Her kommer der snart en række informationer om roadtrips i Canada. Der vil være nogle overlap til den info der findes om USA, så fokus vil primært være på de ting som er forskellige og du skal være opmærksom på.
Der vil også komme rejsebeskrivelser fra steder og oplevelser i Canada.
32 Comments
Hej 🙂
Min kæreste og jeg skal på road trip i USA og Canada til august, og i den forbindelse har vi ansøgt om ESTA til USA og eTA til Canada.
Men vi flyver til Seattle, og krydser grænsen mellem USA og Canada i bil, så det er vel ikke nødvendigt med et eTA? Skal vi sørge for at få det annulleret inden? Eller er det ligegyldigt?
Vi prioriterer naturoplevelserne på vores road trip, så hvis du har nogle tips til gode hiking trails eller viewpoints i følgende nationalparker, vil vi gerne høre nærmere 🙂
– Wells Gray Provincial Park
– Jasper National Park
– Yoho National Park
– Banff National Park
– Glacier National Park
– Yellowstone National Park
På forhånd tak
@ Kikki
I behøver ikke en ETA, men så har i den til en anden gang. Den er gyldig i 5 år og i skal ikke foretage jer noget.
På disse sider kan i finde en oversigt over de oplevelser jeg havde i Canada:
https://www.renefrederiksen.dk/2014/10/04/roadtrip-indlaeg-pa-facebook-uge-1-af-3/
https://www.renefrederiksen.dk/2014/10/05/roadtrip-indlaeg-pa-facebook-uge-2-af-3/
Hej, tak for en supergod hjemmeside!
Vi er ved at planlægge en roadtrip fra Calgary til Vancouver til juli/august (gennem Banff-Jasper-Clearwater- Kelowna) med vores to voksne børn, 9-10 dage ialt.
Herefter flyver vi 7 dage til Hawaii og retur til Vancouver og herfra hjem til Danmark igen. (alle flybiletter er bestilt)
Kan se at billejen ved f.eks. Autoeurope, Carrental eller EconomycarRentals er forholdsvis dyr (over 6000)
Til gengæld kan jeg leje en Chrysler 300 direkte ved Avis for 3600,- inlusiv envejsgebyr (selvrisiko ca. 2500kr) Er der noget jeg overser tror du (det plejer jo at være billigere at leje gennem en af brokerne)?
Ville egentlig heller leje en Ford Escape, men den er 1800 kr dyrere, men tror du der er bagageplads nok til 4 i Chrysleren?
Mvh. Flemming
@ Flemming
Ofte er der ikke de samme forsikringer inkluderet i din lejebil, når du lejer direkte hos selskaberne. Den første pris du ser vil derfor snyde en, da forsikringer først kommer til senere i forløbet eller ved afhentning.
Kan være det er anderledes i Canada (her har jeg ikke lavet så mange sammenligninger som i USA).
Uden at kende dine datoer præcis eller hvilke links du har brugt, så kan jeg finde en bil (Ford Escape el. lign) via min side en del billigere (5930 kr.) end jeg kan finde den samme bil til hos Hertz (8065 kr.) inkl. envejsgebyr.
Hos Avis er der et par hundrede sparet hos Avis (5688 kr.). Tror det er inkl. envejsgebyr, men kunne ikke se det fremgå af oversigten.
Hej Flemming
Vi lejede en Chrysler 300 i sommers (hvor vi også var på roadtrip i Canada, vi valgte dog at flyve til/fra Seattle da det var noget billigere) 🙂
Men vedr bilen, så er det en stor og lækker bil, men jeg tror i kommer lidt i problemer med bagagepladsen, hvis i har 4 kufferter med. Vi havde en stor kuffert, en stor rygsæk og en lille trolly med og det var der fint plads til. Vi havde også vand, sodavand mv med til turen 🙂 Vi var to voksne afsted.
Glæd Jer, der er rigtig smukt i Canada. Især i Jasper er dyrelivet fantastisk og det er generelt bare mere fredeligt og autentisk 🙂
Chrysleren er en flot bil og den er fed at køre men bagageplads til 4 er der ikke.
Hey, skal til Canada til Oktober og besøge noget familie, hvis man vil en tur over grænsen til USA, hvad kræves der af visum osv der?
@ Keyvan
Hvis i kører til USA så kræves der ikke noget.
Husk, i skal bruge en eTA for at flyve til Canada.
Super!
Tak for det hurtige svar 🙂
Hej! Hvad så når man er kørt over grænsen, og skal flyve indenrigs i USA.. Kræver det så ESTA? 🙂
@ Michelle
Nej, ingen ESTA til indenrigsfly i USA.
Men en I-94 når du krydser grænsen i bil. Se mere her: https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/huskeliste-til-usa-tur/esta/
Hej, vi flyver til Canada og derfra til USA (Hawaii) og tilbage til Canada igen inden vi flyver hjem.
Jeg regner med at vi både skal have ETA of ESTA?
@ Flemming
I skal have en eTA for at flyve til Canada og en ESTA for at flyve til USA. Så ja 🙂
Hej Rene
Nu har vi igen behov for dine kyndige inputs 🙂
Vi har planlagt, at vi vil til USA og Canada til september 2016. Vi regner med at bestille fly i april ca.
Vi har overvejet følgende rute (i grove træk):
1. Flyve til San Fransisco (have 1 hel dag)
2. Kører HIghway 101 op langs vestkysten til Portland (eller hvor det nu giver mest mening)
3. Videre til Seattle (ca. 1 – 1,5 dag her)
4. Herefter til Vancouver By (Canada) (ca. 2 hele dage)
5. Vancouver Island (her vil vi gerne have omkring 3 dage, primært for at se Victoria og for at komme på hvalsafari)
6. Banff NP
7. Jasper NP (ca. 5-6 dage i alt til begge parter, vi vil forsøge at overnatte i parkerne)
8. retur til SF
Vi havde egentlig i første omgang tænkt, at vi ville flyve til Seattle, men der er også ret gode flyafgange til San Fransisco samt vi har nogle ting, som vi stadig gerne vil opleve i SF som vi ikke nåede sidst (fx Alzatraz og gå/køre over Golden Gate).
Har du nogle erfaringer med at tage kystruten fra SF og så nord på? Vi har taget den fra SF og så til LA og det var en super smuk tur. Men jeg ved ikke hvad man kan forvente når man kører nord på?
Vi har gode 3 uger (Vi vil udrejse en fredag og så rejse hjem en søndag) – tænker du ruten bliver for presset for os? (det bliver et snit på min. 200 km pr. dag – vi er to til at køre)
Og hvad tænker du generelt om ruten? Vi er primært til naturoplevelser, men vil også opleve noget by, fx Vancouver har vi hørt godt om 🙂
Og så er vi meget i tvivl om, hvilken bil vi skal vælge? De to sidste år har det været cabriolet, hvilket har været et kæmpe hit – men denne gang er jeg i tvivl om vi skal vælge en SUVer (måske noget Jeep Cheroke eller lignende)? Vi forventer nemlig at vejret vil være noget mere køligt 😉
Håber du og også gerne andre, vil komme med lidt input 🙂
Det er vores 3. tur til USA, men første gang vi også vil opleve Canada.
Med venlig hilsen
Heidi
@ Heidi
Turen langs kysten fra SF til Seattle kommer ikke i nærheden af den mellem SF og LA, så kan fint udelades.
Der er dog nogle oplevelser med store træer, hvis det trækker: https://www.renefrederiksen.dk/2013/11/23/redwoods-langs-highway-1-californien/
Der er dog gode oplevelser inde i landet, og en tur fra SF til Seattle bør man afsætte en 4-5 dage til: Lassen Volcanic, Crater Lake, Salem, Portland, Mt. St. Helens, Mount Rainier.
Vancouver er en lækker by. I bør afsætte 2 dage til byen (minimum) for bl.a. at komme på Grouse Mountain.
Jeg har ikke selv været på Vancouver Island, men det er også et par dage.
Jeg kørte selv Seattle – Vancouver – Jasper – Banff i 2014. Her kan du se lidt input fra turen og hvordan det foregår med at køre ind i Canada.
https://www.renefrederiksen.dk/2014/10/04/roadtrip-indlaeg-pa-facebook-uge-1-af-3/ (Vi kørte ikke direkte fra Seattle til Vancouver, så dem kan i blot springe over.
https://www.renefrederiksen.dk/2014/10/05/roadtrip-indlaeg-pa-facebook-uge-2-af-3/ Vi fortsatte også videre til Calgary, som i heller ikke skal til.
