Morgentur i Montreal, Canada

Montreal er en storby med mange muligheder. Denne morgentur gik gennem de små områder og den franske bydel ved Notre-Dame Basilica of Montreal.

29 sep, 2018

Storbyen Montreal

Montreal er en storby med 1,7 millioner indbyggere (4 millioner når alle forstæder tælles med). Byen har en markant skyline, som jeg kiggede næremere på fra Mont Royal, men også en havnefront ud til St. Lawrence River. Montreal er også en stor krydstogt destination, da floden munder ud i Atlanterhavet og er stor nok til krydstogtskibe.

Montreal er en fransk by

Montreal ligger i den canadiske provins Quebec. Det er den franske del af Canada. Har du været i Toronto eller Vancouver, har du nok ikke set så meget fransk. Det er anderledes i Montreal, Ottawa og Quebec City m.fl. Alle skilte, vejnavne og forretningsvinduer mm. er på fransk. Halvdelen af Montreal taler primært fransk. Dernæst er der en del som er bi-lingual og så endelig en ren engelsk del.

Selvom alt er på fransk, så er der ingen problemer med at bevæge dig rundt i byen uden at kunne sproget. Hvor det er nødvendigt, eks. i billetautomater, kan tingene ses på engelsk også. Og så kan de fleste også engelsk. Specielt dem i servicefagene.

Det franske oplever du også når du laver research til dit besøg i Montreal. Hjemmesider er ofte på fransk men alle officielle sider har også en engelsk version. Det har de fleste større virksomheder/butikker/restauranter også.

Square Saint-Louis

Jeg boede i Le Plateau Mont-Royal området i Montreal. Det ligger ved foden af Mount Royal lidt nord for downtown området.

Selvom Montreal kan synes stor, så kan meget af byen opleves på gåben. Det var også hvad jeg gjorde denne morgen. Uden egentlige planer gik jeg efter at nå ned til havnen og gik så ellers på opdagelse i de forskellige områder undervejs.

De lave, gamle områder af Montreal har en masse perler gemt i de små gader og ved de mange små parker rundt om i området. Ved Square Saint-Louis står nogle malede huse i kanten, lidt a la The painted Ladies i San Francisco og parkens springvand strålede i morgensolen.

Notre-Dame Basilica of Montreal

Montreal som by har nogle år på bagen (stiftet i 1642) så der er en masse gamle bygninger i byen, der nænsomt passes ind i byens konstante udvikling. Om det store hospital er et godt match til det enlige kirketårn skal jeg ikke gøre mig klog på, men man har dog valgt at beholde det samt have en udstilling vedrørende kirken inde i den ene hospitalsbygning.

Har du været i Frankrig og Paris, vil du genkende meget af arkitekturen i den gamle bydel i Montreal nede ved havnen. Ikke mindst når du tager turen op forbi Notre-Dame Basilica of Montreal. Montreal har også fungeret som kulisse til mange film, der skulle forestille at foregå i Paris.

Notre-Dame Basilica of Montreal er et besøg værd. Her kan du finde mere info.

Offentlig transport i Montreal

Det er nemt at komme rundt i Montreal. Dog vil jeg anbefale at lade bilen stå. Som storby har Montreal samme problem som alle de andre storbyer, nemlig for mange biler. Det betyder det er hurtigere at komme rundt på andre måder.

De steder du ikke kan nå på gåben, kan du komme tæt på med Metro. Læg dertil bussen og du kan komme rundt uden brug af bil.
Hvis du skal godt rundt i byen, så køb et 24 timers (eller lænegere) Metro kort. Det gælder også til bus.
Metroen i Montreal er ikke så gammel som Boston og New York m.fl. så den har måske ikke den samme charme alle steder. Til gengæld virker den på flere områder mere effektiv.

Her kan du finde mere info om offentlig transport i Montreal.

Du kan også benytte dig af bycykler i Montreal (BIXI er en af udbyderne). Der er mange cyklister i byen (ikke Amsterdam eller København niveau) men ikke så mange cykelstier. Vær dog opmærksom på, at der er bakker i byen, så det kræver en indsats at komme rundt nogle steder.

Her kan du finde mere info om bycykler i Montreal.

Jeg tog min første tur med metroen i Montreal fra Place-d’Armes tilbage til Mont-Royal, hvor jeg skulle på Food Tour.

Anne og Anders i Canada, 2023

I 2023 rejste Anne og Anders (du ved, dem fra DR programmerne) på tværs af Canada fra vest til øst. Undervejs besøgte de danskere i Canada og oplevede landet lidt mere end den gennemsnitlige turist.
TV-programmerne blev sendt i august/september 2023 og kan ses her.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

Grouse Mountain, Vancouver

Om vinteren er det er bynært skisportsted. Om sommeren er der underholdning, vilde dyr og super udsigt fra en vindmølle.

Wells Gray Provincial Park

Der var vandfald fra morgenstunden og frokost i det fri i Wells Gray Provincial Park. Kamloops til Jasper synes øde, men der er masser af naturoplevelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada