Jetlag på din roadtrip i USA
Tidsforskel og en lang flyvetur gør at jetlag er den første oplevelse de fleste får, når de tager på roadtrip i USA.
Hvad er jetlag?
Jetlag opstår når man ændre kroppens døgnrytme.
Det kan være hårdt nok i sig selv. Lægger du dertil en flyvetur på 9-11 timer, har du en cocktail af forskellige fysiske ting, som kan give dig ubehag.
Der findes ikke en universel løsning på jetlag og følgerne af en lang flyvetur.
Der er lige så mange forslag til forebyggelse og behandling af jetlag, som der er folk der flyver.
Der findes ikke en ultimativ løsning – kun noget der måske virker for dig.
Fysikken i en flyver
Når du flyver er der nogle fysiske fakta du kan forholde sig til: Trykket i kabinen er som at være på et bjerg i 2-2.5 km højde og den ilt der er i flyet er mere tør end ellers.
De to ting, kender man løsningen på – nemlig at holde sig hydreret, så drik rigeligt.
Den trange plads ved dit sæde og det at du sidder stille i mange timer, kan være til gene for din krop.
Specielt dine ben, men kroppen er et stort kredsløb, som har bedst af at røre sig.
Men nogle har ikke gener af det, andre har.
Personligt er det rigeligt for mig, at rejse mig og gå på toilettet en eller to gange i løbet af en flyvetur. Jeg har ikke behov for at spadserer rundt.
Men det kan være du har brug for at gå mere rundt.
Der findes en masse råd om hvordan du kan imødegå jetlag. Mange involverer produkter som skal benyttes i forbindelse med en flyvetur – strømper, natmasker, medicin mm.
Jeg har ikke haft gener ved det jetlag jeg oplever, når jeg flyver til USA.
Rejsestrømper
Da du oplever trykskifte og sidder i samme, begrænsede stilling i flere timer på et fly til USA, kan strømper hjælpe med kredsløbet.
Jeg har ikke tidligere benyttet nogen remedier for at imødegå min jetlag, men i 2016 begyndte jeg med at bruge rejsestrømper – eller kompressionsstrømper.
Jeg synes ikke at rejsestrømpen ændre på den måde jeg oplever jetlag, men da den hjælper i forhold til kredsløbet, vil jeg også benytte den fremover.
Når jeg får jetlag, ved jeg hvordan min krop reagerer, hvordan jeg justerer min krop og ikke mindst udnytter det.
For mig har jetlag altid været værst på tilbageturen.
På turen til USA generer den mig ikke og fordi jeg ved hvad der typisk sker, udnytter jeg det i min planlægning.
Rejsetræthed
Selvom du får sovet på flyet til USA (er jeg ikke selv god til) så får du ikke vendt din døgnrytme med en lur udenfor din normale sengetid.
Du vil derfor skulle kæmpe lidt med at holde dig vågen når du ankommer.
De fleste afgange til USA lander midt/sidst på eftermiddagen – og endnu bedre hvis du ankommer senere.
Jo senere du ankommer, jo kortere tid skal du holde dig vågen efter ankomst.
Rent praktisk (og specielt i forhold til sikkerhed) anbefaler jeg ikke at du planlægger at køre langt lige efter ankomst.
Trætheden og det at vænne sig til nye omgivelser i en fremmede bil, er ikke en god kombination.
Men du skal heller ikke tage direkte til hotellet og gå i seng sidst på eftermiddagen.
Udnyt din jetlag
Det bedste du kan gøre er at holde dig vågen. Gå en tur, tag ud og spis.
Selv holder jeg typisk til kl. 21-22 inden jeg må give op.
Men selvom du gør dit bedste til at holde dig vågen, så vender du ikke din døgnrytme på en nat.
Selvom jeg holder ud til kl 22, så vågner jeg gerne igen før kl 6 den næste morgen.
Det tager mig en lille uge at får vendt døgnet.
Det er en fordel, når du er klar over det.
Jeg bruger det til at få mere ud af dagen de første tre, fire dage på roadtrippen.
Jetlag på turen hjem
På to eller tre ugers roadtrip, får du nogenlunde vendt din døgnrytme. Derfor er det ekstra træls at flyve hjem igen.
Når du flyver fra vest mod øst skal du stille din krops ur frem igen. Det er hårdere end på turen til USA.
Turen fra USA til Europa foregår henover natten. Du lander typisk tidligt eller til frokost og har derfor en lang dag foran sig når man kommer hjem. Det er derfor en god idé at få noget søvn på flyet.
Når du kommer hjem gælder samme regel som på vej derover, nemlig at holde dig vågen så du kan gå i seng om aftenen.
Men værst af alt er nok, at langt de fleste begynder på job igen dagen efter de er kommet hjem.
Det kan være en prøvelse for de fleste og derfor oplever mange, at turen tilbage rammer hårdest.
Vigtigt!
Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.
Planlægning
Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil
Rejsegarantifonden
Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden
Billeje
Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS
Ruten til din roadtrip
Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66
Overnatning
Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?
Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco
Billig overnatning i Las Vegas
Billig overnatning i Chicago
Hvad koster en roadtrip i USA
Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013
Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.
Bemærk!
Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.Jeg er vild med at hjælpe!
Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.
Vent venligst ....