Forsikring på billeje i USA

På de sider jeg anbefaler til billeje, er alle lovpligtige forsikringer inkluderet i de priser du ser. Du kan blive tilbudt yderligere forsikringer, enten i booking processen eller ved afhentning, men de er ikke lovpligtige og vil være en personlig vurdering af dig hvor vidt du ønsker dem.

Selvrisiko på billeje i USA

Der er som regel ingen selvrisiko på de biler du lejer via de sider jeg anbefaler. Selvrisikoen er dækket af de standard forsikringer som er inkluderet i de lovpligtige forsikringer og den pris du ser på siden.

Selvrisikodækningen betyder, at du ikke har et minimumsbeløb som du hænger på, hvis der sker noget med lejebilen (medmindre du beviseligt har oveertrådt betingelserne i lejekontrakten, ex. kørt hvor du ikke må eller ladet en ikke-registreret chauffør køre bilem mm.).

Selvrisikodækning hos RentalCars.com

Hos RentalCars.com kan du to steder selv tjekke om der er selvrisikodækning inkluderet.

Det ene sted er på listen over biler. Her kan du, ved at holde musen over ikon/tekst Skadesforsikring, se hvordan med selvrisikodækning.
ikon_rental_selvrisiko

Den anden måde er inde i lejebetingelserne.

se_betingelser_rental_selvrisiko

Her kan du læser hvorvidt selvrisikodækning er inkluderet.

lejebeting_rental_selvrisiko

Selvrisikodækning hos Auto Europe

Hos Auto Europe kan du se info om selvrisiko inde i lejebetingelser.

klik_betingelser_auto_selvrisiko

betingelser_auto_selvrisiko

Det er kun meget få tilfælde hvor jeg ikke har set, at selvrisiko var inkluderet. I de tilfælde har jeg blot valgt en anden bil/andet selskab hvor den var inkluderet.

Gratis afbestilling af billeje uden selvrisiko

Hvis du modtager en bekræftelser hvorpå der står, at selvrisiko ikke er inkluderet, så tag kontakt til udlejer (rentalcars, Auto Europe m.fl.) og forhør dig. Hvis den bil du har bestilt ikke har en selvrisikodækning, så kan du altid afbestille bilen og vælge en, hvor der er selvrisikodækning. Der er ingen afbestillingsgebyr frem til 48 timer før afhentning.

Selvrisikodækning på billeje via din rejseforsikring

Du kan også have en selvrisikodækning via din personlige rejseforsikring. Jeg benytter Europæiske rejseforsikring og har derigennem en selvrisikodækning på 10.000 kr.

Andre roadtrip oplevelser:

5 Comments

  1. Hej Henrik

    Du har hørt det fra mange andre, men jeg vil også gerne sige mange tak for et virkelig brugbart site! Det er en stor hjælp for os, som er ved at planlægge vores første roadtrip til USA.

    Min kæreste og jeg skal på roadtrip til næste sommer fra L.A. til San Francisco. Drengedrømmen er at leje en Ford Mustang – eller en anden cabriolet – men de svinger meget i pris pga. forsikringen på fx Autoeurope og Cartrawler. På Autoeurope er alt omfattet uden selvrisiko til en pris på 11.117 for 19 dage, mens samme bil i samme periode koster 7.559 på Cartrawler. Via Cartrawler er bilen også forsikret, men dæk, forrude og undervogn er ikke omfattet, som det er tilfældet via Autoeurope.

    Plejer du at have alt omfattet, når du lejer bil, eller vælger du normalt at undlade at forsikre dæk, forrude og undervogn?

    På forhånd tak for hjælpen.

    1. @ Jakob

      Tak for ros.

      Jeg har primært benyttet Auto Europe de sidste par gange netop fordi de har dæk, vinduer og undervogn inkluderet i forsikringen.

      De gange jeg har benyttet Cartrawler, har jeg “taget chancen” og ikke tilkøbt, men kender så også til den risiko der måtte være. De gange jeg har valgt CarTrawler har været for den store besparelses skyld (som du også nævner) og skulle uheldet være ude, så koster et dæk eller vindue ofte ikke i nærheden af hvad jeg sparer (og min private rejseforsikring har også noget dækning).

      PS. Jeg hedder ikke Henrik, men René 🙂

      1. Undskyld – René, selvfølgelig 🙂 Jeg havde åbenbart et andet navn i tankerne. Tak for det hurtige svar!

  2. Hej Rene

    Vi lejer bil til vores roadtrip formentlig gennem autoeurope og vi er lidt i tvivl mht. vejhjælps forsikringen. Vi skal køre gennem Death Valley og vil i den forbindelse hører om du ved om overophedning af bilen hører under mekaniske problemer, som vil være dækket af standard forskringen? og er der altid donkraft og andet værktøj i bilen til at skifte dæk, hvis man skulle være så uheldig?

    Mvh Mette

    PS Tak for din store hjælp med denne hjemmeside.

    1. @ Mette

      Tak for ros.

      En overophedning vil høre under den normale dækning, da det kun vil ske hvis der er noget galt med bilen. Lejebiler i USA er typisk ikke mere end et år gamle, så de fejler sjældent noget. Har i hvertfald aldrig selv været ude for noget i de +20 biler jeg har haft (den sidste jeg havde, havde kun kørt 1100 miles da jeg fik den).

      Fordi bilerne er nye, så har de også nye motorer/kølere/ac anlæg, så det er ikke slidt udstyr i sendes afsted med.
      De fleste forbinder Death Valley med varme og mulighed for overophedning, men DV er langt fra det sted i USA du kan opleve høj (og højere) varme, så der ligger lidt myter bag. Her kan du læse mere om bilkørsel i Death Valley.

      Får i en punktering, så er der donkraft, reservehjul mm. i bilen. På de større SUV’er kan hjulet sidde under bilen, men løsnes fra bunden af bagagerummet. Tjek manualen hvis i er i tvivl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada