Bonneville Speed Week på Utahs enorme saltslette

Bonneville Speed Week på Utahs enorme saltslette er en ret speciel oplevelse. Her kan man komme helt tæt på hjemmebyggede racerbiler og motorcykler, gå rundt mellem deltagerne i pitområdet og stå få meter fra startlinjen, når køretøjerne bliver sendt afsted i forsøget på at sætte nye hastighedsrekorder. Det er motorsport på en helt anden måde, end jeg tidligere havde oplevet.

Bonneville Speed Week på saltsletten i Utah

På vores roadtrip i 2010 ramte vi Bonneville Speed Week, som det år blev afholdt midt i august.

Arrangementet finder sted på Bonneville Salt Flats tæt på Wendover i det vestlige Utah. Den enorme, hvide saltslette er næsten fuldstændig flad, hvilket gør den til et ganske oplagt sted at forsøge at sætte hastighedsrekorder.

Her kommer racerkørere fra både USA og resten af verden med biler og motorcykler, som i mange tilfælde er bygget eller modificeret med ét eneste formål: at køre så hurtigt som overhovedet muligt i en lige linje.

Der er ingen sving, ingen overhalinger og ikke noget med at kæmpe om placeringerne gennem 50 omgange.

Her handler det om fart.

Og naturligvis om alt det tekniske arbejde, der ligger bag, når man forsøger at få en bil eller motorcykel til at køre lidt hurtigere end hidtil.

Ved Speed Week i 2010 var der tre baner på saltsletten. Den længste blev brugt af de hurtigste biler, mens de kortere baner blandt andet blev benyttet af langsommere klasser og køretøjer, som endnu ikke havde kvalificeret sig til den lange bane.

Det er svært at få en rigtig fornemmelse af afstandene, når man står derude.

Der er stort set intet, som bryder horisonten, og den hvide saltslette fortsætter bare så langt, øjet rækker.

Man kan komme helt tæt på racerbilerne

Noget af det bedste ved Bonneville Speed Week var, hvor tæt vi som helt almindelige tilskuere kunne komme på deltagerne og deres køretøjer.

Langs banen lå pitområdet, hvor man frit kunne gå rundt mellem teams, racerbiler og motorcykler.

Her blev der skruet, justeret, kontrolleret og gjort klar til næste forsøg.

Det er en ganske anderledes oplevelse end mange andre motorsportsarrangementer, hvor man står bag en afspærring og ser bilerne køre rundt på en bane langt væk.

Her kunne vi komme helt tæt på og se, hvordan de forskellige køretøjer var bygget op, og hvordan mekanikerne arbejdede med motorer, aerodynamik og alle de andre detaljer, som kan være afgørende for et vellykket rekordforsøg.

Variationen var enorm.

Nogle biler var ekstremt strømlinede og lignede nærmest noget, man kunne forestille sig skulle bryde lydmuren. Andre var mere traditionelle hot rods eller motorcykler, som ved første øjekast ikke adskilte sig voldsomt fra dem, man kan møde på almindelige veje.

Og så var der selvfølgelig alle de mærkværdige specialbygninger, hvor man lige skulle bruge lidt tid på at finde ud af, hvad det egentlig var, man stod og kiggede på.

Det var en stor del af charmen.

Ved startlinjen kunne vi både høre og mærke motorerne

Vi brugte også en del tid nede omkring startområdet.

Her blev biler og motorcykler sendt afsted næsten konstant. Der var hele tiden nye deltagere, som blev gjort klar, mens de foregående køretøjer forsvandt ud over saltsletten.

Og man kunne komme overraskende tæt på.

Vi stod kun få meter fra startlinjen, når nogle af de kraftigste maskiner blev startet og sendt afsted.

Det var ikke kun noget, man kunne høre.

Man kunne mærke motorerne i kroppen.

Nogle havde en voldsom, skarp lyd, som nærmest skar gennem luften. Andre havde en dyb brummen, hvor man først og fremmest mærkede vibrationerne fra motoren.

Og så var der selvfølgelig udstødningen fra nogle af de mere ekstreme køretøjer.

Det er en oplevelse, som er lidt vanskelig at gengive på video.

Mit kamera kunne naturligvis optage både billede og lyd, men det kom ikke i nærheden af at gengive den fysiske fornemmelse af at stå få meter fra en højtydende motor, når den blev sendt afsted med fuld gas.

Efter få sekunder er racerbilen væk

Det lidt specielle ved land speed racing er, at man som tilskuer faktisk kun ser en ganske lille del af selve kørslen.

Bilen eller motorcyklen bliver sendt afsted, og efter ganske få sekunder er den så langt væk, at man næsten ikke kan se den længere.

Kort tid efter forsvinder motorlyden også.

Resten af forsøget må man følge via løbsradioen, hvor tider og hastigheder bliver meldt ind fra målepunkterne længere ude på banen.

På den måde fortsætter løbet, selv om køretøjet for længst er forsvundet ud mod horisonten.

Det kræver lidt tilvænning, hvis man er vant til almindelig motorsport.

Der er ikke et felt af biler, som man kan følge omgang efter omgang. Til gengæld bliver hver enkelt bil og hvert eneste rekordforsøg sin egen lille begivenhed.

Og man kommer hurtigt til at følge lidt ekstra med, når en af de mere specielle biler bliver sendt afsted.

Alt fra ekstreme racerbiler til en lille knallert

En anden ting, jeg godt kunne lide ved Bonneville Speed Week, var den enorme forskel på deltagerne.

Nogle køretøjer lignede noget, der burde være parkeret ved siden af et jagerfly. Andre var langt mere beskedne.

På en af mine videoer kan man blandt andet se noget, som nærmest ligner en almindelig 50cc-knallert, blive sendt afsted.

Det siger egentlig meget godt, hvad Speed Week er for en størrelse.

Det handler ikke udelukkende om de absolut hurtigste biler. Der er et hav af forskellige klasser, og deltagerne møder op med vidt forskellige projekter og ambitioner.

Nogle forsøger at opnå ekstreme hastigheder. Andre jagter en rekord i en meget specifik klasse, hvor både motorstørrelse, konstruktion og en lang række andre tekniske forhold har betydning.

Fælles for dem er fascinationen af at få noget mekanisk til at køre lidt hurtigere end sidste gang.

Og så er det jo ganske underholdende, at en af deltagerne kan stille op med en specialbygget racerbil, som har kostet en mindre formue, mens den næste kommer med noget, der mest af alt minder om en knallert.

Sol, salt og stort set ingen skygge

En ting, som man bør være forberedt på, hvis man besøger Bonneville Salt Flats under Speed Week, er solen.

Der er stort set ingen naturlig skygge på saltsletten, og den hvide overflade reflekterer sollyset direkte op i hovedet på én.

Vi havde heldigvis en let brise den dag, men blev alligevel godt stegt af solen.

Den eneste sikre skygge, vi havde, var bilen. Og den blev hurtigt så varm, at det ikke ligefrem var noget specielt behageligt sted at opholde sig.

Det er meget nemt at undervurdere solen på Bonneville Salt Flats.

Landskabet minder ikke om en traditionel ørken med sand og klitter, men der er heller ingen træer eller bygninger, man lige kan søge ind under, når man begynder at få det lidt for varmt.

Så solcreme, solbriller, en hat og rigeligt med vand er bestemt ikke nogen dårlig idé.

Jeg ville også tage en parasol eller en anden form for transportabel skygge med, hvis jeg skulle tilbringe en hel dag derude igen.

Kan man stadig opleve Bonneville Speed Week?

Opdatering: Bonneville Speed Week bliver stadig arrangeret af Southern California Timing Association (SCTA) på Bonneville Salt Flats i Utah.

I 2026 var arrangementet planlagt fra 31. juli til 6. august. Datoerne for kommende år bør kontrolleres direkte hos arrangøren, da både kalenderen og de faktiske løbsdage kan blive påvirket af vejrforholdene.

Som tilskuer kan man fortsat opleve både racing og livet i pitområdet. Der kræves dog adgangsbillet til selve arrangementet, og man skal respektere de områder, som er afspærret af hensyn til deltagernes og tilskuernes sikkerhed.

Man kan finde den aktuelle kalender, billetinformation og praktiske oplysninger på SCTA’s officielle hjemmeside.

Det er især vigtigt at kontrollere forholdene, hvis man planlægger en længere køretur for at opleve Speed Week. Saltsletten skal være tør og fast, før man kan gennemføre hastighedsforsøgene. Kraftig regn kan derfor føre til både udsættelser og aflysninger.

Bonneville Salt Flats er normalt åben for offentligheden uden for motorsportsarrangementerne, men reglerne for adgang og bilkørsel afhænger af forholdene.

Det er ikke tilladt at køre på saltsletten, når den er våd eller oversvømmet. Aktuelle oplysninger om adgang og eventuelle lukninger findes hos Bureau of Land Management.

En noget anderledes motorsportsoplevelse

Bonneville Speed Week viste sig at være langt mere interessant, end jeg havde forventet.

Ikke kun på grund af hastighederne, men fordi man kommer så tæt på hele miljøet omkring land speed racing.

Man kan gå rundt mellem bilerne, se teams arbejde, stå tæt ved startlinjen og derefter høre over radioen, hvor hurtigt køretøjerne bevæger sig flere miles længere ude på saltsletten.

Det giver en helt anden oplevelse end at se motorsport på en traditionel racerbane.

Hvis ens roadtrip gennem Utah falder sammen med Bonneville Speed Week, synes jeg bestemt, det er værd at undersøge, om man kan lægge ruten forbi.

Og så skal man selvfølgelig huske solcremen.

Video og billeder fra Bonneville Speed Week i 2010

Herunder er lidt video og billeder fra vores dag på saltsletten.

Som sagt yder kameraet ikke motorlyden fuld retfærdighed, men videoerne giver forhåbentlig en idé om variationen af biler og motorcykler, der deltog.