Billeje opdatering
Kort efter mit sidste indlæg om dette års billeje, blev jeg ringet op af udlejningsselskabet. De måtte beklage, at den PT Cruiser (eller tilsvarende) jeg havde bestilt, desværre ikke var mulig at få.
Det var træls, men inden jeg sprang på en Chrysler Sebring, ville jeg lige tænke over det. Der er nemlig det aberdabei med Sebring, at den har et lousy bagagerum.
Da en tur i Rocky Mountains fortjener en cabriolet, var vi efter kort betænkningstid indstillet på at skifte til en Sebring…..men så fik jeg en kommentar på min post.
Han foreslog et udlejningsbureau og til min glædelige overraskelse havde de en Mustang….og så endda til en overkommelig pris.
Jeg har nu afmeldt min første bestilling og booket en Mustang. Nu håber jeg så at denne holder, for her står jo også “Mustang eller tilsvarende”.
Hej Rene,
Håber du stortrives i DFDS og din lejlighed er kommet i orden og du har overlevet. 🙂
Jeg skal lige høre dig – Jan, Mark og jeg rejser til Los Angeles den 18.7 – høj høj sæsonen og hjem fra San Francisco den 1.8.2010 – Er der noget du specielt synes vi skal se ? Jeg ved godt du har skrevet side op og side ned – helt fantastisk hjemmeside, 🙂 men det kunne jo være der var et – hvad vi kalder “fembenet lam” – som du kunne foreslå.
Er der evt. et hotel i Los Angeles du kan anbefale når vi ankommer kl. ca. 21.30 om aftenen. ??
Vores plan er at blive der i 2 overnatninger for at se det der skal ses, og så køre videre i lejet bil ??
Selve ruten har vi ikke lagt endnu – det lader jeg “drengene” om 🙂
Hvis du orker det må du gerne give et praj og ellers hvis du har for meget om ørerne forstår jeg det også godt.
Kan du på nuværende tidspunkt have en god week-end og Påske.
Hilsen
Lise
Hej Lise,
Her går det godt. Køkkenet er ikke på plads endnu, men det skrider fremad.
Den hurtige rute med super udsigt og nogle gode stop undervejs er at køre fra Los Angeles til San Francisco ad Highway 1 langs kysten. Turen kan snildt gøres på 2 dage og er også en køretur værd, men…
…nu i er der, så vil jeg foreslå i fra LA kører ind til Grand Canyon, tilbage til Las Vegas, gennem Detah Valley op til Yosemite og igennem den ind til San Francisco. Med et par velplacerede overnatninger undervejs (og måske 2 i Las Vegas) så får i alletiders tur og noget for børn i alle aldre. Ørkenen omkring Grand Canyon og Las Vegas byder på flere muligheder for udfoldelse – rideture, jeep ture, ATV ture mm.
Jeg har kun boet i Hollywood og det var på et Travelodge (billigt og ikke super) så kan ikke anbefale et hotel, men af den lidt bedre standard (men stadig i den billige ende) kan anbefales at kigge på http://www.ichotelsgroup.com/
Og i skal videre i lejet bil. Andet kan ikke betale sig. Kan måske være en idé at have den til rådighed alle dage i er der hvis i vil meget rundt i LA (er en meeeget stor by med 9 mio indbyggere).
Spørg endeligt hvis der er noget mere specifikt i har brug for at vide.