Chuckwagon Supper på Blazin M Ranch

Dinner shows er ikke kun en amerikansk ting, men nogle af de temaer du kan opleve finder du kun i USA – eller så føles det i hvert fald mere ægte.

1 april, 2015

Dinner shows – mad og oplevelser

Der er en række ting på en roadtrip du ikke kommer uden om bl.a. mad, drikke og overnatninger. Blot fordi noget er en praktisk nødvendighed, behøver det ikke være trivielt. Jeg har ofte skrevet om at gøre din overnatninger til en oplevelse. På en roadtrip er der også rig mulighed for at lave et måltid om til en oplevelse. Udover en stor bøf eller burger kan være en oplevelse i sig selv, så kan hele middagsoplevelsen, både før og efter, også være det.

Det var en af disse oplevelser vi kørte efter hos Blazin M Ranch nær Cottonwood, AZ denne aften, hvor vi skulle til Chuckwagon Supper.

Vi var dog i god tid og brugte lidt tid i Cottonwood, hvor et par af byens bygninger tiltrak det meste af vores opmærksom.

Bing’s Burger Station

Den første var en tankstation der er bygget om til en diner – Bing’s Burger Station.

Klassiske vinylbåse og indretning som indbød til en stor bruger og fries. Vi havde dog middagsplaner senere, så vi nøjedes med en sodavand i varmen, mens vi så nærmere på indretningen.

Larry’s Antiques & Things

Hvor Bing’s Burger Station er en smule diskret i sit udtryk på ydersiden, så stikker Larry’s Antiques & Things lidt mere ud fra omgivelserne.

Antikviteter er meget mere end gamle møbler og specielt et sted som dette kan jeg få lang tid til at gå med at finde detaljer.

Blazin M Rach

Den store attraktion i Cottonwood er Blazin M Ranch. For nogen en turistfælde, for andre, et kig ind i, hvad det er amerikanerne ude på landet synes er en hyggelig oplevelse for børn som voksne og en klassisk måltid mad.

Blazin M Ranch er mest af alt et måltid mad efterfulgt af noget underholdning.

Vi mødte op en times tid før der var middag.

Det er Blazin M Ranch forberedt på og der er en lille western by du kan gå rundt i og lave forskelligt og drikke en øl eller vand.

Der er en håndfuld aktiviteter (mest for børn) og et petting zoo med geder mm.

Selvom Blazin M Ranch ikke er større end du kan gå rundt, så kan du også se stedet fra en vogn trukket af en gammel John Deere traktor.

Ingen western by uden et shooting gallery.
Pistolen er god nok. En rigtig western six shooter, men ammunitionen ar kun knaldhætter med voks projektiler, så ingen rekyl og ikke særlig træfsikker.

Chuckwagon Supper

I gamle dage da vesten blev vundet, red vogntog af hestevogne mod vest og ledte efter nye muligheder.
En af vognene i dette vogntog, blev kaldt en chuckwagon. Det var madvognen som havde tingene til at lave mad og råvarer mm.

Navnet er kendetegnet for den type mad du nu får et sted som Blazin M Ranch. Det er buffet med kød, kylling, bagt kartoffel, bønner og slaw samlet på en klassisk tin plate.

Du bænkes så ved langborde og kommer på den måde til at snakke med andre ved bordet.
Der skænkes vand, kaffe og limonade ad libitum, inkluderet i prisen. Øl og vin kan købes seperat.

Der er også en dessert, som kan være et stykke pie eller chocolate brownies elller lign.

Underholdningen på Blazin M Ranch

Der findes flere varianter af en chuckwagon supper (og lignenede typer dinner + show).

På Blazin M Ranch går et trio på scenen når maden er ved at være overstået for at underholde lidt.

Der bliver sunget nogle sange. Nogle klassikere og andre med lidt humoristiske tekster.

Det eskalerer til hvad der bedst beskrives som regulære revynumre og små sketches.

Selvom aktiviteterne før middagen kan være sjove nok for børn, så kræver det at man kan engelsk for at få noget ud af humoren på scenen, så kan du eller børnene ikke engelsk godt nok, så kan det blive en lang times tid at lytte til sange og sketches uden at få pointen med.

Dinner shows på din roadtrip

Blazin M Ranch er blot en af mange muligheder for at prøve en chuckwagon supper på din roadtrip.
Denne type oplevelser er mest udbredt i det vestlige USA, men du finder mange lignende oplevelser i resten af landet.

Dinner and a show er en klassisk oplevelse i USA, fra cabaret shows med middag i Las Vegas til riddere der kæmper i en Arena mens du spiser på lægterne (også i Las Vegas, men også i Orlando m.fl.).

Her kan du se min beskrivelse af et dinner show jeg så i Pigeon Forge, Tennessee – Hatfield & McCoy.

Besøg Blazin M Ranch i Arizona

Her kan du finde mere info om Blazin M Ranch og se hvad en aften med western vibes, chuckwagon supper og underholdning koster.

Andre roadtrip oplevelser:

Route 66 og BBQ

Gensyn med Route 66, Hackberry General Store, Grand Canyon Caverns, Snow Cap Drive in og endeligt noget lækkert bbq i Williams.

Hoover Dam og Hoover Dam Bypass

Efter Las Vegas stod den på nogle dage i den storslåede natur. På vejen op til den første af disse oplevelser gjorde vi stop ved Hoover Dam.

Sedona og Pink Jeep Tours

Pink Jeep Tours i Sedona er den perfekte måde at komme tæt på de ikoniske røde klipper. En guidet off-road tur bringer dig helt tæt på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada