CPH til MIA – nytår i USA

Udover de store rejsedage om sommeren så siges det ofte at julen er den værste tid at rejse med fly på. Det var derfor med en stor portion tålmodighed, at jeg tog i lufthavnen 2. juledag for at flyve til Miami (via Heatrow og Toronto). En tålmodighed der næsten ikke blev brug for.

Nem jule-afgang fra København

For at det hele gik op med hjemrejse (skal køre fra Key West og op til Miami lufthavn den 2. jan.) endte jeg med nogle yderst favorable rejsetidspunkter. Afgang var fra København kl 12:05 og hjemrejse er klokken 18:35.
Tidspunktet gjorde dog, at jeg kun vidste jeg ikke skulle tidligt op. Jeg vidste ikke hvordan der så ud i lufthavnen. Jeg har selv oplevet travle dage i lufthavnen (også udenfor sæson) så jeg tog derud i god tid. Godt to timer før afgang stod jeg ved selv-tjek-in og kunne sågar vælge sæder på alle fly hele vejen (SAS og 2 x Air Canada). 5 minutter senere havde jeg afleveret min bagage og var på vej mod sikkerhedstjekket, hvor der ingen kø var.
Min bærbare blev udvalgt til spot-tjek og den blev åbnet og gennemlyst et par gange. Tror dog der stak noget andet under, for jeg blev spurgt om hvilken størrelse det var (15″ MBP) og den kvindelige sikkerhedvagt sagde hun havde kig på en ligende og hendes kollega (som styrede røntgenapperatet) ville lige vise hende den 🙂 Jeg havde god tid, så det generede ikke mig.

Videre fra Heathrow terminal 3

Der var fyldt på flyet fra København til Heathrow og det var tydeligt at mange havde holdt jul i DK og nu var på vej hjem med en masse gaver.
Jeg landede i terminal 3 og skulle videre fra samme. I UK betyder det endnu et sikkerhedstjek, som er lidt mere paranoidt end DK (af med sko) men det overstået på under 5 minutter.
Havde atter god tid og slog noget af tiden ihjel med noget Daily Show på det medbragte underholdingsudstyr.

Ekstra god plads i Air Canada til Toronto

Flyet til Toronto var ikke fyldt, men jeg havde dog fået en sidemand. Flyet var i 2-3-2 konfiguration og jeg sad ved gangen i 2’eren. Air Canada har nogle rigtig nice skærme i sæderne og uafhængigt videosystem (så man kan starte når man lyster og holde pause efter behov).
Hullet til hovedtelefonerne var i stykker hos min sidemand. Træls for ham, men endte med at være en win-win for os begge, for han blev foreslået at flytte til et af de ledige sæder så nu havde både han og jeg to sæder for os selv. Samtidig så var pladsen til benene i flyet ikke dårlig, så de næste godt 8 timer gik langt bedre end frygtet og jeg fik bl.a. set Moneyball.

US immigration overstået i Canada

Først da vi nåede Toronto skulle noget af min tålmodighed benyttes. Det var nu ikke specielt jule-travlheds-præget. Toronto lufthavn, selvom den ligger i Canada, fungerer som en forpost til USA, så alt det med told og immigration man så tit har prøvet i USA, skulle nu overståes i Canada, inden jeg kunne komme videre.
Proceduren er meget nem. Ombord på flyet får man udleveret en canadisk tolddeddel og kort efter kommer de rundt med den amerikanske, til de som skal videre til USA. Den canadiske behøver du ikke udfylde og den amerikanske udfyldes blot som normalt.
Når man så når frem til den canadiske immigration, så følger man skiltene mod USA. Så finder man sin bagage (det tog 15 minutter inden den dukkede op – så var der lige under en time til mit næste fly). Når man har bagagen, så går man igennem første told-tjek (hvor man blot skal vise sit tolddokument er korrekt udfyldt) og ind i køen til USA immigration. Det tog godt en halv time. Der var dog staff som nøjsomt holdt øje med flyafgangene og man kom foran hvis ens fly var oppe over. Det blev ikke aktuelt for mig, men det tog alligevel en lille halv time at komme igennem – dog kun 3 minutter i selve immigration, resten var kø.
Næste skridt var US customs, hvor man afleverede sin seddel. Til sidst et sikkerhedstjek inden man kunne gå til gate. Mit fly var ti minutter forsinket, så jeg nåede både toilet og lidt forfriskning inden afgang.

Ankomst til varme Miami

Turen til Miami var på godt 3 timer i et fyldt 3-3 fly. Jeg tvang noget søvn indenbords, men klarede kun en lille time.
Da jeg nåede Miami var klokken ved at være mange (midnat USA tid, 6:00 dagen efter afrejse DK tid). Jeg gad ikke en udlejningsbil for blot at køre den til hotellet for at sove, så jeg boede på et lufthavnshotel og hentede min bil dagen efter. Fordi jeg først skal være et par dage i Miami og derefter køre ned til Key West, så har jeg forkælet mig selv lidt med to udlejningsbiler. Den ene udlejningsbil er en frækkert som der først kommer noget om lidt senere (skal lige have nogle billeder) og den anden er den billigste cabriolet jeg kunne finde (fik jeg nævnt her er 25 grader og varmt til langt ud på aftenen ;-).

Tags: , , , , ,

About the Author

Jeg er ekspert i rejser til USA & Canada. Jeg har kørt titusindvis af miles i udlejningsbiler i USA & Canada. Overnattet i 48 forskellige stater i USA (målet er alle 50) og 5 provinser i Canada og set de helt store og helt små seværdigheder. Holdt 4th of July i Chicago, Nytår i New York , Austin, TX og Key West. Været til verdens største musik festival i Milwaukee og kørt Route 66 fra Chicago til LA. Kørt sportsvogn fra Miami til Key West, fløjet varmluftballon i Rocky Mountains, været til Speedweek i Bonneville og prøvet cowboy action shooting i Texas. Min første tur til USA var i 1999. Siden 2003 har jeg været der mindst en gang om året.Her på siden deler jeg ud af min erfaring og mine oplevelser fra USA. Der er også er en samling praktiske råd som alle bygger på egen eller andres erfaringer med rejse i USA.God fornøjelse. Se mere om hvem jeg er.

14 Enlightened Replies

Trackback  •  Comments RSS

  1. Lea Skytte says:

    Hej Rene 🙂

    Min kæreste og jeg skal til Florida den 30 dec. og 14 dage frem og ville høre om du kan anbefale en rute rundt i florida.Vi lander i Miami og flyver derfra igen.

    Vi vil gerne bruge et par dage i miami, Orlando, tampa og Key west.

    Også et andet spørgsmål: vi var i USA i maj i år, og havde selvfølgelig søgt om ESTA, virker den stadigvæk?

    MVh Lea og Christian

  2. Charlotte says:

    Hej René 🙂
    Min søster og jeg overvejer at tage til USA til sommer, og vi har siddet og kigget på flybilletter. Vi kan flyve med air Canada og mellemlande i Toronto, men da vi aldrig har mellemlandet der før, ved vi ikke, hvor meget tid det tager at komme igennem immigration, hente kuffert osv, inden vi flyver videre mod LAX. Har du nogen erfaringer med det i sommerferien? Der er afgange med mellemlanding på enten 1,5 time eller 3 timer – tror du det er længe nok? Det vil være sidst i juli, så der er måske travlt.

    På forhånd tak 🙂

    Med venlig hilsen Charlotte

    • @ Charlotte

      1.5 time burde være nok. Hvis der ikke er en speciel kø til transit passagerer i Toronto (kan jeg ikke huske) så er der typisk personale til at hjælpe, hvis man har kort tid sil sit næste fly.

  3. Signe says:

    Hej René.

    Jeg skal til USA til sommer, men starter turen ved at flyve til Vancouver, Canada. Herfra tager jeg bus til Seattle, USA. Jeg har forhørt mig hos U.S. Customs ang. hvilken type visa jeg skal have, og jeg blev informeret om, at jeg blot skal udfylde “a form I-94W at the land border”. Stemmer det overens med dine erfaringer? Vil nødig stå på den canadisk/amerikanske grænse uden lovligt visa …

    På forhånd tak for hjælpen!

    Mvh. Signe

    • @ Signe

      Du skal ikke bruge VISA til USA hvis du skal være der i mindre end 3 måneder.

      Du skal blot have en ESTA og så evt. udfylde nogle dokumenter ved grænsen.

      • Signe says:

        Hej René.

        Tak for svar. Du har ret, jeg skrev forkert, jeg mente ESTA og ikke visa. Jeg fik som sagt blot at vide, at jeg bare skulle udfylde en formular ved landegrænsen, da ESTA er til når man ankommer til USA med fly. Men du mener, at jeg stadig skal have en ESTA? Og hvordan fungerer det ift. immigrationen i Vancouver lufthavn, når jeg først 2 dage senere bevæger mig mod USA (med bus)?

        • @ Signe

          ESTA er ikke kun til flyrejsende. Den er for alle som ønsker at rejse ind i USA under Visa Waiver programmet (som Danmark er en del af) – fly, båd, tog, bil, bus, gåben – du skal have udfyldt en ESTA for at komme ind i USA.

          I Vancouver lufthavn skal du blot gå efter udgangen. Jeg har aldrig rejst direkte til Canada, så kender ikke deres immigrations procedure, andet end dem ved Niagara Falls, og de er et venligt smil og et stempel i passet.

          Skulle du videre med et fly til USA fra Vancouver med det samme, så foregår den normale US immigration i Vancouver.

        • @ Signe

          Jeg har læst lidt nærmere og det viser sig det kun er rejse til USA med fly og skib som kræver ESTA, så da du krydser grænsen på land, så behøver du ikke en ESTA.

      • Charlotte says:

        Tusind tak for svar 🙂
        Og tak for alle de gode råd på hjemmesiden.

  4. Marianne says:

    Glæder mig til at læse om turen. Godt nytår (i Paris, måske :-))

  5. MLS says:

    Jeg skal selv flyve til DK via Montreal og Paris i morgen. Jeg er lidt nysgerrig efter hvordan det foregår fra USA til Canada. Og så frygter jeg at jeg strander i Paris lørdag. Har kun 1 time til at skifte fly, og jeg husker fra turen herover at jeg måtte løbe gennem lufthavnen og det tog stadigvæk 45 min at komme fra den ene terminal til den anden. Så den mindste forsinkelse fra Montreal betyder sikkert nytår i Paris (ja ja, eller et fly senere hjem – men hotel på Airfrance’s regning ville altså ikke gøre ondt!)

Vigtigt!

Inden du stiller et spørgsmål om din planlægning, flybillet, billeje, roadtriprute, overnatning mm., så læs disse sider grundigt igennem først.

Planlægning

Turen går til USA
Huskeliste til din roadtrip
ESTA - undgå at blive snydt
Flybilletten til USA
Data og taletidskort på mobil

Rejsegarantifonden

Se dit sikkerhedsnet hos Rejsegarantifonden

Billeje

Billeje i USA
Billeje i Californien.
Billeje i San Francisco.
Billeje i Los Angeles.
Billeje i New York.
Billeje i Chicago.
Billeje i Florida.
Billeje i Miami.
Billeje i Denver.
Billeje til krydstogt i Florida.
Lej en cabriolet i USA
Aldersgrænse ved billeje i USA
Ekstra Chauffør ved billeje i USA
Forsikring og fee på billeje
Envejsgebyr på billeje i USA
Bagageplads i lejebiler
GPS

Ruten til din roadtrip

Køreturen i USA
Din roadtrip tager længere tid end du regner med
Hjælp til ruter i USA
Den klassiske roadtrip på vestkysten
Route 66

Overnatning

Info om overnatning i USA
Hvad koster en overnatning i USA? Billig overnatning i New York
Billig Overnatning i Los Angeles
Billig overnatning i Miami
Billig overnatning i San Francisco

Her kan du finde overnatning i: Chicago, Las Vegas.

Hvad koster en roadtrip i USA

Hvad er budgettet for en roadtrip i USA?
Se prisen på min roadtrip i 2013

Læs også de tidligere spørgsmål og svar. Jeg ved der er en del, men det kan i mange tilfælde svare på dit spørgsmål og spare dig for ventetid på et svar fra mig eller andre.

Bemærk!

Hvis dit spørgsmål omhandler en rejse lidt ude i fremtiden, så vil spørgsmålet ikke blive besvaret med det samme. Der kan godt gå dage eller uger inden du får svar.

Post a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X

Jeg er vild med at hjælpe!

Når du spørger, så svarer jeg, men glem ikke al den information du allerede kan finde her på siden. Har du ikke allerede søgt efter svar på dit spørgsmål, så prøv. Det kan være du slipper for at vente på mit svar.

Vent venligst ....

Top