Vancouver har god offentlig transport, så du kan med fordel bo billigere udenfor downtown uden at gå på kompromis med oplevelser.
25. august, 2025
Billigere overnatning i Vancouver
Vancouver er ikke den billigste by at overnatte i. Afhængig af årstid kan en overnatning downtown + parkering være større end du ønsker at budgettere med. Selvom jeg rejste i slutningen af sæsonen, så var priserne downtown tæt på 2000 kr. pr. nat (plus parkering), og endnu mere hvis jeg ville have lidt mere bekvemmelighed.
Jeg valgte i stedet at kigge lidt uden for downtown. Valget faldt på et motel nær Nanaimo Station, 8 km fra havnefronten. Med toget tog det 12 minutter at komme ind til byen, og i nogle tidsrum, kører det effektive SkyTrain, hvert andet minut.
Der var gratis parkering ved motellet, men for at undgå udgifter til parkering rundt om i byen – og generelt komme hurtigere rundt – benyttede jeg kun offentlig transport (og Uber) under besøget i Vancouver.
Find billig overnatning i Vancouver.

Betaling for bus og tog i Vancouver
Tog og bus i Vancouver accepterer trådløse betalingskort, så du kan benytte dit kreditkort eller telefon til at tjekke ind og ud. Du behøver altså ikke det lokale Compass Card for at komme rundt. Du tjekker blot ind og ud som du kender det fra rejsekortet i Danmark.
Skal du blot være i Vancouver et par dage eller en lille uge og ellers forventer at gå rundt downtown og kune benytte bus og tog til de større strækninger, så kan det ikke betale sig med et Compass Card. Et Compass Card købes til enkelt-ture eller som genopfyldning. Enkelt-ture kan du blot betale med trådløs. Genopfyldning bliver noget rod, hvor du skal overføre et minimum til en start og du skal forbi et kundecenter for at få penge retur fra kortet.
Tog frem og tilbage i Vancouver
Vælger du at bo lidt længere væk fra downtown, vil jeg anbefale at finde et sted nær en togstation. På den måde kan du komme hurtigt ind til byen.

Inde i Vancouver er der et stort netværk af busser, der kan få dig på tværs af byen til mange af de seværdigheder du har udset dig, ex. bus ud til Stanley Park eller bus til Granville Island.
Havnebusser i Vancouver
Er North Vancouver på din to-do liste (hvilket jeg vil anbefale), så kan du komme derover med havnebussen. Den er en del af det offentlige transport system, så brug og betaling foregår på samme måde som med bus og tog. Sejlturen tager 15 minutter og der er afgange hvert 10. minut i myldertiden men ellers hvert 15-20 minut.

På turen fra North Van tilbage til downtown, får du et godt kig til Vancouver skyline. Her kan du se hvordan de mange højhuse stikker op og står som bagtæppe til havnefronten og den karakteristiske bygning ved Canada Place, som bl.a. er krydstogtterminalen i Vancouver.
Du kan kun sidde indenfor på havnebussen, og er vejret ikke til at se byens skyline ordentlig, så kan du tage en havnerundfart i Vancouver i stedet.
Granville Island Ferries (False Creek Ferries)
Når du besøger Granville Island, så kan du ikke undgå at se de nuttede færger, der sejler frem og tilbage fra byen, og rundt i området. De er super populære for turister, men bruges også af de lokale som offentlig transport. Specielt hvis du skal fra Granville Island og over på by-siden af Vancouver.
Du kan også benytte de små færger som forlængelse af SkyTrain ved enten Yaletown eller Science World.

Færgerne ved Granville Island sejler ofte. Turen fra Granville Island til Science World tager 20 minutter og koster 8 CAD (pris i 2025). Se mere om færgerne.
Tog til/fra Vancouver lufthavn YVR
Flyver du til Vancouver og skal du bruge de første dage i byen, så har du strengt taget ikke brug for din lejebil. Hvis du venter med at hente din lejebil, kan du fint komme rundt i byen med tog og bus. Det er også nemt at komme fra Vancouver lufthavn og til Downtown Vancouver med tog. Du skal med Skytrain Canada Line fra Vancouver lufthavn mod Waterfront.
Her kan du se mere om offentlig transport fra Vancouver lufthavn.
Her kan du finde billig billeje i Vancouver.
Hjælp med at hjælpe andre
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com










