Morgenmad i USA

{lang: 'da'}

Morgenmad er det vigtigste måltid på dagen.
Jeg ved ikke hvornår det sundhedsmæssige aspekt i dette første gang blev dokumenteret, men ordsproget kan stamme fra en Kafaka novelle tilbage fra 1915.

Når man er på ferie så har man ofte tid til at nyde sin morgenmad og når man er i USA så er den tid nødvendig, for en morgenmadsbuffet på et hotel eller restaurant kan tage pusten fra de fleste.

Traditionel morgenmad

Når man overnatter med morgenmad inkluderet, er prisen på overnatningen et godt fingerpeg om, hvor god morgenmaden er.
For de fleste steder gør det sig dog gældende at der er morgenmadsprodukter+mælk, yoghurt, toast/bagels, smør, marmelade, creme cheese og kager.

Der findes også ofte frugt og så er der kaffe, the, juice at drikke.

På de større buffeter er der også varme retter i form af æg, bacon, pølser, brasede kartofler, omeletter mm.

Nogle steder er der også mulighed for at lave sine egne vafler eller afgive en ordre på en omelet og/eller pandekager.

Som du kan se, så bliver morgenmaden hurtigt til et stort måltid.

Lokal og regional morgenmad

Mange områder i USA har lokale morgenmadsspecialiteter som ikke er så populære andre steder i landet.

I syden er det bl.a. bisquits and gravy, skinke og grits. I sydvest er det huevos rancheros som er en krydret
morgenmads burrito og røget laks på bagel med creme cheese er populært i nordvest.

Noget morgenmad kan også være meget lokalt og noget kun en bestemt restaurant i en bestemt by servere.

FoodNetwork har samlet en liste med forskellige morgenmad i de forskellige 50 stater. Noget der går igen og igen er æg, kød og kartofler, men i nogle gode kombinationer. En enkelt ret stikker lidt ud: Oatmeal Soufflé i Boise, Idaho. Den fåes kun et sted, The Red Feather Lounge. Jeg snakkede med nogen fra Boise som ikke kendte den, så jeg ved ikke om nogle af retterne på listen er mere show end tell, men det er sjovt at se variationen og har man været i en håndfuld stater selv, så har man nok oplevet nogle af dem eller kan genkende stilen.

Morgenmadsrestauranter

Hvis man ikke har morgenmad inkluderet i sin overnatning så er det en oplagt mulighed for at prøve nogle af de mange forskellige morgenmadsrestauranter i USA.
Nogle af de helt store som servere full blown morgenmad (og mere til) er IHOP (International House of Pancakes), Denny’s, Perkins Bakery & Restaurant m.fl. En ‘hearty breakfast’ som de kalder det (selvom der ikke er meget i den der er godt for hjertet).

Det er ikke den store kulinariske oplevelse at opsøge disse kæde-restaurant-oplevelser men jeg prøver alligevel at besøge en eller anden af denne slags hver gang jeg er afsted. Ikke for maden, men for at opleve atmosfæren og specielt de andre gæster. Folk på vej til arbejde. Folk på vej hjem fra nattevagt. En gang oplevede jeg der holdt 3 politibiler udenfor og inde sad 3 betjente ved et bord og drak kaffe, spiste pandekager og snakkede mens man svagt kunne høre politiradioen stå og knitre med meldinger en gang i mellem.

Udover de større kæder, så har hver by en eller flere lokale caféer, diners eller lign. som servere morgenmad. Flere af dem har sikkert en signatur-ret som mest er kendt af de lokale, men som måske har rygtes vidt og bredt.

Et af de steder er Stepping Stone Café i Portland, Oregon. Her har de man-cakes på menuen. Kæmpestore pandekager som folk kommer fra nær og fjern for at sætte til livs. En ret som blev gjort rigtig kendt af madprogrammet Man v. Food som sendes på Travel Channel.
Jeg var der i sommeren 2010 og klemte næsten én hel ned. Flere har spist både to og tre og der hænger billeder på væggen af dem som har spist flest.

Morgenmad på farten

Amerikanerne tilbringer meget tid i deres bil. Mange er nødt til at tage bilen på arbejde fordi der ike er offentlige muligheder og kombinere så køreturen om morgenen med deres morgenmad.
Du kender sikkert alle de store kæder af fastfood steder som også servere morgenmad så som McDonalds, Burger King, Starbucks, Dunkin Donuts m.fl.. De har alle en drive-through mulighed og har man travlt, så kan man få sin morgenmad der.
Der er også en masse små uafhængige kaffe og morgenmadssteder som har drive-through. De mindste er ikke meget større end et bus-skur og findes ofte midt på en parkeringsplads. Det er primært kaffe de servere, men nogle har også et lille udvalgt af kager.

Men det er ikke kun folk i bil som benytter sig af morgenmad på farten. Hvis du har benyttet de offentlige transportmidler i de større byer om morgenen, så har du med garanti det folk sidde og spise morgenmad, drikke kaffe mm.
De samme kæder som nævnt er også det foretrukne sted for mange af dem til fods men i byerne finder man ofte kæder som ikke har drive-through som ex. Jamba Juice og diverse bagel shops.

Sidste sted hvor mange spiser deres morgenmad på vej til arbejde er i de mini-malls som en storby gemmer på. Her er der en Food Court som igen gemmer på mange af de kæder som er nævnt.

Spar på budgettet – bestil morgenmad

Hvis man sørger for at bestille overnatninger hvor morgenmaden er inkluderet, så kan man spare lidt på budgettet. Flere steder kan man også snuppe et par stykker frugt med, så man ikke har behov for en stor frokost.

Morgenmad er typisk ikke inkluderet på nogle af de større hoteller og hoteller som har en restaurant tilknyttet (kan være der gives 10% rabat til hotelgæster). Men da en rigtig morgenmad i USA skal opleves med de lokale, så passer det fint hvis en håndfuld af ens overnatninger ikke indeholder morgenmad så man kan komme ud og opleve hvordan amerikanerne går på diners og café for at spise morgenmad.

Opdateret 3. juni, 2011

Vurder indlægget!
Hvis du synes om indlægget, så vil jeg sætte pris på en vurdering nedenfor. Du skal blot klikke på det antal stjerne du synes det fortjener. På forhånd tak.

GD Star Rating
loading...
Morgenmad i USA, 5.0 out of 5 based on 2 ratings
{lang: 'da'}

Kommentarer til “Morgenmad i USA”

  1. Maria Hesselberg 23/04/2011 at 22:42 #

    Hej :-)
    Når jeg sidder og læser om morgenmad i USA, både her på din sidde og på hotel sidderne, kan jeg godt blive lidt nervøs for, hvodan min mave kommer til at klare de 5 uger vi skal afsted i august/september. Her hjemme får jeg havregryn, mørke grovboller med kerne eller rugbrød til morgenmad, ellers fungere min mave desværre ikke. På ferie af 1-2 uger i udlandet, har jeg altid rugbrød med, men det går nok ikke i USA :-) Ved du, om man kan købe noget groft brød og især havregryn i supermarkeder der ovre. Har søgt på K-mart og safeway, men de har det ikke!!
    Med venlig hilsen
    Maria

    GD Star Rating
    loading...
    • Christina 23/04/2011 at 23:44 #

      Man kan sagtens faa havregryn i USA, baade alm og grove. De fleste supermarkeder har baade maerket Quaker Oats og deres egne maerker. Derud over er der tonsvis af instant oatmeal varritioner. ( Jeg har selv lige vaeret 3 dage i Virginia, og der var der faktisk havregryn paa hotelles buffet )

      Rugbroed kan faas i tyskudgave mange steder. Hvis de har det, og det ikke lige ligger ved broedet, saa check den “internationale afdeling ” af supermarkedet.

      Der er mange forskellige supermarkeder, og de hedder tit noget forskelligt alt after om du er nord, syd etc. (Men K-mart finder du ikke rugbroed i – og K-mart er ikke et “nomalt” supermarkedet i alle stater. Hvor skal du hen?

      GD Star Rating
      loading...
      • Maria Hesselberg 24/04/2011 at 11:27 #

        Tak for svar, Christina.
        Så ved jeg, at jeg kan gå efter det. Vi skal til Colorado, Nevada, Arizona, Utah, New mexico og Colorado. :-)
        Jeg kunne godt se at K-mart var mere et sted med none-food, dog havde de enkelte mad ting på hjemmesiden, men tror det er mest season stuff, fx var der noget påskekage mm.
        Mvh Maria

        GD Star Rating
        loading...
  2. Vibeke VK 10/01/2011 at 19:32 #

    Hej

    for det første – kanon dejlig hjemmeside du har, jeg vil nok komme til at udnytte den meget det næste års tid..
    kæresten og jeg er ved at planlægge en roadtrip rundt i USA.

    Start Florida –> Las Vegas –> Los Angeles –> San Francisco –> Chicago –> Slut New York.
    periode omkring marts – maj
    og så self. besøge diverse byer som vi kommer igennem.. :)

    Nå men jeg er ved at kigge lidt på madbudgettet. hvor meget vil du tro man vil ligge morgen, middag og aften (uden at man er ude og spise fancy steder)

    GD Star Rating
    loading...
    • René Frederiksen 13/01/2011 at 20:05 #

      @ Vibeke

      Tak for ros.

      I 2009 og 2010 holdt jeg nøje regnskab med alle udgifter på min roadtrip. Mest detaljeret i 2010.

      Man kan bo rigtig billigt i USA på moteller (bl.a. Motel 6, som jeg har set har overnatninger ned til 40$ for en person (lidt mere for 2, men ikke det dobbelte) i gode værelser.

      I det samlede budget er det dog ikke altid den bedste løsning, for de billige overnatninger har som oftest ikke morgenmad inkluderet.
      Den billigste morgenmad (når den ikke er inkluderet i overnatningen), er selv at købe ind til den. Man kommer langt med en køletaske, og med lidt smør, ost, marmelade og juice kan man holde udgiften til morgenmad nede.

      Det samme gør sig gældende med frokost.

      På mange moteller er der både køleskab og mikroovn. Med en mikroovn kan man lave varm mad til aftensmad. Supermarkederne bugner af færdigretter (nogle meget bedre end andre) og der kan spares lidt penge hvis man gør det selv.

      I 2010 brugte vi, to personer, i alt 7000 kr. på mad og snacks i 3 uger.

      Du kan læse detaljerne her og hvordan du ellers kan holde nogle af udgifterne nede på jeres roadtrip.

      GD Star Rating
      loading...

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål


Send mig en besked når der kommer en ny kommentar.
Du kan også følge med uden at skrive en kommentar selv.