Farmers Market og havnefront i Montreal

Franske fornemmelser ved både Marché Jean-Talon (Farmers Market) og en kopi af en parisisk metro nedgang. Pariserhjul og zipline er blandt underholdningen på havnen.

29 sep, 2018

Jean Talon Market

Efter Food Touren i Mile End valgte jeg endnu mere mad og tog metroen ud til Marché Jean-Talon. Det største Farmes Market i Montreal.

Her finder du alt indenfor frugt og grønt og flere specialbutikker med kød, ost og andet godt.

I ægte fransk stil, lokkede en crepes med frugt og det blev til endnu en lækker Montrealsk madoplevelse.

Besøg Jean Talon Market.

Fransk metro i Montreal

Der havde ikke været tid nok om formiddagen til at opleve hele havnefronten, så hoppede på en metro tilbage til området. Stod af ved Square-Victoria hvor nedgangen til metroen i Victoria Square er en kopi af en af de gamle klassiske Metro indgange i paris. En udformning der ligner noget fra War of the Worlds.

Bryllup i Montreal World Trace Center

Lige ved ligger World Trade Center (ikke en specifik New York ting. Du finder World Trade Centers i mange byer rundt om i verden, bl.a. i Ballerup).
WTC i Montreal har fået plads i nogle guidebøger, men er “blot” et kontormiljø med et gennemgående Mall. Vandbassinet er dog fint og reflektionen kan give gode billeder.

Der var dækket op denne dag og lærte fra en vagt, at der skulle være bryllupsmiddag. Dem har de mange af i løbet af året. Ser måske fint ud, men ville ikke være mit førstevalg. Hvad du ikke kan se er, at langs den ene side ligger en Starbucks, så halvdelen af billederne fra dit bryllup har en Starbucks i baggrunden.

Havnefronten ved St. Lawrence River

Havnen i Montreal er stadig en aktiv arbejdsplads og industri.

Selvom der er et stykke ud til Atlanterhavet, så er St. Lawrence River stor nok til at du kan sejle ind til montreal i krydstogtskibe, så dem kommer der en del af i løbet af året.

Som set i Danmark (og andre steder) er havenarealerne langsomt indraget til andre aktiviteter. I Montreal er der ikke så meget glas og stål nybyggeri, men arealerne har fået liv gennem forskellige aktiviteter for børn og voksne. Det store pariserhjul stikker ud og en zipline krydser forbi en gammel lagerbygning henover havnebassinet.

Besøg havnefronten i Montreal.

Anne og Anders i Canada, 2023

I 2023 rejste Anne og Anders (du ved, dem fra DR programmerne) på tværs af Canada fra vest til øst. Undervejs besøgte de danskere i Canada og oplevede landet lidt mere end den gennemsnitlige turist.
TV-programmerne blev sendt i august/september 2023 og kan ses her.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Montreal på et par timer

Med kort tid i Montreal blev det kun til en bustur rundt til de store seværdigheder, som olympisk stadion og Saint Joseph’s Oratory of Mount Royal.

Morgentur i Montreal, Canada

Montreal er en storby med mange muligheder. Denne tur gik gennem de små områder og den franske bydel ved Notre-Dame Basilica of Montreal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada