Top of the Rock er et observatorium i Rockefeller Center i New York. Et af byens populære attraktioner og tilbyder en fantastisk udsigt over Manhattans skyline.
27 maj, 2022
Top of the Rock’s historie og arkitektur
Top of the Rock blev åbnet for offentligheden i 1933 og har siden tiltrukket millioner af besøgende fra hele verden. Observatoriet ligger på 70. etage og har tre udendørs observationsniveauer, der giver panoramisk udsigt over byen fra forskellige vinkler.
Når du starter i bunden er der også en informativ og interaktiv oplevelse for besøgende der står i kø. Der er udstillinger, der fortæller om historien bag Rockefeller Center og bygningen af Top of the Rock. Du kan også lære om byens arkitektur, kultur og historie gennem forskellige displays og informationstavler.
Udsigt I tre etager på Top of the Rock
Når du er kommet op på toppen af Top of the Rock, træder du ud på observatoriets første terrasse og bliver mødt af en utrolig udsigt. Et storslået panorama af New York City strækker sig i alle retninger. Du kan se de berømte landemærker som Empire State Building, One World Trade Center og Chrysler Building. Udsigten er spektakulær, og det er næsten svært at tage øjnene fra den.
Terrasserne på Top of the Rock er rummelige med glaspaneler, der giver en følelse af sikkerhed uden at forstyrre udsigten. Der er flere observationsterrasser i forskellige niveauer, hvilket giver mulighed for at få forskellige perspektiver og finde det bedste sted til at tage billeder eller bare beundre panoramaet.
Billionaire Row fra Top of the Rock
Når du nyder udsigten til Central Park fra Top of the Rock, er der flere høje, tynde bygninger end for blot 10 år siden. De følger den sydlige ende af Central park og flere af dem rækker op mod himmelen fra deres placering på W 57th Street. Også kaldet Billionaire Row. De største lejligheder i disse bygninger koster langt over 100.000.000 dollars.
Solnedgang og nye perspektiver fra Top of the Rock
Et besøg på Top of the Rock er særligt spektakulære ved solnedgang og om aftenen, når byens lys skaber en magisk atmosfære. En måde at opleve både dag of aften på, er at besøge Top of the Rocks sidst på eftermiddagen/først på aftenen, for at opleve solnedgangen. Mange besøgende vælger også både at besøge både Top of the Rock og Empire State Building, for at opleve forskellige perspektiver af New York Citys skyline.
Besøg Top of the Rock
Top of the Rock en fantastisk mulighed for at opleve en betagende udsigt over New York City. Med sin imponerende arkitektur, interaktive oplevelser og enestående udsigt er det en attraktion, du ikke bør gå glip af.
Billet til Top of the Rock (og de andre observatorier i New York) skal købes til en bestemt dag og tid på dagen. Det er en fordel, så du ikke længere skal stå i kø i timevis for at komme op.
Jeg anbefaler du køber din adgang på forhånd. Kommer du uden for sæson, kan du fint købe på dagen (vær opmærksom på, at du måske er begrænset i tid på dagen). I højsæson vil jeg planlægge lidt mere og købe på forhånd. Billetter til Top of the Rock købes nemt online.
Oplevelser i New York City
Billige overnatninger i New York
New York City er ikke den billigste by at overnatte i, men det er muligt at finde overnatninger til fornuftige priser. Da offentlig transport i New York er god, er det mindre vigtigt hvor du bor på Manhattan (hvis du vil have den oplevelse med) eller om du vælger at bo i ex. Brooklyn eller endda New Jersey.Her kan du læse mere om overnatninger i New York, se priseksempler på de forskellige områder rundt om på Manhattan og andre steder.
Subway i New York
Det er nemt at komme rund i New York med subway. Selvom mange kommer for at opleve byens puls til fods, så kan en tur med subway være en fornuftig måde at komme hurtigere rundt. Det er rigtig nemt at tage subway og endnu nemmere hvis du benytter trådløs betaling. Læs alt om hvordan via linket.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com