Amerikansk jul i Key West

Juleaften i USA er den 25. december og den blev oplevet i Key West. Meget er lukket denne dag, men i Key West er der altid liv.

25 dec, 2018

Ankomst til USA juleaften

Den 25. december er amerikanernes juleaften. Det er en af de få rigtig helligdage i USA og mange butikker og restauranter er lukket denne dag.

Dette var første gang jeg var fløjet til USA den 25. december, så var lidt spændt på hvordan alt fungerede. Immigration og lejebil i Miami forløb som vanligt denne juleaften og første tegn på en helligdag var da vi så hvor forholdsvis lidt trafik der var ved Miami lufthavn en tirsdag eftermiddag kl 15.

Rigtig mange butikker og forretninger er lukket den 25. december, men ikke alt. Der var enkelte butikker og fastfoodsteder åbne.

Selvom denne roadtrip kun var på 7 dage, skulle der dog provianteres lidt. Ville normalt være holdt ind forbi en Walmart, men dem der var i området, var alle lukkede denne dag.
I stedet fandt jeg en anden supermarkedskæde der var åben (tak til google maps for det – en af årsagerne til jeg foretrækker Google Maps som GPS).

Køreturen ned til Key West

Turen ned til Key West er på godt 3 timer fra Miami – uden trafik og pauser.

Du skal krydse 42 broer på vejen ned til Key West og da solen går ned 17:45 på denne årstid, var det kun et par af dem, der blev oplevet i dagslys.

Da det meste har lukket juleaften i USA, så var der også længere mellem offentlige toiletter på turen ned til Key West. Toiletter er normalt ikke et problem på en roadtrip, men ex. Visitor Centers var lukkede denne dag.

Det betød der skulle googles lidt efter hvad der var åbent. Fandt en McDonalds på Google Maps, men det var kun Drive-Thru der var åbent. Den nærliggende tankstation var ikke så stor de havde toiletter og det nærliggende strip mall var lukket.

En Walgreens løste udfordringen, og der blev købt en kold Dr Pepper som tak.

Overnatning i Key West

Key West er dyr at overnatte i, hvis du vil bo centralt og kan gå rundt til alt. Lidt billigere hvis du bor lidt længere væk – hvor du så kan benytte dig af taxi/Uber/Lyft til at komme rundt.

Priserne på overnatning også ekstra høje omkring jul og nytår i Key West, da det er en populær destination til begge begivenheder.

Jeg havde booket to nætter på Authors of the Keys Guesthouse. Vil helt klart anbefale at bruge lidt ekstra på at bo i et guesthouse, der ofte er historiske huse der er ombygget – eller oprindeligt bygget – til små intime hoteller.

Skal du være et par dage i Key West (som jeg klart anbefaler) så er det fedt at kunne trække sig tilbage i rolige omgivelser fra tid til anden.

Her kan du finde mere info om overnatning i Miami og Key West.

Juleaften på Duval Street i Key West

Du kan godt mærke på Key West og Duval Street at det er juleaften i USA, men du skal kigge godt efter.

Det meste er åbnet og der er godt med mennesker i gaden. Indimellem er der en beværtning eller en restaurant der ikke har åbent den 25. december, men alt du behøver har åbent.

Inden jetlaggen for alvor satte ind, blev lidt Duval Street og sidegaderne undersøgt lidt nærmere.

Der ventede en hel dag og aften i Key West dagen efter, så det var mere for lige at mærke stemningen en juleaften i Key West, end at kaste sig ud en større aften med mad og drikke.

På Sloppy Joe’s Bar var det til at komme til og en lokal øl blev nydt mens bandet underholdt med klassiske cover numre fra scenen.

Julepynt i Key West

Som dansker kan julepynt, palmer og varme være en underlig kombination, men her er det helt normalt.

En del af Key West havn var gået all in på en lysfest, og du bør svinge forbi og se de mange lys hvis du er i Key West i december.

Der var mange detaljer at finde i udsmykningerne og så er der også en masse restauranter og barer lidt væk fra Duval Street.

Juleaften i USA

I USA holder de juleaften den 25 december. Det er en helligdag og som med Thanksgiving, noget der fejres mere med familien end en “åben” tradition der skal tiltrække turister.

En amerikansk jul er altså ikke noget du kan komme og opleve som turistattraktion, som du kan med Halloween og 4th of July. Du skal kende nogle amerikanere for rigtig at opleve det.

Hvis du er i USA den 25 december, kan du godt gå ud og spise og hygge denne dag. Primært i storbyerne eller på populære destinationer som Key West. Og er du heldig, kan det være en restaurant har noget der minder om en amerikansk julemiddag på menuen.

Se indlæggets rute

Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor fra Miami lufthavn ned til Key West. Det er en rute der uden trafik tager 3,5 timer. Da der kun er én vej til/fra Key West og den ikke har overhalingsspor hele vejen, så kan trafik have stor indflydelse på den tid det tager at køre til Key West.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Muhammad Ali Center i Louisville

Be great. Do great things. Muhammad Ali Center i Louisville, Kentucky giver dig hele historien om den største bokselegende, født Cassius Clay.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada