Harlem Walking Tour

Jeg var på min første tour i Harlem i 2003. Siden da er bydelen blevet lidt velpoleret flere steder, men har stadig lidt ridser i lakken her og der.

19. sep, 2016

Harlem uden bekymringer

New York er mere end Manhattan og Manhattan er mere end Times Square.
Harlem har desværre et dårligt ry, men fortjener et besøg når du er i New York og du kan fint gå på opdagelse i Harlem på egen hånd, uden at være nervøs.

Du kan også tage på en guidet walking tour, som jeg gjorde.
Jeg tog på tur med Maria-Leena Kerr*, en dansk guide i New York, og et andet par fra Danmark.

Tom’s Diner og Seinfeld

Vi mødtes på 110th Street og Amsterdam.
Byområdet Harlem starter ved 110. gade, hvor Central Park slutter mod nord.

Vi startede vores walking tour ved 110. og Broadway. På hjørnet af 112. og Broadway, ligger en kendt diner: Tom’s Restaurant.
Blev først kendt i sangen Tom’s Diner (af Suzanne Vega), men sidenhen verdenskendt i TV serien Seinfeld.

Turen gik videre forbi The Cathedral Church of St. John the Divine og til Columbia University.
Når du kommer op i denne ende af New York vil du også opdage, at Manhattan ikke er en flad ø. Landskabet er kuperet og det sætter sit helt eget præg på bydelen.

The City College of New York og Hamilton

Vi tog bussen længere mod nord til 135. gade og The City College of New York. Den ældre del af universitetets campus har en speciel arkitektonisk stil og minder mest af alt om et gammelt engelsk universitet, tilsat lidt Hogwarts.

Det var i øvrigt på The City College of New York at Maria-Leena (), vores guide, tog sin uddannelse i hospitality and tourism (ikke helt sikker på det er titlen på hendes udd.).

The City College of New York grænser op til St. Nicholas Park. Her kan du dels se lidt af den kuperede natur og hvordan området oprindeligt så ud, men også Hamilton Grange National Memorial.

Alexander Hamilton har fået lidt af et comeback i folks bevidsthed i USA og resten af verden, pga. den meget populære musical Hamilton.
Hamilton gik på Columbia University i 1772 (som dengang hed King’s College) og i 1802 stod huset ’The Grange’ færdig. Han nåede desværre kun at bo i det i to år, inden han døde i en duel med hans politiske rival, Vice President Aaron Burr.

Huset stod oprindeligt ikke hvor det er nu, men blev flyttet dertil i 2008 fra Convent Ave. som ligger tæt ved.
Huset bestyres af National Park Services og kan ses på en guidet tour. Der er dog ekstrem meget interesse i at besøge det (pga. den populære musical) så undersøg tour tider mm. inden du tager af sted.

Harlem’s byfornyelse

Fra Hamilton gik vi videre østpå og så nærmere på klassiske boligområder i denne del af byen.

I takt med at Harlem har fornyet sig selv, er området også blevet dyrere at bo i, grænsende til fashionabelt i nogle tilfælde (bl.a. trukket op af kendte som har købt i området).

Selvom Harlem (desværre) er begyndt at ligne resten af Manhattan lidt for meget – Eks. 125. gade som på nær et par klassiske institutioner (ex. Apollo) ligner en shopping gade med H&M, GAP m.fl. – så er der stadig charme at finde i området.

Det er stadig lidt slidt i kanten flere steder og det er ikke unormalt du oplever en mere direkte tone i området, men det giver dig et mere nuanceret billede af, hvad New York er for en størrelse.

Vi tog subway tilbage fra 135. Gade. Det er 20 minutter kørsel downtown og yderligere 15 minutter videre til Brooklyn, hvor jeg boede på denne tur.

Maria-Leena Kerr – Turist i New York

* Nogle af jer kender måske allerede Maria-Leena Kerr. Maria-Leena er dansk guide i New York (og Las Vegas og Washington, DC) og tilbyder guidede ture på dansk.
Jeg har tidligere været på en af hendes ture i Queens og ved flere af jer der læser med her og på Facebook også har benyttet jer af hendes ture og services.

Walking Tours er en super måde at opleve en by på og rejser du med børn der ikke er så gode til engelsk (eller er du ikke) så er en dansk guide alletiders, da du får alle detaljerne med.

Vil du booke en tour med Maria-Leena, så kan du finde mere info inde på hendes hjemmeside: Turist i New York.

Oplevelser i New York City

Jeg besøgte New York første gang i 1999. Siden, har jeg besøgt byen flere gange og har jeg været forbi de klassiske, samt de knap så klassiske oplevelser i byen. Mange af mine oplevelser ligger før jeg rigtig skrev om mine oplevelser i USA, men har efterhånden skrevet om en del af de ting mange tager til New York for at opleve.

Billige overnatninger i New York

New York City er ikke den billigste by at overnatte i, men det er muligt at finde overnatninger til fornuftige priser. Da offentlig transport i New York er god, er det mindre vigtigt hvor du bor på Manhattan (hvis du vil have den oplevelse med) eller om du vælger at bo i ex. Brooklyn eller endda New Jersey.
Her kan du læse mere om overnatninger i New York, se priseksempler på de forskellige områder rundt om på Manhattan og andre steder.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Dewey Beach og Delaware

Turen fra Annapolis til Dewey Beach i Delaware bød på filmstjerne, lækre burgere, billig shopping og tøjvask. Min 48. stat blev fejret i vandkanten med en kold øl.

Watkins Glen State Park

Watkins Glen har dybe, dramatiske kløfter og høje vandfald du kan komme ind bag ved. Et perfekt stop ved Finger Lakes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada