Udstyr i lejebiler i USA og Canada

Ikke nok med det er billigt at leje bil i USA, så følger der ofte en mere luksuriøs og gadgetfyldt oplevelse med i din lejebil end de fleste er vant til fra biler i Danmark.

Lejet bil mere end 30 gange

All de gange jeg har lejet bil har jeg benyttet de biludlejningssider jeg anbefaler: Rentalcars.com*, Auto Europe* og CarTrawler*.

* Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.

ford_escape_winter_roadtrip_2013-2

Godt med udstyr i mine lejebiler

Jeg har ikke lejet de allermindste biler i USA. Den mindste jeg har lejet har været en Ford Fusion størrelse, som er en stor familiebil (sedan).

I alle mine lejebiler, uden undtagelse, har der været mere udstyr end jeg har oplevet i almindelige biler i Danmark.
Udstyr som du godt kan få i Danmark, men som langt de fleste ikke vælger til når de køber bil, da det koster en hel del i Danmark.

Derfor får mange en ekstra dimension på køreturen og oplevelsen med lejebilen på deres roadtrip når de har en masse udstyr og gadgets at lege med (og som langt hen ad vejen kan gøre turen endnu bedre).

Automatgear på din lejebil

Alle lejebiler i USA og Canada har automatgear. Automatgear i USA og Canada er meget mere udbredt end i Europa. Automatgear er standard i amerikanske biler fra de helt små til de helt store – og sågar i mange amerikanske sportsvogne er automatgear standard.
Du skal leje en Porsche eller speciel Corvette for at kunne få en bil med stick-shift.

For rigtig mange vil det være første gang de skal køre med automatgear når de sætter sig ind i deres lejebil i USA eller Canada.

Der er dog ingen grund til bekymring. Du vænner dig hurtigt til at køre med automatgear. Det vigtigste er, at du planter din venstre fod langt væk fra pedalerne – og tager den lidt med ro til at starte med.
Glemmer du at holde din venstre fod væk fra pedalerne, så klodser du bremsen (da der ingen kobling er). En meget normal oplevelse, som rigtig mange skal have ud af systemet inden de bliver fortrolige med automatgearet.

På langt de fleste lejebiler sidder automatgearet mellem sæderne og du lærer nemt hvordan det skal betjenes. På enkelte specialbiler (ex. pick-up trucks) sidder automatgearet oppe ved rattet eller på instrumentbordet.

Bredt armlæn, kopholdere og elektriske sæder i din lejebil

Selv i en Ford Fusion, sidder du komfortabelt og har et godt armlæn mellem sæderne. Komforten med det stiger når du lejer endnu større biler, og et godt armlæn hjælper til en komfortabel køreoplevelse.
Der er også gode kopholdere i lejebilerne. Når du kommer op i en stor bil, så er der plads til de kæmpekrus du nok har hørt om. I mindre biler skal du nok begrænse dig når du står ved fastfood skranken og bestiller dine drikkevarer.

Der er i øvrigt free refill på fastfood stederne, så har aldrig selv forstået hvorfor folk vælger den store drikke-dunk, når du blot kan fylde din kop inden du kører videre.
Elektriske sæder er ikke standard på lejebiler i USA og Canada, men jeg oplever det ofte. Korrekt indstilling af din køreposition er vigtig, da du skal sidde længe i bilen.
Jeg har selv oplevet at kæmpe med den i flere biler og oplevet lidt små-smerter fordi det var svært at finde mig tilrette (primært i de pick-ups jeg har haft).

På nogle modeller er det muligt at programmerer sædeindstillinger. Det har jeg ikke selv erfaring med, men kan være en fordel når man er flere chauffører der skal sidde forskelligt. Hvis det bliver aktuelt for dig at lege med det, så tjek evt. youtube for how-to videoer (hvorfor et US sim-kort kan være en god idé så du lige kan slå en knap eller funktion op når der er brug for det).

Fartpilot i din lejebil

Fartpilot er stort set også standard i lejebiler i USA og Canada. Jeg har aldrig haft en lejebil uden og på en roadtrip er fartpilot funktionen uundværlig.

At køre med fartpilot er nemt. Du tænder for den – du vil se et nyt ikon i instrumentbrættet tænde – og så sætter du hastigheden ved at accelerere op til den hastihed du vil køre og slår den til – ikonet ændre sig/der kommer en indikation, dit display viser hastigheden du har sat. De forskellige mærker og modeller gør det forskelligt.

Du skal blot trykke på bremsen for at annullerer den hastighed du har sat på fartpiloten.
Jeg bruger sjældent bremsen til det, da bagvedkørende vil se mit bremselys og tro jeg bremser. Jeg bruger kontrolknapperne til at ændre hastighed eller cancel indstillingerne.

Knapper i rattet og display

Rigtig mange af de funktioner og det udstyr der er i din lejebil, kan styres fra rattet. Enten sidder knapperne på oversiden af rattet, men de kan også sidde på bagsiden eller på små stilke nær rattet.

Knapper til at styre fartpilot og radio/lydanlæg er ofte de kanpper du finder i rattet.

På de fleste lejebiler vil du også have et omfangsrigt display i instrumentbrættet (ikke skærmen med radio, som jeg vender tilbage til).

drive_computerHer kan du finde alle mulige data om bilen og kørsel. Den styres også fra rattet og med kanpperne kan du finde info om dæktryk, hvor langt du kan køre på det benzin du har tilbage, hvor økonomisk du kører, temperatur, se hvad der spilles i radion/lydenhed mm.

Du kan også være heldig at finde en kanp til talekommandoer. Den er ikke kun til brug for hands-free telefon brug (du kan connecte din smartphone med bilen og bruge knapperne i rattet til at styre din telefon ved opkald). Knappen til talekommandoer kan benyttes til afspilning af musik fra radio eller smartphone eller sågar adresser på GPS, hvis bilen har en sådan integreret.

Radio og lydanlæg i din lejebil

Roadtrips og musik hænger uløseligt sammen og der er god mulighed for at lægge et godt soundtrack på din roadtrip med det lydanlæg du har adgang til i din lejebil.

Du har som udgangspunkt radio i din lejebil. Der er masser af radiostationer at vælge imellem og i nærheden og i byer, kan du få en masse underholdning i form af musik, talk radio og ikke mindst radioreklamer.

Mange lejebiler har SAT Radio (satellit radio) som er Sirius/XM. Det er et super supplement til almindelig radio, når du kommer ud hvor fm-sendren ikke længere kan nå dig.
Sirius/XM er 100+ kanaler indenfor alle tænkelige genre som går knivskarpt igennem på din SAT radio.
Selvom bilen har det (hardware), er det ikke sikkert du kan modtage det, da det kræver et abonnement. Heldigvis sælges mange biler med et abonnement så du kan være heldig du har adgang til det.

Har du ikke adgang til SAT, så er der ingen grund til at tage CD’er med. Du kan nemlig tilslutte din smartphone via USB i langt de fleste biler. Alternativt via et AUX kabel.
Tilslutningen til lyd (USB/AUX) findes nede i armlænet hvis den ikke er på instrumentbrættet.
Når du tilslutter din smartphone via USB så vil den, udover at oplade, også connecte til lydanlægget (på de fleste biler).

Jeg har kun erfaring med iPhone, og der kan du kontrollerer din iPhones lyd (musik, podcast, lydbøger mm.) fra knapperne på instrumentbordet eller knapperne på rattet. Jeg har også brugt talekommandoerne fra tid til anden, men har ikke altid lige stor success med det.

Flere biler fødes i dag med Apple CarPlay eller Android Auto.
Med Apple CarPlay og Android Auto, kan du styre nogle af de apps du har på telefonen, via bilens display/knapper eller ved at tale til bilen.
Med Apple CarPlay kan du bl.a benytte Apple Maps som GPS på bilens skærm og lige så Google Maps med Android Auto.

De fleste mærker og modeller kan i dag registrere at du sætter en smartphone i bilens USB stik og lader dig styre musik fra telefonen fra bilens display og knapper.
Jeg har kørt i Ford biler hvor de har SYNC. Det fungerer også fint og min iPhone er blevet genkendt af systemet og jeg har kunne bruge systemet fra instrumentbordet/rattet i stedet for min telefon.

Du kan også slutte en USB stick til med MP3 filer og afspille fra den.

Der er ikke længere CD afspiller i alle lejebilerne. USA var ellers længe om at slippe kassettebåndet (du kan stadig finde indspillede kassettebånd i butikkerne i USA) men fordi (næsten) alle har en smartphone nu, så er der mindre behpv for CD-afspiller i bilen.

Strømstik og USB

GPS, smartphones og tablets skal bruge strøm på en roadtrip, men det er der råd for.
Der er to eller flere strømudtag i din lejebil.

Ofte er der et strømudtag i instrumentbrættet og et nede i armlænet.

Derudover kan der være et på bagsædet i den bageste del af armlænet.

Og så kan du være heldig der er et i bagagerummet (mest udbredt i SUV’s).

Du skal bruge et stik med USB for at bruge disse strømudtag. De findes billigt i supermarkeder og andre butikker. Du kan også finde dem med mere end et USB stik i, hvilke kan være en fordel når i er flere i bilen.

De fleste lejebiler har også et USB stik indbygget. Det er en del af bilens stereo (entertainment system) som du kan afspille musik fra din telefon på bilens anlæg.
Det samme USB stik kan du benytte til at oplade din mobil med.

AC og klima

Alle lejebilerne jeg har haft i USA og Canada har haft enten AC eller klimaanlæg.

AC (air condition) er hvor du kan få dejlig kølig luft ud i kabinen. Et must på din roadtrip, da der bliver varmt.

Klimaanlæg er nummeret bedre, hvor du kan indstille en temperatur i kabinen og så sørger bilen selv for at justerer. Luksusudgaven af den, er to eller flere-zonet klima hvor chauffør og passager kan få forskellige temperaturer.

I de større biler er der også luftdyser på bagsædet og er der de store klimaanlæg i bilen, kan bagsædepassagererne selv styrer temperatur og hvor kaftig det skal ”blæse” på dem.

GPS og Touchskærm

To af de mere end 30 lejebiler jeg har lejet, har der været GPS indbygget i. Det er ingen selvfølge at det er der (ligemeget hvor dyr en bil du lejer) og selvom der er en knap til det, så fungerer det på samme måde som med SAT Radio, at det ikke er sikkert det er tilkøbt/abonnement mm.

Jeg benytter selv min smartphone som GPS på mine roadtrips. Det er den løsning langt de fleste vælger, fremfor at leje en GPS til sin roadtrip.

Er der GPS så vil den være en del af den touchskærm (betjeningsskærm) som langt de fleste lejebiler har i dag.
Touchskærmen sidder i instrumentbrættet (ikke ved speedometeret, men i midterkonsollen). Den kan vise forskellig info –typisk radio, temperatur og klima – og bjetenes fint med kanpper på instrumentbrættet og rattet, men kan også (i de fleste tilfælde) betjenes med touch, som du kender fra din smartphone.

Baksensor og kamera

I takt med at touchskærmen er blevet udbredt i lejebilerne, er baksencor og bakkammeraet også blevet det.

Der er baksensor i mange lejebiler hvor du hjælpes på vej af bip-lyde og måke en hjælpende tegning med indikationer på skærmen.

Der kan også være et bakkamera som hjælper til og i nogle tilfælde endda med meget behjælpelige visninger af hvor bilen er på vej hen.

Keyless entry og start

I større biler og biler med et højere udstyrsniveau, kan du være heldig at der er keyless entry og start.
Så skal du blot have bilnøglen på dig for at komme ind i bilen og starte den.
Det synes jeg selv er en stor hjælp på en roadtrip, så jeg blot kan komme nøglen i lommen og ikke passe på jeg ikke lægger den fra mig.

Motorstørrelse og benzinøkonomi

De fleste lejebiler i USA og Canada er indgangsmodeller (entry models) mht. motorstørrelse.
Det betyder du får den mest almindelige motorstørrelse i din lejebil.
I USA betyder det at du får en pæn stor motor sammenlignet med Danmark, da motorstørrelser i USA traditionelt hat været en del større end i Danmark.

Det er ikke usædvanligt at en lejebil har en 2.5 eller 3.5 L V6 motor.

Mindre motorer er dog på vej, da USA også har fået øjnene op for fornuften i benzinøkonomi. Det betyder du i fremtiden kommer til at få lejebiler med 2.0 L motorer (eller mindre), men som stadig vil have rigeligt med heste til at få dig rundt.

Rigtig mange vil gerne have en lejebil med en V8.

Ford Mustang cabriolet, store familiebiler (ex. Cadillacs) og kæmpe SUV’s (Ford Expedition, Lincoln Navigator) var i mange år en sikker måde at få fingre i en V8.

Det er det ikke længere. V6 er den mest udbredte pt. så hvis du absolut vil være sikker på en V8, så skal du leje specialbiler.

Tilfældigt udstyr

I mine mere end 30 lejebiler i USA har jeg haft lidt ekstr udstyr i nogle af mine biler.
Udstyr som langt fra har vist sig at være standard (som meget af det ovenfor er).

Intelligent fjernlys

Selvom jeg sjældent kører bil når det er mørkt, så havde jeg fornøjelsen af at prøve intelligent fjernlys på den Jeep Grand Cherokee jeg havde ud af Seattle i 2014.
Når du først havde sat det lange lys på, så blændede bilen selv ned når der kom modkørende.

Varme i sæderne, rat og ventilerede sæder

Samme Jeep havde varme i sæderne og rattet (som var godt at have i Jasper i september, da vi havde nætter og morgener omkring nul grader). Har også haft varme i andre lejebiler, men sjældent behov for det. Dog var der varme i sæder og rat på min Ford Escape, som jeg kørte til Yellowstone i for at holde nytår. Det var en rigtig kold tur.

Min Jeep Grand Cherokee i 2014 havde også ventilerede sæder. Det er groft sagt AC for din bagdel og ryg. Super måde at blive kølet ned når man træder ind i en varm bil.

Soltag

Jeg har haft enkelte biler med soltag. De bedste har været store glassoltag som spænder mere af taget end blot forsædet og lukker ekstra lys ind i bilen.

Sidespejle og blind spot warning

Flere lejebiler har delte sidespejle som er bedre til at vise hvad der gemmer sig i dit blind spot.
Et par gange har jeg haft en bil hvor der var blind spot warning, som betød der kom en indikation i sidespejlet når der var en bil i mit blind spot.

HUD – Head Up Display

gadgets-1I min Chevrolet Camaro SS i FLorida, havde jeg HUD. Det er en funktion der kan vise hastighed mm. i forruden, så du ikke skal kigge væk fra vejen og ned på instrumenterne.

Udstyr jeg har til gode i lejebiler

Jeg har ikke prøvet alt udstyr på markedet, men fordi meget udstyr i lejebilerne i USA er mere udbredt end i Danmark, så er det ikke utænkeligt at jeg stifter bekendtskab med det inden længe.

Noget af det udstyr jeg har til gode er:

Brake assist – hvor bilen bremser for dig.
Lane assist – Hvor bilen gør dig opmærksom på om det er usikkert at skifte bane.
Park assist – hvor bilen kan hjælpe med at parallel parkerer.
Fod aktiveret bagsmaæk – hvor du kan åbne bagsmækken med foden. Har haft automatisk bagsmæk der åbner/lukker ved tryk på knap.

Dit yndlings udstyr i lejebiler

Hvad har været dit bedste udstyr i lejebiler i USA og hvad kan du ikke undvære på en roadtrip i fremtiden?

Populære billeje byer

Her finder du detaljeret info om, hvordan du nemmest lejer bil på en række populære destinationer.

Se mere om billeje i Californien.

Se mere om billeje i San Francisco.

Se mere om billeje i Los Angeles.

Se mere om billeje i New York.

Se mere om billeje i New York.

Se mere om billeje i Chicago.

Se mere om billeje i Florida.

Se mere om billeje i Miami.

Se mere om billeje i forbindelse med krydstogt.

Se mere om billeje i Canada.

Tags: ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.

Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.

God fornøjelse.
Se mere om hvem jeg er.

Disclaimer
Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en god service.
Jeg har en aftale med Rentalcars.com*, Auto Europe*1 og CarTrawler* der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til Rentalcars.com for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Jeg har også aftaler med hotels.com og Booking.com til overnatning og SkyScanner og Momondo til flybilletter m.fl.
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.

* Det er ikke mig du lejer bilen af. Jeg har ikke nogen direkte forbindelse med de billeje firmaer jeg nævner rundt om på siden, andet end anbefale dem baseret på pris og fordi jeg selv har benyttet dem flere gange.
Hvis der opstår situationer i forbindelse med din bestilling/leje via disse, så skal du kontakte dem, da jeg ikke er i stand til at gøre noget. Jeg har ikke adgang til deres systemer og kan ikke hjælpe med ændringer af bookinger, eller afbestilling eller andre ting der måtte opstå.
Jeg har en affiliate aftale med disse firmaer, hvorfor mit navn kan optræde på mails/papirer fra disse firmaer, men jeg er ikke forbundet til din leje på anden vis, og al henvendelse skal ske til dem.
1 Hvis du bestiller bil hos Auto Europe via mig, kan du ikke benytte dig af deres Price Guarantee. Så hvis du finder bilen billigere et andet sted efterfølgende, kan du afbestille bilen hos AutoEurope og bestille bilen hvor den er billigst. Du kan afbestille frem til 48 timer før lejen begynder, uden det koster noget.

4 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Daniel says:

    Hej Rene,

    Ved du tilfældigvis om de Ford Mustang Cabriolet, som udlejningsfirmaerne har nu, om de har indbygget GPS?

    • @ Daniel

      Det har de ikke. Det er yderst sjældent du får en bil med indbygget GPS.

      Her kan du læse mere om GPS på din roadtrip: http://www.renefrederiksen.dk/gps-pa-din-roadtrip/

      • Daniel says:

        Tusind tak for hurtigt svar 🙂

        Jeg har lige en opfølger, da du siger at der er yderst sjælendt. Sidst jeg var i USA lejede jeg en Camareo og den havde nemlig indbygget GPS. ved du om jeg bare var heldig eller er det typisk for denne model?

        • @ Daniel

          Jeg har haft to Camaro, hvor der var GPS i den ene. Aldrig i mine Mustang. En (ud af to) Jeep grand Cherokee.

          Flere gange har der været knap til GPS, men det er enten en standard knap (uden det er installeret) eller kort/abonnement har ikke været tilkøbt eller udløbet.

          Du kan altså ikke påregne at det er i en lejebil, ligemeget havd du lejer. På samme måde der er SAT radio i alle biler, men ikke adgang til Sirius/XM pga. manglende abonnement.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top