Billeje i USA

{lang: 'da'}

Billeje i USA er billigt. 3 ugers billeje med fri kilometer fås nemt til under kr. 4500. Og det er i en stor bil med masser af plads.
Nedenfor kan du læse en masse nyttig information om billeje i USA.

Hvis du vil se hvor du finder billig billeje i USA og sparer tusindvis af kroner på billeje i USA, så gå videre her.

Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >>

Valg af udlejningsselskab

Da en bil er et must i USA, så er udlejningsmulighederne mange. Hertz og Avis er de to største, men langtfra de billigste, så prøv at undgå dem som det direkte udlejningsfirma. Benyt i stedet nogle af de sider der fungerer som uafhængige “indirekte” udlejningsselskaber.
De “direkte” kan dog bruges i specielle situationer. Noget jeg vender tilbage til nederst på siden.

De billigste udlejningssider

Modsat flyrejser på Momondo, hvor det nogle gange kan betale sig at gå direkte til kilden (flyselskaberne) så gør det sig langtfra gældende med biludlejning. Ofte har mellem-udlejerne allerede booket lejebilerne og har dermed et tilbud der er billigere end på udlejerens egen side.

De udlejningssider som jeg generelt finder de billigste priser på og har benyttet mest er: eBiludlejning, Auto Europe, CarTrawler og Holiday Autos.
De har nogle af de billigste priser jeg har kunne finde, hvor stort set alle forsikringer og afgifter er inkluderet i prisen (her kan du se priseksempler). En pris som ligger tusindvis af kroner under hvad det koster at gå direkte til udlejningsselskaberne.

De fungerer alle som agent sider og samler en masse tilbud fra forskellige udlejningsselskaber. Man gennemfører sin ordre hos dem og modtager så en bekræftelse med information om, hvilket udlejningsselskab man skal afhente bilen hos.
Som du kan se nedenfor så har jeg lejet bil mange gange i USA og endt ved flere forskellige udlejningsselskaber via bl.a ebiludlejning og har aldrig oplevet problemer. Har faktisk kun haft positive oplevelser med alle de selskaber jeg er endt hos.

Kvalitet og budget

Selvom det er billigt, så er det ikke lig og skrammelkasser man kører rundt i. Bilerne er ofte max 1 år gamle. I 2007 var min udlejningsbil sidst nye model (Chrysler Sebring Cabriolet) og den havde kørt 27 miles da jeg fik den. Den var så ny, at den end ikke havde fået rigtige plader på endnu.

Er man på budget, så kan en lille, billig bil friste, men mit råd er at bruge lidt flere penge på en større bil. Ofte betaler man ikke mere end kr 500 ekstra for 3 ugers leje ved at vælge en Dodge Charger frem for en Chevrolet Aveo.
Selvom amerikanerne kører pænt (meget pænere end herhjemme, synes jeg) så føler man sig lidt mere tryg i en størrer bil. Airbags er ved at være standrd i alle biler, men ABS er ikke altid standard, men oftest i de større modeller.

Mine lejebiler

Gennem årene har jeg haft 12 forskellige udlejningsbiler i USA. Jeg har haft mange forskellige biltyper og lejet igennem mange forskellige udlejningsselskaber. Jeg har indtil videre altid fået den samme bil som jeg har bestilt.
Når man bestiller en cabriolet er det en fordel, da man helst ikke vil have en almindelig bil, når nu man har set frem til en tur under åben himmel.
Her kan du læse mere om mine udlejningsbiler.

Udlevering af lejebil i USA

Da det at leje bil i USA er meget udbredt så er der gjort meget ud af, at gøre det så nemt som muligt. Et effektivt system gør, sammen med en utrolig kundeservice, det super nemt at finde ud af.
Her kan du læse alt om hvordan det foregår når du skal afhente din lejebil i USA.

En-vejs gebyr

De fleste henter og aflevere bilen det samme sted. Hvis man aflevere bilen et andet sted i samme stat kan der forekomme et gebyr som ikke oplyses på siden (men det nævnes at det forekommer).
Aflevere man bilen i en anden stat så tilkommer der et en-vejs gebyr. Det kan variere afhængig af hvor langt man skal.
For eksempel. En bil i 4 uger lejet i New York og afleveret i Los Angeles kan koste op til $1200 i gebyr. Det kan faktisk være mere end man betaler for selve leje af bilen.
Sider som eBiludlejning kan godt håndtere afhentning et sted og aflevering et andet sted hvis tidsperioden ikke er for lang (en måned er ofte fint), men de kan ikke oplyse prisen med det samme.
De skriver sådan her i toppen af siden når man har lavet en søgning som går fra en stat til en anden:
Vær Opmærksom På: Ekstra envejs gebyr kan gælde for denne leje. Er dette tilfældet vil vi, efter du har sendt os dine ønsker, kontakte dig og informere om gebyr som skal betales lokalt.

En person her på siden har lejet en bil fra kyst til kyst via ebiludlejning og slap med 250$ i en-vejs gebyr. Det varierer dog fra stat til stat og udlejningsselskab.

Kørekort i USA

Dansk eller internationalt kørekort?

Jeg har aldrig haft problemer med at benytte mit danske kørekort i USA til at leje bil. Jeg har stadig det gamle pap-kort og har rejst med nogle som har det nye og vi har ingen problemer haft med at få udleveret vores lejebil.

Jeg er også blevet stoppet af politiet i USA hvor jeg kun havde mit danske kørekort og det gav heller ingen problemer.

Hvad jeg har kunne læse mig frem til hos diverse udlejningsselskaber, så er det vigtigt at kørekortet benytter samme alfabet som i USA, hvis ikke, så skal man have lavet et internationalt kørekort.

Baseret på mine erfaringer er det altså ikke nødvendigt med et internationalt kørekort i USA.
Vil du være på den helt sikre side, så kan du få et internationalt kørekort udstedt hos Borgerservice. Man kan få det udleveret med det samme og det er gyldigt i et år fra udstedelsesdato.

Bemærk! Det internationale kørekort er ikke en erstatning for dit danske. Du skal fremvise dit originale danske kørekort for at kunne leje bilen.

Skal man have haft kørtkort i 1 år for at leje bil i USA?

Jeg har over tid fået forskellige svar fra samme udlejningsselskaber omkring dette så kan derfor ikke sige ja eller nej til dette.
Det er heller ikke til at finde informationen på alle udlejningssiderne, så jeg vil ikke kunne sige at ‘sådan er det eller sådan er det ikke mm’.

Besøgende her på siden har selv haft held til at finde frem til information og bestilt bil på baggrund af det. Nogle har måtte gå helt til det endelige udlejningsselskab og har lejet direkte hos dem. Det er dyrere, men de har derved været sikker på at kunne leje.

Derfor anbefaler, jeg du selv forhører dig hos udlejeren, det være sig prissammenligningssiderne som jeg anbefaler, eller direkte hos udlejningsselskabet hvis du er i den situation at have et kørekort som er under 1 år gammelt.

Hos CarTrawler står der følgende i deres bekræftelse man modtager når man har lejet bil:
Drivers must hold a full license for minimum 1 year with no major endorsements.
An International Driver’s License (IDL) is required if the renter’s national driver’s license is not in Roman alphabet (i.e. Arabic, Greek, Russian or Chinese). International driver’s license must be accompanied by the original domestic license of the driver. UK license holders must present both the photocard and its paper counterpart at the time of rental.

Ekstra chauffør

Er man flere end én der skal køre, så koster det ekstra. Dette er af hensyn til forsikringen.
Som oftest koster det $10-$15 pr. dag for en ekstra chauffør og lidt mere hvis den ekstra chauffør er mellem 21 og 25 år. Her kan pakke løsninger være en god investering (se nedenfor).

Bemærk! I Californien skal man ikke betale for en ekstra chauffør (under visse omstændigheder, se nedenfor).
Det er desværre ikke noget udlejningssiderne oplyser (hvis de gør er det ikke særlig tydeligt og ikke i forbindelse med bestillingsprocessen) så man risikerer at bestille en special-pakke med ekstra chauffør uden at have behov for den.

Jeg har undersøgt reglen hos bl.a. eBil og Auto Europe og de forklarer at de pakker de sælger ser ud som de gør, fordi de er sat sammen sådan fra udlejningsselskaberne (og ikke eBil, Auto Europe etc.). De pakker de sælger er ikke differentieret fra stat til stat (New York og Nevada har nedsat gebyr for en ekstra chauffør) så den dukker også op hvis man bestiller bil i Californien.

Så skal du leje bil i Californien så læs her om du er kvalificeret til at blive fritaget for den ekstra udgift til en ekstra chauffør.

Fundet på avis.com
In all states other than CA, NV and NY, the charge for additional drivers is $13 per day per additional driver. The additional driver fee in New York is $3 per day per additional driver. The additional driver fee in Nevada is $10 per day per additional driver, with a maximum charge of $50. There is no additional driver fee in California.

The following are exempt from additional driver charges:

* renter’s employer or regular fellow employee when on company business
* renter’s spouse or domestic partner
* disabled renters who have completed the non-licensed renter form

At the time of rental an additional driver must:

* be at least 25 years of age
* present a valid drivers license
* present an Avis-honored charge card in his/her name
* complete an additional driver form

GPS

Det kan man leje som ekstra udstyr med de fleste biler.
En GPS er ikke et must, men den er praktisk at have. Har man allerede en, så kan man tage den med, men kontroller at den har kort over USA.
Langt de fleste GPSer solgt i Europa og Danmark har ikke USA kort fra fødsel, men det kan ofte tilkøbes.

Bemærk der kan være specielle regler for montering af GPS i de forskellige stater. Jeg har aldrig selv oplevet nogle problemer med monteringen af min GPS, men nu har jeg også for vane at montere den nede i hjørnet til venstre for chaufføren.
Læs mere  om GPS montering i Californien her.

Benzin og benzinøkonomi

Flere og flere udlejningsselskaber kræver at man køber en tankfuld benzin når man lejer. Det betyder at man kan levere bilen med tom tank.
Den anden mulighed er, at man skal fylde bilen inden man aflevere den og så fremvise en kvittering fra en tank som ligger inden for 5-10 miles fra udlejningsstedet. Hvis man ikke har fyldt den, så fylder udlejningsselskabet bilen op, men det er til nogle meget høje priser (7-9 dollar pr. gallon).

Hvis du alligevel lejer en pakkeløsning (se nedenfor) med en eller flere ekstra chauffører, så er der en tankfuld benzin inkluderet (og du kan aflevere bilen tom), så i de felste tilfælde er det ikke noget du skal bekymre dig om.

Amerikanske biler er ikke kendt for at have en god benzinøkonomi. Det er ved at blive bedre, men mange af de biler man kan leje har stadig store motorer med mange hestekræfter og ikke en særlig god økonomi. Forvent ikke mere end 9-12 km/l.
På min roadtrip i påsken 2011 i Texas havde jeg en Ford Mustang Cabriolet. Den har en 3.7 L V6 motor med 305 hestekræfter. Overraskende nok kunne jeg få den op på 12-13 km/l, så det ser lysere ud. Jeg har skrevet lidt mere om benzinøkonomien i en Ford Mustang og andre biler.

Du kan se en aktuel oversigt over benzinpriserne i USA på Gas Price Watch.

Pakkeløsning

De tre ting ovenfor fåes i den ene eller anden pakkeløsning. Eks. kan man få en ekstra chauffør + en tankfuld benzin for kr 500 ekstra. Dette er et godt tilbud, da en ekstra chauffør typisk koster $10-15 om dagen og en tankfuld benzin $40. Så for 3 uger bliver det uden tilbud nemt kr. 1000 ekstra.
Man kan også finde tilbud med GPS og her gælder samme regel at de typisk koster $10-15 ekstra om dagen som leje.

De fleste lukkede modeller kan fåes med GPS. Nogle udlejningsselskaber har ikke GPS mulighed til cabriolet modeller.

Forsikring

Lejer man genne et af ovennævnte sider/bureauer så er forsikringen en del af den samlede pris.
En gang imellem har de forsøgt at sælge mig ekstra forsikringer, men hvis man læser sin kontrakt igennem (kommer på mail ved bestilling) så kan man hurtig se om en ekstra forsikring er nødvendig. Langt de fleste gange er det ikke nødvendigt.

Aldersgrænse

Der er en aldersgrænse for biludlejning i USA. Man skal som udgangspunkt være fyldt 21 for at leje. I aldersgruppen 21-24 vil man som oftest blive opkrævet et ekstra gebyr. Nogle steder helt op til $25 om dagen.
Her kan en pakkeløsning igen være en god ting (se ovenfor).
Som 25 årig og op lejer man billigst, men det er muligt at leje bil selvom man kun er 18 år. Her kan du læse flere detaljer om aldersgrænse ved billeje i USA.

Krydse grænsen til Canada eller Mexico

Du må gerne krydse grænsen til Canada i din udlejningsbil. For en sikkerhedsskyld, så undersøg med dit udlejningselskab. Tror kun det er i tilfælde af, at du har lejet en speciel bil at du ikke må.
Du må til gengæld ikke krydse grænsen til Mexico i din lejebil. Det gælder for alle udlejningsselskaber og bilmodeller. Det kan være fristende at gøre det, men din forsikring på bilen gælder ikke i Mexico.
Oftest er det besøgende i Californien (San Diego) der er fristet til at tage turen over grænsen. Hvis du er på de kanter, så tag en bustur i stedet.

Udstyr i lejebiler

Jeg har aldrig lejet de mindste lejebiler i USA, så jeg ved ikke om dette gælder for alle.
Alle de biler jeg har haft, har været godt udstyret og haft alt (+ lidt til) man behøver for at køreturen er så behagelig og praktisk som mulig.

Bilerne har radio og cd-afspiller. De sidste par gange har jeg haft 6-cd changer.
Man kan afspille MP3 filer og man kan tilslutte ekstern afspiller eks. iPod. Hvis lydindgangen ikke sidder på forsiden af radioen, så kig i aflæggeboksen mellem sæderne.

Enkelte biler har også haft satellit radio. Det er en speciel radio kanal som har mere end 130 kanaler som kommer fra satellit. Se mere på sirius.com

De fleste biler har også rat betjent radio. I rattet sidder der også oftest en fart pilot. Det er en super ting på de lange stræk i USA og når man først er fortrolig med den, så kan man klare sig rigtig mange gange uden brug af pedaler.

Der er typisk mere end et strømudtag. Det ene sidder under radioen. Det andet sidder nede i aflægge boksen mellem sæderne. I nogle modeller er der også strømudtag på bagsædet og i SUVs er der også i bagagerummet.

Cabriolet

Skal man cruise Highway 1 langs stillehavet eller andre naturskønne områder, så anbefaler jeg helt klart en cabriolet.
To voksne med bagage kan godt være i en Ford Mustang Cabriolet. Selvom det er en cabriolet, så har bagagerummet stadig en størrelse hvor der er plads til bagage til to personer, såfremt man pakker fornuftigt. Jeg har selv haft en Ford Mustang cabriolet et par gange og her kan du læse mere om bagagepladsen i en Ford Mustang.
Indtil 2007 var Chrysler Sebring Cabriolet et rigtig godt valg, men den nye model (2007 og frem) har et utroligt lille bagagerum. Vælger man denne, så skal man tage bagsædet i brug til bagage, hvilket ikke altid er lige praktisk.

En lejebil for bilens skyld

Mange udlejningsselskaber har en Fun Collection eller Prestige Collection. Dem finder man ved at gå direkte til udlejeren (Hertz, Avis, Dollar).
Når man nu er i et land der bygger så meget på billisme og bilerne er så billige, hvorfor så ikke leje en bil man ikke kan komme i nærheden af herhjemme?
I 2006 lejede vi en Mustang Shelby GT-H i 2 dage. En speciallavet Mustang produceret i et begrænset antal i forbindelse med 40året for Mustang Shelby 1966 model.
Vi nød den specielle oplevelse fra Miami til Key West og retur og vil uden tvivl gøre nogen ligende hvis det passer ind i fremtidige roadtrip-planer.

Af andre specielle- og luxusbiler kan nævnes: Hummer, Jeep, Corvette, Audi Q7, Infinity, Escalade og diverse BMW og Mercedes.

Her kan du læse mere om mulighederne for at leje special- og superbiler samt pick-ups i USA.

Har du yderligere spørgsmål?

Håber informationerne ovenfor har besvaret nogle af de spørgsmål du måtte have omkring billeje i USA. Hvis du ikke fandt hvad du søgte, kan det være jeg stadig kan hjælpe. Skriv spørgsmålet nedenfor eller kontakt mig direkte og jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Spar tusindvis af kroner på billeje i USA – Klik her >>

Jeg synes det er fedt at jeg med min interesse for Roadtrips i USA kan hjælpe andre til gode oplevelser i USA.
Hvad angår billeje, så mener jeg selv jeg har fundet nogle af de bedste steder på nettet som tilbyder, ikke kun de billigste biler inkl. forsikring, men også en super service.
Jeg har en aftale med ebiludlejning, CarTrawler, Holiday Autos og AutoEurope der betyder, at hvis besøgende fra min side bestiller en bil via dem, så modtager jeg en provision. En såkaldt affiliate aftale, hvor jeg hjælper dem med at få flere kunder i deres forretning.
Hvis du er i en situation hvor du skal tage direkte kontakt til ebiludlejning for at arrangere din billeje, det kan være pga. langtidsleje eller envejsgebyr som ikke altid kan ordnes online, så vil jeg sætte pris på, at du oplyser min affiliate kode: renef
Hvis din bestilling kan laves online, så må du også gerne benytte et af de mange links som er rundt om på siden, så koden kommer med. På den måde støtter du mig til at hjælpe dig bedst muligt.
Mit mål for den indtjening er, at dække billejen på mine egne roadtrips.

Opdateret 28. maj, 2011

Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. På forhånd tak.

GD Star Rating
loading...
Billeje i USA, 4.7 out of 5 based on 10 ratings
{lang: 'da'}

Kommentarer til “Billeje i USA”

  1. Jonas 10/05/2012 at 01:37 #

    Hej Rene og alle i andre herinde!

    Super fed side. Den har hjulpet mig rigtig meget!!

    Min kæreste og jeg skal på 26 dages roadtrip i USA til sommer. I den forbindelse har jeg to spørgsmål:

    1: Hvad er et fornuftig antal km at nå på 26 dage?

    2: Udlejnings bilkategori?
    Er igang med at finde leje bil, men er meget forvirret over alle de forskellig kategorier. Nogen af dem siger selvfølgelig sig selv, så som “Luxus”, “Van” “SUV”, men jeg kan ikke rigtig gennemskue mange af de andre kategorier.
    F.eks. Hvad er forskellen lige på “Økonomi” og “Kompakt? Eller hvor stor er forskellen mellem “Mid-size”, “Standard” og “Full size” (og er “Standard” midt imellem disse kategorier)? Ligeledes mellem “Premium” og “Luxus” osv.?

    Nogen der kender en god side der forklare det eller som kan skære det ud i pap for en første gangs billejere som mig? :-)

    Vi er begge studerende og har derfor ikke råd til bare at vælge den største, men jeg er pænt hø (196 cm)j og det derfor er vigtig med god benplads til føren. Nogen forslag eller måder man kan tjekke det på i de forskellige biler?

    PS. er fartpilot standard i alle biler? Hvis ikke, er det så noget man kan tjekke/se når man booker bilen eller er det bare at krydse fingre?

    På forhånd tusind tak for hjælpen!! Og endnu engang mange tak for en fed side!!

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 10/05/2012 at 07:44 #

      @ Jonas

      Tak for ros.

      1. Anatal kilometer er afhængigt af mange ting, men generelt vil jeg sige til 26 dage at 6000 km er et passende antal. En rute som denne vil i fint kunne nå.

      Men længden afhænger lige så meget om hvilke områder og seværdigheder der er. Vælger man en for lang rute, så risikerer man at skulle gå for meget på kompromis.

      2. Kig på billedet og slå evt. bilen op hos bil producenten. Det er kun hvis I er på jagt efter en helt speciel bil, at i behøver kigge så meget på bilerne, billederne og klasserne.
      Til to voksne vil jeg ikke vælge en økonomi/kompakt. I vil ikke kunne have alt bagagen i bagagerummet så bagsædet skal tages i brug.
      Mid, standard eller full har små forskelle i størrelse. Her kan der være en hundredekroneseddel sparet imellem dem.

      I skal op i en standard/full-size/stor for at have get optimalt i 26 dage. Standard svarer til en Ford Mondeo-størrelse og opefter, så god plads til en med din højde.

      Premium og Luxus handler om udstyr og motorstørrelse og det er kun hvis budgettet er til en lidt vildere ‘amerikaner oplevelse’ at man behøver bruge 500600 kroner mere for sådan en.

      Der har været automatgear og fart-pilot i alle de biler jeg har haft og det er ikke noget man kan tilvælge.

      GD Star Rating
      loading...
      • Jonas 15/05/2012 at 23:51 #

        Tusind tak for dit svar Rene!

        Jeg har lidt kik på en Dodge Charger (Ebiludlejning) eller en Chevolet Impala (HolidaysAuto). Er det nogen som du har noget erfaring med?

        Ved Ebiludlejning er der ikke roadside assistance med i prisen og det er en dyr fornøjelse at tilvælge det for 26 dage. Kundeservice ville ikke anbefale at jeg valgte det, da det var meget dyrt og man sjældent havde brug for det. Hvad er dine erfaringer med det? Skal man have roadside assistance eller kan man sagtens klare sig uden?

        Endnu engang mange tak for hjælpen og et rigtig god hjemmeside, som har hjulpet os meget! :-)

        GD Star Rating
        loading...
        • René Frederiksen 16/05/2012 at 08:02 #

          @ Jonas

          Går ud fra du mener erfaring med bilerne. Jeg har haft en Dodge Charger.

          Mht. roadside assistance, så er du dækket hvis din bil bryder sammen. Det man kan tilvælge ved udlevering er en udvidet roadside assistance som dækker hvis du får et fladt dæk, løber tør for benzin, låser nøglerne inde mm. De er ikke lovpligtige og jeg har aldrig valgt dem.

          GD Star Rating
          loading...
  2. Kris 22/03/2012 at 19:28 #

    Hej Rene.
    Tak for en behjælpelig side! ved du eller andre hvor stor en bil man må køre med sit almindelige danske B kørekort?
    Jeg har godt nok ikke tænkt mig at leje bil, men mig og et par kammerater har leget med tanken om at købe en lille mini schoolbus. vi har dog kun et almindeligt B-kørekort. det eneste jeg ved er at man må lidt mere i USA end i DK med sit lille kørekort.

    Linket nedunder viser størelsen på den type bus vi havde i tankerne.

    På forhånd tak!

    http://www.google.dk/imgres?q=1988+chevrolet+cutaway&um=1&hl=da&sa=N&rlz=1R2ADRA_enDK460&biw=1920&bih=953&tbm=isch&tbnid=vre4f1wwIop5cM:&imgrefurl=http://www.bargainbusnews.com/Buses/3688-2000ChevroletExpressCutawayG3500/&docid=5c7wHkHdMZlklM&imgurl=http://www.bargainbusnews.com/Buses/3688-2000ChevroletExpressCutawayG3500/3688-2000ChevroletExpressCutawayG3500-1.jpg&w=685&h=456&ei=uG5rT46yO7L54QSAtaGKBg&zoom=1&iact=hc&vpx=1241&vpy=573&dur=1216&hovh=183&hovw=275&tx=134&ty=126&sig=108322286194981863801&page=2&tbnh=140&tbnw=187&start=45&ndsp=52&ved=1t:429,r:13,s:45

    GD Star Rating
    loading...
  3. Thomas 13/03/2012 at 23:38 #

    Hej Rene

    Kanonside du har fået op at stå. Der er alt, hvad man kan ønske sig af info om leje af bil i USA :) Jeg skal selv til Texas og New Mexico i april. Den billigste hjemmeside, som jeg kan finde med lejebiler, er easyterra.dk. Har du nogen erfaring med dem?

    Valget står egentlig mellem Hyundai Sonata, Dodge Charger og Ford Escape. Det er vigtigt for os (to voksne og to større børn), at der er godt med baggageplads, for vi regner med at have ret meget med. Hvilken af de tre vil i så tilfælde være at foretrække og er der eventuelt et bedre alternativ?

    Mange hilsener fra en rejsefeberramt dansker, der snart skal på besøg hos “svigermekanikken” i USA :)

    GD Star Rating
    loading...
    • Morten 14/03/2012 at 00:32 #

      Hej Thomas
      Jeg ville vælge Ford Escape… men hvis i er 2 voksne og 2 store børn med masse af bagage ville jeg nok vælge en større bil.. min. en Jeep Grand Cherokee eller endnu større Dodge Durango.
      God tur

      GD Star Rating
      loading...
    • René Frederiksen 14/03/2012 at 07:30 #

      @ Thomas

      Har ingen erfaring med dem du nævner.

      Som minimum ville jeg vælge en Ford Escape. Her er den bedste plads til bagage af de tre, men lige så vigtigt er, at bagsædepassagererne også vil have et godt udsyn og ind/ud-stigning er bedre i en høj bil. Som Morten nævner, så kunne i også vælge at gå lidt op i størrelse til ex. en Jeep Grand Cherokee.

      GD Star Rating
      loading...
  4. Brian 13/03/2012 at 23:06 #

    Hej Rene

    Jeg har planlagt en rundtur på vestkysten her til sommer. I grove træk lyder den San Francisco – Los Angeles – Las Vegas. Der er afsat tre uger til turen.

    Jeg har tidligere lejet en Dodge Charger og har planer om at leje en sådan igen. Jeg har søgt hos de udlejningsfirmaer som du anbefaler, men uden held! Jeg har herefter fundet bilen hos Car Rental 8. Jeg har skrevet til dem og spurgt, om den opgivet pris er inkl one-way-fee og om der kan lejes GPS. Det er for nuværende ikke lykkedes mig, at få et svar ud af dem.

    Jeg har desværre tidligere haft erfaring med, at ikke alle udlejningsfirmaer oplyser om one-way-fee (godt nok i Australien). Men da det er et betragteligt tillæg, er det rart at kende på forhånd.

    Mit spørgsmål til dig går så på, om du har erfaring med dette udlejningsfirma – specielt i relation til ovenstående? Og hvis ikke, om du har kendskab til et udlejningsfirma som har en Dodge Charger på programmet, der kan afhentes i San Francisco (downtown) og afleveres i lufthaven i Las Vegas?

    Ellers skal du ha’ “et klap på skulderen” for din hjemmeside – den er informativ og en god inspirationskilde i planlægningsfasen. På den baggrund skal blandt andet opholdet i Solvang være på Kronborg Inn :)

    Med venlig hilsen

    Brian

    GD Star Rating
    loading...
    • Morten 14/03/2012 at 00:28 #

      Hej Brian

      Jeg kan se Ebiludlejning har op til flere Dodge Charger… dog skal du hente i lufthavnen… men det må det være rimeligt nemt at komme dertil fra downtown.
      Her får du også oplyst envejsgebyret når du har lejet, men stadig kan nå at afbestille.. ellers så ring til dem…

      GD Star Rating
      loading...
    • René Frederiksen 14/03/2012 at 07:48 #

      @ Brian

      Jeg har ikke erfaring med dem du nævner.

      Du har ikke nævnt nogen datoer, så jeg har søgt på tre uger i juni. Her kan jeg hos eBil godt finde en Dodge Charger (eller lign.) downtown på O’farrel street. Men generelt har udlejningsstederne i byerne et meget begrænset udbud i forhold til lufthavnen.

      Envejs gebyr fra SF til LV burde ikke løbe op i mere end 100-150 dollars. Har hørt fra flere som via eBil fik et envejs gebyr på 250 dollars på leje fra Miami til LA.

      Hos dem får du oplyst envejs gebyret efter gennemført booking – men med mulighed for, kvit og frit, at cancel bestillingen.

      GD Star Rating
      loading...
      • Brian 01/04/2012 at 12:12 #

        Hej Rene

        Tak for hjælpen! Jeg har valgt at leje bilen gennem ebil med afhentning på O’farrel Street.

        Ellers håber jeg du har god tur pt.

        Venlig hilsen
        Brian

        GD Star Rating
        loading...
  5. Søren Thomsen 08/03/2012 at 18:58 #

    Hej René

    Det er en super god hjemmeside, du har lavet! Tak for det, det har virkelig hjulpet meget!

    Jeg ved der bliver nævnt lidt om det både af dig selv og i kommentarer, men jeg søger alligevel svar på et spørgsmål angående under-25 reglen, samt et slag på tasken om vores rute er realistisk.

    Jeg planlægger at køre sammen med min kæreste fra Seattle til New York via Los
    Angeles, Dallas, Atlanta fra 1. maj til 25. juni. Er det realistisk at køre hele ruten, eller vil det være smart eksempelvis at flyve fra L.A. til Dallas og så køre videre fra Dallas?

    Nå, men mit primære spørgsmål går på 25-års reglen. Vi har kigget alle lejefirmaerne igennem, og vi bliver noget skræmte af prisen på en ekstra fører under 25 år. Jeg er 29, min kæreste er 24 1/2 med 6 1/2 års kørselserfaring. Jeg mener ikke det er realistisk, at jeg kører hele vejen, så vi vil enormt gerne have hende tilføjet som chauffør, men fra at skulle betale 9.300 for billeje til pludselig at skulle betale næsten 17.000 for at få hende med, er en helt enorm prisforskel.

    Denne regel med 25 år, er det en regel udlejningsfirmaerne har sat op, eller er det lovpligtigt med forskel fra stat til stat? Vil man kunne forhandle lidt med udlejningsfirmaerne monstro?

    Mange tak for din tid,

    Søren Thomsen

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 08/03/2012 at 22:13 #

      @ Søren

      Ruten skulle i kke være noget problem (små to måneder). Ulempen ved at køre en vej er dog, at i skal gå på kompromis undervejs og vælge ting fra, som i ellers ville kunne opleve hvis i kørte en rundtur.
      Den meste oplagte er den klassiske rundtur på vestkysten.
      Hvis i kan få det til at hænge sammen med oplevelser og længden på daglige køreture, så er der ikke noget der taler imod ruten.

      Mht. billeje og under 25 år, så er der ikke noget i kan gøre. Hvorvidt det er et lovkrav er underordnet. Det er forsikring det kommer an på og udlejningsselskaberne opkræver mere i forsikring for personer under 25 for at være dækket ind (de skal selv betale mere til forsikringsselskabet). I skal være velkommen til at gøre forsøget og forhandle prisen, men da det handler om udlejningsselskabets forsikringsdækning, så får i ikke noget ud af det.

      Måden i kan forsøge at løse problemet med en chauffør kan være at i holder jer på vestkysten til en rundtur og tager lidt ekstra overnatninger her og der (for at slappe af) og så flyve på tværs og fortsætte køreturen – og stadig holde nogle længere pauser (dage) her og der.

      GD Star Rating
      loading...
  6. Trine 08/03/2012 at 16:19 #

    Hej :)
    Jeg skal til USA (Hawaii) til maj og i denne forbindelse leje en bil!
    Jeg kan se, at flere udlejningsfirmaer inddeler deres biler i såkaldte brands a b c d e.

    Hvad betyder disse klasser? og er der væsentlig forskel på bilens kvalitet (kan se at priserne stiger jo højere klasse man vælger)
    Håber at du kan hjælpe :)

    Mvh
    Trine

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 08/03/2012 at 16:24 #

      @ Trine

      De sider jeg anbefaler (og kender til) benytter typisk inddelingen compact, mid-size, intermediate, full-size etc.
      Ens pris afhænger typisk af størrelsen på bilen og alt efter hvor eksotisk den er (cabriolet).
      Der er typisk ikke forskel i bilernes kvalitet andet end størrelse, udstyr, motorkraft mm. Langt de fleste lejebiler er nye modeller med få år på bagen.

      GD Star Rating
      loading...
  7. Morten 03/01/2012 at 21:47 #

    Glemte lige noget ….
    Jeg spurgte efterfølgende Ebiludlejning hvordan det kunne være at de sagde man ikke skulle forny kontrakt når det var gennem Alamo, når Autoeuropa sagde at den samme 28 dages regel galt der. Til de svarede det at de heller ikke var helt sikkert og der var så mange forskellige regler omkring dette, både hvad stat man lejer i og hvad selvskab men lejer igennem. Så deres råd var altid at tjekke om på dette med udlejer hvis du lejer mere end 28 dage.

    GD Star Rating
    loading...
  8. Morten 23/12/2011 at 12:31 #

    Hej Rene

    Venter stadig spændt på din anmeldelse af jeres FORD ESCAPE som i kørte i på jeres sidste tur.
    Nogen ide om hvornår du har den klar. ? Jeg er stadig så meget i tvivl om jeg skal leje en Escape eller en Jeep Grand Cherokee på vores 5 ugers tur til sommer. (2 voksne og 1 barn fra Los Angeles.)

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 24/12/2011 at 08:32 #

      @ Morten

      Jeg får ikke skrevet om vores Ford Escape før næste år, men der vil ikke komme til at stå andet end jeg allerede har svaret i tidligere kommentarer.

      Der er god plads i Ford Escape til to voksne og et barn. Jeep Grand Cherokee er en smule større og lidt mere luksuriøs indrettet. Ford Escape har et anonymt udseende.

      Køreegenskaberne i de to er ens og dem i Ford Escape er magen til dem jeg har oplevet i Ford Edge, Kia Sorrento og Toyota Highlander. I det store regnskab er der ikke det store sparet ved at vælge den ene frem for den anden – det vil udelukkende være udlejningsprisen som man spare noget ved.

      Motormæssigt er der heller ikke noget bemærkelsesværdigt ved Ford Escape i forhold til Jeep Grand Cherokee. Udlejningsbiler er som oftest “entry models” så det er med mindste standard motor. Det betyder 2.5 – 3.7 L V6 i USA. På udlejningssiderne vil der nogle gange være mulighed for at få en model med større motor. Det koster ekstra og vil ikke være nødvendigt for at kunne gennemfære ens tur ligemeget hvor end man påtænker at køre hen. Det skulle udelukkende være for at opleve en V8 eller ligende at man vælger den dyreste udstyrsmodel (som typisk er den bil i listen som er dyrest).

      Bemærk at nogle udlejningsselskaber kan have nogle specifikke regler når man kommer over en måneds leje. Det kan man først få oplyst nåt bilen er lejet, da det varierer fra sted til sted. Ikke noget jeg selv har erfaring med.

      GD Star Rating
      loading...
  9. Alexander 22/12/2011 at 14:04 #

    Hej René!

    Fantastisk side med massere af info for dem der ikke har prøvet at leje bil i USA før!

    En kammerat og jeg har planlagt en 3 ugers ferie i LA, hvor vi selvfølgelig skal leje en bil, da vi skal have mulighed for at se det hele og ikke mindst de omkringliggende seværdigheder såsom Las Vegas osv…

    Da vi så at alle udlejningsstederne ikke kan garantere den bil man bestiller, da de går ud fra “bil-klasser” blev vi ret skuffede, da vi MEGET gerne vil leje en Ford Mustang Cabriolet og vi gider pænt sagt ikke ende med at tøffe rundt i en Chevrolet Cabriolet, som kunne være et alternativ i deres øjne.

    Jeg skal derfor høre om det ville være billigere eller nemmere at leje bilen derhenne (LA), da vi så kan være sikre på at det bliver en Ford Mustang Cabriolet?

    Vi har fundet en pris på højest 11.000 for 3 ugers tid for én enkelt fører af bilen på en alder af 22, med alt inklusiv af forsikring af dæk, glas osv. + “ung-fører” tillægget igennem CarTrawler.

    Ville det kunne lade sig gøre at finde det billigere og faktisk få den forventede bil i selve LA?

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 22/12/2011 at 14:22 #

      @ Alexander

      Tak for ros.

      Jeg har set at både AutoEurope og CarTrawler har de to forskellige cabriolet modeller som er populært tilgængelige (Ford Mustang og Chrysler 200 (tidligere Sebring)). Jeg har begge steder set at både Ford og Chrysler optræder i resultatlisten, så har man valget, burde man være mere sikker på modellen end ellers. Der er dog altid uforudsete situationer, som de dækker ind under “eller lign.” f.eks hvis ham der har bilen før jer kommer ud for en ulykke, så er bilen jo ikke til rådighed.

      De eneste steder man kan leje med garanti er hos AVIS og Hertz. Du vil dog aldrig kunne få det til samme pris, da man får lov at betale ekstra for at få den bil man gerne vil og de modeller som har den option er typisk specialudgaver (lidt flere heste) hvilket også koster – og det er iøvrigt ikke sikkert man kan leje dem når man ikke er fyldt 25 år.

      GD Star Rating
      loading...
      • Alexander 22/12/2011 at 14:44 #

        Tak for svaret, René!

        Jeg har også kigget på priserne hos Avis.com og de ser overkommelige ud..

        Jeg har bare ikke helt forstået forsikringerne hos Avis..

        Er man forsikret uden at vælge nogen af de valgfrie forsikringer?

        Der er følgende tilvalg:

        1. Loss Damage Waiver (LDW)
        2. Personal Accident Insurance (PAI)
        3. Personal Effects Protection (PEP)
        4. Additional Liability Insurance (ALI)
        5. Roadside SafetyNet (RSN)

        2, 3 og 5 giver sig selv, men hvad dækker 1 og 4 egentlig?

        Har du mulighed for at uddybe disse?

        GD Star Rating
        loading...
        • René Frederiksen 22/12/2011 at 14:59 #

          @ Alexander

          Man er ikke (lovmæssigt) forsikret, hvis man ikke vælger nogle af disse.

          1 og 4 er de obligatoriske forsikringer du som turist i USA skal have. En evt. bilforsikring fra DK dækker ikke. Disse forsikringspriser er inkl. på de priser du ser på bl.a ebil, hvilket understreger hvor billigt de sider jeg anbefaler ofte er.

          LDW er hvis du laver en skade på udlejningsbilen. Så er du uden ansvar, på nær en evt. selvrisiko (og ved skader på vinduer, dæk og undervogn som måske ikke er dækket af selvrisiko). Har du ikke en LDW (også kaldt CDW) kan du i værste fald blive gjort ansvarlig for hele bilens pris.

          ALI er forsikring der beskytter føreren mod erstatning krævet af tredjemand. Ex. hvis du påkører en person/ting og der kræves erstatning.

          2 skulle du gerne være dækket af din egen rejseforsikring (hvor der også kan være noget selvrisiko dækning).

          3 er hvis du vil forsikre dine ejendele, men igen dækker din rejseforsikring måske.

          5 er hvis du har for vane at låse dig ude, løbe tør for benzin eller ikke selv gider skifte dæk ved punktering.

          GD Star Rating
          loading...
          • Peter Paaske Juul 22/12/2011 at 17:28 #

            Hmm.. Jeg synes, at der mangler en på listen.

            Der er en forsikringsform, der hedder “3rd party liability”, som ikke plejer at være særlig dyr, men som jeg finder væsentlig. Den går ud på, at hvis en anden bilist laver en skade på bilen og IKKE selv har den lovpligtige ansvarsforsikring, så kan udlejeren komme efter dig og forlange at du betaler og selv reder det ud med ham, der ikke overholdt loven.

            Ved en totalskade kan det være genoldig dyrt.

            Jeg ved ikke om den i dag er blevet lagt ind i “Additional liability.” eller “Loss Damage Waiver”.

            GD Star Rating
            loading...
  10. Børge 21/11/2011 at 15:42 #

    Hej,
    Jeg vil gerne leje en 12- eller 15-personers minibus i Florida og har fundet nogle hos diverse udlejningsselskaber. Ved du, om man har lov til at køre dem på et almindeligt dansk kørekort (B). Herhjemme er maximum jo 9 personer inkl fører, men på et almindeligt amerikansk kørekort kan man køre op til 15 personer.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 21/11/2011 at 16:43 #

      @ Børge

      Hvad jeg kan læse mig til, så burde det ikke være noget problem at leje en 12 eller 15 personers minibus på et dansk B-kørekort.
      Man kan mere med et B-kørekort i USA end i DK.
      Kan ikke finde noget i lejebetingelserne på de sider jeg anbefaler, men sider som specialicere sig i van udlejning skriver ikke meget mere end dette: Renter must have a major credit card, be 25-years of age and have a valid driver’s license.

      Et andet sted fandt jeg dette:
      Although driver licensing is a state matter, states must follow federal standards for commercial drivers. These standards require drivers of vans designed to carry at least 16 occupants to have a commercial driver’s license (CDL) but do not apply to vans designed to carry fewer occupants. States may impose their own restrictions if vans are used commercially, but no special license is needed for uses such as transporting a sports team or church group.

      Altså ingen umiddelbare forhindringer for at leje en bil til mere end 9 personer (mindre end 16) i USA. Kan også se, at man i Australien kan leje biler op til 12 personer på standard kørekort. Så alt taler for, at du sagtens kan leje en bil som du ønsker.

      For at være på den sikre side vil jeg dog anbefale du tager kontakt til udlejningssiden og forhøre dig. Hvis du gør, må du gerne bidrage med svaret her på siden, så andre kan få glæde af det.

      GD Star Rating
      loading...
  11. Rene 07/11/2011 at 19:54 #

    Hej René

    Tak for en kanon side.

    Kender du et sted hvor man kan se hvilken bilmodel man sansynligvis får ved de enkelt selskaber?

    MVH

    René

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 08/11/2011 at 19:49 #

      @ Rene

      Tak for ros.

      Via de sider jeg henviser til, lejer man billigt via en mellemhandler og skal så afhente bilen hos de regulære udlejningsselskaber. De billeder du ser på ebil, Cartrawler, Auto Europe mm. er stort set de samme biler/billeder du ser hos udlejeren.
      Det vigtigste at huske på er, at det er en bil-gruppe/klasse (størrelse) man lejer og ikke en bestemt model.

      Der forskellige udlejningsselskaber her en oversigt over deres biler, men de viser kun en model og skriver så tilsvarende.
      Her er links til nogle af udlejningsselskabernes sider med bil oversigter:
      Dollar (listen er for USA, men du kan vælge en bestemt destination og se udvalget der. Der er dog ikke den store forskel).
      Alamo
      Hertz

      GD Star Rating
      loading...
  12. Kim Winther 02/11/2011 at 18:22 #

    Er lige kommet hjem efter en lille uge i Arizona hvor jeg, efter at have kigget på disse udmærkede sider, havde bestilt en bil vha ebiludlejning.dk – en Dodge Charger fra Dollar. Det var ikke ubetinget en positiv oplevelse:

    - da jeg ankom var der dog ingen Charger – men en godt slidt Crown Victoria (taxa modellen, eller “police cruiser” som den noget indifferente ekspedient kunne puste sig op til at kalde den)

    - en ekstra regning på $80 for benzin – dvs – jeg blev tvunget til at købe en tankfuld benzin af Dollar, så jeg kunne aflevere uden selv at skulle tanke den op (som jeg ellers plejer at gøre).

    Bevares – bilen virkede da og der er god plads i sådan en Crown Vic. – men det er altså ikke altid priserne er “alt inklusive” – og det med en Dodge Charger – var vist mere for at lukke kunder i butikken, end at sikre tilbagevendende kunder……

    /Kim

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 06/11/2011 at 08:23 #

      @ Kim

      Kedelit at høre du har haft en negativ oplevelse med din billeje.

      Hvad angår de biler der vises på hjemmesiderne (ikke kun dem jeg linker til, men også selve udlejningsselskabet) så er det primært for at illustrere en bil-klasse og ikke en bestemt model. Det står altid ‘eller lign.’ og det er for at sikre, man ikke har lovet for meget. Man lejer altså en bil-klasse og ikke en bestemt model. Det betyder man ikke kommer frem og får udleveret en bil som er mindre end den man havde bestilt.
      De afbillede biler er nogle af de mest populære biler og typisk dem som udlejningsselskaberne har flest af i deres sortiment. Men det handler i sidste ende om udbud og efterspørgsel og der vil være stor forskel på udbuddet hvad enten man afhenter sin bil i Orlando eller i Phoenix.

      Det er standard praksis hos alle udlejningsselskaber. Her er hvad Hertz skriver på deres hjemmeside:

      Vær opmærksom på: De viste biler er eksempler. Specifikke modeller i en bilgruppe kan variere i tilgængelighed og specifikationer, såsom antal passagerer, bagageplads og brændstofsøkonomi.

      Udtrykket ‘eller lignende’ betyder, at den bil, du lejer, måske ikke er af nøjagtig samme mærke/model som den viste bil, selvom den altid vil tilhøre samme bilgruppe. Bilerne kan således sammenlignes størrelsesmæssigt.

      Hvilken bil, du får udleveret, afhænger af de mærker og modeller, der er til rådighed i bilgruppen på udlejningstidspunktet. Hvis vi ikke kan tilbyde dig en bil fra den ønskede bilgruppe, får du en bil fra næste bilgruppe uden ekstra omkostninger.

      Mht. benzin, så skriver jeg ikke nogen steder på min side, at benzin er inkluderet. Jeg gør opmærksom på, at der er pakker til rådighed på de forskellige sider hvor man får ekstra chauffører, benzin mm. for en mer-pris. Hvis man ikke bestiller en sådan pakke, så fremgår det af lejebetingelserne, at man skal købe en tankfuld benzin ved afhentning.
      Hvis du havde bestilt en bil hvor det fremgik at der var en tankfuld benzin inkluderet og du så ikke fik det ved afhentning, så skal du tage det med ebils kundeservice: kundeservice@ebiludlejning.dk

      GD Star Rating
      loading...
      • Kim W 06/11/2011 at 15:38 #

        Hej Rene,
        Først og fremmest – jeg er helt med på det ikke er *dig* jeg har lejet en bil af – det er en fin og informativ side du driver her – som jeg dog synes kunne blive en lille tand bedre, hvis det fremhæves man skal huske at lede efter sjove formuleringer som “du skal lige købe en tank benzin til *vores* pris” – så lejeprisen reelt ender op med at være 40% dyrere end du troede.

        Og så synes jeg det er noget af en journalistisk stramning at kalde en udtjent taxa “eller lign.” sammenholdt med en Dodge Charger :-)

        mvh Kim

        GD Star Rating
        loading...
  13. Martin 25/09/2011 at 09:09 #

    Hej Rene

    Super hjemmeside du har, virkelig mange gode råd. Vi skal på bryllup rejse den 16 December med krydstogt fra fort lauderdale i 14 dage, men da vi vender tilbage vil vi gerne leje en bil for 4 dage. Har kigget efter en porsche, men kan ikke finde noget på de hjemmeside du anbefaler, kender du andre hjemmesider hvor man kan leje biler i den klasse.

    VH

    Martin

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 25/09/2011 at 10:15 #

      @ Martin

      Tak for ros.

      Har ikke selv lejet eksotiske biler i USA, men der er et marked for det. Hvis du google det er der en masse ex. http://www.gothamdreamcars.com/
      Forvent 400-500 $ i leje om dagen (+ tax og forsikring). Du skal nok også leje i god tid.

      Fandt også disse som ser ud til at være billigere: http://www.4viprentacar.com

      GD Star Rating
      loading...
  14. Søren 29/08/2011 at 06:56 #

    Hej Rene

    Tak for en god side.

    Min bror og jeg var afsted sidste år i Californien i en Ford Mustang Convertible. Nu skal vi afsted igen i år, men denne gang vil vi have vores to mountainbikes med, da der er nogle fantastiske steder at race rundt.

    Vi skal derfor bruge en bil hvor der er plads til to cykler og det skal være en convertible. Vi tænker lidt en Jeep Wrangler. Vi har dog lidt svært ved at finde en. Vi har fundet en hos Fox, men de virker lidt dyre.

    Kan du hjælpe??

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 01/09/2011 at 19:31 #

      @ Søren

      Tak for ros.

      Du er desværre nødt til at gå direkte til udlejningsselskaberne for at finde den bil du søger.
      Det er længe siden jeg har set den hos de sider jeg nævner og det er langt fra alle steder det er muligt at få den.

      Mine bedste bud ville være hos Hertz, Avis mm. men end ikke der kan jeg umiddelbart finde den.

      Som du selv nævner, så koster det lidt mere, men det er desværre den eneste måde i kan få fat på lige præcis den bilmodel i søger.

      GD Star Rating
      loading...
  15. Cay 21/05/2011 at 12:41 #

    Hej René

    Fed hjemmeside!

    Jeg har lige bestilt en Ford Mustang Convertible til afhentning i SFO 30. juni (Dollar rent a car gennem billig billeje/cartrawler), og min søn og jeg glæder os afsindigt til at cruise ned af Highway one.

    Men hvilke mulighedder har man hvis der ikke står en Mustang når man kommer frem.. jeg ved godt at de skriver “eller lignende” men en seebring er jo ikke en lignende bil. kan man nægte at tage imod den og forlange sine penge tilbage? jeg mener de har jo ikke nogen underskrevet lejekontrakt…

    Det vil depremere mig hver dag jeg skal til at køre, hvis det “kun” er en seebring vi har fået og det betyder en væsentlig forringelse af hele vores ferieoplevelse, så hvad fa… gør man?

    Jeg har prøvet at skrive til Dollar men de skriver tilbage at de kan sætte en notation i reservationen at det er en Mustang man helst vil have men i øvrigt ikke garantere noget.

    Alle gode tips eller kommentare er meget velkomne.

    Thanks!

    Cay

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 21/05/2011 at 13:13 #

      @ Cay

      Tak for ros.

      For udlejningsselskabet er en Sebring en ligende bil (cabriolet) og for at logistikken kan gå op for udlejningsselskaberne så er de nødt til at have et ´eller lign.´ som forholdsregel.
      Jeg ved ikke hvordan det forholder sig med at nægte en udlejning og få pengene tilbage da du har betalt til CarTrawler og ikke til dem direkte, men du vil kunne få en bil i samme prisklasse hvis de har nogen.

      Jeg ved Hertz har en rådighedsgaranti på nogle af deres modeller (corvetter, challenger, shelbyer). Ved ikke om de har på Mustang cabrioleter, men forvent at betale en hel del mere for at leje på denne måde.

      GD Star Rating
      loading...
    • Carsten Riis 21/05/2011 at 13:17 #

      Hej Cay

      Blot til venlig, men nødvendig orientering:

      Undersøg lige hvor langt man er med reparation af Highway1.

      Nogen steder medfører ødelæggerne en omvej på 3-4 timers kørsel….og så slet ikke ad noget så kønt som Highway 1.

      mvh

      Carsten Riis

      GD Star Rating
      loading...
  16. Stefan 01/05/2011 at 14:50 #

    Hej Rene

    Vi er en famile på 4 som skal til USA til Sommer og overvejer at leje en dodge caravan 7 pax.
    Jeg overvejer at medbringe egen GPS, men ved du om der er 12V stik i amerikanske biler ?
    Er der korrekt, at man som udgangspunkt får registreret 2 chauffører ved billeje i bil i Californien ?
    På forhånd tak for hjælpen.

    mvh
    Stefan

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 01/05/2011 at 15:08 #

      @ Stefan

      Der er ingen problemer med strømudtag i de amerikanske biler. Jeg har selv en TomTom GO 950 Live med på mine ture (købt i DK). Der er ofte to strømudtag i amerikanske biler. Et i instrumentbordet og et nede i eller ved armlænet (på det lidt større biler kan der også være på bagsædet og i bagagerummet).
      En dansk RDS-TMC receiver virker ikke i USA. Har du en TomTom og en holder med RDS-TMC antenne, kan det faktisk være lidt irriterende at den hele tiden kommer med en fejlbesked i displayet.
      Desværre kan man ikke slå det fra så eneste løsning er at benytte en holder som ikke har RDS-TMC indbygget.

      Det er længe siden jeg sidst lejede bil i Californien, men hvad jeg har kunne læse mig til, så er ægtefolk/samlevende fritaget for at betale for en ekstra chauffør i Californien. Man skal gøre opmærksom på at man er to chauffører (fordi man skal registreres af forsikringshensyn) men det skulle være gratis.

      GD Star Rating
      loading...
  17. Jonas 28/03/2011 at 20:44 #

    Hej Rene
    Tak fordi du har taget dig tiden til at give os muligheden for at få indsigt i dine oplevelser. Det er altid godt at kunne finde inspiration fra en med erfaring.

    Vi er dog 4, som gerne vil rejse rundt i USA, gennem størstedelen af staterne, tilbagelægge over 35.000 miles, på 1 år.
    Dine links til biludlejning er fine, men de virker virkelig dyre, jeg har fundet sites, hvor man kan lease luksus biler helt ned til 2500 om måneden, er det noget du har kendskab til ?

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 28/03/2011 at 21:19 #

      @ Jonas

      Tak for ros. Glad for at kunne hjælpe.

      Jeg har ingen erfaring med lease af bil i USA. De fleste der tager på ferie derover har brug for en bil i 3 uger eller mindre så for dem kan det ikke betale sig (nok heller ikke lade sig gøre) at lease.

      Fordelen ved at leje er, at alt er inkluderet (forsikring, service og fri kilometer mm) og man skal ikke sætte sig ind i noget.

      Det jeg har kunne læse mig til på lease er, at det ikke kan betale sig for korte perioder (helst en måned), man skal selv have forsikring (skal du lægge oveni den pris du har fundet), der er service inkluderet, men man skal til forhandler med bilen og vente på den bliver lavet (ved billeje får man blot en anden bil). Derudover så har mange leasingfirmaer en grænse på miles pr. år typisk 12.000-15.000 miles. Kørsel derudover kan koste op til 0.25$ pr. kørt mile.

      Når man tager det i betragtning så synes jeg ikke den billeje jeg linker til og selv benytter mig af er dyr.

      GD Star Rating
      loading...
  18. Niels Ingstrup 21/03/2011 at 23:12 #

    Hej.
    Har lige checket E-biludlejning på Manhatten. Den virker meget dyrere end Budget biludlejning. Ca 2000 kr. dyrere for 15 dages billeje i juli 2011. Afh. Manhattan og afl.JFK Det virker lidt sært jf. dine udmeldinger. Jeg finder Budget billigst i NY (ca. 3700 kr. ) og Autoeuro er tæt på (lidt over 4000 kr.). E-biludlejning starter fra 5.800 kr. men har dog flere udlejningssteder. Mon der er forskelle i indhold i lejekontrakten, faldgrupper mht. forsikringerne??
    v.h.
    Niels

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 22/03/2011 at 14:19 #

      @ Niels

      Det er korrekt eBil er meget dyrere på Manhattan end andre. Jeg ved ikke hvorfor.

      Jeg har aldrig sagt at eBil er billigst. Jeg har erfaring med dem og de er generelt billige, men jeg anbefaler at man selv undersøger prisen flere steder, for der kan være gode penge at spare.
      Budget ser som udgangspunkt billige ud og jeg tror også deres forsikring dækker som de andre (ved jeg ikke da jeg ikke har benyttet dem, så det skal du selv undersøge) så det kan være et godt tilbud.

      Baseret på denne prisforskel kiggede jeg lidt mere på dem, men allerede ved en sammenligning på billeje i Texas her til påske er eBil atter billigere end Budget, så jeg vil ikke ændre mit udgangspunkt, som er at man skal kigge flere steder inden man beslutter sig og et godt sted at starte er hos de selskaber jeg nævner på min side. Den ene ting er prisen, men antal udlejningssteder og udvalg af biler kan også være en afgørende faktor for ens valg.

      GD Star Rating
      loading...
  19. Mikkel Vestergaard 01/02/2011 at 19:41 #

    Hej rene !
    Super fed side du har lavet, til stor nytte !

    Vi er 4 gutter som planlægger USA et visit i sommeren/efteråret engang i 2012 når vi er blevet studenter. Ingen af os er 21 på det tidspunkt, er det så muligt at leje en bil ?? Eller skal vi købe en derovre og sælge den igen når vi engang er færdige ? :)

    Mikkel

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 02/02/2011 at 20:05 #

      @ Mikkel

      Tak for ros.

      Jeres alder er en udfordring mht at leje bil i USA. De fleste udlejningsselskaber har 21 år som minimumsalder for billeje. Det skulle dog være muligt at leje selvom man er under 21. Det er dog ikke noget jeg har erfaring med, men et par stykker på Facebook (kommentar tilbage fra den 2. september, 2010) kender til det og I kan bl.a. tage et kig på denne side og se om de kan hjælpe jer.

      Hvad angår køb af bil i USA, så kunne det være en mulighed for jer, men her er der flere ting der spiller ind, men summa summarum er tid og penge. Her kan I læse mere om bilkøb i USA.

      GD Star Rating
      loading...
  20. Kiann S H 01/02/2011 at 16:11 #

    Hej René,

    Fedt med tipsene vedr. udleje, da jeg umiddelbart var lidt forbeholden over for disse “indirekte” udlejningsselskaber, men det er altså troværdigt og der vil faktisk stå en bil i den anden ende… Jeg kan ikke få linket vedr. cartrawler til at fungere, idet der linkes til firma, der udvikler booking-værktøjer til bl.a. biludlejning. Var det et andet firma, du mente? Og har du evt. erfaring med Auto Europe?

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 01/02/2011 at 17:47 #

      @ Kiann

      Tak for ros.

      Prøv linket igen. Jeg har ingen problemer. Det er korrekt at CarTrawler laver søgeværktøjer til rejsebranchen. De har ikke selv booking sider de vedligeholder, men lever derimod af, at jeg linker til deres søgemskine.

      Jeg har ikke lejet hos Auto Europe, men kender dem godt.

      Jeg har sammenlignet priser hos dem med priser fra bl.a. ebiludlejning. Det varierer fra sted til sted og tid på året, men ebiludlejning er typisk (på de søgninger jeg har lavet) været billigere.
      Som eksempel har jeg lige tjekket prisen på en bil i 2 uger i juni i Chicago. Der er 300-400 kr. sparet ved at vælge ebiludlejning frem for Auto Europe.

      GD Star Rating
      loading...
  21. Peter Paaske 30/01/2011 at 19:29 #

    Vi har formået at blive stoppet af politiet i Georgia for at køre for hurtigt og kun have et dansk kørekort med. Det var der ingen problemer i.

    Skal jeg være helt ærlig tror jeg, at det sparede os for en bøde. Jeg tror ikke han orkede det bøvl.

    GD Star Rating
    loading...
  22. Gert Wahl 30/01/2011 at 19:22 #

    Hej Rene

    Er du sikker på at man ikke behøver internationalt kørekort i USA – det er lidt vigtigt idet vi allerede har bestilt bil i Las Vegas og rejser imorgem mandag d. 31/2 2011 – så vi kan ikke nå at få et.

    De bedste hilsner

    Gert Wahl

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 30/01/2011 at 19:32 #

      @ Gert

      De 11 gange jeg har udfyldt papirer og fået udleveret min lejebil har jeg kun benyttet mit danske kørekort (og jeg har endda det gamle pap-kort).
      Vi er også blevet stoppet af politiet hvor det også var det danske kørekort der blev fremvist (godt nok det nye plastikkort).

      Ingen af gangene var der problemer, så det vil forbavse mig meget hvis du får problemer.

      God tur.

      GD Star Rating
      loading...
  23. Peter B. Juul 30/01/2011 at 11:50 #

    Jeg tror der er lidt generel rute-forvirring os brugere imellem, nu :)

    Min anbefaling er, at man kører ind i Death Valley fra den nordøstlige indkørsel. Dvs. ad vej 190. Ned til Dante’s View til Badwater og så det rundt i Death Valley man nu vil. Exit via 190eren i den vestlige ende, og over på 395′eren og derfra nordpå mod Bishop.

    Næste dag igen nordpå op til Tioga Pass-indgangen til Yosemite (som netop ligger nær Lee Vining Airport) og så ind gennem Yosemite ad Tioga Pass Rd. (120′eren). Så kan man gøre et dejligt stop ved Ellery Lake. Øjnene har godt af at hvile ved at se en masse grønt og gråt i stedet for at det brune og gule, man har set under de sidste to ugers ørkenkørsel. :)

    Videre ned til Yosemite Valley og hvad man nu vil se der. Det er også der de fleste overnatningsmuligheder er, hvis man vil blive hængende natten over (husk at reservere plads, så.)

    Og så ellers vestpå mod San Francico. Eller en afstikker mod Napa Valley.

    Hvis man tager denne rute kommer man ikke i nærheden af Bakersfield, som Leif nævner, og Bishop er bedste overnatningsbud.

    HVIS – og det skal I huske at checke før I forlader Vegas – HVIS Tioga Pass rd. er lukket pga. sne (det har jeg oplevet i slutningen af juni måned, og jeg har oplevet snelukkede veje helt op i juli andre steder i Californien), så er vejen sydover nok en god ide, og så er Bakersfield formentlig et godt bud på et sted at overnatte. Da jeg var ude for en lukket Tioga Pass Rd. kørte jeg i stedet nord om Yosemite, og det vil jeg ikke anbefale. Det var en lang og træls tur.

    @Leif: Jeg tror jeg må prøve North Rim næste gang. Ligner også et godt sted at se solen gå op og ned. Tak for tippet.

    GD Star Rating
    loading...
  24. Peter B. Juul 29/01/2011 at 08:32 #

    Jeg vil klart anbefale jer at køre gennem Death Valley National Park på vejen fra Vegas til Yosemite.

    Der er nogle fantastiske ting der – sand-ørken, salt-ørken og verdens varmeste punkt. Gør I det, så brug den tid det tager at køre ad den bøvlede snoede vej op til Dante’s View (indkørslen er tydeligt skiltet, hvis man kommer ind ad vej 190 – den nordøstlige indgang til parken). Der er en helt fantastisk, science fiction-agtig udsigt deroppe fra. (Man behøver ikke 4-hjultræk. Der er stejlt, men ikke noget kompliceret i køreturen).

    Jeg har lidt om Death Valley her. Dog uden Dante’s View, som jeg først fandt tredje gang, jeg var der, efter råd fra postmesteren i Shoshone… Igen: Snak altid med de lokale :) http://www.geekculture.dk/arkiv.php?reviewid=1230

    I kan let finde et motel i Bishop omtrent midt mellem Death Valley og Yosemite.

    Mht. Yosemite: Den østlige indgang er nogle gange lukket langt hen på sommeren på grund af sne. Husk at gå på nettet og undersøge det, før I forlader Vegas. Det er meget ærgerligt at nå helt derop før man opdager det (det har kostet mig en omvej på omkring 6 timer engang ad små snørklede bjergveje.)

    GD Star Rating
    loading...
  25. Carsten Riis 24/01/2011 at 20:38 #

    Med hensyn til Grand Canyon, så kan jeg varmt anbefale Nationalparken på SouthRim (den del som er længst væk fra Las Vegas).

    Jeg syntes ellers, at jeg er svær at imponere, men Grand Canyon…..fedt sted.

    Ta’ en de lette vandringsture, hvis I ikke er vant til at vandre. Og hvis I er vant til at vandre, så ta’ nu alligevel og følg anbefalingerne, som står overalt på vej ud på de enkelte stier. Vand, vand, mad, mad, og udstyr i tilfælde af, at I farer vild alligevel (fx lygte, varmt tøj, ekstra vand og mad).

    Jeg tillader mig at linke til nogen af mine billeder: http://www.carben.dk/USA%20pano/ og på google finder I mine billeder ved billedsøgning: ////”Carsten Riis” USA////.

    et fantastisk land at rejse i.

    GD Star Rating
    loading...
  26. Peter B. Juul 23/01/2011 at 11:01 #

    Jeg er glad for at I kan bruge rådene. Jeg bør lige markere, at jeg “kun” er almindelig bruger her på sitet. Måske kommer René med andre råd.

    Jeg har dog roadtrippet i netop Californien/Nevada/Arizona-zonen fire gange efterhånden, så jeg syntes, at jeg havde lidt at byde på. Det er et dejligt område. I må have en god tur.

    GD Star Rating
    loading...
  27. Mette S. 23/01/2011 at 10:53 #

    Mange mange tak for gode råd!!

    Jeg skrev til Enterprise, og der kan man i hvert fald godt leje selvom man ikke har haft kørekort i et år, har de svaret mig – yes!! De fleste andre kræver det nemlig, bl.a. de steder, du anbefaler. Enterprise er lidt dyrere, men pyt, bare det, at det godt kan lade sig gøre helt lovligt og med forsikring etc. giver ro i sjælen.

    En super rute, du har anbefalet. Den tror jeg helt sikkert, vi vil bruge! Og så skære noget af, således at vi kører fra San Diego til Las Vegas, så vi skærer en del kilometer af. Derudover havde jeg tænkt på, hvorvidt vi skulle bestille hoteller hjemmefra – vi følger dit råd og bestiller til de første par dage, og tager det ellers som det kommer. En af de ting jeg glæder mig mest til er nemlig friheden og uafhængigheden, så det er bedst bare at bestille hen ad vejen, så der netop er plads til den spontanitet, du nævner(i øvrigt awesome billede med en cowboy på en dinosaurus :-) .

    GD Star Rating
    loading...
  28. Peter B. Juul 22/01/2011 at 11:46 #

    Jeg har aldrig hørt om den der 1-års-regel. Hvis der er sådan en, så kan det betyde, at jeres forsikringer ikke dækker, hvis der sker noget – og det kan blive rigtig dyrt. Dyrt i betydningen “milliongæld resten af livet”, hvis det går virkelig galt. Jeg ville derfor ikke skrive under på en lejekontrakt, hvor der var sådan en klausul, hvis jeg altså havde haft kørekort i under et år.

    Men jeg har som nævnt heller aldrig bemærket sådan en klausul. Der er en almindelig regel om at det koster mere at leje, hvis man er under 25 år. Hvis der er en 1-års klausul kan man måske betale sig fra den på samme måde. Jeg vil anbefale at spørge udlejningsselskabet direkte og nærlæse kontrakten, før der skrives under.

    Og så det sjove: Ruten.

    Jeg kørte den her tur på tre uger med min far og min søster i 2009 og det var en fantastisk tur: http://korturl.dk/ohz

    Da det er en rundtur er det hip som hap om man starter i den ene eller den anden by.

    Det ER dog mange kilometers kørsel, og når I kun har en chauffør (der endda ikke er specielt erfaren) kan det blive lovlig tungt. I kan overveje at køre direkte fra San Diego til Las Vegas og derfra tage en bustur eller lignende ud til Grand Canyon. Personligt har Grand Canyon aldrig rigtig “fået fat” i mig – jeg er langt mere fascineret af f.eks. Lake Powell lidt længere oppe ad Colorado River – men mange er rigtig glade for stedet, og man bør vel se det.

    Hvis I ikke lægger jer for fast på hvor I skal være hvilken dato, kan det hænde, at I har nogle dage til overs undervejs. Så kan I jo køre op til Napa Valley mellem Yosemite og San Francisco. Eller bare dase nogle dage – det kan man sagtens have brug for på en tre ugers tur. Las Vegas vil ligge ca. midtvejs, så det er måske et godt sted at leje sig ind på et hotel med en god pool og slange sig i solen.

    Generelt anbefaler jeg altid, at man lader være med at reservere hoteller hjemmefra. På de støvede landeveje kan man altid finde et motel – og kommer man efter kl 19-20 stykker er de til at forhandle med om prisen. Når I ved, hvornår I vil ramme Vegas eller San Francisco, kan I altid gå on-line en dag eller to før og finde noget at bo i. Så er man ikke så låst, hvis man pludselig falder over et eller andet vildt mærkeligt, der bliver nødt til at forsinke turen en dags tid… Som for eksempel en cowboy, der rider på en dinosaurus: http://www.geekculture.dk/visbillede.php?id=16596 (Det finder I ikke. Det er i Virginia. Det er bare et eksempel :) )

    GD Star Rating
    loading...
  29. Leif 19/12/2010 at 14:01 #

    Det er også min erfaring efter 7-8 roadtrips i USA at der bedst kan betale sig at leje biler i stedet for at købe. Men min næster tur skal gå fra Alaska til New Mexico. Og man kan tilsyneladende ikke leje en bil i Alaska og aflevere den i New Mexico. Og prisen ville sikkert alligevel blive uhyggelig :-) .

    Så jeg satser på at købe en bil til ca. 20.000 og så håbe på at den kan sælges. Hvis ikke den kan det så må vi jo bare lade den stå. Så er det bare forsikringen der bliver et problem, så er der nogen her der har gode råd om forsikring af bil i USA, så hører jeg gerne om det.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 21/12/2010 at 21:17 #

      @ Leif
      Lidt af en tur du har på tegnebrættet.
      Har ikke lavet regnestykket, men mon ikke du kan få 3 seperate billeje for 20.000 kr? Lej i Alaska, Lej igen i Canada og kør ned til grænsen. Lej i USA og kør ned til New Mexico.
      Vil godt høre hvad det ender med.

      GD Star Rating
      loading...
  30. Carsten Hennie 15/11/2010 at 17:09 #

    Hej Rene
    Ja, så er der efterhånden blot 6 mdr til vi skal afsted igen.
    Jeg har, takket være dine tips, været inde at tjekke billeje-priser, contra de priser vi fik gennem FDM sidste år, og kan godt se fidusen ved at bruge et af de selskaber du omtaler.
    Spørgsmålet er så blot: “Hvor tæt på afrejse ville du vente med at booke bilen”?

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 16/11/2010 at 18:44 #

      @ Carsten

      Det afhænger meget af hvad det er for en bil du er ude efter. Jo mere speciel, jo før vil jeg sikre mig lejen af den.
      Cabriolet eller stor SUV eller mini-bus vil jeg booke længere tid før end en Dodge Charger eller Ford Taurus.

      6 mrd. er nok for tidligt at booke hvis man blot vil have en almindelig bil, for det kan man altid få. Men begynd og kig efter bil og pris så du har en idé om prisen og tjek så prisen efter en måneds tid og se om den er gået op eller ned. Min SUV i sommers bookede jeg 1.5-2 mrd i forvejen fordi jeg kunne se, at der blev færre af modellen at vælge imellem, men prisen var gået 300 ned. Kunne godt være prisen gik længere ned, men risikoen for at en SUV ikke var tilgængelig blev større.

      Lige nu er jeg på jagt efter en bil til Texas mellem jul og nytår. Har ikke noget specielt bil behov (2 voksne) så her har jeg bevidst ventet med at booke for at se hvad prisen sniger sig ned i. Allerede set et fald på 200 kr på en lille måned for den samme bil kategori. Men det er ikke en garanti. En anden kategori er gået lidt op i pris og begge priser kan ændre sig til begge sider igen.

      Selvom du venter og prisen måske stiger, så er min erfaring at det ikke er mere end et par hundrede kroner den svinger. Noget af det kan sagtens have med valutaudsving at gøre.

      GD Star Rating
      loading...
  31. Peter B. Juul 28/09/2010 at 21:39 #

    Et internationalt kørekort er ikke et lovkrav. Det er til gengæld praktisk hvis du har behov for at nogen skal forstå, hvad der står på dit kørekort.

    … Men helt ærligt? Hvis du nu bliver stoppet af en state trooper, fordi du har kørt lidt for hurtigt, har du så VIRKELIG behov for at han kan læse dit kort? Hvis det hele virker besværligt for ham kan det jo hænde, at han ikke gider og nøjes med at give dig en advarsel. Ikke at jeg på nogen måde anbefaler det, naturligvis :)

    Jeg kørte i øvrigt selv Washington D.C-> Nashville -> Florida i sommers. Hvis I har tiden (og pengene) vil jeg anbefale en tur ned til Key West, et par dage med fest der og meget gerne en jetski-tur øen rundt. Det er god spas. Og det er klart det venligste fest-sted jeg har oplevet derovre (også selv om jeg fik stjålet min mobil)

    GD Star Rating
    loading...
  32. Christian 28/09/2010 at 20:37 #

    Hej,
    super hjemmeside du har, virkelig mange gode råd. Skal køre fra Nashville til Miami sammen med nogle kammerater, så skal lige have alt det praktiske på plads.
    Undrede mig lidt over at du skrive at det ikke er nødvendigt med et internationalt kørekort, hvordan kan det være? Troede det var et must, for at kunne få lov til at køre derovre.

    Vh
    Christian

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 29/09/2010 at 12:42 #

      @ Christian

      Tak for ros.

      Jeg har ikke kunne finde decideret info om, at et internationalt kørekort er et krav. Flere danske hjemmesider oplyser man skal have det, men jeg kan ikke finde nogle amerikanske sider som specificere det som et krav. Læste et sted (dansk side) at det var de lokale betjente der gerne ville have det på engelsk (altså et internationalt kørekort).

      Jeg kan kun tale ud fra egen erfaring og jeg har lejet bil 10 gange på mit danske kørekort (må pege nogle ting ud for dem nogle gange) og der har aldrig været problemer. Er også blevet stoppet en enkelt gang hvor det var et nyt, dansk kørekort der sad bag rattet og heller ikke der var der problemer. Kan være at det var det danske kort der gjorde, at State Trooperen ikke gad gøre noget ud af forseelsen (kørte frem for fuldt stop på en øde vej), men som Peter siger, ikke noget jeg vil satse på virker hver gang.

      Kan iøvrigt tilslutte mig at lægge ruten ned over Florida og gerne helt til Key West. Det jet-ski tur man kan komme på rundt om øen er for fed. Byen er også super at slappe af og gå i byen i.

      GD Star Rating
      loading...
  33. Carsten Riis 21/09/2010 at 19:42 #

    @rene
    jeg ved ikke hvad Neverlost kostede ved Hertz…vi fik en samlet pakke hos FDM.

    Rejsen i sin helhed var helt fantastisk og det eneste irritationsmoment var faktisk navigationsanlægget.

    I alt fik vi tilbagelagt strækningen: SF – Monterey – Santa Barbara – LA – Palm Springs – Grand Canyon – Bryce Canyon – Las Vegas – Death Valley – Yosemite NP – Eureka – SF uden de store omveje. Ej heller farede vi vild pga. navigationsanlægget, det er måske mere et luksusproblem end et decideret alvorligt problem.

    Det kan også være, at det der styringshjul er det eneste holdbare, hvor kunderne til tider sikkert kan være ret styg ved det udleverede udstyr.

    GD Star Rating
    loading...
  34. Carsten Riis 16/09/2010 at 11:45 #

    ang. billeje ved Hertz.

    Må jeg have lov til at lave et kraftigt negativ advis omkring Hertz navigations-system: Neverlost.

    A: betjening
    B: selve navigationen
    C: finde steder

    ad a:

    Magen til manglende brugervenlighed skal man da lede lang tid efter!
    Indtastning af destinationer er nok noget af det mest komplicerede som jeg har oplevet.
    Det foregår ikke via touch-skærm, men via et styringshjul, hvorpå der er 8 retnnigsknapper (op, ned, højre, venstre, op til højre, ned til højre, ned til venstre, ned til højre). For at ramme bogstaverner navigerer man mellem 3 områder a 9 bogstaver/tegn ved at bruge disse 8 knapper. En meget mærkelig betjening.

    ad b: Der mangler helt klart vognbane-hjælp. Der er advis om, når man skal til at svinge, men på de store motorveje er der ikke altid hensigtsmæssig skiltning for udkørsler.

    ad c:
    Den placerer mål forkert. Man har hjemmefra mulighed for at indtaste adresser på rejsemål (hvilket man ville blive vanvittig af, såfremt man ventede). Vi oplevede 4 gange at målet ikke var korrekt angivet på GPS’en hhv. deciderede manglede.
    Nogenlunde det samme med interessepunkter fx nærmeste tankstationer der havde den ikke 3 gange nærmeste tankstation lagt ind…vel og mærke stationer i tankstationskæder, som ellers er lagt ind som interessepunkt

    Køb hellere end GPS lige efter du lander eller hav med hjemmefra. et eller andet: bare ikke Neverlost.
    Eller som vi blev enige om på vores roadtrip: Never ever Neverlost.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 16/09/2010 at 18:56 #

      @ Carsten

      Har kun benyttet Hertz Neverlost en enkelt gang. Det var i 2003, men dengang var GPS i sin vorden, så jeg var godt tilfreds. Men sammenlignet med hvad man har af muligheder i en GPS i dag, så lyder det som om Hertz ikke har fulgt med tiden.

      Jeg har selv en TomTom 950 GO som jeg tager med. Flere udlejningsselskaber har almindelige GPSer (Garmin, TomTom m.fl.) som man kan leje som ekstraudstyr. Det er vist kun Hertz der holder fast i sin gamle model.
      De fleste udlejningsselskaber har også en max grænse for hvor meget man betaler for leje af GPS. Avis tager eks. 14$ om dagen men lejer man bil i eks. 3 uger så betaler man kun 100$ for hele perioden. Hvis man virkelig vil spare, så kan man bl.a. hos Best Buy kan man købe en GPS til omkring 80$.

      GD Star Rating
      loading...
  35. Niels Ingstrup 11/09/2010 at 00:28 #

    Hej.
    Vi lejede en Chevrolet Tahoe gennem Holiday auto (hentet i Alamo i SF downtown da vi forlod SF og afleveret i SF airport), 4800 kr. for 20 døgn. ca. 1 måned før vi rejste (rejste 2.7.10). Ca. 14 dage efter bookingen kostede det ca. 8.000 kr. for samme periode. Mærkeligt med så stor prisstigning for netop denne bil, da de mindre modeller havde uændret pris. Der gik lige et par timer før jeg slappede af i sådan en stor bil, men herefter var den en drøm at køre. Dejlig meget plads i kabine og bagi, let at køre og god tryg følelse at side højt oppe. Selv min kone slappede af og mine 2 stor unger havde masser af plads bagi. Kan virkelig anbefales hvis man kan få den til en fornuftig pris. De mindre modeller kostede mellem 3800 og 4300 kr. Dvs. kun 500 kr. mere. Jeg kørte godt 3000 km med et benzinforbrug på ca. 7,5 km. pr. liter. Det er ok med de benzinpriser. Næste år planlægger vi en 16 dages tur til Nordøst usa fra Boston, NY,New Jersey, Washington m.v. og retur. Her vil jeg forsøge mig gennem e-biludlejning som anbefales på denne side. Vil nok leje en lidt mindre bil da priserne er lidt højere i øst, men selvfølgelig vælge “luksus” hvis det kan fås til fornuftig pris. Det skylde man sig selv når man nu har muligheden og ikke har bil til daglig!!
    I øvrigt en god side og interessant med alle de gode råd, ideer, nyttig info og oplevelser fra dem der skriver. Jeg vil følge den løbende.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 21/09/2010 at 21:08 #

      @ Niels

      Tak for ros.

      Har ikke selv erfaring med Holiday Autos. Har lavet lidt forskellige søgning og de ligger helt klart i den billige ende, men på mine søgninger var eBiludlejning billigere og så er udvalget af biler og udleveringssteder større på eBiludlejning. Enkelte bilmodeller stod dog lige prismæssigt og jeg vil lige tage et kig forbi Holiday Autos næste gang jeg skal leje bil.

      Jeg er også hooked på store biler for tiden. Havde en Ford Edge i påsken og en Kia Borrego i 3 uger i august. Alt for meget plads til to voksne, men en god køreoplevelse. På en god dag gik Kia’en 12 km på en liter, men de fleste lå på 10 km. Vi kørte 7600 km, så udgiften til benzinen røg op i 3500 kr.

      GD Star Rating
      loading...
  36. Camilla 30/08/2010 at 10:24 #

    Hej René.

    Ved du om det er muligt at køre derovre, selvom man er under 21, men at den person der lejer bilen stadig er 21?

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 30/08/2010 at 14:39 #

      @ Camilla

      Der er desværre ingen muligheder for at personer under 21 kan komme til at køre. Har forhørt mig hos eBiludlejning og man kan ikke forsikre en ekstra chauffør under 21.

      Og keywordet her er forsikring. Ens egen rejseforsikring dækker ikke, hvis en uforsikret person sidder bag rattet og der sker en ulykke. Og her tænker jeg ikke kun på egne personskader, men også hvis i forvolder skader på andre. Skrækhistorierne om høje erstatningssager i USA er rigtige og det kan blive en dyr fornøjelse.

      Hvis I bliver stoppet for mindre ting (og det sker oftere i USA end herhjemme) så kan det også være at forsikringen bliver checket og det er ulovligt at køre uden forsikring.

      GD Star Rating
      loading...
    • René Frederiksen 02/09/2010 at 15:01 #

      @ Camilla

      Der er dukket ny information op.

      Jeg lagde spørgsmålet ud på Facebook og nogle reagerede med et par muligheder. Du kan selv læse næremere ude på Roadtrip Facebook Siden.
      Du kan også evt. tage direkte kontakt til dem der svarer, da jeg ikke har nogen erfaring med at leje bil når man er under 21.

      GD Star Rating
      loading...
  37. Marcel 13/08/2010 at 18:36 #

    hej jeg tænker på at tage afsted, men jeg er kun 19 år ved du om man kan leje uden at være 21?

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 14/08/2010 at 16:39 #

      @ Marcel

      Det tror jeg ikke man kan. Jeg har tidligere kigget på muligheden, men alle de store udlejningsselskaber har sat grænsen ved 21. Mellem 21 og 25 koster det ekstra i forsikring.

      Jeg har tidligere læst om udlejningsselskaber i USA (små, lokale) som udlejer til unge under 21 (man må jo køre bil som 16 årig i USA). Det kan være du kan finde sådan et, men om de lejer ud til turister ved jeg ikke.

      GD Star Rating
      loading...
  38. Peter B. Juul 08/08/2010 at 18:40 #

    Hejsa Pernille,

    Jeg kom hjem fra tre ugers roadtrip i en Dodge Charger for to uger siden, så jeg svarer lige.

    Det var en perfekt bil til to (som vi var). Den så smart ud og havde om ikke en vild motor, så dog en, der kunne trække noget. Og så lå den godt og stabilt på vejen, hvilket er væsentligt, når man kører 4000 km i den. Det samme vil jeg ikke sige om en SUV. Den er tung at danse med. Til gengæld sidder man højt og godt.

    Vores bagage bestod af to store sportstasker. De kunne være i bagagerummet, og så var der også plads til en rygsæk, en masse cola og lidt poser med indkøb. Har I fire kufferter? Er det store kufferter? Så kan det godt blive en vanskelig opgave, tror jeg. Mellemstore kufferter burde kunne lade sig gøre.

    Googler man lidt er konsensus at en Charger har et dejligt stort bagagerum… Jeg ville tage chancen og så snakke med biludlejningen om at opgradere, hvis det går helt galt.

    GD Star Rating
    loading...
  39. Pernille 08/08/2010 at 17:42 #

    Hej Rene. Fandt din hjemmeside tilfældigt. Den er super, alle gode informationer samlet et sted.

    Har et spørgsmål som jeg håber du kan svare på. Vi er 4 personer der snart rejser til SF og lejer en bil i 14 dage, for at slutte i LA. Har kigget på en del og priserne er ganske gode. Men jeg vil gerne være sikker på vi ikke ender med at sidde med en masse bagage inde i bilen. Vi er trods alt 4 mennesker så det ville være ret træls.

    Har kigget en del på Dodge charger, men tvivler hvor meget bagage den kan rumme. Vi vil gerne have vores kufferter bagi. Så jeg tænker om man måske skal op i en SUV. Har kigget lidt på en Saturn Vue?

    Håber du ved lidt om dette.

    Vn

    GD Star Rating
    loading...
  40. Carsten Hennie 30/07/2010 at 14:06 #

    Til Cecilie
    Hej Cecilie. Kan kun anbefale dig at besøge en Dude- (guest)ranch og prøvr det rigtige cowboy/girl liv.
    Men tag dig i agt, for mange af stederne er det småt med udfordringerne. Flere steder betaler man uforholdsmæssig meget for meget lit tid i sadlen. Typisk rider man 50 – 60 minutter om formiddagen og igen om eftermiddagen + at man bliver bon´et for diverse ekstra ydelser.
    Vi fandt sidste år denne ranch i Tennessee http://www.TNHorsevacation.com hvor vi tilbragte 4 dage. 4 dage back to basics. Vi fik “vores egen hest” udleveret ved ankomst, og den var vores ansvar under vores ophold (selvfølgelig under kyndig vejledning). Dagen startede med at vi malkede koen, valsede havre til vores morgenmad, malede korn til vores friskbagte brød og tortillas. Fodrede, striglede og sadlede selv vores heste og red ud ved 10-tiden om formiddagen for at komme hjem igen mellem 16 og 18. Selvom ingen af os havde redet før, ja så nåede vi de at komme 80 km rundt på de 3 dage vi reelt var ude i terrænnet. (Første da gik med a lære).
    Med til historien hører, at min kone var den yngste på turen (52) og at mine svigerforældre(72 + 75) aldrig havde siddt på en hest før!!!! Og jeg sad sidst på een i 4 timer i Rodky Mountain i 1982.
    Den bedste anbefaling af stedet må vel være at vi har booket 5 dage igen til næste år fra den 30. maj

    GD Star Rating
    loading...
  41. Mette Nielsen 28/06/2010 at 20:07 #

    Hej Peter

    Vi kom egentlig ikke for Skywalken, bare for Grand Canyon. Det var udelukkende fordi, at det var det sted, der lå tættest på Vegas. Skywalken var lidt dyr, men så heller ikke så super fed ud. Man kommer jo ikke så langt ud. I bund og grund var det for at se GC på en dag og kun køre 3-3½ time hver vej, frem for at sætte et par dage af og køre 5-6 timer hver vej. Vi havde bare ikke tiden til det. Men det var stadig en super tur og man kan jo sagtens se GC derfra alligevel.

    GD Star Rating
    loading...
  42. Peter B. Juul 28/06/2010 at 13:40 #

    Hejsa,

    hvad var det, der fik jer til at droppe skywalk’en? Var det prisen? virkede det alligevel fesent, da I var der eller hvad? I havde trods alt kørt længe for det.

    /peter

    GD Star Rating
    loading...
  43. Mette Nielsen 28/06/2010 at 09:53 #

    Hej René

    Så er jeg hjemme fra USA og jeg lovede jo at aflægge rapport mht kørsel ud til Grand Canyon Skywalk;-)
    Det stod på hjemmesiden, at turen derud ville tage 2½ time, men det holder ikke helt. I hvert fald ikke fra downtown. Det tog os ca. 3½ time, men det var så med et kort stop på Hoover Dam og det må man i hvert fald ikke snyde sig selv for, der skal man altså lige holde ind. Det er rigtigt, at de sidste 10-20 km er grus og ikke synderlig godt at køre på. Men det går. Og selve turen derud var rigtig flot, da det jo er et helt andet landskab end man er vant til. Selve stedet ved Skywalken har 3 forskellige “punkter”: selve Skywalken, et punkt højere oppe med en bedre udsigt og en ranch, man kan besøge. Vi var kun øverst oppe, da vi alligevel ikke gad betale for Skywalken og ranchen sagde os ikke så meget. Men det var også super godt! Nu er det min første tur til Grand Canyon, så ved selvfølgelig ikke hvordan det ser ud andre steder fra, men synes helt sikkert, at det var turen værd! Og at man kan gøre det på en dag passede mig fint. Vi tog afsted kl 10 og var hjemme kl 20. I princippet kunne man godt have brugt en time til halvanden længere derude, men vi var lidt i tidspres. Men det optimale er nok at køre kl. 830-9 og være hjemme igen kl. 20-2030 – en meget passende endagstur:-)

    Mvh. Mette

    GD Star Rating
    loading...
  44. BP 20/06/2010 at 13:49 #

    Hej René. God side med gode oplysninger. Jeg har et par spørgsmål, som du muligvis kan hjælpe med. Hvilken cabriolet vil du anbefale til to personer Mustang eller Sebring? Kan du forklare, hvordan kan det være, at det er billigere, hvis man bruger denne CarTrawler http://www.guide-billig-billeje.dk/ end følger linket på din side? På forhånd tak for hjælpen. Mvh. BP

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 20/06/2010 at 16:03 #

      @ BP

      Mustangen er en rigtig roadtrip bil i både udtryk og tradition. Jeg synes også Mustang har et mere regulært bagagerum, men for begge gælder det, at der er begrænset plads i bagagerummet. Undgå hard case kufferter.
      Hvis man er OK med at tage bagsædet i brug til sin bagage, så er begger biler fine og kørselmæssigt er der ingen forskel. Ofte er Chrysler Sebring den billigst af de to, så ens budget kan gøre valget for en.
      Man kan også vælge Chrysler PT Cruiser og spare yderligere. Her er vist også relativt gode bagage forhold. Se siden om bagageplads i udlejningsbiler.

      Det med priserne på de to søgesider undre også mig da det er samme søgemaskine. Måske de sender mere trafik. Generelt har ebiludlejning de billigste priser (men det variere lidt med destinationen). eBiludlejning har dog sjældent en Mustang i oversigten så er det den i er ude efter så vælg den billigste.

      GD Star Rating
      loading...
  45. Peter B. Juul 14/06/2010 at 23:44 #

    Selvfølgelig kan man køre på tværs. Men det er MANGE kilometer. Jeg ville klart overveje at fokusere på San Francisco, Los Angeles, Las Vegas, Grand Canyon i to uger, hoppe på en flyver til Texas for ranch-delen og så skubbe Florida til en senere “sviptur”.

    Jeg har med stor fornøjelse kørt San Diego-LA-SF-LV-LA og brugt to uger på det uden at have for meget tid. Jeg har også på en anden tur kørt SF-LA-SD-Phoenix-Grand Canyon-Vegas-SF på tre uger, også uden at have for meget tid.

    … Det skal jo helst nå at føles som ferie :)

    GD Star Rating
    loading...
  46. Cecilie Jensen 14/06/2010 at 20:21 #

    Hejsa :) – brugbar hjemmeside!

    Jeg har en del spørgsmål. Jeg er snart student og holder et sabbatår for at spare op til en roadtrip til næste sommerferie med min kæreste, så er ude i god tid, men der er også utrolig meget arbejde med det :)

    Jeg har overvejet at vi starter i San Francisco og kører til LA og besøger Hollywood, Orange County, Beverly Hills, Malibu, Las Vegas osv. og så videre til Arizona og besøge Grand Canyon, derefter til Texas og opleve et rigtig Ranch-liv, derefter slutte af Florida (Miami og Orlando) – så er mit spørgsmål om det er for meget at ville se på 1 måned? Efter min vurdering burde det godt kunne lade sig gøre.

    Og du skriver at Ebiludlejning.dk ikke kan håndtere at man vil aflevere bilen i en anden stat end hvor man hentede den, men når jeg “prøver” at booke, siger siden ikke noget om at man ikke kan?

    Det var det hele:)

    Mvh. Cecilie

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 14/06/2010 at 20:47 #

      @ Cecilie

      Tak for ros.

      eBiludlejning kan godt håndtere afhentning et sted og aflevering et andet sted hvis tidsperioden ikke er for lang (en måned er ofte fint), men de kan ikke oplyse prisen.
      De skriver sådan her i toppen af siden når man har lavet en søgning som jeres:
      Vær Opmærksom På: Ekstra envejs gebyr kan gælde for denne leje. Er dette tilfældet vil vi, efter du har sendt os dine ønsker, kontakte dig og informere om gebyr som skal betales lokalt.

      En tur på tværs af USA kan blive mere end 1000 $ i envejs-gebyr men en person her på siden har gjort det for 250$ via ebiludlejning. Det varierer dog fra stat til stat og sikkert også tid på året.

      Jeres alder kan også få stor betydning for hvor meget bilen kommer til at koste. Man skal være 21 for at leje bil i USA, men unge under 25 skal betale en ekstra forsikring.

      Hvad angår jeres rute så ser jeg ingen problemer i at nå det på en måned. For at opleve rigtig ranch liv skal i nok afsætte 3-4 dage. De findes overalt i midtvesten og Texas. De kaldes ofte for Dude Ranches. Her er en side med en omfattende oversigt: http://www.guestranches.com/

      Som med alle ferier så handler det om prioriteter og kompromis. Hvis Ranch oplevelsen er vigtig, så planlægger man blot efter det. Man kunne sikkert få en masse tid tid at gå med spændende ting mellem Grand Canyon og Texas, men er målet sat, så er det optimalt område at køre igennem: ørken, prærie, fladt og ensformigt, så ikke så mange fristelser.

      GD Star Rating
      loading...
  47. Thomas 13/06/2010 at 22:13 #

    Hej Rene

    Jeg har længe fulgt med på din side, og synes det er spændende læsning nu hvor jeg selv er fascineret af USA.

    Min kæreste og jeg har lige bestilt vores 3. tur til Californien og Los Angeles. Sidste gang lejede vi bil hos Holiday Autos og det gik helt uden problemer. Vi endte med at leje en bil af Alamo som vi var godt tilfredse med.

    Ved du om man kan vælge at leje hos Alamo gennem ebiludlejning, eller om et andet selskab er givet på forhånd?

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 13/06/2010 at 22:26 #

      @ Thomas

      eBiludlejning finder den billigste bil blandt en masse udlejningsselskaber. Man kan ikke vælge et på forhånd og ser altså først hvilket det er når man har bestilt.
      Jeg har afhentet biler hos Hertz, Avis, Dollar og National og har altid fået super betjening så jeg vil ikke være nervøs for ikke at kende udlejningsselskabet på forhånd.

      GD Star Rating
      loading...
  48. Peter B. Juul 07/06/2010 at 11:52 #

    @rene: Ebil-folkene siger $250-300 for Washington-Orlando.

    Hvad er det, der gør at du foreslår CarTrawler? Kigger jeg på mine datoer, så er de væsentligt over dobbelt så dyre som ebil.

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 07/06/2010 at 13:27 #

      @ Peter

      eBiludlejning og Cartrawler er de to udlejningssider jeg har kunne finde som er billigere end andre sammenligningssider (inkl. forsikring) og billigere end at gå direkte til udlejningselskaberne (inkl. forsikring).

      Jeg anbefaler man kigger hos begge, da prisen er meget forskellig afhængig af destination. Nogle gange er ebil billigst, andre gange er CarTrawler.

      Jeg fandt CarTrawler da en anden her på siden anbefalede den og havde nogle prissammneligningseksempler. Jeg har selv foretaget nogle og en gang imellem er CarTrawler billigere end eBil.
      Har lige lavet en med afhentning i Ft. Lauderdale og 3 ugers leje i juni. Her er der et par hundrede sparet på den mindste model og 700 for en dodge caravan. Og 1000 for en cabriolet.

      eBiludlejning har det største udvalg af biler, men CarTrawler har nogle andre modeller som måske passer bedre til ens ønske.

      GD Star Rating
      loading...
  49. Christina 26/05/2010 at 17:10 #

    @ Uffe no 16

    Hvorfor vil du have foerste nat paa SI, naar du skal nordpaa bagefter? Hvis du ikke skal noget bestemt paa SI, saa kan det ikke betale sig at sove der. Du koere lidt ned fra Newark og skal derefter op igen og der er meget trafik over Manhattan, Brooklyn og Queens. Udover at hvis du aldrig har koert i USA, saa kan NYCity godt vaere noget af en mundfuld. Det ville en del nemmere for dig at finde et motel i NJ og saa koere over GW Bridge og derefter nordpaa. Og hvis du kommer en hverdag, saa lad vaere med at koere i myldertiden ;)

    -Christina

    GD Star Rating
    loading...
  50. Peter B. Juul 15/05/2010 at 19:37 #

    Hejsa,

    vi er to gutter, der har tænkt os at køre fra Washington DC til Orlando til sommer. Ebiludlejning er klart de billigste, men jeg har en skummel mistanke om, at det delvist er fordi det der envejsgebyr kan være ret højt.

    Har du nogen erfaringer på det område?

    /peter

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 17/05/2010 at 11:52 #

      @ Peter
      Jeg har kun prøvet envejsgebyr en gang. Det var en bil lejet i Chicago og afleveret i Detroit. Det kostede 50$.

      Envejsgebyret fastsættes efter afstanden mellem afhentning og aflevering hvis det er fra en stat til en anden. Der er typisk ikke envejsgebyr indenfor samme stat. Gebyret varierer og jeg kan ikke finde en tabel ved udlejningsselskaberne, men den kan være meget høj (kyst til kyst kan løbe op i mere end 1000$).
      Du kan lave nogle søgninger ved de forskellige udlejningsselskaber og se om de oplyser et gebyr. Et hurtigt kig hos Avis viser et gebyr på 300$ for Washington-Orlando.

      Desværre kan de biludlejningssider jeg anbefaler ikke vise envejsgebyret. Hos ebiludlejning anbefaler jeg du sender dem en mail med hvor, hvornår og biltype for at få et tilbud inkl. envejsgebyr.
      Hvis du læser i kommentartråden kan du se andre som har haft gode oplevelser med dette.

      GD Star Rating
      loading...
  51. Mette Nielse 13/05/2010 at 21:18 #

    Hej Rene

    Mig og min veninde har tænkt os at leje bil i Vegas og tage en endagstur til Grand Canyon. Jeg er 31 og har haft kørekort i over 10 år. Jeg har dog aldrig kørt en SUV – er der noget problem i det og er det generelt ikke det bedste alternativ i ørkenen? Eller er det fint med en “almindelig” vogn??

    Mvh. Mette

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 13/05/2010 at 21:40 #

      @ Mette
      I behøver ikke en SUV for at nyde Grand Canyon. Der er asfalt hele vejen fra Las Vegas til Grand Canyon og man kan fint gøre det i en almindelig bil.
      Til gengæld er der langt (godt 5 timer hver vej), så jeg vil mene én dag er i underkanten. Jeg ville køre tidligt afsted fra Las Vegas. Have booket overnatning nær parkens indgang på forhånd. Så kan i opleve solnedgang den ene dag og solopgang den anden dag og køre tilbage igen.
      Hvis i ikke ønsker at køre selv, så er der busture fra Las Vegas og tilbage igen. De tager 14 timer fra start til slut. Så slipper i for selv at køre, kan gøre det på én dag og sove lidt på turen derud og tilbage (megen ensformig kørsel på motorvej gennem ørkenlandskab).

      GD Star Rating
      loading...
  52. Uffe 13/05/2010 at 13:19 #

    Hej igen Rene
    Tak for dit svar, jeg synes det er forrygende at, du tager dig tid til at hjælpe så mange med planlægning af roadtrip.
    Jeg har lejet en Ford Escape eller lignende hos dollar via carcrawler, (og tak til dig der) og det ser ud til at, den mindste udgave er udstyret med SYNC® In-car Connectivity System, som kan bruges til mobiltelefoner, mp3-afspiller osv. så jeg tager en fyldt ipod med, ellers må vi jo nøjes med 130 radiostationer :-) .Vi starter og slutter i Newark og vores uge i NYC ligger i slutningen af turen. Jeg har booket den første nat på et B&B på Staten Island, for at have tid til jetlaggen som var hård ved os da vi vi var i NYC sidste år, og for ikke at køre langt første dag, da jeg ikke har kørt i USA før. Iøvrigt er det 1000 kr. billigere at leje bil i Newark, frem for de andre NYC-lufthavne, da New Jersy er biligere mht. billeje end New York state. Jeg er lidt usikker på, hvor lang vi kan lave turen når vi primært vil bruge highways og byways, og have god tid til oplevelser undervejs, mon ikke 3000-3500 km er realistisk?
    Igen tak for dine råd, der er flere af dem vi helt sikkert vil benytte os af bl.a. hvaltur og Merrit Parkway
    tak og hilsner Uffe

    GD Star Rating
    loading...
  53. Erik 13/05/2010 at 12:38 #

    Hej Rene
    Fin side. Var selv i Virginia i 2008. Lejede bilen (Dogde Charger) gennem ebiludlejning.Afhentning hos DOLLAR. Ingen problemer.
    Ca 2200kr for 12 dage incl extra chauffør og 1 tank benzin.
    Hilsen Erik

    GD Star Rating
    loading...
  54. Dea Juul 10/05/2010 at 21:16 #

    Hej Réne!
    Fed fed hjemmeside, den indeholder mange guldkorn!
    Jeg og 2 veninder påtænker at tage på roadtrip engang til næste år. Vores plan er dog at bruge hele 3 måneder i USA, så vi har tid til at gøre længere ophold de steder, som vi finder tillokkende. Når man skal være af sted i så lang tid har jeg hørt, at det er billigere at købe en bil, for derefter at sælge den, fremfor at leje den. Kan det være sandt? Og i så fald, kan man godt købe en bil som almindelig turist?
    Vh Dea :)

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 10/05/2010 at 22:07 #

      @ Dea

      Jeg har ikke erfaring med køb af bil, men hvad jeg har kunne finde frem til, så er det ikke det værd når det kun drejer sig om 3 mrd – medmindre man virkelig er på budget.

      Man kan få en udlejningsbil med plads til 3 voksne og bagage i 3 mrd, inklusiv forsikring for under 20.000 kr. (det afhænger af tid og sted).
      Man kan sagtens købe en bil billigere (ved ikke med forsikring), men man skal opveje besparelsen med arbejdet man skal lægge i det.

      For at få en forsikring (og set skal man) så skal i bruge en lovlig adresse i USA. Jeg aner ikke hvad en bilforsikring koster og i skal alle være dækket. Der er nok også noget ekstra i skal have på jeres rejseforsikring fra DK. Der er ofte inkluderet en kaskoforsikring på lejebiler i en rejseforsikring (check det), men jeg ved ikke med biler man køber.
      I skal også bruge nogle dage med venten på at få bilen registreret.

      Hvis i lejer bilen og noget går galt, så ringer i til et servicenummer og så bliver der taget hånd om jer. Evt. får i blot en ny bil at køre videre i. Udlejningsbiler er typisk ikke mere end et år gamle, er i god stand og har sikkerhedsudstyr som airbags, ABS bremser mm.

      Hvis der sker noget med en bil i har købt, så skal i selv via forsikringen. Hvis i holder et eller andet sted, så skal i også bekoste AAA for at få bilen fjernet/bugseret på værksted (medmindre det er med i jeres forsikring).
      Hvis det er privat køb (der finder man dem nok billigst) så skal i måske tilbage til sælger og kræve bod for noget som i var lovet var i orden.
      Det kan der gå dage med. En købt, billig bil kan have nogle år på bagen og har måske ikke alt i sikkerhedsudstyr.

      Når i er færdig med bilen efter 3 mrd, så skal den sælges igen. Det kan der godt gå nogle dage med. Husk at modregne tab når i lægger budget. Og så hæfter i som tidligere ejere i evt. garanti ordninger hvis den nye ejer kommer tilbage til jer med et problem.

      Hvis i har mod på det, så prøv og se hos udlejningsselskabet hvad man kan leje til, med eller uden forsikring og kig så på sider med brugte biler hvad i får til samme pris. Bilen er sikkert billig (husk at lægge sales tax til de priser i ser), men derefter skal i ud og finde forsikring.

      GD Star Rating
      loading...
  55. Sch 17/03/2010 at 09:19 #

    Hej Rene.
    Først, tusind tak for en fed side med utrolig mange relevante informationer. Har nu planlagt vores roadtrip i 30 dage til july, og har læst alle dine guides og comments igennem.

    Vi skal køre små 5500 km på de 30 dage fra LA-Denver-LA og se alt der er på vejen (har detaljeret plan), i en Midsize SUV lejet igennem Kilroy (Alamo car rental). Det kostede os 10.000 kr i de 30 dage, men er forholdsvis billigt sluppet da jeg kun er 22.

    Af forsikringer har vi LDW, CDW og EP, og har tillige valgt at tage roadside assistance med for 5$ om dagen.
    Mit spørgsmål er så, dækker disse forsikringer mod følgende:
    - Stenslag
    - Ødelagte dele (motor, aircon etc)
    - Jeg snitter et skilt eller lignende (har jeg gjort før i min egen bil, så gør det sq nok ik igen)

    På forhånd tak

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 19/03/2010 at 22:46 #

      @Sch
      Hvis Kilroy har gjort deres arbejde ordentligt, så burde du ikke have noget at være nervøs for. Alle de ting du nævner burde være dækket af forsikringen og du burde ikke være nødsaget til at købe flere når du får bilen udleveret.
      I din egen rejseforsikring er der også (typisk) en selvrisiko forsikring på 10.000 ved billeje. Om der er forbehold for eksempelvis forrude/stenslag kan du evt. forhøre dig om.

      Når jeg har lejet bil har roadside altid været inkluderet og har ikke skulle punge ekstra ud. Det er ‘kun’ 150 dollars i dit tilfælde, men andre ligende ekstra forsikringer og det løber hurtigt op. SIdst ville de gerne sælge mig en nøgle forsikring hvis nu min nøgle blev væk for de nye nøgler er dyre at erstatte – og ikke muligt i en weekend. Den sprang jeg dog elegant henover.

      Jeg har haft brug for roadside hjælp en enkelt gang i 2009 hvor vi punkterede. Kunne nok have ordnet det selv, men af hensyn til forsikringen ville vi ikke selv rode med det og ringede blot til deres kundeservice og de sendte en mand med det samme. Super service (det var National vi havde bilen igennem).

      GD Star Rating
      loading...
  56. Frank 02/03/2010 at 21:37 #

    Kan kun anbefale Dodgen – vi have en i 14 dage Florida rundt, 4 personer. En ganske go bil. God plads, gode sideforhold med armlæn, og masser af plads til kuffeter. Nem at komme ind og ud af.

    GD Star Rating
    loading...
  57. Hans 01/03/2010 at 22:50 #

    Hej René

    Tak for dine betragtninger.

    Vi har nu valgt Dodgen – lidt dyrere end de andre – men som du nævner når vi er fire, får vi i en bil med rigtig meget plads. Og alle kan se bedre. Sådan skal det også være når man kører langt.

    GD Star Rating
    loading...
  58. Hans 28/02/2010 at 18:16 #

    Hej René fin side gode input.

    Lige et spørgsmål. I 2008 var vi tre gutter der var på en tur i det vestlige USA 3 uger ca 7500 km i en Dodge Charger – fin plads i kabinen – men ikke voldsomt til bagagen (en stor og en lille kuffert hver + håndbagagen + køletaske i bilen).

    Nu skal vi afsted igen – maj/juni og bliver 4 mand. Denne gang over 3 uger og en lidt længere tur: Fra øst til vest. Vi har set på Chevrolet Equinoxe, Cadillac DTS eller en Dodge Grand Caravan. Hvilken vil du anbefale ud fra et spørgsmål om plads til os/bagagen (kun efter kuffert denne gang pr mand + håndbagagen.

    Hilsen Hans

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 01/03/2010 at 17:59 #

      Hej Hans,

      Jeg har ikke prøvet de biler du nævner så det er en ren praktisk anbefaling.

      Af de tre er Dodge Caravan størst (7 personer) og ville være mit valg.
      Med 4 voksne ville jeg ikke vælge Cadillac, da det er en sedan personbil og udsynet for passagererne ikke er særlig godt.
      Det er bedre i Equinox (højere bil) og I kan nok godt være i den.
      Men som sagt ville jeg vælge Dodge. De 3 bagerste sæder kan ligges ned og så har i et kæmpe bagagerum. Samtidig har i gode siddeforhold for alle 4 voksne. Se evt. interior billeder her til sammenligning: Equinox: http://www.chevrolet.com/equinox/pictures/ – Dodge: http://www.dodge.com/en/2009/grand_caravan/gallery/

      GD Star Rating
      loading...
  59. Jacob Odgaard 24/01/2010 at 21:00 #

    Hej Rene,

    Super dejligt med et sted, hvor man kan veksle lidt erfaringer :-)

    Min kæreste og jeg har planer om en roadtrip i californien i maj/juni. Vi vil starte i San Francisco og slutte i Las Vegas. Vores problem er umiddelbart, at vi gerne vil køre i en åben bil, men at alle biludlejningsfirmaerne på deres hjemmeside tilbyder “Chrysler Sebring or similar”. Problemet med Sebringen, som du selv er inde på, er at der næsten ikke er noget plads i bagagerummet. Har du nogen idéer til, hvad vi kan gøre? Vi vil meget gerne leje en Ford Mustang, men kan ikke umiddelbart finde en udlejer som kan garantere os den når vi bestiller i hjemmefra.

    Det jeg overvejer er simpelthen slet ikke at leje hjemmefra, men bare gå ind til udlejningsfirmaerne i San Francisco og spørge efter en Ford Mustand (eller lign).

    Derudover har jeg et par andre spørgsmål. Iflg. google maps skal vi køre cirka 2.000 km – hvor meget bør vi påregne at bruge i benzin? Og hvordan er madpriserne generelt i Californien?

    På forhånd tak :-)

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 31/01/2010 at 21:07 #

      Hej Jacob,

      Mit bedste bud for at have sikkerhed for en Mustang, er at prøve direkte hos Hertz. Hold øje med at forsikringerne er inkluderet så du ikke bliver overasket i lufthavnen.
      DU kan også prøve lykken når du kommer derover. Har ikke selv prøvet det, men man kan sagtens få en bil – spørgsmålet er blot hvilken.

      Hvad angår benzinpriser, så brugte vi 1805 kr. på 5600 km kørsel (firkantet udregnet er det 650 kr for 2000 km). Det var i store, kraftige biler, så det kan godt gøres billigere. Du kan holde dig ajour med benzinpriser på Gas Price Watch.

      Med hensyn til mad, så er priserne i Californien ikke anderledes end resten af USA. Man kan køre den billige og leve af franchise kæde junk, gå på Bar & Grill og spise friture junk, eller køre den dyre.
      Vi gjorde lidt af hvert på sidste tur. Se detaljer om vores madbudget her.
      Californien byder på en overflod af madoplevelser og specielt San Francisco har masser at byde på.
      På de store hoteller i Las Vegas er der også mulighed for at spise billigt, men godt. De fleste har en buffet til billig penge, men som er alt andet end dårlig.

      GD Star Rating
      loading...
  60. Gitte 12/01/2010 at 19:06 #

    Hej
    Det er en skøn side du har her.
    Vi er ivrige USA fans og vil bare give dette tip videre.

    jeg har lige fået svar på en mail til e-biludlejningen om ekstra fører i Californien. Jeg havde læst et sted at det ikke bruges i CA . Og svaret er at,Det betaler man ikke for i Californien. En State bestemmelse siger at biludlejningsfirmaer ikke må opkræve det.
    Hilsen
    Gitte

    GD Star Rating
    loading...
  61. Jens Bækgaard 10/01/2010 at 18:29 #

    Ebiludlejning er forresten fantastisk. Skrev efter om en forespørgsel, da de ikke havde en bil der passede til vores behov(2 chauffører, 1 under 25, og vi manglede en one-way pris)
    Straks blev der lavet et tilbud på den bilmodel vi ville have med de pakker vi gerne ville have, til en fornuftig pris. 2 dage senere er der blevet trukket 500kr fra prisen, fordi de kunne lave en bedre pris.
    Det er da nemt.
    Prisen er forresten 13000kr+250$ one-way-fee for 32dages leje af en trailblazer, 2 chauffører under 25, og en tank benzin.

    GD Star Rating
    loading...

Trackbacks/Pingbacks

  1. Året på bloggen | Roadtrips i USA - 29/04/2010

    [...] Billeje i USA [...]

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.