New York og morgenmad er synonym med bagels og det bliver ikke mere autentisk end klassiske lox bagel på en New Yorker institution som Barney Greengrass.
20. sep, 2016
Autentisk New Yorker morgenmad på Barney Greengrass
Jeg havde en hel dag foran mig i New York.
Havde ikke planlagt dagen i detaljer, men havde en aftale til morgenmad kl. 8 på Barney Greengrass, som ligger på 86th og Amsterdam Ave.
Dagen forinden havde jeg taget turen fra Brooklyn til 110. gade på en halv time, men denne morgen gik der morgentrafik i den, så en kortere tur tog længere tid.
Der er mange klassiske morgenmadsteder i New York. Mange er desværre lidt turistede, men bevæger du dig lidt væk fra downtown og ud i sidegaderne, kan du finde en masse uspolerede perler som kun de hardcore turister finder/kender til – og hvor der stadig er lokale regulars.
Barney Greengrass er et af de steder.
Et mere end 100 år gammelt establishment som er en stor delikatesse med catering samt borde og et lille ekstra lokale som fungere som restaurant.
Barney Greengrass er kendt for sin fisk og stedet er specielt kendt for stør, så en morgenmadsbagel med laks og stør var perfekt.
Det kan gøres endnu mere autentisk end en bagel, ved at vælge en Bialys bolle i stedet. Det gik dog først op for mig efterfølgende.
Drikkepenge i USA
Drikkepenge er en del af kulturen i USA. Du vil opleve en forventning om drikkepenge mage steder på din roadtrip. Nogle steder er du måske klar over det, mens andre steder kan være nyt for dig. Størrelsen på forventede drikkepengene varierer og skifter mellem % og faste beløb fra ydelse til ydelse. Følg linket og læs mere om drikkepenge og ikke mindst hvor meget.
Central Park East
Efter en god morgenmad, fortsatte jeg af 86th st. til Central Park, og krydsede den til 5th Ave.
Det foregik bl.a. med kig til nogle af de baseball baner der er inde i Central Park og på Shuman Running Track langs Jacqueline Kennedy Onassis Reservoir.
Ikoniske (og gratis) museer i New York
Der er en udgang fra Central Park til 5th Ave. ved 90th St., hvor Guggenheim ligger (89th st.).
Jeg var ikke inde (var jeg i 2003) men det er et besøg værd hvis du er til kunst og arkitektur.
Personligt bruger jeg ikke meget tid på museer på mine roadtrips, medmindre det er i turens ånd (ex. Graceland i Memphis, Neon Boneyard i Las Vegas eller Pontiac bilmuseum på Route 66 m.fl).
Jeg fortsatte ned ad 5th Ave. og kom forbi Metropolitan Museum of Art (MET) ved 82nd Street.
Det var ikke åbent endnu, men der stod allerede nogle hundrede mennesker i kø.
Jeg stillede mig ikke i kø og for at komme ind (var der i 1999) men tidligt morgen og sidst på dagen, skulle være de bedste tidspunkter at komme ind. Selvom nogle hundrede i kø kan virke skræmmende, så bliver de hurtigt afviklet og de fylder ikke alverden inde på det store museum.
Flere museer i New York har gratis (eller billig) adgang en eller flere dage om måneden.
På Guggenheim er det betal-hvad-du-vil om lørdagen fra 17:45 til 19:45.
Museum of Modern art (MoMA) er gratis om fredagen fra 16-20.
Gadesælgerne var ved at gøre klar ved MET, så der kunne købes hot-dogs og andet godt til frokost.
Central Park South
Længere mod syd på 5th Ave. kom jeg forbi Central Park Zoo, som har en borg-lignende hovedbygning, men Central Park Zoo er mest af alt en petting zoo for børn.
Området ved The Pond og Gapstow Bridge er noget af det mest fotograferede i Central Park (kun overgået af Strawberry Field ved The Dakota på W 72nd St.).
Det var Gapstow Bridge at jeg rendte ind i Black Beauty (som hedder Frederik the Great i virkeligheden). Den var på vej til Rolex Central Park Horse Show.
Fra Gapstow Bridge er der taget mange ikoniske billeder af The Pond med Manhattan skyline.
Nede i vandkanten kan du få et i den anden retning, som er mindst lige så godt et motiv.
The Pond i Central park, ligger på hjørnet af 5th Ave og 59th St.
Det er her den historiske FAO Schwartz legetøjs butik lå (Fra filmen Big). Den er desværre lukket i dag, men Apple’s flagship store i New York ligger der stadig.
iPhone 7 var lige lanceret, så der var kø udenfor, for at komme ned i butikken.
Oplevelser i New York City
Billige overnatninger i New York
New York City er ikke den billigste by at overnatte i, men det er muligt at finde overnatninger til fornuftige priser. Da offentlig transport i New York er god, er det mindre vigtigt hvor du bor på Manhattan (hvis du vil have den oplevelse med) eller om du vælger at bo i ex. Brooklyn eller endda New Jersey.Her kan du læse mere om overnatninger i New York, se priseksempler på de forskellige områder rundt om på Manhattan og andre steder.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com