CN Tower i Toronto: Udsigt, glasgulv og 447 meter over byen

Jeg stod op til en perfekt dag i Toronto med høj sol og masser på programmet. Første stop blev CN Tower, hvor jeg kom 447 meter over byen, stod på glasgulvet og fik et godt indtryk af, hvor meget Torontos skyline havde ændret sig.

30 maj, 2013

Tidligt op og klar til Toronto

Jetlag fik mig tidligt ud af sengen, selv om jeg ellers havde været længe oppe aftenen før i et forsøg på at komme hurtigere ind i den canadiske tidszone. Fra min altan på 38. etage kunne jeg følge med i, hvordan Toronto langsomt vågnede.

Jeg havde en række aktiviteter planlagt i forbindelse med den konference, jeg skulle deltage i, men torsdag formiddag var åben. Der var derfor en oplagt Toronto-oplevelse, som var svær at komme udenom: CN Tower.

Mit tredje besøg i CN Tower

Jeg havde været i Toronto to gange tidligere, i 1999 og 2003, og begge gange været oppe i CN Tower. Jeg har dog en svaghed for høje bygninger og udsigtspunkter, og Torontos skyline havde ændret sig markant på de ti år siden mit seneste besøg.

Jeg boede i en lejlighed tæt på tårnet, fundet gennem Airbnb, og kunne gå til CN Tower på omkring ti minutter.

Næsten ingen kø uden for højsæsonen

Det var torsdag formiddag sidst i maj, og der var næsten ingen mennesker. Jeg kunne gå direkte til billet, sikkerhedskontrol og elevator uden nævneværdig ventetid.

Jeg købte dengang en billet med adgang til tårnet, det øverste observationsniveau og de film, der blev vist som en del af besøget. Den kostede 44 CAD i 2013. Det er selvfølgelig en historisk pris og ikke noget, man skal budgettere efter i dag.

Sikkerhedstjekket var anderledes i 2013

Sikkerhedskontrollen var en lidt speciel oplevelse på dette besøg. I stedet for den klassiske kombination af metaldetektor og røntgen blev jeg placeret i en lille boks, hvor korte luftstød blev brugt som en del af kontrollen.

Det er ikke længere sådan, CN Tower beskriver sikkerhedskontrollen. I dag inspiceres tasker, og besøgende går gennem metaldetektor. Min oplevelse med luftstødene hører derfor til besøget i 2013.

Turistfoto på grøn baggrund

CN Tower er bygget til at kunne håndtere store mængder besøgende. Når der næsten ingen gæster er, føles de lange køsystemer derfor lidt overdrevne, fordi man går mange meter frem og tilbage gennem tomme afspærringer.

Inden elevatoren kom den obligatoriske turistfotografering foran et grønt bagklæde, så Toronto kunne sættes ind som baggrund bagefter.

Jeg stiller gerne op til den slags billeder, men har kun sjældent købt dem. Min favoritløsning var dengang Space Needle i Seattle, hvor man kunne hente et digitalt souvenirfoto gratis.

Elevatoren op i CN Tower

Mens man bevæger sig gennem området, er der masser af information om tårnets konstruktion, højde og historie. Noget af det blev også opsummeret under turen op i elevatoren.

Her kunne man samtidig se Toronto og Lake Ontario blive mindre og mindre under sig.

Udsigten fra CN Tower

CN Tower har flere niveauer med forskellige oplevelser. I dag ligger Main Observation Level 346 meter over Toronto, mens Lower Observation Level ligger 342 meter oppe.

Fra observationsområdet har man en næsten ubrudt udsigt over downtown Toronto, Lake Ontario og byområderne langt ud i horisonten.

360 Restaurant drejer rundt over Toronto

En af oplevelserne i tårnet er 360 Restaurant, der stadig eksisterer i dag. Restauranten ligger omkring 351 meter oppe og roterer langsomt, så man i løbet af cirka 72 minutter kommer hele vejen rundt om Toronto uden at forlade bordet.

Det er selvfølgelig en restaurant med udsigt som en væsentlig del af oplevelsen, og man betaler derefter, men placeringen er svær at slå.

The Top – 447 meter over Toronto

Fra hovedniveauet kan man komme endnu længere op. Det øverste observationsniveau hedder i dag The Top og ligger 447 meter over jorden.

Da jeg besøgte tårnet, kendte jeg niveauet som SkyPod. Navnet har ændret sig, men udsigten er stadig pointen: heroppe befinder man sig 33 etager over Main Observation Level og kan gå hele vejen rundt og se Toronto i 360 grader.

Udendørs terrasse i CN Tower

Længere nede kunne jeg også komme udenfor. Man står naturligvis godt beskyttet bag gitter og rækværk, men oplevelsen ændrer sig markant, når man pludselig kan mærke vinden mere end 300 meter over byen.

I dag er Outdoor Terrace en del af Lower Observation Level 342 meter over jorden.

Herfra kunne jeg blandt andet se byens lufthavn ude på Toronto Islands. Den hedder i dag Billy Bishop Toronto City Airport og skal ikke forveksles med Toronto Pearson, som håndterer langt størstedelen af den internationale langdistancetrafik.

Toronto har ændret skyline markant

Toronto var midt i et stort byggeboom under mit besøg. En guide fortalte, at mere end 100 byggeprojekter var i gang, og fra CN Tower var det ikke svært at tro på, at byen voksede hurtigt.

Jeg ville dog ikke længere bruge den daværende påstand om, at Toronto ville ende med flere højhuse end New York, som et faktuelt sammenligningsgrundlag. Den slags afhænger meget af, hvad man definerer som højhus, og hvilke geografiske områder man sammenligner.

Det interessante er egentlig heller ikke ranglisten, men hvor tydeligt ændringen kunne ses. Jeg havde billeder fra 2003 og kunne sammenligne direkte med udsigten ti år senere.

Toronto er fortsat Canadas største by med over tre millioner indbyggere inden for kommunegrænsen. City of Toronto omtaler byen som den fjerdestørste i Nordamerika, men rangeringen afhænger selvfølgelig af, om man sammenligner selve kommunerne eller hele storbyområder.

Glasgulvet med mere end 300 meter ned

Et af de klassiske indslag i CN Tower er glasgulvet. Det ligger i dag på Lower Observation Level, cirka 342 meter over jorden.

Det interessante er ikke så meget at forstå konceptet. Det er først, når man rent faktisk skal sætte foden på glasset og kigge direkte ned, at hjernen begynder at protestere.

Børnene havde generelt ingen problemer. De løb og hoppede ud på glasset uden videre. Blandt mange voksne foregik det mere forsigtigt: én fod ud, et hurtigt kig ned og derefter den anden.

EdgeWalk uden for CN Tower

Den vildeste oplevelse er EdgeWalk. Den åbnede i 2011, men var på en eller anden måde gået min næse forbi inden besøget, så jeg prøvede den ikke denne gang.

EdgeWalk foregår 356 meter over jorden. Man bliver spændt fast i et sikkerhedssystem og går rundt på en udvendig platform uden rækværk, hvor instruktørerne blandt andet lader deltagerne læne sig ud over kanten.

I 2013 kostede oplevelsen 175 CAD. Det er igen en historisk pris; EdgeWalk findes stadig, men prisen er højere i dag.

Souvenirbutik og film

Nede igen sluttede besøget selvfølgelig gennem souvenirbutikken, hvor der både var CN Tower-merchandise og et solidt udvalg af canadiske produkter med ahorn.

I 2013 blev der også vist forskellige film som en del af oplevelsen. Jeg så en 3D-film om fremtidens flyvning med fokus på Boeing 787 Dreamliner. Den del af oplevelsen hører til besøget dengang; CN Towers nuværende udstillinger og attraktioner er anderledes.

Rogers Centre ved siden af CN Tower

Tilbage på gaden gik jeg over til Rogers Centre, baseballstadionet lige ved siden af CN Tower. Det bruges primært af Toronto Blue Jays og er kendt for sit store bevægelige tag.

Jeg vidste, at det var muligt at komme på stadionrundtur, men tiderne passede ikke ind i mit program denne dag. Jeg havde været på rundtur tilbage i 1999 og syntes allerede dengang, det var et interessant kig bag kulisserne.

Rogers Centre tilbyder fortsat guidede ture året rundt, så muligheden findes stadig. Se aktuelle tider hos Toronto Blue Jays.

CN Tower spejlet i downtown Toronto

Fra CN Tower gik jeg tilbage til lejligheden for at få lidt frokost, inden dagens næste oplevelse: en Segway-tur i Distillery District.

På vej tilbage gennem downtown gik jeg mellem de mange blanke højhuse og kunne flere steder se CN Tower spejle sig i facaderne.

Jeg kom også forbi et par af de food trucks, der var blevet en synlig del af gadebilledet i Toronto.

Ofte stillede spørgsmål om CN Tower