Brooklyn Grange og Meyers Bageri

Besøgte en Rooftop Farm i Brooklyn der producerer 25 ton afgrøder om året. På 11. etage af en gammel Navy Yard bygning.

19. sep, 2016

Verdens største tag-farm

Dette var mit 5. besøg i New York, så jeg var på jagt efter nogle lidt andre oplevelser end de fleste storbyturister.

I tråd med mit mad-tema på turen, fra West Side Market i Cleveland, Farmers Market, Whole Food og Fine Dining (ex. Zero George) med fokus på Farm-to-Table, havde jeg fundet en lidt speciel Urban Garden, som havde guidede ture.

Det er Brooklyn Grange der ligger på det gamle Brooklyn Navy Yard.
Området er et tidligere skibsværft (det lukkede i 1966) og er i dag hjem for en lang række forskellige virksomheder bl.a. Steiner Studios, som er østkystens største og mest avancerede filmstudier hvor en lang række kendte film og tv-serier er optaget.

På taget af en anonym 11. etagers bygning, ligger Brooklyn Grange.

Det er lidt mere end den gennemsnitlige byhave. Faktisk er det en af de største rooftop farms i verden.
Brooklyn Grange drives som et landbrug og de producerer ca. 25 ton afgrøder om året. Det betyder at der arbejdes deroppe det meste af året, også i kraftigt regn, som denne dag hvor jeg var på tour.

Vores guide, Mollie, førte os fra gaden, op gennem bygningen (som huser diverse virksomheder), til taget hvor du mødes af 6500 kvm ”køkkenhave”.

6500 kvm er lige lidt mindre end en fuld størrelse fodboldbane.
Når du fylder 6500 kvm x 30 cm muld på taget, stiller det nogle krav til bygningen. Det, og en masse andet praktisk fortælles der bl.a. om af guiden.

Brooklyn Grange leverer afgrøder til en lang række restauranter, butikker og catering firmaer i Brooklyn, Queens og Manhattan.
De har også et program a la Årstiderne, hvor de lokale kan abonnerer på grøntsager.
Derudover producerer de også deres eget brand af honning og Hot Sauce.

Brooklyn Grange er også aktive i at uddanne børn og unge i bedre mad og fødevarer og har hvert år tusindevis af skoleelever på tour.

Fordi Brooklyn Grange er så stor, glemmer du ofte hvor du er, når du går rundt mellem rækkerne af afgrøder.
Men når du kigger op og mod horisonten går det op for dig, at du er midt i en storby.
Selv i det regnvejr jeg så stedet i, kunne du se ind til Manhattan og et par ikoniske bygninger og Williamsburg Bridge.

Brooklyn Grange kan ikke overleve ved kun at producerer afgrøder. Dets unikke placering og ikke mindst de organiske omgivelser de har i vækstsæsonen, gør stedet til et attraktivt event venue, og taget bruges til diverse events og photo shoots mm. for at få det hele til at løbe rundt.

Du kan kun komme op og se den på en guidet tour, som foregår en gang om ugen og sæsonen går fra maj til oktober.

Det koster 18$ for en 45 minutter guidet tour og du skal tilmelde dig på forhånd. (2019 priser)

Williamsburg og dansk bageri

Fra Brooklyn Grange, valgte jeg at gå et par kilometer ud til mit næste stop, Meyers Bageri i Williamsburg.
Gåturen tog mig gennem hjertet af det jødiske miljø i Williamsburg, hvor der er en stor koncentration af ortodokse jøder.

Jeg kom også gennem nogle hyggelige områder, shoppinggader, gamle bygninger og slidte dele af byen, som var på vej tilbage.

Udover Great Northern Food Hall, som Claus Meyer har etableret på Grand Central Terminal på Manhattan, så er der også åbnet et Meyers Bageri i Williamsburg og en kokkeskole i Brownsville.

Meyers Bageri i Williamsburg* ligger lidt anonymt i en af sidegaderne til de mere populære shopping og bar/mad gader i Williamsburg.

Hvor det hele er klassisk amerikansk på ydersiden, så er det som at træde ind på en kaffebar på Østerbro når du går indenfor.

En lille slice af Danmark, som bliver bekræftet når du ser udvalget af thebirkes, frøsnappere og wienerbrød.
Der var en jævn strøm af folk og kombinationen af god kaffe og endnu bedre brød, så ud til at tiltale de lokale som både ”grabbed a coffee to go” eller satte sig med en cinnamon swirl.

Jeg nuppede en bolle med ost, nød lidt tørvejr og ”kiggede” på mennesker mens jeg sad i et hjørne af bageriet og tørrede en smule.

*Meyers Bageri i Williamsburg er ikke længere åbent, men du kan stadig få en frøsnapper inde på Meyers Bageri i Grand Central Terminal og Great Northern Food Hall.

Oplevelser i New York City

Jeg besøgte New York første gang i 1999. Siden, har jeg besøgt byen flere gange og har jeg været forbi de klassiske, samt de knap så klassiske oplevelser i byen. Mange af mine oplevelser ligger før jeg rigtig skrev om mine oplevelser i USA, men har efterhånden skrevet om en del af de ting mange tager til New York for at opleve.

Billige overnatninger i New York

New York City er ikke den billigste by at overnatte i, men det er muligt at finde overnatninger til fornuftige priser. Da offentlig transport i New York er god, er det mindre vigtigt hvor du bor på Manhattan (hvis du vil have den oplevelse med) eller om du vælger at bo i ex. Brooklyn eller endda New Jersey.
Her kan du læse mere om overnatninger i New York, se priseksempler på de forskellige områder rundt om på Manhattan og andre steder.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

SUMMIT One Vanderbilt

SUMMIT One Vanderbilt er mere end et observatorie i New York. SUMMIT er en totaloplevelse og en instant klassiker i New York.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada