Pontiacs i Pontiac på Route 66

{lang: 'da'}

På Route 66 museet i Pontiac så vi bilen som var inspiration til Fillmore i filmen Cars og så imponerende vægmalerier og unikke Pontiac biler, som ejeren selv viser frem.

Route 66 museum i Pontic, Illinois

Vi nåede Route 66 museet i Pontiac (gratis at komme ind). Det gemmer på en masse historie om Route 66 og man kan godt få en halv times tid til at gå med at kigge det meste igennem.
Midt i lokalet holder et gammelt folkevognsrugbrød indrettet som halv bolig og halv turistkontor. Bilen tilhørte Bob Waldmire og det var ham og bilen som var inspiration til Fillmore i filmen Cars. Det var den bil som George Carlin lagde stemme til.





Vægmalerier på Route 66

Ude bag museet holder en gammel ombygget skolebus og på bagvæggen åbenbarede sig et kæmpe vægmaleri. Det er dog langt fra det eneste vægmaleri byen har at byde på. Byen Pontiac er nemlig også kendt for at have en række imponerende vægmalerier rundt om i byen. Det tilføjer lidt ekstra stemning til den i forvejen hyggelige by. Det billede jeg fik at det ved Route 66 museet blev ekstra godt, da der holdt tre frække Pontiac Solstice foran det.




Pontiac museum i Pontiac på Route 66

Men det var ikke det sidste vi skulle se til Pontiac biler. Byen var faktisk fyldt med Pontiac Solstice biler (og nogle enkelte Saturn Sky). Det var en Pontiac klub som var på road tour og det er ikke tilfældigt de lige havde valgt byen Pontiac. Dels har byen Route 66 at byde på, men den har også et lille Pontiac museum.
Her var vi også inde og blev budt velkommen af en flink kvinde bag skranken. Igen blev vi mødt med den samme imødekommenhed og service vi havde oplevet hele dagen og efter vi havde udvekslet de sædvanlige hvor man er fra, snakken om vejret mm. Så begyndte hun og fortælle om en ældre Pontiac Oakland som holdt ved indgangen. Kort efter kom en mand til og hun introducerede ham som ejeren af alle bilerne og museet og hendes mand og så bad hun ham om at give os en guidet tur. Han gik så igang med at fortælle om nogle af bilerne mens han viste os rundt. Der var primært unikke biler som kun var lavet i få eksemplarer, bla en race udgave der kun var lavet 12 af. Den han havde stående kunne indbringe omkring en halv million dollars.


Vi snakkede også om de mange Pontiac Solstice som havde taget opstilling uden for museet. Konen ville gerne have en, men manden havde allerede købt hende en rød Trans Am cabriolet, men da den var et samle eksemplar holdt den i samlingen på museet og hun kunne ikke køre den. Hun havde istedet en pick-up og køre rundt i :-)


GD Star Rating
loading...
{lang: 'da'}

Relaterede indlæg:

  1. Joliet og tankstationer på Route 66 Første roadside attraction på Route 66 var i Joliet og så stod den på hyggesnak på tankstationer langs Route 66....
  2. Tow Mater i Galena på Route 66 Selvom Route 66 strækningen gennem Kansas kun er 13 miles lang, så byder den på en masse oplevelser, men størst...
  3. Tomme flasker, MacD og teepees på Route 66 Vores sidste dag på Route 66 bød på et væld af oplevelser med tomme flasker, Route 66 museer, et McDonalds...
  4. Oklahoma City Memorial og Route 66 museer En stærk og desværre alt for aktuel mindepark i Oklahoma City og Route 66 museer var noget af dagens program...
  5. Halvvejs på Route 66, Santa Fe og neon i Albuquerque Så nåede vi halvvejs på Route 66 og fik morgenmad på Midpoint Cafe - også kendt som Ugly Crust Pies....

Tags: , , ,

Om René Frederiksen

Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA. Overnattet i 41 forskellige stater (målet er alle 50) og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året. Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA. God fornøjelse.

Kommentarer til “Pontiacs i Pontiac på Route 66”

  1. Rasmus Nielsen 09/08/2011 at 08:23 #

    Hej René

    Super flotte billeder.
    Hvilket udstyr bruger du?

    Mange hilsner
    En trofast læser, Rasmus

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 10/08/2011 at 04:15 #

      @ Rasmus

      Tak.

      Jeg har et ældre DSLR, et Canon 450D, som jer er super glad for.
      Jeg har for nyligt købt et Tamron 18-270. Jeg er praktisk anlagt og gider ikke slæbe rundt på flere forskellige objektiver, men som du kan se, så klare et 18-270 sig meget godt ;-)
      Jeg skyder i RAW og nogle af billederne får en tur i Aperture inden de kommer ud på siden.

      Jeg har også et Casio Exilim HS EX ZR-100 som jeg primært benytter til video men det er et ganske udemærket point-and-shoot kamera. Til billeder med stor kontrast, modlys og indendørs motiver benytter jeg den HDR funktion det har (noget nogle DSLR kamera også har, men ikke mit). Jeg bruger det også til panorama billeder.

      GD Star Rating
      loading...

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.