730 kilometer til San Antonio, Texas

En snak om biler med fremmede på en rasteplads i Texas, et overraskende hotel og et fif om 200 øl i San Antonio.

28. marts, 2013

Alting har en ende

Mit ophold på Terlingua Ranch Retreat fik desværre en ende den fjerde dag. Det var tid til at komme videre og tilbage mod civilisationen.


Kørte igennem til San Antonio

Der er ikke meget mellem Terlingua og San Antonio (udover 730 kilometer) så i stedet for at køre lidt og overnatte på et interstate motel, så valgte jeg at køre igennem til San Antonio. Det var ikke nogen dårlig idé, for San Antonio overraskede mig i den grad om aftenen.

Langt mellem byerne

Mellem Terlingua og I-10 er der først 125 km op til Alpine og derfra yderligere 110 km op til Fort Stockton. Derfra er der så 170 km til den næste by, Ozona.
Så jeg var pænt langt ude på landet og holdt godt øje med benzinmåleren, da der var langt mellem tankstationerne.

Lang men overkommelig tur

Det lyder måske som en lang tur (og jeg vil da heller ikke anbefale at køre 700+ km på en dag mange steder i USA) men efter nogle dage uden magen kørsel og i dette område, så er det helt fint. Til gengæld åd det lidt på budgettet, da 80 mph (128 km/t) i min kasseformede Jeep Wrangler på en blæsende interstate, bruger en del benzin.

Tørstig Jeep Wrangler

Jeg forlod Terlingua med en halv tank og fyldte på to gange af 50 dollars (ikke engang helt op) for at når til San Antonio.

GPS’en sagde 6 timer og da jeg ikke skulle nå noget, så jeg tog den med ro og gjorde stop på rastepaldser undervejs.

Bemærk skiltet med wi-fi.

Bilsnak på rasteplads

Her fik jeg bl.a. en snak med en ældre herre om min bil, benzinøkonomi og accelration. Han havde selv haft en Jeep Wrangler, men kørte nu i den nye Ford Escape. Han havde først været skeptisk da han blev præsenteret for den, for det var ’kun’ en 2.5L (indgangsmodellerne i USA er typisk 3,6 L), men den kunne jo flytte sig og så var den økonomisk i disse tider. Han var også begejstret for, at den mindste motormodel (1,6) havde endnu flere heste (175) og bedre økonomi.

Billig overnatning i San Antonio

Jeg nåede frem til San Antonio sidst på eftermiddagen. Havde søgt og fundet et billigt (under 100 dollars) hotel super centralt, tæt ved alle de store seværdigheder i byen. Jeg valgte det fordi det var billigst, men hotellet skulle vise sig at være en oplevelse i sig selv.

The Fairmount hotel i San Antonio

Udefra har det en blanding af New Orleans og klassisk western arkitektur over sig smedejerns rækværket og balkonerne der går ud over fortorvet.

Indenfor er The Fairmount meget fransk (igen en New Orleansk feeling) og man får en god følelse af, at være et dyrt sted uden at betale kassen for det.

Den følelse blev kun forstærket da jeg kom ind i mit værelse.

Afslapning og en øl i baren

Efter lidt ro på værelset, med en kold øl og lidt skriveri på bloggen, var det tid til at få kigget lidt på San Antonio.

Jeg startede dog i hotellets bar (som var den italienske restaurant som lå i forbindelse med hotellet). Her fik jeg et godt fif af bartenderen ang. En bar med 200 øl.

Andre roadtrip oplevelser:

Live musik i Austin

Austin har masser at byde på og et festligt stop på din roadtrip. Er du til live musik, er Austin et must-see på din roadtrip rundt i Texas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada