I januar 2013 havde jeg lejet en Ford Fusion til turen mellem Las Vegas, via San Diego til Los Angeles.
Den var lejet via Auto Europe og er den bilklasse der hedder ’Standard bilkategori’.
Ford Fusion hos Alamo
Jeg hentede bilen hos Alamo i Las Vegas lufthavn og havde bilen i seks dage inden jeg afleverede den i LAX. Jeg betalte ikke noget envejs gebyr for bilen (som ellers er udbredt når den hentes et sted og aflevere et andet – medmindre det er indenfor Californien og Florida, hvor der ikke er noget envejs gebyr).
Jeg skulle ikke noget specielt på turen fra Las Vegas til LA og der var kun mig i bilen, så bilen var perfekt og jeg havde rigeligt med plads.
Den Ford Fusion jeg havde var en 2012 model. De er siden kommet med en ny model som er en del frækkere at se på og en anelse større.
Udlejningsbilerne er typisk kun ’entry models’ men det betyder (i USA) en 2.5 eller 3.4 L V6 motor med rigelig heste.
Rigeligt med udstyr i lejebilerne i USA
AC og fartpilot er standard på alle biler (og så er der jo automatgear i bilerne i USA).
Fartpiloten kan i nogle tilfælde sidde på en stilk på rattet, men langt de fleste gange har jeg haft en siddende i rattet.
CD og radio er også standard. Igen kan du være heldig at du kan styre det hele fra rattet. Mange biler i USA fødes også med SAT radio (sattelit), men ofte har bilen ikke fået det aktiveret. Er du heldig at få det med, så har du adgang til 120+ radiokanaler som du kan fange alle steder i USA – også langt ude midt i ingenting.
Der er selvfølgelig også line in (aux) på alle bilerne. Den kan enten sidde i radioen eller nede i armlænet. Du finder også typisk to strømudtag. Et i fronten og et nede i armlænet.
God plads på bagsædet
Jeg benyttede ikke bagsædet, men der er ok plads deromme. Jeg er 182 cm og der er god plads mellem for- og bagsæde. I kan derfor godt være tre eller fire i bilen. Dog vil jeg, hvis i skal være mere end to voksne på en længere roadtrip, anbefale i vælger en SUV. Så vil bagsædepassagererne sidde bedre og vil også have et bedre udsyn.
Super bagageplads i en Ford Fusion
Bagagepladsen i en Ford Fusion er super. Masser af plads til en eller to personer. OK plads til tre personer og i vil også godt kunne finde plads til bagagen til fire personer (men så er der måske ikke plads til en køletaske – eller så skal i have et par stykker håndbagage ind på bagsædet).
Jeg havde en stor taske med (76x36x36 cm),en rygsæk og køletaske. Rigeligt med plads og tre-fire tasker af samme størrelse kan sagtens klemmes ned med håndbagagen ovenpå (og der er ikke nogen bagagerumsbøjler der kommer i vejen).
Vil godt anbefale en Ford Fusion
Jeg vil uden tøven vælge en Ford Fusion igen en anden gang. Den model jeg havde var perfekt – og den nye (Ford Fusion 2013) er endnu bedre.
Skal jeg afsted i længere tid med mange stop (specielt pr. dag), så vælger jeg dog en SUV da ind- og udstigningen er lidt mere komfortabel i længden.
Her kan du læse mere om bagagepladsen i andre lejebiler i USA.
Jeg har bl.a. lejet følgende biler i USA, hvor jeg gennemgår pladsen som her:
Chevy Camaro SS
Chrysler 200 Cabriolet
Dodge Charger
Dodge Grand Caravan
Ford Edge
Ford Mustang Cabriolet
Kig her hvis du vil vide mere om billeje i USA.
Populære billeje byer
Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com