Første rigtige roadside attraction på Route 66 ventede i Wilmington, men inden da stod den på Joliet, lokal Route 66-snak og de første møder med de frivillige, der holder historien levende på de gamle tankstationer langs vejen.
6. aug, 2011
Route 66-stop i Joliet
Første rigtige stop på Route 66 blev Joliet. Joliet Area Historical Museum var udset som det første sted, hvor vi kunne få lidt lokal inside-viden med på vores roadtrip. Route 66-delen af museet var dog hurtigt overstået, men vi fik nogle gode kort med videre, og damen i skranken anbefalede, at vi i stedet sørgede for at nå Route 66-museet i Pontiac, som efter hendes mening var meget bedre. Det skulle vise sig ikke at være sidste gang den anbefaling dukkede op i løbet af dagen.
Vi fik også en længere snak om vejret, som åbenbart var lige i overkanten selv for de lokale. Temperaturen lå omkring 85-90 grader Fahrenheit, altså cirka 29-32 grader, kombineret med en meget høj luftfugtighed. Hun spurgte selvfølgelig også, hvor vi kom fra, og vi skrev os ind i museets elektroniske gæstebog. Fire andre danskere havde gjort det samme inden for den foregående måned, så helt eksotiske var vi trods alt ikke.
Byfest, men ikke noget fængsel i Joliet
Inden vi forlod Joliet, var der også tid til at kigge på en lokal byfest for børn. Her var alt det interessante skyts kørt i stilling, så børn i alle aldre kunne få stillet deres nysgerrighed. Den slags lokale arrangementer er en af de ting, man falder over på en roadtrip uden at have planlagt dem hjemmefra, og vi brugte lidt tid på at kigge rundt, inden Route 66 kaldte igen.
Vi nåede desværre ikke det gamle fængsel i Joliet, som blandt andet er kendt fra Prison Break. Dengang måtte det blive ved tanken om at finde det en anden gang. I dag er Old Joliet Prison blevet en egentlig seværdighed, hvor man kan komme indenfor på både guidede og selv-guidede ture. Så hvis jeg planlagde samme stop i dag, ville fængslet stå betydeligt højere på listen.
Gemini Giant i Wilmington
Efter Joliet fortsatte vi mod Wilmington og dagens første klassiske roadside attraction, Gemini Giant. Det er en af de figurer, man har set på Route 66-billeder længe før man selv står foran den, og derfor også et af de stop, hvor kameraet næsten kommer frem af sig selv.
Gemini Giant er en af de såkaldte Muffler Men, store glasfiberfigurer som især blev brugt til reklame i 1960’erne. Denne version blev udstyret som astronaut med hjelm og raket og passede perfekt til Launching Pad Drive-Ins rumtema. Det er et af de billeder, man bør have med hjem fra en Route 66-roadtrip.
Launching Pad var bedre på billeder end på tallerkenen
Launching Pad Drive-In var også et billede værd, og eftersom vi alligevel skulle have noget at spise, blev det også frokoststedet. Det var ikke turens gastronomiske højdepunkt. Min sandwich viste sig at være noget friturestegt kød klemt ned i en burgerbolle. Slap, kedelig og stort set uden smag. Gemini Giant var klart den bedste grund til at stoppe.
Meget har ændret sig siden vores besøg. Launching Pad er ikke længere åben som restaurant, og Gemini Giant står ikke længere foran bygningen. Figuren blev solgt i 2024, men heldigvis blev den i Wilmington. Efter en restaurering blev den genopstillet ved South Island Park på 201 Bridge Street, stadig langs den historiske Route 66. Så billedet fra 2011 er i dag også et billede af en Route 66-kombination, man ikke længere kan opleve på samme måde.
Den gamle Texaco-tankstation i Dwight
Efter frokosten var det tid til gamle tankstationer. Den første lå i Dwight og var den restaurerede Ambler’s Texaco Gas Station. Stationen stammer fra 1933 og er blevet restaureret, så den i dag står meget tæt på det udtryk, den havde under Route 66’s storhedstid. Det var dog ikke bygningen alene, der gjorde besøget mindeværdigt.
Tankstationen blev passet af frivillige, og da vi kom, var et ældre ægtepar ved at sige farvel til omkring ti franske bikere. Da den sidste motorcykel var væk, blev opmærksomheden rettet mod os. Vi fik en lang snak om vind og vejr, hvor vi kom fra, stationens historie og hvor mange besøgende der fandt vej forbi.
Samtalen kom videre til byens avis, som parrets datter udgav, og som de selv skrev for. Vi fik et eksemplar med og kunne blandt andet læse, at omkring 700-1.000 mennesker besøgte tankstationen om måneden på det tidspunkt. Det tal hører til vores besøg i 2011 og skal ikke læses som et aktuelt besøgstal.
Engagementet fejlede i hvert fald ikke noget. Mens vi var der, kom et par svenskere forbi, og så splittede ægteparret sig ganske enkelt op, så alle gæster kunne få en ordentlig snak. Det var super service, men mest af alt et godt eksempel på en ting, der hurtigt blev tydelig på Route 66: de frivillige er mindst lige så stor en del af oplevelsen som bygningerne.
Ambler’s Texaco er stadig et Route 66-stop
Tankstationen eksisterer heldigvis stadig og fungerer i dag som visitor center for Dwight. Den har haft flere navne gennem tiden, blandt andet Vernon’s Texaco og Becker’s Marathon, men Ambler’s Texaco er navnet, de fleste Route 66-rejsende kender den under. Selve tankstationen var i drift i 66 år frem til 1999 og fungerede derefter kort som værksted, inden den blev overdraget til byen og restaureret.
Endnu en gammel tankstation i Odell
Derefter fortsatte vi til Odell, hvor endnu en gammel tankstation ventede. Standard Oil Gas Station er også restaureret flot og repræsenterer en anden type Route 66-tankstation. Den blev bygget i 1932 og havde i sine aktive år både Standard Oil, Sinclair og Phillips 66 på pumperne.
Indenfor var der et mindre udvalg af souvenirs og endnu en snakkesalig ældre dame, som hurtigt begyndte at give os råd til den videre færd. Og endnu en gang kom anbefalingen: Vi skulle sørge for at nå Route 66-museet i Pontiac.
Problemet var bare, at der kun var tyve minutter til lukketid. Det mente hun ikke var et problem. Pontiac kunne vi sagtens nå på ti minutter, forsikrede hun os. Det lød optimistisk, men vi satte kursen nordpå eller rettere videre sydpå ad Route 66, og hun fik ret. Vi nåede det.
Route 66-museet i Pontiac blev dagens fælles anbefaling
Det var efterhånden svært at ignorere Pontiac. Både på museet i Joliet og ved tankstationen i Odell var beskeden den samme: Route 66-museet dér var værd at se. Det var også en meget typisk Route 66-oplevelse. Man starter dagen med sin egen plan, men de lokale og de frivillige sender en videre til steder, man måske ellers bare var kørt forbi.
Route 66 Association Hall of Fame & Museum i Pontiac eksisterer stadig og har i dag tusindvis af genstande, billeder og memorabilia fra Route 66 i Illinois. Adgangen er fortsat gratis mod donation, så anbefalingen fra 2011 holder stadig ganske godt.
Det er menneskene, der gør de gamle tankstationer interessante
På papiret kan en dag med to gamle tankstationer måske lyde lidt ensformig. Men det blev den ikke. Bygningerne og de gamle benzinpumper er selvfølgelig flotte at se, men det var samtalerne med de frivillige, der gjorde stoppene interessante. De kendte historien, kendte byen og havde tydeligvis lyst til at fortælle den videre.
Og der var ingen hurtig salgstale eller fornemmelse af, at vi skulle videre, når billedet var taget. Der var tid til at spørge, fortælle hvor vi kom fra og få et par anbefalinger med ned ad vejen. Det er en stor del af charmen ved Route 66, og allerede på den første dag begyndte vi at forstå, at nogle af de bedste stop ikke nødvendigvis er de største.
Ofte stillede spørgsmål om Route 66 mellem Joliet og Pontiac
Er Joliet Area Historical Museum værd at besøge?
Ja, især hvis du også interesserer dig for Joliet og lokalhistorie. Museet har Route 66-indhold, og i 2026 har det en særlig jubilæumsudstilling om Route 66 gennem Joliet.
Kan man besøge det gamle fængsel i Joliet?
Ja. Old Joliet Prison er i dag åbent som historisk seværdighed med både guidede og selv-guidede ture i sæsonen.
Hvor står Gemini Giant i dag?
Gemini Giant står ved South Island Park på 201 Bridge Street i Wilmington. Figuren blev flyttet fra Launching Pad i 2024 og genopstillet efter restaurering.
Er Launching Pad Drive-In stadig åben?
Nej. Den tidligere restaurant er lukket, og Gemini Giant står ikke længere foran bygningen.
Kan man besøge Ambler’s Texaco i Dwight?
Ja. Den restaurerede tankstation fungerer som visitor center for Dwight og er fortsat et af de klassiske Route 66-stop i Illinois.
Kan man besøge den gamle Standard Oil Station i Odell?
Ja. Stationen er bevaret som historisk Route 66-sted og fungerer som velkomststed for besøgende i Odell.
Er Route 66-museet i Pontiac gratis?
Ja. Route 66 Association Hall of Fame & Museum i Pontiac har gratis adgang, mens donationer er velkomne.
Hvor langt bør man planlægge mellem stoppene på Route 66?
Afstandene mellem Joliet, Wilmington, Dwight, Odell og Pontiac er forholdsvis korte. Det er derfor bedre at planlægge efter den tid, du vil bruge ved hvert stop, end efter selve køretiden.
Route 66
