Roadtrip 2005
2005 var min første rigtige Roadtrip. Det er også det år jeg begynder at blogge direkte fra min ferie så familie og venner kan følge med (læs: blive jaloux) i min færden.
Formen var endnu ikke perfekt, men køreturen var nu en del af oplevelsen på lige fod med destinationen. Bilen blev brugt som en mulighed for at se og opleve ting man ellers ikke kunne.
Turen foregik på vestkysten med en afstikker ind i landet (Californien, Arizona, Nevada).
Jeg var afsted med min lillebror og små 2 uger inde skulle vi være tilbage i San Francisco for at hente min storebror som skulle op til Napa Valley for at gå på CIA og arbejde hos French Laundry.
Ud af San Francisco
Det blev en senere end forventet ankomst så da vi havde fået vores lejbil (Chrysler Sebring cabriolet) og kørte mod hotellet var det næsten nat og vi fik ikke set noget.
Næste morgen stod vi tidligt op og kørte sydpå langs Highway 1. Selvom det nu var lyst, kunne vi stadig ikke se noget, da kysten var indhyllet i en tæt tåge, hvilket viste sig at være meget normalt.
Først henad frokost klarede det op og vi kunne nyde den spetakulære udsigt på de snoede veje sydpå langs stillehavet.
Hearst Castle
Dagens eneste rigtig turistattraktion var Hearst Castle.
Engang sommerecidens for en af verdens rigeste mænd, William Randolph Hearst. Den utrolige landejendom blev for år tilbage overdraget til National Geographic som har taget sig godt af den. Kommer man forbi, så kan jeg kun anbelafe en guided tur rundt og se den vilde udsmykning med alverdens kunsskatte og opleve den overdrevne luxus tæt på.
Hearst Castle har også en IMAX biograf hvor man kan se hvordan stedet blev til.
Efter Hearst Castle kørte vi til vores første overnatning i Solvang.
Solvang
Byen Solvang er hvor danske immigranter slog sig ned i Californien. Som dansker oplever man lidt byen som en karikatur og flere bygninger bringer snarer tankerne hen på alpehuse end danske bindningsværk. Der er en mindre kopi af Rundetårn, men det her et pizzaria i bunden, der er også en række håndarbejdsbutikker og andre som sælger diverse danske produkter.
Da vi stod op, efter at have overnattet på Kronborg Inn, gik vi op i byen og spiste morgenmad på et bageri. Har blev vi positivt overrasket. De havde sprøde rundstykker og rigtige, danske høje snegle (ikke det slatne amerikanse Danish). Der var også Pålægschokolade og andre, gode danske morgenmadsprodukter.
Ved et bord lidt fra os sad 4 ældre damer som også nød de sprøde rundstykker. De sad og sludrede og sladrede og man kunne ikke lade være at lytte lidt med. Og da slet ikke når man en gang imellem kunne høre danske ord og sætninger snige sig ind i deres samtale. Det var simpelthen 4 ældre damer som i sin tid var udvandret og nu mødtes de en gang imellem til morgenmad.
Det var nok det mest ægte danske vi oplevede i byen. Solvang bør ikke være en destination i sig selv. Til det vil den nok skuffe de fleste, men er man på de kanter, så bør man lige kigge forbi.
Hollywood
De næste par dage tilbragte vi i Hollywood.
Vi undlod bevidst de guidede busture op til de kendtes huse og kørte i stedet rundt i Beverly Hills, Bel Air mm. i vores cabriolet og følte os rigtig californiske.
På hollywood Boulevard ligger Walk of Fame og det to store kendte biografer: Kodak Theatre. Sidstnævnte er hvor der bl.a. bliver afholdt Oscar uddeling hvert år. Man kan komme på en guided tur rundt i bygningen og få et indblik i, hvordan en Oscar aften løber af stablen. Jeg gir turen 4 ud a 5 stjerner.
Route 66 ud af byen
Fra Hollywood begyndte vores tur ind i landet. Et stykke uden for LA kørte vi af motorvejen begav os af den legendariske Route 66 mod Barstow. Her stødte vi på de første spøgelsesbyer og forladte bygninger. Et resultat af, at man gennem årene har flyttet al trafikken fra Route 66 ud på de store gennemgående motorveje. En ting der er godt illustreret i filmen Cars.
Barstow er meget typisk i sin opbygning. I udkanten og langs mortorvejen ligger industri, handel, fastfood og moteller/hoteller. Byen havde ikke så meget at byde på og det beboelse vi kom forbi, lå i den lavere indkomst-kvatil. Det og så den geografiske placering på grænsen til Mojave ørkenen gjorde hele oplevelsen lidt vel rustikt – grænsende til sørgeligt og flere steder lå der, hvad man bedst kan beskrive som skrammel i både for- og baghave.
De havde dog en drive-in bio i udkanten af byen og her så vi Wallace & Gromit: Curse Of The Were-Rabbit.
Spøgelsesby og ørken
Lidt uden for Barstow, i østlig retning mod Mojave ørkenen, ligger Calico. Calico er en gammelmine by som i mange år lå ubenyttet hen som spøgelsesby.
I dag er der genopbygget en smule og stedet fungere som et levende museum med aktiviteter, masser af souvenirs og mulighed for at komme lidt ind i minen. Der ligger stadig for mange millioner i sølvmalm lige neden for minerne, men det vil, med nutidens teknologi, koste endnu flere millioner at udvinde sølvet, så det kan ligge i fred lidt endnu.
Fra Calico krydsede vi Mojave ørkenen og tog en afstikker ud til klitområdet for rigtigt at opleve ørkenen som man kender den fra film og tv.
Arizona og Flagstaff
Grand Canyon
Grand Canyon Caverns
Hoover Dam
Las Vegas
Death Valley
Yosemite
San Francisco og muir woods
Napa Valley
Alcatraz
Sidst opdateret 14. april 2009



Jan 19, 2010
Hejsa,
Jeg overvejer at tage en roadtrip i usa alene her til sommer. Planen var New York – Californien.
Jeg ville høre, om du har nogen erfaringer med Greyhounds, da det bliver for dyrt, hvis jeg skal leje/købe bil alene.
På forhånd tak for svar! (o:
VH Merete
Jan 19, 2010
Hej Merete,
Jeg har ikke stor erfaring med Greyhound busser. Har kun været med dem en gang fra Niagara Falls til New York, 1999 (10 timer) og fra Toronto til Niagara, 2003.
Har kigget lidt på deres hjemmeside og en direkte fra New York til Los Angeles koster knap 200$ og tager små 3 dage.
Da du jo ikke tager den direkte tur, så skal du kigge grundigt på et kort og se hvor der er Greyhound stops og så ellers planlægge turen.
husk at udbyt eventuelle tilbud og rabatter ved eksempelvis flere ture indenfor x tid. Der kan være gode penge at spare. Og så kan jeg se der er billige billetter når man booker online.
En tur på 10 timer har indlagte stops og de er nødvendige. Der er ikke megen plads i bussen og toiletforhold er ikke gode. Man kan ikke stå op og gå rundt mm.
Biler er billige i USA, så dem der tager bussen er typisk rygsækrejsende på budget og fattige som ikke har råd til bil – eller råd til benzin til et langt stræk.
Jeg vil anbefale du varierer din tur med nogle strækninger i tog. Amtrak har jeg været med fra Niagara til New York i 2003 (8 timer). Her er der bedre plads, man kan gå rundt og der er mulighed for at købe mad mm.
Jeg er sikker på, at greyhound bussen nok skal køre igennem nogle utrolige områder, men med toget får du nogle unikke oplevelser – specielt når du når ind til Colorado.
Tag et kig på nogle af disse billeder og prøv at søg på Zephyr inde på Amtraks hjemmeside. Togene på denne strækning har panorama vogne hvor man ‘næsten’ kan røre ved naturen omkring sig.
Kunne godt tænke mig at høre om dine erfaringer når du er tilbage fra dit eventyr.