Jeg tror det bliver for presset med udgangspunkt i San Francisco, medmindre i går på kompromis med oplevelser i Oregon og blot racer gennem staten.
En cabriolet vil fint kunne bruges igen, men temperaturen i Jasper og Banff er ikke høj i september. Vi havde dage hvor den lå på et par grader om formiddagen. I kan skam fint holde varmen i bilen, men nedsætter muligheden for at køre med taget nede.
Hvis i alligevel skal køre lange stræk for at krydse Oregon mm. så er der heller ikke megen mulighed for at køre med taget nede.
En SUV a la Ford Escape vil være rigelig stor til to eller i kan flotte jer med en Jeep Grand Cherokee.
Mange tak for din tid og dine gode input 🙂
Jeg har siddet og rodet lidt med et kort. Hvad siger du til det?
https://goo.gl/maps/xRhYyXyUirD2
Det vil bliver omkring 5000km på 21-23 dage – dvs. et gennemsnit på 200-250 km pr. dag.
En af grundene til, at vi overvejer at flyve til SF frem for Seattle er, at både billeje og flybilletter umiddelbart er billigere (og vi får 1 x chauffør med – det ved jeg ikke om vi gør i staten Washington?) – men ud over det økonomiske, så var det også fordi vi til at starte med tænkte, at det kunne blive en flot tur fra SF til Seattle – og jeg kan jo se på dine link, at der er nok at se på. Det er svært at begrænse sig 😉
De to sidste gange vi har været af sted har det været Cabriolet – hvilket som sagt har været fedt, men hvis man primært skal køre med taget på, ja, så ved jeg ikke lige. Tænker man måske umiddelbart ser mere fra en suv’er og så er den også nemmere at komme ind og ud af kontra cabrilot.. Men vi har et par måneder til at beslutte os i 😉
MVH Heidi
@ Heidi
Der er ikke noget umuligt i turens længde divideret ud på dage. I går blot på kompromis ved ikke at have mere tid til den.
Ting tager længere tid end i regner med (se eksempler her: https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/koereturen/tid-til-oplevelser-pa-roadtrip/ og i kører lige forbi steder som Yellowstone og Yosemite uden at der er tid.
Er enig i betragtning om SUV. Vil være en god bil til denne tur, hvor der ikke er så megen tid til at køre med taget nede.
Hej Rene. Da jeg ikke kan se et direkte svar vil jeg lige spørge dig.
1 Nå man er godkendt og man er kommet til USA og er kommet ind i landet på ESTA (max 90 dage) er det så let nok at krydse grænserne hvis man nu vil se Mexico og/eller Canada?
2 Hvis man tager til Nabolandene og skal tilbage, er det så samme process med at skal tjekkes ved grænsekontrollen, tage fingeraftryk osv?
3 Hvis man nu tog en rejse til Canada og man havde lyst til en dagstur ind i USA, skal man så igennem samme process som hvis man skulle der over som turist i mange dage?
@ Ole
1. Ja, krydsning ind i Canada eller Mexico er ikke noget problem fra USA som dansker.
Her kan du se hvordan det foregår med at krydse grænsen fra Canada til USA i bil:
http://on.fb.me/1vHCA1D
Her kan du se hvordan det foregår med at krydse bilen fra USA til Canada:
http://on.fb.me/1x8X03K
Du må ikke medbringe frisk frugt og fødevarer mellem de to lande.
2. Nej. Ved indrejse til Mexico, skal du udfylde et dokument når du krydser grænsen. Ikke nødvendigt at gøre noget på forhånd.
Ved indrejse til Canada på fod eller i bil, er der ikke noget du skal udfylde.
3. Du skal kun have en ESTA hvis du flyver til USA. Hvis du blot krydser grænsen til fod eller i bil er det ikke nødvendigt med en ESTA til USA. Du skal dog bruge en eTA hvis du flyver til Canada. Den kan du se mere om her: https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-i-canada/eta-indrejse-til-canada-med-fly/
Ej hvor en skøn side.
nu til noget alvorligt….ang canada
Jeg ved jeg ikke skal bruge visa, men mit firma er hyret af et canadisk firma til at udføre en 3 dages opgave.
vi har fået en positiv LMIA hvilket jo er godt nok, men min works permit er ikke gået igennem endnu, Jep firmaet var sent ude.og jeg skal afsted søndag og så bare vente på work permitten
hvor skal jeg henvende mig for at få min work permit efter jeg er kommet ind i Canada? ..
@ Søren
Jeg har ikke erfaring med arbejdsophold eller lign. i USA eller Canada, så jeg kan ikke hjælpe.
Kan man rejse mellem USA og Canada på sin ESTA?
@ Stine
Ja, men den er ikke nødvendig. Den er kun nødvendig hvis i ankommer med fly/skib til USA. Rejse mellem USA og Canada i bil kræver ikke en ESTA.
Hej René
Tak for gode tips. Jeg skal fra Nyc til Canada i morgen bare en lang weekend, men har ikke tænkt over evt Visum ting. Er der noget jeg skal vide eller ha udfyldt på forhånd? (jeg er er NYC på et normalt ESTA -tourist visum)
På forhånd tak for dit svar 🙂
@ Victoria
Du skal ikke foretage dig noget. Der kræves ikke forhåndsregistrering for at rejse til Canada og du skal ikke bruge visum som dansker.
Thanks for the fast reply.
Hej René
Tak for en virkelig god side, som vi har haft meget glæde af på roadtrip sidste sommer og også i planlægningen af vores kommende roadtrip. Jeg har et spørgsmål angående det at krydse grænsen mellem USA og Canada. Vi skal ind i Canada ved Niagara falls og kører så gennem for at entrere USA ved Detroit igen. Er der noget man skal være opmærksom på i forbindelse med grænseovergangene? Ekstra dokumentation, ventetid, aflevering af sedlen fra lufthavnen (får man stadig den?) osv? Jeg har kunne google mig til, at der kan være ventetid, men da vi skal nå et fly i Detroit er jeg mere nysgerrig på de uforudsete ting, hvis vi ikke har korrekte papirer når vi skal ind i USA igen.
Mvh Mathilde
@ Mathilde
Tak for ros.
Der er ikke noget ekstra papirarbjede eller andet ved at krydse grænsen til Canada og tilbage i bil.
Der er heller ikke “en anden halvdel” af et rejsekort i kan miste eller skal bruge nogen steder. I får ikke en seddel i lufthavnen mere.
Sådan her foregår det når i krydser grænsen ind til Canada: http://on.fb.me/1x8X03K
Husk, i ikke må medtage ferske fødevarer når i krydser grænsen til Canada.
Det samme gælder når i kører tilbage ind i USA, som forgår på denne måde: http://on.fb.me/1vHCA1D
Hej Rene
Først tak for en super hjemmeside -der finder vi mange nyttige oplysninger. Jeg kunne se på din sidste tur, at du fløj via Paris CDG. Vi har været i USA flere gange før men til sommer bliver første gang vi skifter fly i Paris. Jeg har hørt nogle skrækhistorier om denne lufthavn, så måske du kan komme med lidt oplysninger om, hvad vi skal være opmærksomme på?
@ Kaare
Tak for ros.
CDG er ikke anderledes end de andre store lufthavne rundt om i verden. Jeg har været igennem den to gange til USA. Den ene gang skulle jeg gå et stykke for at skifte terminal og igennem security igen for at komme til min gate (det kan lige så vel ske når du lander i Heathrow eller i USA). Den anden gang skulle jeg med en bus mellem to terminaler, og ikke igennem security igen.
Hvis du vælger en afgang med minimum en times tid mellem flyene, så bør du ikke løbe ind i problemer.
Så er jeg igen på jagt i din fantastiske viden!
Et hold venner er ved at bestille rejse til Seattle. De spørger, om man får checket sin bagage ind fra Seattle til Billund eller man, som i USA, selv skal håndtere sin bagage fra det ene fly til det næste. Ved du det? De er hooked på en rejse med Air Canada. Deres dilemma er. at der på tilbagevejen kun er 1 time til at skifte fly i Toronto.
På forhånd tak.
@ Annette
Det er kun på vej til USA, at du selv skal tage din bagage fra båndet og gå gennem tolden med den – og så lægge det på et nyt bånd, hvis første lufthavn i USA ikke er din endelige destination.
På tilbagevejen (også selvom det er via Toronto, Canada) skal du ikke foretage dig noget. Bagagen er tjekket ind hele vejen til den endelige destination.
En time i Toronto er fint med tid.