New York City og Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge var første af mange klassiske oplevelser i New York på dette besøg. Denne aften havde jeg også et dansker meet-up.

31. aug, 2015

New York City fra Philly

På papiret er det en overkommelig tur fra Philly til NYC, men det er før du lægger trafik oveni.

Vi var heldige i den forstand, at vi aldrig holdt helt stille i længere tid, men vi ramte mange strækninger, hvor trafikken sneglede sig frem. Læg dertil, at du kører i tæt trafik hele vejen fra Philly til NYC, så er du godt brugt efter turen.

Den E-ZPass vi tilkøbte ved afhentning af lejebilen var godt givet ud, da vi kunne springe køen over ved flere betalingsanlæg*.
Også ved Holland Tunnel , da vi skulle under Hudson River.

Vi kom in i New York City via Holland tunnel til Manhattan, op på Canal St. Her gik trafikken lidt i stå, eller blev mere Manhattan agtig, om man vil. Canal St. førte os først gennem Little Italy og derefter China Town.

* Ved udgangen af 2017, afskaffede NYC de sidste toll booths til kontant og kortbetaling. Det betyder du skal have en E-ZPass for at afregne. Kører du gennem et automatiseret betalingsanlæg uden, vil du blive opkrævet betaling af biludlejningsselskabet. Desværre vil de også ligge et administrationsgebyr oveni, som kan være 15-25 dollars pr. gang.

Overnatning i Brooklyn

Vi skulle ikke bo på Manhattan, men i Brooklyn, så vi fortsatte ad Manhattan Bridge til vores hotel nær Brooklyn Bridge.

Vi boede på et Aloft hotel ved Hoyt Street, midt i et Brooklyn som mange desværre misser på deres New York besøg.
Brooklyn er ikke nødvendigvis billigere at overnatte i end Manhattan, men kombineret med den billigere parkering på dette hotel, var det et godt valg for os, nu hvor bilen skulle holde stille et par dage.

Brooklyn Bridge

Fra vores hotel på Hoyt Street er der nem adgang til tre subway stationer og 6 linjer, så vi tog the red line fra Hoyt til Fulton Street på Manhattan. Ikke en særlig lang tur, men nok til at få os til foden af Brooklyn Bridge på Manhattan.

Tæt ved City Hall (Spin City) kan du komme på den fodgænger og cykelsti der fører over broen.

Brooklyn Bridge er et ikonisk bygningsværk i byen, men endnu mere speciel når du går over den. Min tur fra Manhattan til Brooklyn er ikke den jeg anbefaler. Den tager sig en del mere majestætisk ud, når du går fra Brooklyn mod Manhattan og har Manhattan Skyline som back drop til broen.

Brooklyn Bridge gør sig også rigtig dog om aftenen, og New York skyline endnu bedre, hvilket jeg selvfølgelig også oplevede mens jeg var i byen (kommer der billeder fra i et andet indlæg).

Bor du på Manhattan og går til Brooklyn (eller bor du i Brooklyn som vi gjorde), må du ikke snyde dig selv for at opleve lidt af den bydel. Bl.a. er der gode shoppe muligheder på Fulton St. Ikke langt fra Brooklyn Bridge.

Dansker meet-up i New York

I samarbejde med Maria-Leena Kerr – The Danish Tour Guide havde jeg arrangeret et meet-up i New York med andre danskere. Enten turister der var på raodtrip eller ferie i New York eller danske expats, bosiddende i New York.

Vi mødtes på en bar på Upper West side på 96 st og Amsterdam Ave. Bevidst valgt, ofr at komme lidt væk fra de mest turistede områder for at vise at new York har så meget mere at byde på.

Vi havde fået samlet 15 personer til en hyggelig aften med øl og snacks og en snak om alt muligt USA’sk.

Det var interessant at måde folk fra hjemmesiden og Facebook i den virkelige verden. Der var også nogle expats der lige var kommet til New York og var i gang med at finde bolig og komme på plads med arbejde og ophold.

Det endte med at blive en meget længere aften end oprindeligt planlagt, hvor placeringen så langt væk fra Brooklyn ikke var optimalt.
Der kører subway hele natten, men der er længere imellem dem og ikke alle stationer er i drift. Den blev derfor pænt over midnat inden jeg nåede til Hoyt St. i Brooklyn.

Her fik jeg et indblik i hvordan renovationen for butikker foregår i en mega-by som New York. Det stilles ud på gaden og er så væk den næste morgen.

Billige overnatninger i New York

New York City er ikke den billigste by at overnatte i, men det er muligt at finde overnatninger til fornuftige priser. Da offentlig transport i New York er god, er det mindre vigtigt hvor du bor på Manhattan (hvis du vil have den oplevelse med) eller om du vælger at bo i ex. Brooklyn eller endda New Jersey.
Her kan du læse mere om overnatninger i New York, se priseksempler på de forskellige områder rundt om på Manhattan og andre steder.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Amish tour i Pennsylvania

Jeg anbefaler en amish tour for at få et indblik i historien bag deres udvandring til USA og forståelse for hvorfor de har valgt mange bekvemmeligheder fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada