Toronto gav mig langt flere madoplevelser end forventet på denne del af roadtrippen i det østlige Canada. I løbet af nogle få dage kom jeg omkring alt fra peameal bacon og poutine til food trucks, maple taffy, canadisk vin og en temmelig speciel friturestegt cheeseburger.
3. juni, 2013
Mad var en stor del af TBEX i Toronto
Konferencen jeg deltog i, TBEX, var samtidig en massiv præsentation af Toronto og Canada som rejsedestination. Mad spillede en stor rolle i flere af arrangementerne, og det gav god mening i en by med så mange forskellige kulturer samlet på ét sted.
Jeg havde allerede været på en food walking tour gennem Leslieville, men konferencen gav endnu flere smagsprøver på både klassisk canadisk mad og retter fra byens mange forskellige køkkener.
Food trucks og tacos
Food trucks var allerede en tydelig del af Torontos madscene i 2013, og ved et af konferencens arrangementer stod Gourmet Gringos for maden.
De langede tacos over disken i et tempo, der passede meget godt til flere hundrede sultne konferencedeltagere. Gourmet Gringos findes fortsat som navn på Torontos food truck-scene, så det var ikke bare et kortvarigt eventprojekt.
Canadiske østers på en irsk pub
Ved et andet arrangement var temaet canadiske råvarer. Øl og vin var canadisk, og maden kom også fra Canada, selv om eventet blev afholdt på en stor irsk pub.
Der var blandt andet masser af seafood og østers. Østers er ikke ligefrem min favorit, men når nu fokus var på lokale råvarer, måtte jeg selvfølgelig prøve et par stykker.
Peameal bacon, en Toronto-klassiker
En af de ting, jeg flere gange stødte på i Toronto, var peameal bacon. Det er en udskæring af svinekam, som saltes og traditionelt blev rullet i tørret og formalet ærtemel. I dag bruges normalt majsmel, men navnet peameal hænger ved.
Retten er især forbundet med det sydlige Ontario og Toronto, hvor peameal bacon sandwiches fra St. Lawrence Market er blevet lidt af en lokal klassiker.
Smagsmæssigt og i konsistensen minder den mig mere om hamburgryg end om den sprøde bacon, man normalt forbinder med ordet. Den klassiske servering er simpel: tykke skiver i en bolle, ofte med sennep.
Poutine kom fra Québec, men findes overalt
Når jeg spurgte efter noget typisk canadisk, blev poutine nævnt igen og igen. Retten stammer egentlig fra Québec, men havde for længst bredt sig til resten af Canada, da jeg besøgte Toronto.
Det er meget enkel mad: pommes frites, cheese curds og varm brun sovs. Det lyder måske ikke elegant, og det er det heller ikke, men det fungerer langt bedre end beskrivelsen antyder.
Jeg nåede at spise et par gode portioner i Toronto.
Torontos multikulturelle madscene
Omkring halvdelen af Torontos befolkning havde udenlandsk baggrund omkring tidspunktet for mit besøg, afhængigt af hvilken statistisk definition man bruger. Det kan mærkes meget tydeligt på byens restauranter.
Til TBEX’ store åbningsarrangement i Roy Thomson Hall blev det brugt aktivt. Der var mad fra blandt andet Kina, Grækenland, Italien og Korea, og konceptet var i praksis bare at gå fra bod til bod og prøve sig frem.
Det var også ved dette arrangement, Serena Ryder spillede en mindre koncert, så aftenen var en ret effektiv blanding af mad, musik og Toronto-promotion.
Ost rullet i varm ahornkaramel
Den mest spektakulære smagsprøve var efter min mening en maple-and-cheese servering fra Ninutik.
Princippet byggede på den klassiske canadiske maple taffy on snow. Ahornsirup koges ind, til den bliver mere koncentreret, og hældes derefter i en tynd stribe på sne eller knust is. Kulden får den varme sirup til hurtigt at få en sej, karamelagtig konsistens.
Her blev konceptet taget et skridt videre. En ostekube blev rullet hen over den stadig bløde ahornkaramel, så den blev svøbt i et lag sød maple taffy.
Det lød mærkeligt. Det smagte fremragende.
Ninutik arbejdede dengang netop med eventstationer til blandt andet maple taffy og maple-and-cheese. Virksomheden ser ikke længere ud til at være aktiv i samme form, så dette er en af de madoplevelser fra 2013, man ikke nødvendigvis kan genskabe i Toronto i dag.
Vingummibamser under kniven
Der var også rigeligt til den søde tand. Den mest bemærkelsesværdige stand havde en decideret carving station til store vingummibamser.
Det så unødvendigt dramatisk ud, når en stor vingummibamse blev skåret op foran én. Men den smagte fint bagefter.
Tip fra food touren førte mig til Lisa Marie
På min food walking tour gennem Leslieville havde Chef Scott nævnt restauranten Lisa Marie på Queen Street West. Den var ny på det tidspunkt og arbejdede med små retter i en ret uhøjtidelig street food-stil.
Det, der fangede min opmærksomhed, var en deep fried cheeseburger.
Det lød tilpas dumt til, at jeg var nødt til at prøve den, så inden jeg forlod Toronto, fandt jeg tid til at kigge forbi.
Lisa Marie eksisterer ikke længere, så dette er endnu et meget konkret øjebliksbillede af Torontos madscene i 2013.
Friturestegt cheeseburger uden bolle
Navnet var lidt mere voldsomt end retten. Der var ikke tale om en komplet burger med bolle, dressing og hele molevitten, som blev sænket ned i frituren.
Det var selve bøffen, der blev friturestegt. Inden da blev den fyldt med ost og pickles, vendt i æg og cornflakes og derefter stegt. Den blev serveret uden bolle og med et lille vagtelspejlæg på toppen.
Det var faktisk en rigtig god lille ret og langt mere raffineret, end ordene “deep fried cheeseburger” giver indtryk af.
Deep fried pizza og pork belly
Når jeg nu var begyndt på den friturestegte del af menukortet, kunne jeg lige så godt fortsætte.
Jeg bestilte også deep fried pizza. Her var det dejen, der blev friturestegt, mens toppingen bestod af røget and, hoisinsauce og asparges-slaw.
Ved siden af kom en ret med det meget præcise navn “Pork Belly Cheese Thang”.
Toronto fortjener mere opmærksomhed for maden
Inden denne rejse tænkte jeg ikke på Toronto som en maddestination på samme måde som New York eller Chicago. Efter nogle dage i byen var det syn blevet justeret.
Der er de canadiske klassikere som peameal bacon og poutine, men de er kun en lille del af oplevelsen. Torontos styrke ligger især i bredden: mad fra hele verden, små specialbutikker, markeder, food trucks og restauranter, der eksperimenterer med retter, som er svære at kategorisere.
Det er også derfor, food touren i Leslieville gav så god mening som en del af samme ophold. Man kan selvfølgelig bare spise sig gennem byen på egen hånd, men det hjælper at få nogle lokale til at pege på de steder, man ellers var gået forbi.
Jeg kom i hvert fald ikke sulten fra Toronto.
Ofte stillede spørgsmål om mad i Toronto
Hvad er peameal bacon?
Peameal bacon er saltet, usmoked svinekam, der historisk blev rullet i formalet tørret ærtemel. I dag bruges normalt majsmel. Retten er især forbundet med Toronto og det sydlige Ontario.
Er poutine en Toronto-ret?
Nej. Poutine stammer fra Québec, men retten med pommes frites, cheese curds og brun sovs findes i dag over hele Canada, også i Toronto.
Hvad er maple taffy on snow?
Det er indkogt, varm ahornsirup, der hældes på sne eller knust is, så den hurtigt får en sej, karamelagtig konsistens.
Findes restauranten Lisa Marie stadig?
Nej. Lisa Marie på Queen Street West, hvor jeg spiste i 2013, er siden lukket.
Er Toronto et godt sted for food tours?
Ja. Byens store kulturelle variation gør food tours interessante, fordi man på kort afstand kan opleve både canadiske klassikere og køkkener fra mange dele af verden.
Hvorfor forbindes peameal bacon med Toronto?
Retten blev populariseret i Toronto og er især kendt fra St. Lawrence Market, hvor peameal bacon sandwiches i mange år har været en lokal specialitet.
Priser på billeje i Canada 2025
Her kan du se hvad det koster at leje en mid-size SUV (Toyota RAV4, Honda CR-V, Ford Escape etc.).
Prisen er for 3 ugers leje i juli 2025. Prisen er tjekket hver måned op til og viser udviklingen hvis du lejede bilen i x måned til en roadtrip i juli 2025.
Der er inkluderet to amerikanske byer i listen for at vise prisen, hvis din roadtrip starter i USA i stedet for Canada. Nedenfor kan du selv søge
