Sådan lader du op på din roadtrip

Jeg hører til blandt dem der tager flere og flere gadgets med på roadtrip. De skal lades op fra tid til anden og det kræver strøm. Hoteller og moteller har generelt alt for få stikkontakter og så skal man huske en adapter da USA har andre stik end vi har. Med lidt forberedelse hjemmefra er der dog en nem løsning på dette så du uden problemer kan lade op på din roadtrip.

Gadgets i overflod

Her følger listen med de gadgets som jeg har med på roadtrip:
Mobiltelefon
Bærbar
iPad
Kamera DSLR
Kamera compact
2x GoPro
GPS
Barbermaskine – ikke rigtig en gadget, men nødvendig og behøver strøm 🙂

De gange jeg har været afsted med andre skal antallet af gadgets ovenfor stort set ganges med 2.

Hårtørrer og strømstyrke i USA

Enheder som PC, smartphones, tablets mm. kan fint sættes direkte i amerikanske stikkontakter. Deres egne omformere tager hensyn til forskellen i strømstyrke.
Rejser du med din hårtørrer, kan det være den ikke virker. I USA er strøken 110 V hvor den er 220 i DK. Nogle hårtørrer har en omskifter så den virker fint. Andre vil ikke virke.

Opladning i bilen

Hvad angår GPS og mobiltelefon, så benytter jeg strømudtaget i bilen til at lade dem op. Heldigvis lades alle disse op via USB, så jeg har en USB strømudtag med som passer i bilen. I de biler jeg har haft i USA har der stort set været to (eller flere) strømudtag, så der mangler man som regel ikke strøm.
Det man skal være opmærksom på når man lader i bilen er, om den lader når bilen er slukket. Ikke så vigtigt for en kort bemærkning og nok heller ikke noget der kan tømme batteriet, men alligevel noget man bør være opmærksom på når man forlader bilen.

Herman du se mere om hvad du kan forvente af udstyr i en lejebil.

Sparsom adgang til stikkontakter

I mange år er motel- og hotelværelser ikke blevet indrettet med særlig mange stikkontakter og de der er, bliver ofte allerede benyttet til noget andet. Hvis man ikke er forberedt på det kan man risikere at skulle huske at skifte rundt mellem de forskellige ladere så alle de vigtige ting er ladt op til dagen efter når man skal afsted igen.
Selv med et par adaptere til amerikanske stik, så er det ikke sikkert der er stikkontakter nok på værelset til at dække det opladningsbehov du har.

Min løsning på opladning

Det fandt jeg ud af for mange år siden og har fundet min egen løsning på problemet. Jeg medbringer ikke adaptere til de individuelle gadgets for så oplade dem i de få stikkontakter der måtte være til rådighed. I stedet har jeg sat en adapter på en dansk forlængerledning og har på den måde skabt flere stikkontakter og skal ikke skifte gadgets og batteriladere rundt i løbet af aftenen for at sikre at alt er ladt op til dagen efter.

Hvor mange gadgets har du med?

Jeg har nok lidt flere gadgets med på rejsen end de fleste. De er dog ikke en begrænsning i min udforskning af USA. Faktisk er flere af dem nødvendige for at jeg kan berette så meget fra min roadtrips som jeg gør.

Hvor mange gadgets har du med på roadtrip?

Følger du også med på Facebook?

Inde på Facebook er der kommet en nyttigt fif i en kommentar til hvordan man også kan løse denne udfordring.

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

8 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Ole Andersen says:

    Hej Rene. Måske et dumt spørgsmål men må man godt tage opladere med til USA og skal man have dem et bestemt sted?

    • Peter Juul says:

      Det må du i hvert fald.

      Aht. til håndbagagens vægt og besværlighed er det en god ide at lægge dem i check-in-bagagen i stedet. Men du må have dem begge steder.

  2. Maria says:

    Hej

    Jeg tager om 9 dage afsted til USA på roadtrip i 5 uger med min kæreste. Den lille adapter der ses på billederne , hvor har du købt den?

    Mvh
    Maria

    • @ Maria

      Går ud fra du mener den til bilen?

      Kan ikke huske hvor jeg anskaffet den, men du kan finde en lignende i Fona eller Computer City m.fl. Koster et par hundrede hvor jeg lige kan finde dem.

      • Rasmus Johannessen says:

        Hvis man har tid til at vente op til en måneds tid på at få det leveret, så kan de erhverves væsentligt billigere på ebay 🙂

  3. Søren Nielsen says:

    Hvad gør du med spændingen på de apparater du har med ? kan de alle håndtere de amerikanske volt? Eller hvordan sikrer du dig det ?

    • @ Søren

      Jeg gør ikke noget. Der er ingen problemer med amerikanske volt.

      De apperater som benytter batterier (iPad, iPhone, iPod, computere, kameraer, GPS´er mm.) har i deres ladere og omformere den nødvendige teknik der gør, at du blot kan sætte et USA stik på og bruge det uden videre hensyn. Af samme grund kan du tage elektronik købt i USA med til Danmark og benytte uden problemer.

      Eneste jeg har været ude for, er hvis du har en elektrisk barbermaskine uden batteri. Sætter du den i et USA stik kan det være den opfører sig anderledes. På nogle modeller, kan du ved stikket i maskinen, dreje den over på 110 volt.

  4. Annika says:

    Lige præcis det samme gjorde vi sidste gang.

    Er også selv ‘fyldt’ med gadgets og ud over bilens GPS som ikke skal lades er der mindst:
    1-2 GPSer til Geocaching (kører på AA, så der er en lader sat til dagligt)
    1-2 Kameraer, oven i købet med 2 forskellige ladere 🙁
    2-3 Mobiltlf, alt efter om det er med eller uden jobmobilen.
    Bærbar (nøjes med 1 ;D)
    MP3

    Har dog valgt at have AA-lader derovre fra og som også går i bilen (købt 1. ferie), men det løber hurtigt op desværre…

    Sidste gang røg der en tablet i kufferten på vej hjem og den skulle også lige lades og testes derovre.
    Desværre er det ikke (pt) muligt at overføre fra den til GPSerne, ellers havde det klart blevet løsningen fremover frem for bærbaren.

    Sjovt nok er min håndtaske også altid spændende i lufthavnene :$
    Har 2-3 usb-ladere/kabler med, mp3, mobil, 1 gps, 4-8 batterier, etui i metal til kort og 1 spejl også i metal + ikke it-ting 😉 (og det er en meget lille taske, tæt pakket men så de lige kan se ned uden at skulle tømme det hele :))

    Vi investerede på 1. trip også på en adaptor til bilen med 3 alm stik + 2 USB…

    Det var vist lettere at rejse uden elektronik :$

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA? Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco

Her kan du finde overnatning i: Chicago, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top