Min sidste oplevelse i Memphis blev en rundvisning på Gibsons guitarfabrik, hvor jeg fik et indblik i det overraskende store håndværk bag en elektrisk guitar. Derefter satte jeg kurs mod Little Rock i Arkansas, men i stedet for at tage den direkte vej valgte jeg Highway 61 sydpå gennem Mississippi Delta. Undervejs besøgte jeg et noget usædvanligt turistkontor i Tunica, inden jeg krydsede Mississippi-floden og fortsatte ad de mindre veje mod Little Rock.
2. april, 2012
Et sidste musikalsk stop i Memphis
Efter et par dage i Memphis var det blevet tid til at fortsætte min roadtrip. Dagens mål var Little Rock i Arkansas, men inden jeg forlod byen, ville jeg gerne nå endnu en musikalsk oplevelse.
Jeg havde allerede besøgt Graceland og Sun Studio og fået en god portion blues og rock’n’roll på Beale Street. Nu var turen kommet til en af verdens mest kendte guitarproducenter: Gibson.
Gibson havde dengang en fabrik midt i Downtown Memphis, tæt på både Beale Street og FedExForum. Den var derfor ikke til at overse, når man gik rundt i området.
Bemærk: Gibsons fabrik i Memphis lukkede i 2019, og guitarproduktionen blev flyttet til Nashville. Den rundvisning, jeg beskriver her, er derfor en historisk oplevelse fra april 2012 og kan ikke længere bookes.
Gibson Guitars i Memphis
Man kunne umiddelbart tro, at der var en helt naturlig forbindelse mellem en musikby som Memphis og en af verdens mest kendte guitarproducenter. Men Gibson begyndte faktisk et helt andet sted i USA.
Virksomhedens historie går tilbage til Kalamazoo i Michigan, hvor Orville Gibson begyndte at fremstille musikinstrumenter i 1894. Han arbejdede især med mandoliner og udviklede blandt andet en konstruktion, hvor instrumenternes buede top var inspireret af violiner.
I 1902 blev Gibson Mandolin-Guitar Manufacturing Company etableret, og virksomheden voksede efterhånden til at blive en af de store producenter af både akustiske og elektriske guitarer.
I 2012 havde Gibson hovedkontor i Nashville og flere fabrikker forskellige steder i USA. Fabrikken i Memphis var specialiseret i de elektriske hollowbody- og semi-hollowbody-guitarer, som blandt andet forbindes med jazz, blues og rock.
Rundvisning på Gibsons guitarfabrik
På fabrikken kunne man komme med på en guidet rundvisning, som varede mellem en halv og en hel time. Jeg havde naturligvis valgt at tage med for at se, hvordan guitarerne blev fremstillet.
Man måtte ikke fotografere under rundvisningen, så jeg har desværre ingen billeder fra selve produktionen. Til gengæld fik vi mulighed for at komme ganske tæt på flere af arbejdsprocesserne og se, hvor meget håndværk der stadig indgik i fremstillingen.
Det overraskede mig, hvor mange af processerne der foregik i hånden.
Man kan godt få den tanke, at en moderne elektrisk guitar er et forholdsvis industrielt produkt, som bare bliver samlet på en fabrik. Men efter rundvisningen stod det klart, at det bestemt ikke var tilfældet for de Gibson-modeller, jeg så blive fremstillet.
Der var ganske vist specialmaskiner og moderne udstyr, men en stor del af arbejdet krævede stadig håndværkere, som vidste præcis, hvad de lavede.
Fra råt træ til en færdig elektrisk guitar
En af de mest interessante ting var at se, hvordan guitarens forskellige trædele blev samlet.
Nogle af delene skulle limes sammen med en helt bestemt styrke og præcision. I en af processerne brugte håndværkerne bomuldsstof, som blev viklet stramt rundt om hele guitaren for at holde delene på plads, mens limen hærdede.
Stoffet blev bundet i hånden, og det krævede den helt rigtige stramhed. Var det for løst eller for stramt, fungerede det ikke efter hensigten, og så risikerede man at måtte begynde forfra.
Det var en ganske gammeldags metode, som stod i interessant kontrast til den elektronik, der senere skulle monteres i instrumentet.
Ifølge vores guide tog det dengang omkring tre-fire uger at fremstille en guitar, og fabrikken producerede cirka 30-40 guitarer om dagen.
Produktionen foregik stort set fra start til slut på samme fabrik. Nogle materialer ankom som halvfabrikata, men resten blev fremstillet og samlet i Memphis. Blandt andet blev guitarerne malet og lakeret i hånden.
Også monteringen af elektronikken krævede specialister. Medarbejderne, som arbejdede med ledninger og loddekolber, var selv musikere og havde en forstærker stående ved arbejdspladsen.
Det betød, at hver guitar kunne blive tilsluttet og afprøvet, inden den blev godkendt. Man skulle ikke bare kunne samle instrumentet korrekt. Det skulle selvfølgelig også lyde rigtigt.
Jeg synes, det var fascinerende at se, hvor meget tid og arbejde der lå bag et enkelt instrument, og hvor meget af processen der stadig byggede på erfaring og håndværk.
Gibson-guitarer helt tæt på
Under rundvisningen fik vi lov til at holde nogle af guitarerne, mens de endnu var under fremstilling. På den måde kunne vi bedre se og mærke, hvordan instrumenterne var konstrueret, og hvordan de ændrede sig gennem de forskellige arbejdsprocesser.
Hvis man ville have de færdige modeller i hænderne, måtte man dog vente, til man kom ud i butikken.
Her var der et stort udvalg af de guitarer, som blev fremstillet på fabrikken i Memphis, men også en række af Gibsons øvrige modeller.
Butikken var ikke kun for folk, der var kommet for at købe en guitar. Der kom også mange forbi i løbet af dagen for at prøve instrumenterne og spille lidt.
Det gav en ganske passende afslutning på fabriksbesøget. Efter at have set det omfattende arbejde bag guitarerne kunne man høre, hvad det hele i sidste ende handlede om.
Det havde været en rigtig interessant rundvisning og en god afslutning på mine musikoplevelser i Memphis.
Gibson lukkede Memphis-fabrikken i 2019 og samlede produktionen af de elektriske hollowbody- og semi-hollowbody-modeller i Nashville. Fabriksbygningen blev senere overtaget af FedEx Logistics, som indrettede sit hovedkontor i den. Man kan derfor stadig se bygningen i Downtown Memphis, men guitarerne bliver ikke længere fremstillet der.
Highway 61: Fra Memphis ind i bluesens landskab
Efter besøget hos Gibson var jeg klar til at forlade Memphis og fortsætte mod Little Rock i Arkansas.
Jeg havde dog ikke tænkt mig at tage den mest direkte vej. I stedet for at sætte kursen mod Interstate 40 valgte jeg at køre sydpå ad Highway 61 på østsiden af Mississippi-floden.
Highway 61 bliver ofte kaldt The Blues Highway, fordi den går gennem Mississippi Delta og forbinder en lang række steder, som har haft stor betydning for udviklingen af bluesmusikken.
Jeg havde netop brugt flere dage på at opleve musikhistorien i Nashville og Memphis, så det virkede oplagt at fortsætte lidt endnu i samme spor.
Min oprindelige plan var at køre ned til Clarksdale, som er et af de helt store navne, når det gælder bluesens historie.
Clarksdale og Ground Zero Blues Club
Clarksdale bliver ofte omtalt som et af stederne, hvor bluesmusikken opstod. Byen ligger i Mississippi Delta og har gennem årene haft tilknytning til en lang række kendte bluesmusikere.
Derfor er det også et sted, hvor bluesfans fra hele verden kommer forbi, når de følger Highway 61 gennem Mississippi.
Jeg havde især udset mig et besøg hos Ground Zero Blues Club, som blandt andet er kendt for sin tilknytning til skuespilleren Morgan Freeman.
Jeg havde ikke planer om at bruge hele aftenen der. Tanken var blot at kigge forbi og få en frokost, inden jeg skulle videre mod Arkansas.
Desværre passede det ikke med åbningstiderne og min tidsplan denne mandag, så jeg nåede aldrig helt ned til Clarksdale.
I stedet valgte jeg at krydse Mississippi-floden ved Helena i Arkansas, lidt syd for Tunica, og fortsætte mod Little Rock derfra.
Tunica: Et anderledes turistkontor på Highway 61
Inden jeg forlod Mississippi, gjorde jeg stop ved turistkontoret i Tunica. Det skulle vise sig at være et af de mest interessante besøgscentre, jeg indtil da var stødt på under mine roadtrips i USA.
Allerede udefra var det tydeligt, at man ikke var kommet til et helt almindeligt visitor center.
En gammel jernbanebygning fra slutningen af 1800-tallet var blevet flyttet til stedet og indrettet som turistkontor. Den rustikke bygning passede perfekt til det område, man var på vej ind i.
Der var opsat højttalere udenfor, som spillede bluesmusik for fuld udblæsning. Så man var bestemt ikke i tvivl om, at man var nået til et område, hvor musikken var en væsentlig del af identiteten.
Indenfor havde man bevaret bygningens rå og historiske udseende. Men i stedet for udelukkende at have gamle brochurer og et par plakater på væggene havde man suppleret med moderne teknologi.
Der var store fladskærme med touchfunktioner og informationsskærme, som blev styret med iPads. På en eller anden måde passede den moderne teknologi overraskende godt sammen med de gamle trægulve og den rustikke indretning.
Det var en ganske vellykket kombination af et historisk miljø og et moderne turistkontor.
Jeg var faktisk kommet forbi på et ganske godt tidspunkt. Den gamle jernbanebygning var blevet flyttet fra Dundee i Mississippi og åbnet som Gateway to the Blues Visitor Center kort før mit besøg.
Siden er besøgscentret blevet udvidet med Gateway to the Blues Museum, som åbnede i januar 2015. Her kan man i dag lære mere om bluesmusikkens udvikling og Mississippi Deltas betydning for den amerikanske musikhistorie.
Besøgscentret og museet ligger fortsat langs Highway 61 og er et oplagt stop for dem, der kører videre sydpå gennem Mississippi Delta.
Over Mississippi-floden ved Helena og videre mod Little Rock
Efter besøget i Tunica fortsatte jeg sydpå ad Highway 61, indtil jeg kunne dreje mod Helena og krydse Mississippi-floden til Arkansas.
Det var tid til at forlade bluesens Mississippi Delta og fortsætte mod dagens egentlige destination.
Fra Helena valgte jeg de mindre, snoede veje videre gennem Arkansas. Ruten gik blandt andet via DeWitt, inden jeg til sidst nåede frem til Little Rock.
Det var ikke den hurtigste måde at komme fra Memphis til Little Rock på, men det havde bestemt været en interessant køredag. Jeg havde nået at se, hvordan Gibson fremstillede sine guitarer, kørt et stykke ad den legendariske Highway 61 og besøgt et turistkontor, der i den grad havde gjort noget ud af at præsentere områdets musikhistorie.
Nu kunne jeg føje endnu en stat til min roadtrip og se nærmere på, hvad Arkansas havde at byde på.
Ofte stillede spørgsmål om Gibson og Highway 61
Kan man stadig besøge Gibsons guitarfabrik i Memphis?
Nej. Gibsons fabrik i Downtown Memphis lukkede i 2019, og produktionen blev flyttet til Nashville. Fabriksbygningen er siden blevet overtaget af FedEx Logistics. Den tidligere guidede rundvisning i Memphis tilbydes derfor ikke længere.
Hvilke guitarer blev fremstillet på Gibsons fabrik i Memphis?
Fabrikken i Memphis var specialiseret i elektriske hollowbody- og semi-hollowbody-guitarer, blandt andet modeller i Gibsons ES-serie. Under min rundvisning i 2012 så jeg, hvordan guitarerne blev samlet, malet, lakeret og testet.
Hvorfor kaldes Highway 61 for Blues Highway?
Highway 61 går gennem Mississippi Delta, som har haft stor betydning for bluesmusikkens udvikling. Ruten forbinder Memphis med en række historiske bluesbyer, herunder Clarksdale, og er derfor blevet en populær rute for musikinteresserede på roadtrip.
Kan man besøge Ground Zero Blues Club i Clarksdale?
Ja. Ground Zero Blues Club findes fortsat i Clarksdale, Mississippi, og er kendt for sin bluesmusik og tilknytning til skuespilleren Morgan Freeman. Åbningstider og koncertprogram bør kontrolleres inden besøget, da klubben ikke holder åbent alle ugens dage.
Hvad kan man opleve på Gateway to the Blues Museum i Tunica?
Gateway to the Blues Museum fortæller om bluesmusikkens historie og Mississippi Deltas betydning for genren. Museet ligger ved Highway 61 i tilknytning til et besøgscenter, som er indrettet i en restaureret jernbanebygning fra omkring 1895.
Kan man køre fra Memphis til Little Rock via Highway 61?
Ja. Man kan køre sydpå fra Memphis ad Highway 61 gennem Mississippi og derefter krydse Mississippi-floden til Arkansas. Jeg valgte ruten via Tunica og Helena og fortsatte ad mindre veje gennem blandt andet DeWitt til Little Rock. Det er en længere omvej end den direkte motorvejsrute.
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:
