Ruter til roadtrips i USA

Med så stort et land som USA er, så kan det være svært at vælge den ture man vil køre.
Her på siden vil jeg samle nogle af de ruter jeg får spørgsmål til via kommentarer eller mail.

Niagara Falls, NY

Når i kommer fra USA siden, så besøg Cave of the winds inden i kører over til Canada. For Niagara tager sig bedst ud fra Canada siden. Det er også her der er mest gang i den. USA siden ligner lidt et hul i jorden sammenlignet med.
Om aftenen lyses faldene op og ser spetakulært ud. På Canada siden kan i stige ombord på Maid of the mist.

Toronto

CN Tower er et must for folk med trang til høje bygning. Der er et glasgulv i 400 meters højde .
Nedenfor ligger et stort stadion hvor der er rundture – se evt. en kamp derinde.

Detroit, MI

Skal i overnatte når i når hertil, så vælg Canada siden (Windsor) – eller hvis det skal være Detroit, så skal det være helt nede downtown på et af de bedre hoteller. Byen er farlig hvis man går de forkerte steder hen.

Søen rundt til Chicago har nogle idylliske byer og havne fronte.

Chicago, IL

Her er der masser. Hvis i er her omkring 4. july så er der Taste of Chicago. En folkefest uden lige med mad og musik i højsædet. Vi så Sheryl Crow (gratis) sammen med 40.000 andre til open air koncert. Musikprogrammet for 2010 er ikke publiceret endnu. 4 juli er der et monster fyrværkeri show ude over søen som i kan se sammen med en million andre.

Madison, WI

Det er en universitetsby hvilket er lig med gang i den. Selvom det er skoleferien i kommer i, så er der rig mulighed for a good time. State Street er stedet det sker (også på en søndag). Vælg at bo så tæt på capitol building som muligt (der udgår state street fra). Great Dane Pub and Brewing var super da jeg var der.

Madison er en Capitol. Capitol buildings er åbne for alle og de fleste har gratis guidede ture som kan være ganske spændende og en god måde at lære lidt om staten man er i (og ikke mindst hvad den byder på).

Wisconsin Dells, WI

Det er en stor tivoli by med masser af aktiviteter på lands og ikke mindst til vands. Tag en tur med guide bådene eller se om i kan leje vandscootere og opdag floder og søer på egen hånd.

Når i har krydste mississippi floden kan i lave en afstikker ned til Harmony og Amish Country. Havde selv en god guided tour i området.
På de kanter ligger også Niagara Cave.

Når i når ind i ca. midten af South Dakota går der western i den. Store græsprærier og mulighed for at se bison.
Badlands national park er også et must.

Dernæst Black Hills National forrest. Her kommer i ligeforbi Mount Rushmore (som faktisk har danske aner bag sig) og Crazy Horse memorial (som også har danske aner bag sig). Crazy Horse er crazy stor og et must.
I samme område ligger Needles HIghway som kører gennem spetakulær natur og noge vilde tuneller.

Næste stop jeg kender til er Yellow Stone. Sving evt. ind over Jackson og Grand Teton på jeres rute.
Afsæt et par dage i yellowstone.
I skal være tidligt ude med booking af overnatning inde i parken (og det koster) Ellers ligger der en masse oppe i West Yellowstone (men her fyldes også op hurtigt).

Med alle de natl parker i kommer forbi vil jeg anbefale i køber et årskort (80$). Der er enkelte parker hvor man skal betale alligevel, men det kan betale sig i det store hele.

Området fra Yellowstone ned til San Fran kender jeg ikke.
Jeg har lavet et alternativ rute forslag på den næste del af turen.
[field name=iframe1]

Den kommer næsten omkring de samme steder som jer, men har nogle interessante seværdigheder med.

Jeg har sprunget Reno over og sendt jer til Carson City istedet, for i kommer til Vegas senere. Men er i gamblere af natur så stop ind forbi Reno.

Mono Lake er en saltvandssø og er en god start på Yosemite. Fra denne side kommer i igennem hele parken. Når i kommer ud på den anden side, så kør efter bridal vail falls nede i dalen. På vest siden af parken ligger også Giant Sequoias.

SF har det hele

Pier 39 er et turist helvede, men man kommer ikke uden om det. Alcatraz er et must. Man kan købe billetter på forhånd (online) så man ikke står i kø og ikke kan komme afsted den dag man gerne vil.
Tag evt. den sidste tur ud til Alcatraz. På den måde sejler i tilbage til SF når mørket sænker sig og i får en oplyst skyline.
SF har de berømte stejle gader og sporvognene er en måde at opleve dem på. I kan også leje Segways og køre rundt på.
Crooked street (Lombard street) er et andet must i SF.

En anden grund til mit ruteforslag er, at i kan køre af Highway 1 ned langs kysten. Det er en spetakulær tur og der ligger spændende views langs hele ruten. Bl.a har Julia Pfeiffer State Park et vandfald der slår ned på stranden.

Nede ved San Semion ligger Hearst Castle. Et overflødighedshorn af luxus og rigdom som datidens rigeste mand, William Hearst, byggede. En guided tur her er ganske spændende.

Solvang er den danske by i Californien.Lidt vel plastik for nogens smag, men et kort visit værd.

I LA har jeg kun været i Hollywood. Walk of Fame og Kodak Theater er et must for alle film fans. Der er også mulighed for studiorundvisninger. De store forlystelsesparker ligger i Burbank.

San Diego har jeg ikke været i men SeaWorld er nok det flest forbinder med byen. Den er meget laid back og livet på stranden skulle være godt.
Fra San DIego går der busture til Mexico. I må ikke køre over grænsen til Mexico i jeres udlejningsbil (I må godt køre ind i Canada).

Her var det jeres tur gik langs grænsen. Jeg sender jer op til Vegas.

Barstow har ikke meget at byde på, men der er en drive inn biograf. Det er en ægte amerikansk oplevelse som man ikke bør snyde sig selv for.

Udenfor Barstow ligger Calico. En gammel mineby som i sin storhedstid rummede 3000 indbyggere. Så blev den en spøgelsesby og nu er der skabt lidt liv med turist ting. Der er iøvrigt masser af spøgelsesbyer på disse kanter og de kan være ganske interessante at besøge.

Las Vegas, NV

Det er en by der har det hele. Overnatningerne er billige for de regner med i bruger penge ved bordene. Afsæt et par dag. The STrip byder på masser af gratis underholdning. Næsten alle hotellerne har noget som er værd at kigge indenfor efter. Bellagio har et utroligt vandshow som er imponerende om dagen og spetakulært om aftenen. The Venecian har skabt en kopi af Venedig på 1. sal.
Vegas kan også være base for en tur til Death Valley eller ud og køre 4-hjulet motorcykel i ørkenen.
Jeg var selv på en Scenic flyve tur ud over Grand Canyon.

På vej mod Grand Canyon krydser i Hoover Dam. Et imponerende stop. Tag en guided tur. Udenfor kan i se det imponerende ingeniør ‘kunststykke’ Hoover Dam Bypass.

I Kingman skal i dreje af og køre afRoute 66 i stedet for. På den rute kommer i forbi Grand Canyon Caverns. Det er en helt speciel hule med en fugtighed på 0 % som gir den nogle helt specielle historier. Samtidig er det fall out shelter fra den kolde krig, så der er opmagisineret forråd til nogle tusinde mennesker derinde.

Grand Canyon, AZ

Need I say more? Husk at stoppe ind forbi det store besøgscenter og se en IMAX forestilling.

Herfra sender jeg jer tilbage på jeres gamle rute…næsten. Jeg har svinget jer op forbi Roswell, NM. Det er UFO city number 1 i USA. Det var her rygtet siger, en ufo styrtede ned i 1947. Byen har ikke været den samme siden.

Så skal vi over til Mobile, Alabama før jeg kan byde ind igen.

Skal i overnatter der i nærheden kan Pensacola Beach anbefales, Via De Luna Dr.

Florida er sommer, sol , palmer og strande. I kan næsten ikke gå galt lige meget hvor i vælger at holde stop.
I Fort Meyers ligger Edison og Fords Winther Residence. Et historisk indblik i opfinder edisons liv og han gode ven og nabo, Ford (ham med T-modellen).

Når i krydser Florida over til Miami, så kør af 90/41 istedet for 75. Det er nede i Everglades. Der er masser af muligheder på tværs at komme ud med airboats og (måske) se en alligator.

Ultimativ overnatning i Miami er Art Deco hotellerne på Ocean Drive i Miami Beach (behøver ikkekoste en mio.) Derfra har i stranden lige uden for døren og i gå afstand til en masse. Bl.a Lincoln Road, som byder på et hav af caféer og butikker.
Man kan komme på en Art Deco rundtur hvor man kommer ind på nogle af de mange hoteller. Der er også historier om lokal området (Miami vice) mm.

