Amerikanske øl

USA er andet end åbne, lige vejstrækninger, utrolige naturoplevelser og storbyer uden lige.

Noget mange ikke er klar over er, at USA er et overflødighedshårn af gode, velsmagende øl.

Når man første gang kommer til USA og er kommet sig over det traditionelle udvalg (Budweiser, Miller, Coors), så skylder man sig selv at prøve nogle af de rigtig mange velsmagende øl som landet byder på.

Der findes en del større bryggerier som distribuere til hele landet (Sierra Nevada, Anchor Steam, Blue Moon, Sam Adams m.fl.) og så findes der rigtig, rigtig mange små lokale bryggerier, som de enkelte byer og regioner sætter en stor ære i at promovere.
Sidst men ikke mindst, er der de enkelte brew pubs / brew houses som findes i selv de allermindste byer. Her brygges øllet i lokalet ved siden af baren og udvalget er oftest utroligt (og det samme er kvalitet og smag).

Den udvikling i mikrobryggerier vi så i Danmark for 2-3 år siden, gennemgik USA for små 10 år siden, så nu er det de holdbare (og gode) der er tilbage – og der er mange af dem.

På mine roadtrips prøver jeg at få smagt på så mange nye øl som muligt. Fra min Roadtrip 2009, har jeg skrevet ned hvilke øl jeg har prøvet.
Listerne findes under navigationen ‘Mine Roadtrips’. 2009 listen findes her.

Andre roadtrip oplevelser:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada