Bagageplads i lejebiler
Bagageplads ligger ikke højest på huskelisten når man lejer bil i USA, men skal man mere end 2 voksne afsted kan det være ret så relevant hvor meget plads der er.
God plads i lejebilerne
Som udgangspunkt har man masser af plads hvis man eks. er 3 voksne eller 2 voksne + 2 børn og lejer en full size sedan.
Bagageplads i en cabriolet
Der hvor man skal være mere opmærksom er ved leje af cabriolet. Her er en Chrysler Sebring Cabriolet den man oftest har mulighed for at leje. Med to stk. bagage og to stk. håndbagage kan grænsen allerede være nået hvad angår bagageplads.
Der er bedre bagageplads i en Ford Mustang Cabriolet.
Plads til 5 eller 7 personer
Når man er mere end 4 af sted, så ender man oftest i en stor SUV eller minivan. Her er det vigtigt at man ikke lader sig ‘overtale’ af antallet af sæder, for selvom der er plads til 7 personer i en minivan, så glemmer man at der ikke er plads til bagage til 7.
Nedenfor er en række videoer af de bilmodeller som man oftest bliver præsenteret for når man søger på enten ebiludlejning eller CarTrawler.
Videoerne er anmeldelser af hele bilen, men de viser alle bagagerummet.
De fleste af de biler nedenfor er modeller som har større motor eller mere udstyr end de modeller man typisk får som udlejningbil.
Hvis det mærke/model i har kig på ikke findes nedenfor, så kan i kigge forbi Cars.com og se om i kan finde videoen.
Det kan være i skal tilbage til 2008 eller et andet år for at finde den (og de har ikke alle). Selvom i går et par år tilbage har det ikke så meget at sige mht. bagagepladsen da det ofte ikke ændre sig ret meget.
Chevrolet Aveo
Chevrolet Equinox
Chrysler 300
Chrysler Sebring Cabriolet
Chrysler PT Cruiser
Dodge Charger
Dodge Durango
Ford Taurus
Jeep Liberty
Nissan Versa
Saturn Vue
Toyota Sienna
Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en super service.
Jeg har en aftale med ebiludlejning, CarTrawler, Holiday Autos og AutoEurope der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til ebiludlejning for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.
Mit mål for den indtjening er, at dække billejen på mine egne roadtrips.
loading...

hej vi overvejer en 3 ugers ferie til orlando, vi er 2 voksne og 2 børn på 7, 10 er plads i en ford mustang/Cabriolet til os eller skal vi leje en større bil?kan du evt anbefale andre biler
loading...
@ Morten
Ligemeget hvilken cabriolet model i vælger (Ford Mustang er den største) vil I ikke kunne være i en cabriolet med 4 personer og bagage. Som, du kan se af denne side, så vil i kunne få plads til to bløde rejsetasker og minimum af håndbagage.
Jeg vil foreslå en intermediate SUV a la en Ford Edge. Der vil være plads til det hele og alle, inklusiv bagsæde passagererne, vil sidde godt med godt udsyn.
loading...
Hej René,
Vi er netop hjemvendt fra 1 md. i USA (dejligt tur). Vi spurgte dig til råds vedr. bil/bagage, og heldigvis for det (ellers var vi endt med en Sienna, hvor vi ikke kunne ha’ været). For at bidrage på dit site mht. billeje kan jeg bidrage med følgende: Vi var 6 personer med 6 store kufferter – og 6 stk. håndbagage (1 small kuffert og 5 rygsække). Vi kørte alle 28 dage i en GMC Yukon XL (den er en clon af Chevy Suburban – den type bil vi bookede) – man skal sikre sig, at Yukon’en er en XL – her er der fin plads til både personer og bagage – og man sidder godt.
Ja – så drømmer man bare om næste tur. Jeg tror måske, det denne gang skal være østkysten
.
Tak for en god site.
Helle
loading...
Hej Rene,
Super side du har her, virkelige gennemfoert!
Vi overveje at leje en Ford Mustang Convertible, men er i tvivl om at der vil vaere plads til vores kufferter (Vi har laest os frem til at der ikke er meget plads i bilen).
Vi overvejer at tag 2 kufferter af maerke Samsonite (79cmx55cmx35cm hardcase), tror du vi kan faa plads til dem i en Ford Mustang Convertible?
Paa forhaand tak for hjaelpen.
Mvh
Menh
loading...
@ Menh
Tak for ros.
Jeg har lige haft en Mustang Cabriolet i 10 dage. I løbet af næste uge håber jeg at få et indlæg på siden omkring bagage i en sådan (der er ikke så meget plads som man tror) men indtil da kan jeg byde ind med følgende.
I skal ikke bruge hardcase kufferter i en cabriolet. Bagagerummet er meget ukurant og er højere i åbningen end det er længere inde. I er nødt til at have bagage som kan ‘masseres’ ind i hulrummene og kan give efter.
For at være på den sikre side så skal i benytte sportstasker som bagage. Det kan godt være en sportstaske med hård bund. Jeg havde en taske med med disse mål: 75x35x35 cm. Den har en hård bund og hjul og kan lige akkurat klemmes ned. Dem kan der være to af. Det efterlader lidt plads til håndbagage, men det er nødt til at være en rygsæk (skoletaske) for at man kan får dem ind i de hulrum der måtte være.
Hvis i gør som de fleste på en roadtrip, så anskaffer i jer også en køletaske til drikkevare (og evt. frokost-ting hvis i er på budget eller lign.). For at få plads til den skal i enten have den på bagsædet, eller have jeres håndbagage på bagsædet.
loading...
Hej Rene….
Vi er som sagt 3 der har bestilt samme bil som du havde…. Så venter os spændt på at høre om din vudering af den og plads
loading...
@ Morten
Hvis du tænker på Mustang Cabriolet, så sidder jeg og arbejder på billederne nu.
Men kan allerede afsløre der ikke er plads til 3 personers bagage uden at tage bagsædet i brug og for at der er plads til at sidde på bagsædet er det dem med kortest ben der skal sidde forrest, så sæderne bliver kørt lidt frem og skaber plads til ben mellem for og bagsæde.
loading...
Hej Rene,
Tak for den hurtige feedback og glaeder mig til at hoere mere om din tur i en Mustang Cabriolet.
Lidt aergeligt at der ikke er saa meget plads i Mustang Cabriolet, for vi havde egentligt taenkt os at tag forbi en af den mange store outlets for at shoppe.
Anyway, vi har ogsaa kigget paa at leje en Dodge Charter, har du nogle erfaringer paa den front? Vi er ogsaa en smule i tvivl om hvorvidt det er muligt at leje en Dodge Charter, da den ikke findes i nogle af de katagorier ved udlejnings-siderne. Kan du anbefale et udlejnings-sted hvor de udlejer en Dodge Charter? Plus saa har vi laest os frem til at det ikke engang er sikkert man kan faa den bil man har bedt om, har du nogle tips til hvordan man faa den bil man beder om?
Jeg har ogsaa lige nogle spoergsmaal angaaende leje “packages”: Fx har vi overvejet leje en bil hos cartrawler med “gold package” er alle omkostninger saa daekket mht forsikringer eller kan vi forvente andre “hidden cost” saasom ekstra beskatninger, ekstra forsikringer etc etc? Hvad kan vi forvente i one-way fee naar vi henter bilen i LA og aflevere den i SF?
Undskyld for de mange spoergsmaal og paa forhaand tak for din hjaelp og taalmodighed.
Mvh,
Menh
loading...
@ Menh
Hver gang jeg kigger efter biler på eBiludlejning er der en Dodge Chager på listen. Det er en af de mest udbredte udlejningsbiler hos alle de forskellige udlejningsselskaber.
Det er aldrig sikkert i får lige præcis den bil i har bestilt. Det er ikke muligt for udlejningsselskaberne at garantere en bestemt bil (hos Hertz kan man gøre det med nogle specialbiler som Corvette, Challenger m.fl), men bestiller i full-size, så vil i ikke få en intermediate når i når frem, men en anden bil i full size.
Men som sagt er Dodge Charger en udbredt bil, så der er rigtig gode chancer for at få en. Mange steder kan man vælge mellem full size bilerne når man kommer frem (en af grundene til at de ikke kan garantere den bestemte model). Andre steder får man at vide man skal tage en bil i en bestemt bås.
Hvis i ikke får en Charger, så kan i prøve og høre dem ad. Da personen bag skranken sikkert ikke ved hvilken bil i håber på (men blot kan se bil-klassen) så kan det være der holder en Charger i en bås ved siden af den i har fået tildelt. Hør dem om det evt. er muligt at skifte.
Jeg havde en Dodge Charger henover nytår og her kan i se hvor meget plads der er i den.
Lejer i hos de sider jeg anbefaler så er alle de lovpligtige forsikringer inkluderet. De forskellige sider tilbyder derudover nogle ekstra forsikringer. Hos eBil er fuld selvrisiko som oftest inkluderet (oplyses når i lejer og jeg har aldrig oplevet at den ikke er).
Hos CarTrawler kan man tilkøbe en ekstra selvrisiko som dækker vinduer, tag, undervogn mm.
Når i afhenter bilen vil i sikkert blive tilbudt yderligere forsikringer som udvidet roadside assistance. Det er i tilfælde af at i smider nøgler væk, får et fladt dæk, løber tør for benzin, skal køres på værksted (for en af de ovenstående). De tilbyder ofte også personlig skadesforsikring, men der er I dækket af jeres egen rejseforsikring (tjek den) og jeres egen forsikring kan også have en selvrisiko på lejebiler inkluderet.
Hvis i er et par (samboende eller gift) så behøver i ikke en pakke i Californien. I Californien koster det ikke ekstra at få registreret en ekstra chauffør (såfremt man lever op til reglerne).
Mht. envejs-gebyr, så oplyses det først når i har lejet, men da det er indenfor den samme stat bør det ikke være på særlig meget (50-100 $).
loading...
Hej Rene
Jeg læste om din side i Ekstra Bladet i søndags og måtte selvfølgelig lige se lidt nærmere på den. Du har mange meget nyttige tips – tusind tak for det.
Jeg skal 14 dage til Florida i juli måned sammen med tre veninder og vi vil gerne have en bil i hele perioden. Udfordringen ligger nu i at få en bil, hvor vores 4 kufferter plus håndbagage kan være i. Jeg har set dit svar ovenstående til en fyr med 4 rygsække og har også været inde og kigge på de biler I omtaler. Jeg tror desværre godt jeg kan sige, at vores bagage formentligt fylder mere end deres. Vi havde egentlig i første omgang besluttet os for en fullsize, men efter at han læst din side tror jeg det vil gå – tror du jeg har ret?
Du nævner noget om en midsize SUV – hvad er det? Tror du vi ville kunne være i en Jeep Liberty eller Jeep Grand Cherokee? Jeg har også kig på en Dogde Caravan med plads til 7, men ved ikke om det er helt hul i hovedet. Det vigtigste for os er at vi ikke skal sidde med noget på skødet i den varme og at det ikke er alt for dyrt (vi er alle på SU
)
Hvad er din oplevelse med de forskellige pakker udlejningsfirmaerne tilbyder? Gold, premium osv.
På forhånd mange tak for din hjælp.
Med venlig hilsen
Kristine
loading...
Hej Kristine
Vi var 4 gutter afsted til vestkysten i 15 dage og vi havde bestilt en Jeep Grand Cherokee, men endte med at vælge en Ford Edge (full size svjv.) da vi fik frit valg.
Der var god baggageplads i den til to store kufferter og 2 kæmpe sportstasker. Derudover var der også plads til en masse vand og et par kasser buds.
Vi opbevarede ikke noget inde i selve kabinen.
Og husk for guds skyld at sige nej til at det ekstra crap biludlejerne prøver at lægge oven i prisen. Hvis der står nogle beløb på den skærm I sikkert skal skrive under på, så insister på at alt er betalt og i ikke skal have ekstra og skriv ikke under før evt. ekstra beløb er fjernet.
(Altså, med mindre i gerne vil have vejhjælp osv.)
/Jan
loading...
@ Kristine
Tak for ros. Glad for at kunne hjælpe.
Jeg vil ligesom Jan anbefale en SUV.
Jeg havde selv en Ford Edge (booket en mid-size SUV på eBil – en Jeep Liberty, men kunne frit vælge og tog en Ford Edge) og der er rigtig god plads til bagage.
Her kan du se hvilken størrelse bagage jeg havde i bilen og hvor meget plads der var.
Pakkerne er gode fordi du har betalt alt på fohånd. I jeres tilfælde vil i sikkert nyde godt af en pakke hvor der er ekstra chauffører inkluderet. Ofte er der også en tank benzin i den pakke. Generelt vil det være billigere at bestille og betale dem på forhånd end lægge en ekstra chauffør til og betale for benzin når I kommer frem.
Forsikringsmæssigt er der ikke nogen forskel på de forskellige pakker. Standardprisen inkludere alle lovpligtige forsikringer, så pakkerne er kun til chauffør, benzin, GPS mm.
loading...
Hej Rene
Jeg og min mand har planer om at leje en bil i Houston Intercontinental APT 30. marts for at køre til Austin, hvor vi skal være i 7 dage med aflevering i Austin Bergstrom Int. APT.
Har du nogen erfaring med autoEurope m.h.t. opkrævning af envejsgebyr?
Tak for dine gode oplysninger via din hjemmeside.
loading...
@ Hanna
Tak for ros.
Nej, men inden for samme stat bør der ikke være noget envejs-gebyr, eller så er det meget lille.
De skriver dette:
Det kan ske at der ved envejslejer tilgår et envejsgebyr. Dette gebyr skal betales ved afhentning af bilen. Et eventuelt envejsgebyr vil fremgår af den voucher Auto Europe returnerer efter bookning. Vær venligst opmærksom på at Auto Europe ikke har nogen indflydelse på det envejsgebyr som leverand¢ren af bilen måtte afkræve. Skulle envejsgebyret være uacceptabelt er der altid mulighed for gratis at annulere en booking ind til 48 timer før afhentningstidspunktet.
Hvis det viser sig beløbet er helt urimeligt, så prøv og forhør jer hos eBiludlejning. Der ved jeg flere har fået nogle meget favorable envejs-gebyrer på leje på tværs af USA.
I Houston har alle udlejningsselskaberne kontor og bilpark samme sted (det er mere regelen end undtagelsen at det er sådan i USA). Når i ankommer til Houston og er kommet igennem al immigration, bagage, told mm. og kommer ud i ankomsthallen, så er der nogle skilte mod Car Rental (de er ikke særlig store).
I skal ud og have en shuttle bus. Den holder lige uden for ankomst hallen og er tydelig mærket med Car Rental mm. Der er en masse andre shuttle busser, men de kører ud til diverse parkeringspladser i området, men i kan ikke tage fejl.
Busturen tager 5 minutter og bringer jer ud til et kæmpe Car Rental anlæg. Her tager man rulletrappen ned til det kontor man skal afhente bilen hos, får udleveret sine papirer og går ud i parkeringshuset og henter sin bil.
loading...
Hej Rene
Tak for dine mange tips.
Vi har nu lejet en bil hos eBiludlejning og selve selskabet er Alamo.
Sikken en god service vi fik og fik også opgivet din kode.
Der er et envejsgebyr på $99 + skat for at aflevere bilen i Austin.
Vi ankommer til Houston d. 25.marts og er på privat besøg indtil d. 30. marts.
Først den dag skal vi hente bilen.
Har du adressen på Car Rental anlæg så vores vært kan droppe os direkte ved anlægget.
Venlig hilsen
Knud Bab
loading...
@ Hanna
Glad for at kunne hjælpe.
Hvis det er ude i lufthavnen, så tror jeg ikke man kan køre dertil i bil, medmindre man skal aflevere sin lejebil.
Eneste vej dertil er med shuttle-bus fra lufthavnen, så hvis i bliver sat af ved ankomst, så kan i tage bussen derud.
Biludlejningscenteret ligger her: http://bit.ly/eE8ZvB (zoom lidt ud, så er det den stor grå bygning). Men tilkørsel fra motorvejen er kun for shuttle-busser (der er bomme så man ikke kan komme ind i bil) og tilkørsel fra de andre veje går direkte ind i afleveringen.
Hvor længe skal i være i Austin og hvad skal i lave? Jeg kommer selv forbi 22-24 april. Elsker den by. 3. gang jeg besøger den.
loading...
Hej René !
Du skiver du er glad for Austin tx – vi overvejer om vi på vores roadtrip om en uge skal køre een af to ruter.
Vi har allerede planlagt Washington/Strasburg (Amish)/Myrtlebeach/Charleston/Savannah – herefter ved vi ikke rigtigt mellem Savannah og Las Vegas; over Austin og meget gerne sejle lidt på Lake Austin, eller Savannah/Nashville/Memphis/Roswell/LV…
Vi er i tvilvl da nogen siger San Antonio er federe, men der var det kun Riverwalk’en vi så, og var ikke voldsomt imponeret…
Tak for en god side !
Mvh
Morgan & Sanne
loading...
@ Morgan
San Antonio er mere familievenlig end Austin. Specielt når det drejer sin om downtown aktiviteter. Riwerwalk i San Antonio er meget turistet og jeg har kun været der ved en gå tur langs. Var ikke inde nogle af stederne.
I Austin er det nattelivet som er helt specielt. 6th street kommer først rigtig til live kl 20 om aftenen og kl 22 summer hele byen – og endnu mere i weekenderne (men glem ikke at gå ned på bl.a 5th street også).
Austin er Live Music Capital of the World, så der strømmer ud på gaden med musik i hele 6th street.
Nashville og Memphis er mere lig Austin end San Antonio. I Nashville er lower Broadway og 2nd street fyldt med honky tonk barer og spisesteder. I Memphis er det området omkring Beale Street der træller folk – og så er der jo en masse musikhistorie i de to byer.
loading...
Hej Rene.
Jeg skal med familien til Orlando slutningen af december 2011, og skal i den forbindelse leje 2 biler. Skal jeg leje dem nu eller vente til senere ??
PS.:Flybilletterne og logi er bestilt
Tak på forhånd
Bente
loading...
@ Bente
På siden om billig billeje i USA kan du se en prissammenligning henover året. Hvorvidt det kan betale sig at leje nu, afhænger af om man er på jagt efter noget specielt eller hvilket udbud ens destination har.
Orlando har et godt udvalg fordi det er en stor turistdestination. Hvis i blot skal have to almindelige biler så kan det måske godt betale sig at vente. I oversigten kan du se at prisen i december er faldet men jeg ved ikke om den vil blive ved med det henover året eller om det er det samme for alle bilmodeller.
loading...
Hej René..
Tak for din hurtige tilbagemelding
Det er 2 alm. biler vi vil leje, så det skulle jo ikke give problemer, hvis afventer.
Jeg påtænker at leje bilen hos Alamo, da jeg har “hørt”, at det er et stort og velrenomeret udlejningsfirma, har du erfaring med dette firma ?
Ligeledes har jeg den teori, at Alamo har “kontor” ved eller tæt på lufthavnen. Dette vil være praktisk for os, da vi ankommer sent om aftenen.
Super hjemmeside
På forhånd tak
Hilsen
Bente
loading...
@ Bente
HVis du lejer via Auto Europe eller eBiludlejning så får du den bedste pris. Hos dem kan man ikke selv vælge udlejningsselskab men vælger sin bil og så får man at vide bagefter hvilket selskab man skal afhente den hos. Det kan så være det er Alamo, men det kan også være Dollar, Thrifty eller National m.fl. Jeg har kun oplevet god service fra de forskellige udlejningsselskaber jeg er endt hos og benytter altid de sider hvor jeg får den bedste pris frem for at gå direkte til udlejningsselskabet.
I Orlando lufthavn er alle de store udlejningsselskaber samlet i lufthavnen og man skal ikke med en shuttle bus ud til stedet. De har åbent 24 timer, så der er ikke noget at være nervøs for selvom i ankommer sent.
Her kan du læse mere om udlejningsselskaberne i Orlando lufthavn.
loading...
Hej Rene,
Jeg har tidligere skrevet til dig vedr. Toyota Sienna og plads til 7-8 personer. Vi er 6 personer, der skal afsted, og vi søger en til 8 personer for at få mest mulig plads til kufferter. Jeg har set en Chevy Suburban – til 8 pers. – den virker stor nok – har du kendskab til den?
Hilsen Helle
Tak fordi du sådan gider guide og vejlede os alle.
loading...
@ Helle
Jeg har kun siddet som passager i en på en kort tur. Det er en stor bil og er en halv meter længere end Toyota Sienna, så hvis vi går ud fra at de går til bagageplads (når nu man ikke bruger alle sæderne), så vil det være et bedre valg end Toyotaen.
loading...
Hej Rene
Super god hjemmeside, du har lavet. Den har hjulpet os meget i vores planlægning, så mange tak for det.
Vi er en familie på fire (2 voksne og to døtre på henholdsvis 9 og 7), der er ved at planlægge vores sommerferie, hvor vi skal køre mellem Miami, Orlando, Savannah og New Orleans.
Vi har et stort ønske om at køre i en cabriolet, men kan ud fra billeder og beskrivelser se, at det vil blive et problem i forhold til baggage. Vi har fravalgt Chrysler Sebring Cabriolet. Og selv om du skriver, at der er bedre plads i en Ford Mustang, så er vi tvivl, om der vil være tilstrækkeligt med plads.
Vi har efterhånden været på en del andre sider for at tjekke størrelsen på bagagerummet, men kunne godt lige bruge lidt af din erfaring.
Hvor meget bagage kan jeg sige til pigerne, at de får med, når vi nu vælger en Mustang Cabriolet.
Hilsner
Ulrich
loading...
@ Ulrich
Tak for ros.
Mængden af bagage kommer an på hvor længe i skal være afsted.
Man kunne godt få plads til 4 personers bagage i en cabriolet hvis man er afsted i en weekend til 4-5 dage. Mere end det, og I vil være nødt til at tage bagsædet i brug.
Vi har været to voksne i en Ford Mustang Cabriolet med 1 stk. alm. bagage og 1 stk. håndbagage. Det kan lige være der, hvis man ikke pakker i hardcase kufferter. Og det er ikke engang med tøj til alle 3 uger. Jeg vasker altid halvvejs inde på en tur, så jeg har kun (ca.) tøj med til 10 dage.
I sidste ende kommer det end ikke an på mængden af bagage, men størrelsen på kufferten/tasken. Et cabriolet bagagerum er mindre end normalt, men også mere ukurant, så man skal ikke have for store mål på sin taske og ej heller hardcase/hårde kanter, for det skal masseres lidt for at få plads.
Vores kuffert mål var: 75x35x35 cm (sportstaske med hård bund). Håndbagage: rygsæk. Man kunne godt have en 3. taske med og så tage bagagen ud og fordele rundt om i bagagerummet, men det vil i blive træt af i længden.
Som jeg ser det, slipper i ikke for at tage bagsædet i brug, men børn på 7 og 9 har god plads på bagsædet, så 1-2 tasker i mellem dem bør ikke være noget problem.
loading...
Hej Rene,
Fin hjemmeside, rigtigt dejligt, når nogen deler deres erfaringer, så andre kan nydt godt af det. Jeg sidder netop nu og forbereder det sidste step af vores tur til vestkysten sommeren 2011…. nemlig billeje. Også jeg er omkring e-biludlejning (og Auto Europe)…. cartrawler kendte jeg ikke. Jeg er meget glad for de links til videoer. Det er nemlig helt vildt svært at vurdere, hvordan bilerne er indvendigt. Vi er 6 personer, der skal afsted og vi VIL køre sammen. Vi har haft kig på en Toyota Sienna – hvor der står, at der er plads til 8 personer + 2 store og 2 små kufferter. Vi regner med, at vi kan være i den, når vi fjerner 2 sæder. Den video du har linket til viser så fint, hvordan sæderne kan lægges ned i gulvniveau. Jeg krydser fingre for, at det kan gå an. Vi har kigget på mange andre – Chrysler Voyager, Chevy Tahoe, Dodge Grand Garavan, men det virker umiddelbart mindre (men ….. man kan jo alligevel ikke helt vide, om man får sådan en selvom man bestiller en Toyota). Jeg vil lige nærlæse din side – for der er sikkert mange andre gode tips. Hilsner fra Helle
loading...
@ Helle
Tak for ros.
Toyota Sienna har måske plads til 8 på papiret, men det er ikke komfortabelt til 8 voksne. Hvis du lægger den bagerste sæderække ned, så er der kun plads til fem: 3 på bagsædet og 2 foran.
Det samme gør sig gældende med de andre modeller du nævner. Man kan godt vælge at lægge to af de bagerste siddepladserne ned så der er plads til 6, men jeg kan ikke anbefale det mht. bagage.
De specifikationer som udlejningssiderne har kommer fra bilfabrikanterne og de tager ikke højde for, at der kommer en stor familie fra DK med masser af bagage. Der er plads til 6-8 hvis man skal køre børnene til fodbold eller andet, men ikke hvis man skal på roadtrip.
6 personer vil have 6 kufferter (op til 23 kg) med + håndbagage (kan være alt fra en lille rygsæk til en cabin size travel stroler).
Hvis man vælger at have 6 personer i en Toyota Sienna, så kan det se ud som om der er plads til bagagen, men det snyder lidt, for det skal stables. Det betyder at personen på det bagerste sæde vil have en stabel af bagage ved siden af sig. Ikke en ønskværdig måde at tilbringe 3 uger på en road trip, slet ikke hvis det ikke er fastgjort og man kører af bjergveje eller tager et sving lidt for hurtigt.
Hvis alle har maksimum bagage med derover (i dag er der typisk kun inkluderet 1 kuffert og 1 håndbagage i billetten) og påtænker at shoppe lidt/meget, så vil I også få problemer med at få plads til det indkøbte og I skal måske vente til de sidste dage med det for at have plads.
Hvad angår Toyota Sienna (og de andre modeller) så kan man være heldig at se nogle gode billeder mm. af interior på deres respektive hjemmesider.
loading...
Hep!
Vi er 4 gutter, som skal køre rundt på vestkysten i 15 dage. Til at starte med, snakkede vi om at leje en dodge charger. Vi kom dog i tvivl om, hvorvidt der var baggageplad til 4 rygsække. Så det endte med at jeg fik et tilbud på en Saturn Vue (eller tilsvarende) fra ebiludlejning.dk. Vi har googlet den på nettet og lige den model ser ud til at have et ok baggagerum til 4 x baggage (dog er der ikke meget benplads på bagsæderne).
Jeg blev så ringet op af ebiludlejning i dag, som anbefalede at vi opgraderede til en Jeep Grand Cherokee (eller tilsv.) når vi er 4 personer plus baggage. Umiddelbart synes jeg det lyder lidt overkill, og jeg er heller ikke meget for at leje en bil, som kun kører 13-17 miles pr. gallon (5-8 km. pr. liter!!!) når der alligevel skal en del kilometer på bagen.
Hvad siger dine erfaringer? Vil en dodge charger eller Saturn Vue være nok til 4 personer plus “blød” baggage?
Mvh.
Jan
BTW: Tak for en FED side – den har allerede hjulpet os meget i planlægningen!!!
loading...
@ Jan
Tak for ros.
Umiddelbart ville jeg vælge Saturn Vue. Kan ikke forestille mig bagsædet er ringere end i en Charger. Faktisk tror jeg det er bedre, da man sidder mere oprejst.
Mht. bagagen så er det mere fleksibelt i en mid-size SUV da man kan fylde den som en stationcar. Jeg går også ud fra at i har håndbagage, så medmindre i vil sidde med den i skøddet, vil jeg gå efter mest mulig bagagerumsplads.
Jeg havde bestilt en Saturn Vue til den tur jeg er på nu, men fik udleveret en anden, lidt større bil og eftersom Saturn Vue ikke laves mere, og udlejningsselskaberne arbejder med bil-klasser og ikke så meget den specifikke model, så tror jeg det er sikkert nok at vælge en Saturn Vue. Jeg havde også bestilt en mid-size SUV i påsken og fik en Ford Edge. Der er der så rigelig plads til 4 voksne plus bagage (se Billeje med kant)
Men lige meget hvad i vælger, så forvent et tilbud om at opgradere når i skal afhente bilen. Spørg om i kan se bilen først og om i kan være der, før i lader jer overtale.
Hvad angår benzinøkonomien, så medmindre i er på total budget-tur, vil jeg ikke tænke så meget over det. Jeg kørte 5600 km sidste år, i biler som kørte max 12 km pr. liter og det kostede mig 1800 kr. En Jeep Grand Cherokee kører 16 city / 21 hwy mpg og i ender nok et sted imellem. Hvis i vælger en Saturn Vue (eller lign.) så er benzinøkonomien nok lidt bedre.
loading...