Key West, FL

Turen ud til Key West er legendarisk. I Key West bør i bo nede i nærheden af Duval Street.
Sloppy Joes Bar er legendarisk. Kan anbefale en jet ski tur rundt om øerne.
Ernest Hemmingways hus og Little White House er interessante seværdigheder.

Tilbage i Miami og lige nord for ligger Fort Lauderdale. Her kan man komme med Jungle Queen på sejltur. En underholdende guide fortæller om de mange million $ dyre huse der ligger langs vandet.

Kennedy Space center er et must for børn i alle aldre. Check om der er nogle opsendelser når i kommer forbi. Skal man nå det hele bør man afsætte et par dage.
Tæt ved ligger Orlando. Det er et forlystelses mekka.

Daytona Beach er kendt for mange ting. Bl.a deres speedway (racerbane) De har gode guidede ture rundt i anlægget. Der er også et årligt motorcykel træf (check dato).
Nede i havnen kan man komme på en intim guided tur rundt og se på store huse og måske se lidt delfiner.

St. Augustine er USAs ældste by og rummer en masse historie, bl.a et gammelt spansk fort.

Syd for Jacksonville: World Golf hall of fame (hvis man er til det)

Jacksonville: Budweiser bryggeri tur.

Så skal vi op til Philidelphia.
Er man vild med godt kød, så spis på Fogo de Chao
Byen er iøvrig fyldt med historie.
Atlantic city har jeg ikke været i, men har nået at opleve New Jerseys, efter min mening, oversete Beach Front.

Nogle praktiske tips
Hvor det er muligt, så kryds stats grænser på interstates. Der er der store besøgscentre som har en masse god information og kyndigt personale. (kør så af interstates igen, for man oplever mere på de mindre highways og by-ways).

National Park årskort har jeg nævnt.

Toilet stop
Små tankstationer ude midt i ingenting kan godt have nogle snuskede toiletter. Fastfood kæderne har generelt gode toiletforhold. De store supermarkeder har også ofte toiletter lige inden for.
Ude i national parkerne kan i møde primitive toiletforhold. Se evt. min video fra Needles Overlook for at se hvordan de ser ud.

Andre roadtrip oplevelser:

5 Comments

  1. Hej Rene. Er ved at planlægge(og snart bestille fly mm) en tur på ca. 3 uger i skoleferien 2016. Vi vil gerne til NY først-og bruge nogle dage der(ca. 4 nætter?) (vores 1.besøg i NY) . Derefter påtænker vi at flyve fra NY til Denver mhb. på at se Rocky Mountains og Yellowstone. Vi tænker enten en kørerute fra Denver til Seattle – da vi også gerne vil ud til kysten – men er i tvivl om den er for lang. Overvejer i stedet at køre i “ring”(Denver-Hot Springs-Badland-Billings-Yelowstone-Jackson Hole-Salt Lake City-Moab-Denver) med start og slut i Denver – for ikke at gøre turen for lang til den tid vi har til rådighed? Vil gerne nå at opleve en ranch på turen med mulighed for overnatning og ridning – har du nogen erfaring med det? Vi vil helst ikke stresse for meget – men give os god tid -især i Yellowstone. Lyder planen -el. en af dem fornuftig? Nogle ideer til hvordan vi bedst planlægger flyturen hjem ift. økonomi?

    1. Hejsa,

      Der er knap 3000 km fra New York til Denver – og det er hurtigste rute ad highways uden svinkeærinder til oplevelser. Det er dyrt og kedeligt og envejsgebyret for billeje kan næsten betale flybilletterne.

      Det er en udbredt fejl at ville køre kyst til kyst på 3-4 uger. I mine øjne bør man afsætte 3-4 måneder til sådan en tur. Ellers når man ikke at opleve andet end motorveje og moteller.

      Min anbefaling vil være, at I flyver til New York, tager de der tre-fire overnatninger der, flyver til Denver og køre den rundtur, du nævner. Rundturen er knap 3500 km og indeholder rigeligt med materiale til to ugers bilferie. Yellowstone alene skal I afsætte mindst to dage til at opleve.

      Kommer I til Salt Lake City vil jeg anbefale deres naturhistoriske museum – i hvert fald, hvis der er nogen i gruppen, der kan lide dinosaurer 🙂

    2. @ Anne

      4 nætter i NYC er fem dag + en dag til at flyve videre.

      Det er den første uge der går med den oplevelse.

      Det betyder i har to uger fra Denver til jeres rundtur.

      Jeg vil anbefale en ændring til jeres forslag, så den ser sådan her ud:

      Denver
      Hot Springs
      Badland
      Cody
      Yelowstone
      Jackson Hole
      Salt Lake City
      Moab
      Denver

      (i kan ikke indtegne denne rute på et kort nu, da det er vinter og flere veje er lukkede).

      Denver til Hot Spring er en to dages tur.

      Området ved Badlands, Mount Rushmore og Crazy Horse er to dage.

      Fra Hot Springs er der en dag til Cody (der er Rodeo hver aften sommeren igennem).

      Fra Cody kører i ind til Yellowstone. Her skal i bruge to dage for at få de store ting med.

      1. Dag: Cody- Yellowstone
      2. Dag: Yellowstone
      3. Dag: Yellowstone – Jackson

      Fra Jackson til Salt Lake kan gøres på en dag. Ikke så meget at stoppe efter på vejen.

      Salt Lake til Moab er en dag – og ikke sikkert i kan nå Arches natl. Park samme dag.

      Det er 10-11 dage.

      Turen til Denver fra Moab er to dage. Kan være i kan finde en ranch på strækningen til de dage der er tilovers (duderanch.org)

      Hvis der ikke er tid til en decideret ranch oplevelse, er der masser af steder man kan komme ud at ride. Var selv på en ridetur i Breckenridge i Colorado, som ligger på vejen fra Moab til Denver.

      Hvad angår fly, skal i i gang med at søge de forskellige varianter: CPH-NYC-DEN-CPH eller CPH-NYC NYC-DEN DEN-NYC NYC-CPH m.fl.

      1. Hej René
        VI var i år hvor vi kørte dele af den klassiske vestkyst rute, efter din anbefaling. Vi havde en rigtig god tur, ikke mindst takket være de gode råd på din hjemmeside.
        Næste år overvejer vi ovenstående rute.
        Jeg har derfor nogle spørgsmål:
        1. Hvor lang tid bør man bruge i Denver
        2. Kan man overnatte i Rapid City og så derfra dække Badlands og Black Hills
        3. Hvor overnatter man bedst i Yellowstone, kan man bo i Cody også køre ind derfra
        4. Du skriver at turen Moab -Denver er to dage, er der et godt sted at overnatte undervejs og hvad bør man se.

        Håber du også kan hjælpe os med næste år

        Venlig Hilsen
        Michael Aakjær

        1. @ Michael

          Jeg ved ikke hvor lang tid i har, men ovenstående er lavet sådan, da de havde begrænset med tid.

          Har i tre uger, så vil jeg anbefale en rute a la denne:
          https://www.renefrederiksen.dk/roadtrips/roadtrip-2008/

          Mht. dine spørgsmål:

          1 og 4.
          Flyver i til Denver, så ankommer man oftest om aftenen. Derfor er der ikke tid til noget når i ankommer.
          I kan godt få en feeling for Denver på en dag. Det er primært downtown byen opleves. Denver (og Colorado) er kendt for deres craft beers og Denver har nogle rigtig gode madoplevelser
          Denver er også State Capitol, og den bygning er et besøg værd. Jeg vil anbefale at tage en rundtur.

          Hvis i vil køre på tværs fra Denver til Moab, kan i den næste dag starte med et besøg på Red Rocks Amfitheatre (redrocksonline.com).
          Derfra kan i køre op på Mt. Evans (https://www.renefrederiksen.dk/2012/07/01/mount-evans-colorado/) og videre vest på.

          I-70 svinger sig idyllisk gennem Rocky Mountains og der er masser af små stop for at nyde udsigten (https://www.renefrederiksen.dk/2012/07/25/laekker-interstate-og-vail-vest-for-denver/)

          Der er mange overnatningsmuligheder, så det handler mest om hvor langt i orker at køre (og lidt budget) i forhold til hvor i vælger at stoppe for natten, men ca. halvvejs vil være ved småbyerne omkring Gelnwood Springs, hvor i fint finder moteller og hoteller i den billige ende.

          2. Ja, Rapid City er en fin base til et par dage i det område.

          3. Undersøg om i har budget til at overnatte inde i parken. Hvis ikke, vil jeg anbefale byerne West Yellowstone eller Gardiner da de er tættere på end Cody.
          Yellowstone er en kæmpe park, så jeg anbefaler to overnatninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada