74,00 USD for vore ESTA beviser. Beløbene er trukket henholdsvis den 21. og 22. september 2016 i banken, nu vil vi mandag, den 26.september prøve at få standset betalingerne, da vi er noget chokerede over dette forløb. – Hvis det lykkes, vil vore ESTA ansøgninger vel blive annullerede, skal vi så ikke bare om et par uger ansøge om nye tilladelser til indrejse i USA, naturligvis på den rigtige hjemmeside. – Vil det have konsekvenser for de nye ansøgninger, at vi har annulleret de andre ansøgninger!
    Vi skal rejse til USA, den 3. februar 2017.
    Mange hilsener
    Inger og Gunnar Norup

    1. @ Inger

      Man kan ikke slette en ESTA. Er i først i systemet, så er alt fint. I kan tjekke om i er i systemet via den rigtige side.

      Mht. penge tilbage, så ved jeg flere af disse fup-sider giver penge tilbage hvis man brokker sig (dog kun de penge som ligger ud over de 14 dollars en ESTA koster).
      Det gør de fordi, de ikke vil have myndighederne indblandet.

  16. Hej René
    Tak for de gode svar! Jeg er ikke nervøs for passene mere for eksempel! Men jeg har et spørgsmål. Min søn på 25 er dansk statsborger, men bor og studerer i Norge på universitet der! Skal han skrive han er borger i et andet land? Og hvad med det her med arbejdsgiver. Han har ikke en tidligere eller nuværende arbejdsgiver, skal han skrive oplysninger på universitetet?
    Kan det få betydning for hans ESTA, vi skal rejse allerede den 7. oktober han fra Oslo og os andre fra København Venlig hilsen Kate

    1. @ Kate

      Det virker ikke til ESTA tager højde for det at bo i et andet land som studerende.

      Når de skriver Borger, sætter de lighedstegn mellem det, statsborgerskab og længervarende ophold (permanent).

      Mit bedste bud er, at han skal skrive Nej i den. For at være sikker, er du nødt til at kontakte ambassaden og høre dem.

      Mht. arbejdsplads, kan du blot vælge Nej.

      Hvor han rejser fra er ikke relevant.

  17. Hej René,
    Det er nok et vildskud, men sagen er at jeg skal rejse til USA i morgen sammen med min datter. Jeg forsøger at checke ind online, men kan ikke checke min datter ind, men får en pop-up der siger der kræves Visa?

    Vi har godkendte ESTA ansøgninger og, så vidt jeg kan se opfylder vi alle krav til IKKE at skulle have Visa. En medarbejder hos Lufthansa kunne på gebrokken Engelsk, fortælle at han mente det var fordi der var tale om et barn, at hun skulle checkes ind i lufthavnen.

    Er det noget du har erfaring med?

    Ambasaden kan man jo ikke komme igennem til på telefon, så jeg er lidt i vildrede og selvfølgelig nervøs for vi nu ikke kan komme afsted (det er min datters konfirmations gave)

    På forhånd tak for hjælpen!
    Mvh Mads

    1. @ Mads

      Jeg har ikke erfaring i at rejse med børn, så ved ikke om der kan være noget om det Lufthansa siger.

      Det jeg ved er, at børn der kun rejser med kun en forældre, kan risikerer at skulle dokumenterer nogle ting. Det kan du se mere om her: https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/268/~/children—child-traveling-with-one-parent-or-someone-who-is-not-a-parent-or

      Det sker ofte, at jeg ikke selv kan tjek ind på forhånd eller i selvbetjeningskioskerne i lufthavnen, men det er aldrig “noget” og kan fint tjek ind når de gør det i skranken.

      Prøv igen i lufthavnen i selvbetjeningsmaskinerne først og se om det virker, ellers få hjælp i skranken.

  18. Hej Rene

    Jeg er en Mormor, der er i fuld sving med at arrangere en USA tur med mit barnebarn(konfirmationsgaven)
    Jeg synes, at jeg tidligere har set et brev du anbefaler, at man får forældrene til at skreve, hvis man rejser uden barnets forældre – men nu kan jeg ikke finde brevet igen.
    Kan du hjælpe mig?
    På forhånd TAK. og TAK for nogle gode inspirerende sider…
    Med venlig hilsen
    Helle Christensen

  19. Hej Rene

    Tak for alle de gode informationer.

    Min kæreste og jeg skal en tur til USA her d. 25. aug. I den forbindelse ville vi være i god tid med at udfylde ESTA. Min kæreste er blevet forhåndsgodkendt, men jeg er blevet afvist fordi jeg kvajede mig godt og grundigt og fik krydset af i JA under sygdomme og ikke fik rettet dette.
    Jeg har forsøgt at ansøge igen, krydse af i NEJ denne gang, men var nødt til at bekræfte at jeg tidligere var blevet afvist. Skrev årsagen dertil, men blev igen afvist.

    Hvad gør jeg nu?
    Kan jeg søge igen og blot krydse af i NEJ i tidligere afvisning eller skal jeg søge et fuldt visum?
    Hvem kan jeg evt. kontakte?

    Har forsøgt at kontakte ambassaden, men kan ikke komme igennem og snakke med nogle – de henviser blot til hjemmesiden.

    Håber du kan være behjælpelig.

    Venlige hilsner
    Kevin

  20. Hej René.

    Jeg har et spørgsmål jeg ikke kan få en kvalificeret svar på.
    Jeg er tidligere staffet for butikstyveri (10 år siden). har også været i detentionen for at sove min brandert ud. er det noget der påvirker min chance for at komme ind i USA på et ESTA? eller skal jeg virkelig spendere næsten 1000 kr på et visa?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *