eTA – indrejse til Canada med fly

Fra marts 2016 skal du udfylde en eTA (Electronic Travel Authorization) inden du flyver til Canada. Den er meget lig den ESTA du skal udfylde for at flyve til USA.

Bemærk!!! Flyver du ex. via Toronto eller Vancouver tl USA, så skal du også have en udfyldt eTA. En eTA er, som en ESTA, et dokument der tillader dig at flyve til Canada. Du skal derfor både have en eTA og en ESTA.

Husk også, at hverken eTA eller ESTA er en garanti for at du kommer ind i hverken Canada eller USA. Det er først i immigration at det besluttes.

Pris og gyldighed på en eTA

En eTA koster 7 CAD og er gyldig i 5 år (medmindre dit pas udløber i den periode – nyt pas er lig med en ny eTA).

Bliv ikke snydt med din eTA

Pas på du ikke bliver snydt med en eTA. Med ESTA findes en masse uofficielle sider, som opkræver mange flere penge for en ESTA end den i virkeligheden koster.
Lignende sider vil desværre nok også dukke op med eTA, så vær opmærksom på, at du ender på den rigtige hjemmeside før du udfylder, så du kun betaler de 7 canadiske dollars en eTA koster.

Her finder du mere info om eTA.

På samme side finder du link til at udfylde en eTA, eller du kan benytte linket her.

Pt. kan du kun se og udfylde en eTA på engelsk og fransk.

Sådan udfyldes en eTA

Processen med en eTA er meget lig en ESTA.

Der er en række info der skal oplyses og spørgsmål der skal besvares.

Spørgsmålene er nemme at gå til, og hvis du er i tvivl kan du få hjælp ved at klikke på det blå ?

eta_08_help_a

eta_09_help_b

Her følger et kig på nogle af spørgsmålene i en eTA og processen.

Første trin

Spørgsmålene på første trin af eTA er varierede med alt fra dit pas udstedelsesland, til hvordan du ankommer til Canada (med fly).

Andet trin

På andet trin er mange af de samme spørgsmål som du måske kender fra en ESTA.

Det er ikke alle spørgsmålene du ser med det samme.

Flere dukker op, jo flere du udfylder.

Info og spørgsmål spænder over:

Personlige detaljer – navn, alder, køn, fødselsby mm. Alle info kan findes i dit pas.

Pasoplysninger – udstedelses og ophørs dato, pasnummer mm.

Kontakt info – email, bopælsadresse, land mm.

Ansættelsesforhold – Her vælger du mellem nogle industrier og medarbejdertyper, samt skal oplyse navn på virksomhed, hvor den ligger og hvor længe du har været ansat.

Baggrundsspørgsmål – Om du er blevet nægtet adgang til Canada eller andre lande, om du er blevet arrasteret og straffet for en forbrydelse, om man har været i nærheden af bestemte sygdomme, om man selv har skavanker der kræver megen pleje/medicin.

OBS! Man skal også udfylde et “yderligere” felt. Her skrev jeg blot ‘There isn’t’.

Godkendelse og betaling af eTA

Når alt er udfyldt, og du godkender, kommer du til en opsummeringsside.

Her kan du se prisen (7 canadiske dollars) og der er en knap til at fortsætte og betale: Transmit and Pay.

eta_15_site

Fra den kommer du til en kreditkortside, ganske som i enhver anden webshop.

Når du har udfyldt den og sendt, får du vist en kvittering.
På kvitteringssiden skal du klikke på Return.

eta_17_return

Status og email bekræftelse på eTA

Nu ser du status og info om, hvordan du får at vide om du er godkendt.

eta_18_site

Inden for få minutter vil du modtage en endelig godkendelse på mail.

eta_19_site

Her kan du se en video der forklarer eTA:

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og kan bidrage til at hjælpe andre ved at give lidt igen.Jeg vil sætte stor pris på at du benytter de links jeg har til billeje: Rentalcars.com, Auto Europe og CarTrawler og overnatning Hotels.com, Booking.com mm. på hjemmesiden. mm. på hjemmesiden.Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling før din roadtrip og undervejs.
GD Star Rating
loading...

Tags: , , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

22 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. sofie falster says:

    hej Rene
    Jeg skal til canada til sommer.
    Jeg har søgt Eta, men skal jeg også søge Esta, og hvis, hvor gør jeg det så? Kan ikke finde nogen hjemmeside?
    Håber du kan hjæpe

  2. Karoline Kristensen says:

    Hej René.
    Til juli flyver vi 4 afsted til Canada.
    I går søgte vi ETA.
    MEN her kommer mit spørgsmål.
    Det gik lidt for hurtig med min ansøgning, og da alt er sendt afsted går det op for mig, at jeg har indtastet den forkerte udløbsdato fra mit pas !!!
    Hvad skal jeg gøre nu? Bør jeg lave et helt nyt ?
    Mvh Karoline

  3. Frederik Holm says:

    Hej Rene
    vi overvejer at køre til Seattle fra Vancouver i udlejningsbil (lejet i Edmonton). Plus en flyvetur fra Edmonton til Green Bay, Wisconsin dernæst Toronto. er det så også “bare” en ESTA vi skal bruge for at være dækket ind!?
    På forhånd tak
    Frederik

  4. Emma says:

    Hej, jeg skal mellemlande i Toronto her i påskeferien 2017.
    Jeg har derfor søgt ETA, men har været så dum at skrive den forkerte email.
    De har hævet pengene på min konto, er det så fordi jeg er blevet godkendt?

  5. Tom Mathiesen says:

    Hej Rene
    Har du er gæt på hvor lang tid det tager gennem immigration osv, ved mellemlanding i Toronto på vej til Orlando…

  6. Sofie says:

    Hej Rene!
    Tak for en super hjælpsom hjemmeside.
    Jeg er ved at bestille en ret spontan tur til USA her i december, og skal mellemlande i Toronto. Derfor sidder jeg nu og vil ansøge om eTA.
    Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal skrive “Copenhagen” eller “København” i feltet “City of Birth”. Der stor København i mit pas, men er ikke sikker på, om jeg kan bruge ø?
    Ved ikke om du kan komme med et kvalificeret gæt, men jeg tænkte, at jeg ville prøve. 🙂
    Hilsen Sofie.

    • @ Sofie

      Tak for ros.

      Undgå at bruge æ, ø og å på alle officielle dokumenter/hjemmesider i forbindelse med din rejse.

      Det gælder også køb af billetter mm. hvis dit navn inde holder æ, ø eller å.

      Jeg skriver selv Copenhagen, da det er internationalt kendt som navn på byen.

  7. Lone Bigum says:

    Hej René,

    Jeg retter henvendelse til dig i et desperat forsøg på, at du måske kan hjælpe os.
    Vi har planlagt at rejse til Montreal i 14 dage i sommerferien for bla. at besøge familie og køre ned og se Niagara Falls.

    Inden vi startede vores planlægning, havde vi ikke kendskab til de nye indrejseregler til Canada. Det har vi så siden fået. Vi har søgt om eTA og synes, vi har gjort, som der bliver bedt om, men vi har begge fået afslag. Så vi er ikke i besiddelse af en godkendt eTA. Vi kan læse os til, at der er en overgangsperiode indtil ultimo september 2016, hvor man godt kan komme ind i landet uden en eTA.

    Straks efter vi har ansøgt og betalt, får vi en mail, hvor det oplyses, at vi hører nærmere inden for 72 timer. Næste dag får vi så en mail igen, med krav om, at der mangler dokumentation og at vi skal linke ansøgningen op via deres hjemmeside og vi skal afvente nærmere info. Vi linker ansøgningen op som krævet, men modtager aldrig yderligere info omkring de manglende dokumenter el. oplysninger. Og efter ca. 14 dag får vi så afslag.

    Vi har kontaktet rejsebureauet, den danske ambassade, den canadiske ambassade og den dansk/canadiske/amerikanske venskabsforening, CANUSA – men ingen kan tilsyneladende hjælpe os. Vi har også skrevet til udenrigsministeriet, men endnu ikke hørt noget.

    Vi har desuden fundet ud af, at på trods af, at man har en godkendt eTA, er man langt fra sikker på, at få lov at komme ind i landet. Og at man alligevel skal medbringe dokumentation for en del.

    Så vi har nu fået udfærdiget / fremskaffet følgende:
    – vores banks garanti for vores formue
    – straffeattester
    – forsikringspolicer
    – udskrifter af lønsedler
    – vi har en officiel invitation fra familien i Montreal
    – lægeerklæringer (idet vi begge tager en ganske lille dosis medicin for forhøjet blodtryk)
    – vi har tænkt os, at medbringe i canadiske dollars, hvad der svarer til ca. kr.10.000,-, så vi kan klare os den første uges tid – herefter vi vil hæve derovre.

    Jeg ville gerne sende dig de mails med afslag, vi har fået, men det lader sig ikke gøre her. Det ser umiddelbart ud til, de grunder afslaget med noget helbredsmæssigt. Den danske ambassade i Canada mente nu, det have noget at gøre med, man var i tvivl omkring fores formål med rejsen. Min mand har fået præcis de samme informationer – og som sagt får vi aldrig i forløbet at vide, hvilke informationer / dokumenter, de ønsker, vi skal sende dem. Der er heller intet sted via deres hjemmeside, man kan stille spørgsmål i form af en mail eksempelvis. Så her er heller ingen hjælp at hente.

    Men hvorom alting er, er det gået helt i hårdknude for os og vi ved snart hverken ud eller ind. Vi har googlet en del på emnet og det er tilsyneladende nemt og problemfrit, at få ansøgningen igennem, men vi kan bare ikke finde ud at det og ved heller ikke, hvad vi gør galt. Vi har fulgt den anvisning, du har her på din blok. Rejsebureauet sagde, at vi bare skulle søge igen, men det faldt heller ikke heldigt ud. Jeg har søgt og betalt for det 3 gange, min mand to – for det kan man åbenbart godt få lov til. Jeg fandt et sted, hvor der stod, at fik man ikke godkendt sin eTA ansøgning, blev man heller ikke trukket for det, men det er ikke korrekt – vi har i alt betalt for det 5 gange (7 canadiske dollar hver gang). Vi er ret sikre på, at vi benytter den rigtige hjemmeside, for det er fuldstændig magen til det, du refererer til i din anvisning herover.

    Vi vil sætte stor pris på din hjælp. På forhånd tak.

    Med venlig hilsen
    Lone

    • @ Lone

      Jeg beklager i er rendt ind i problemer, men jeg er desværre ikke i stand til at hjælpe.

      Via min side har jeg gjort opmærksom på, at denne eTA findes og at man skal bruge en sådan for at flyve til Canada.

      Jeg har selv udfyldt en eTA, for at vise processen.

      Da en eTA er et offentligt dokument, håndteret af myndighederne, kan jeg ikke hjælpe med yderligere info da jeg ikke har erfaring eller kontakt til myndighederne.

  8. Ditte says:

    Hej Rene.
    Min kæreste og jeg skal til USA om små to uger, og på vejen hjem skal vi mellemlande i Toronto.
    Skal man vise sin eTa eller har de selv de oplysninger? Vi har købt eTa.

    Er det også muligt for os at forlade lufthavnen og tage ind til Toronto by?
    Vi har 16 timer i Toronto 🙂

    Kh Ditte

  9. Anne says:

    Hej Rene
    Tak for de mange hjælpsomme informationer. Jeg vil bare gerne lige være sikker på hvis man kommer fra USA og kører til Canada skal man så have en eTA for at komme ind over grænsen?
    Hvis ikke er der så andet end sit pas som man skal have med sig?
    På forhånd tak
    Mvh Anne

  10. Charlotte Wagner says:

    Tak for alle de meget nyttige informationer, som man kan finde på din hjemmeside. Jeg har lige et par spørgsmål, da det er første gang at vi rejser til USA og Canada, og gerne vil være sikker på, at jeg har forstået informationen på de officielle sider korrekt.

    Vi starter en rejse til Canada og USA sommeren 2016. Vi flyver til Canada, og kommer med tog fra Canada til USA, hvor vi har lejet en bil i Seattle. Vi har læst os frem til at man ikke skal have ESTA til USA, hvis man kommer dertil ad landvejen fra Canada.
    Er det korrekt forstået?

    Ydermere ser det ud som om man fra marts indtil efteråret 2016 ikke behøver en ETA til Canada, men at det er tilstrækkeligt med flybilletter, og det man har oplyst flyselskabet.
    Ville du stole på dette, eller anbefaler du at man for en sikkerheds skyld rekvirerer en ETA?
    På forhånd tak!
    Charlotte

    • @ Charlotte

      Tak for ros.

      Det er ikke nødvendigt med en ESTA for at krydse fra Canada til USA via landjorden (bil, tog).
      Har ikke selv erfaring med det, men kan ikke udelukke en ESTA vil gøre processen nemmere. Hvis du ikke har en ESTA skal i udfylde det grønne dokument ved immigration.
      Når man tager toget fra Vancouver til USA, så forgår immigration på stationen i Vancouver. Det er derfor anbefalet at møde op i god tid (min. 1 time).

      Det er korrekt, at det ikke er strengt nødvendigt med eTA før efteråret 2016, men skal ikke kunne udelukke at du med eTA kommer hurtigere igennem immigration i Canada, på samme måde som det nu er i USA med ESTA.

      • Charlotte says:

        @René

        Tak for dit svar!

        Vi har nu ansøgt om både ESTA og eTA. Det var nemt med gruppeansøgning af ESTA’en, hvor vi allerede har status “Tilladelse godkendt”.

        eTA’en derimod var noget mere kompliceret, da det ikke er muligt at lave gruppeansøgning. Det er kun én af de 5 personer, som vi har ansøgt for, som har fået E-mail om “Approuval”. Når vi tjekker status for de resterende 4 personer her 24 timer efter vi ansøgte, oplyses det på hjemmesiden, at vores ansøgning ikke er registreret. Jeg ved godt at de vil give svar inden for 72 timer, men jeg undrer mig bare over, at der er en af vores ansøgninger som er godkendt, og det så angives at de ikke kender til de resterende 4.

        Er det noget du har erfaring med?

        • @ Charlotte

          Jeg har kun prøvet at lave en og den gik fint igennem.

          Hvis i skal afsted hen over sommeren, så er der ingen grund til panik. Frem til efteråret er de lempelige med reglerne, så hvis man har glemt at få en eTA er det fint.

          Du kan holde øje med om noget kommer igennem (og om der trækkes på kreditkortet).

          Jeg ved at en fordel ved gruppe ansøgning er, at man kan betale alle på en gang. Nogle banker/kreditkort er lige lovlige stramme i deres sikkerhed, så bruger man det for samme beløb på samme sted lige efter hinanden, så går der noget i gang “behind the scenes”. Om det er hvad der kan være sket her ved jeg ikke. Kan også være der blot er lidt forsinkelse.

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA?

Her kan du finde overnatning i: New York, Miami, Chicago, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top