Sommerens roadtrip foregik primært i Canada, men begyndte i USA. SAS havde i maj 2025 genåbnet den direkte rute mellem København og Seattle, og det gjorde Seattle til et oplagt udgangspunkt. Først skulle jeg dog gennem knap ti timer i Economy, halvanden times forsinkelse og en bagageudlevering i Seattle, der havde glemt en del af bagagen ude ved flyet.
August, 2025
Check-in og forsinkelse i København
Check-in i København gik nemt. En lørdag sidst i august var ikke voldsomt travl, da jeg var der, og både check-in på selvbetjeningsautomaten og bag drop var klaret på knap ti minutter.
Security så værre ud. Køen var lang, men det tog omkring 25 minutter at komme igennem. Københavns Lufthavn var på det tidspunkt midt i ombygningen af sikkerhedskontrollen, og de første nye CT-spor var åbnet nogle måneder tidligere. Jeg blev sendt gennem et af de nye spor, hvor elektronik kunne blive i tasken, og bælte og ur kunne blive på. Det gik hurtigt, når først folk havde fundet ud af proceduren. Nye systemer virker bedst, når passagererne også læser skiltene.
I 2025 var det stadig lidt et lotteri, om man kom gennem et gammelt eller nyt spor. Ombygningen blev afsluttet i 2026, så oplevelsen i dag er anderledes end den overgangsfase, jeg ramte.
Flyet til Seattle var til gengæld omkring halvanden time forsinket. Det gav ikke problemer med en forbindelse for mig, fordi Seattle var min endelige flydestination, men SAS kaldte en række andre passagerer til skranken for at informere om deres videre fly.
For mig var konsekvensen mest praktisk. Planen var at have lejebilen omkring klokken 15 lokal tid, køre cirka to timer til dagens overnatning og have mulighed for et par stop undervejs. Halvanden times forsinkelse betød tilsvarende mindre dagslys. Og inden jeg faktisk stod ved lejebilen, var forsinkelsen blevet endnu større.
SAS Economy med ekstra benplads til Seattle
Jeg fløj Economy. København-Seattle er en lang flyvning, så jeg ville gerne købe mig til lidt mere plads uden at opgradere hele billetten. Da jeg bookede i slutningen af maj, var der stadig et godt udvalg af sæder, og et sæde med ekstra benplads ved nødudgangen var markant billigere end en opgradering til den næste kabineklasse.
For mig var det et nemt valg. Jeg fik den ekstra benplads, jeg primært var interesseret i, uden at betale for alle de øvrige fordele ved Premium. SAS sælger fortsat sæder med ekstra benplads separat på langruter, men pris og tilgængelighed afhænger af flyvning og bookingtidspunkt.
Jeg har efterhånden fløjet over Atlanten til USA og Canada mange gange og har fået en ret fast rutine. Noise cancelling-hovedtelefoner og en iPad betyder, at jeg ikke er afhængig af flyselskabets underholdningsudvalg. Ved nødudgangen er der lidt mindre praktisk aflæggerplads, fordi der ikke er et almindeligt sæde foran, men til gengæld er der heller ingen foran, som kan læne ryglænet tilbage.
På min flyvning var der to serveringer. Den første var et regulært måltid med drikkevarer og efterfølgende kaffe eller te, mens den anden var en lettere snack inden landing. Det var rigeligt til mig. Har man større appetit på en knap ti timer lang flyvning, ville jeg stadig købe lidt ekstra i lufthavnen inden boarding i stedet for at satse på, at flymaden pludselig bliver et heldagsarrangement.
Bagagen kommer før immigration i Seattle
International ankomst i Seattle fungerer anderledes end i mange amerikanske lufthavne. Den rækkefølge, de fleste kender, er passport control først, derefter bagagen og til sidst ud gennem toldområdet. I Seattle er første trin i International Arrivals Facility derimod bagagen.
Man går altså ned til bagagebåndet, henter sin indcheckede bagage og tager den med videre til passport control. Det gælder også passagerer, som skal videre på et andet fly. Efter immigration kan transferpassagerer aflevere bagagen igen og fortsætte gennem security til næste afgang.
Det var ikke selve systemet, der forsinkede mig. Det var bagagen.
Min AirTag fortalte mig, at kufferten var kommet med flyet til Seattle. Da flere passagerer begyndte at spørge personalet, hvor deres bagage var blevet af, kunne jeg derfor i det mindste bidrage med den information, at den befandt sig et sted i lufthavnen. Det viste sig, at en del bagage stadig stod ude ved flyet.
Der gik omkring 45 minutter, før den kom frem til båndet. Først derefter kunne jeg gå videre og stille mig i kø til immigration.
Der findes ikke et fast antal spørgsmål, man altid får ved immigration. På mange af mine rejser har det været ganske få: formålet med turen og hvor længe jeg skal være i USA. Denne gang ville officeren vide lidt mere.
Jeg rejste alene, og det førte til spørgsmål om min rute, hvor jeg skulle bo, og hvilken lejebil jeg havde reserveret. Hun bad om at se både den første hotelbooking og reservationen på lejebilen.
Jeg har altid flyrejseplan, lejebil og første hotelreservation enten let tilgængeligt eller printet ud, så det var hurtigt klaret. Siden 2022 har jeg også haft min ESTA med på papir, men jeg er aldrig blevet bedt om at vise den. ESTA er elektronisk, så en udskrift er ikke et krav, men jeg foretrækker stadig at have mine vigtigste rejseoplysninger samlet.
Seattle bruger fortsat denne “bags first”-model. Jeg ville derimod ikke planlægge en USA-rejse efter en generel liste over lufthavne, der gør det på samme måde. Internationale ankomstfaciliteter bliver bygget om, og proceduren kan variere mellem lufthavne og terminaler.
Mobile Passport Control sparede mig tid
Den lange ventetid på bagagen blev lidt opvejet af, at jeg kunne bruge Mobile Passport Control, MPC. Det er CBP’s gratis app til at gøre behandlingen ved indrejse lidt mere effektiv.
For danske ESTA-rejsende er der en vigtig detalje: MPC er ikke bare åbent for enhver, der har en ESTA. CBP angiver blandt andet returning Visa Waiver Program travelers med en godkendt ESTA som berettigede. Jeg havde været i USA tidligere og kunne derfor bruge ordningen.
Man kan installere appen og oprette sin profil inden rejsen. Ved ankomsten vælger man den relevante lufthavn, svarer på spørgsmålene og tager et aktuelt billede. Når oplysningerne er sendt, følger man instruktionen i appen og går til den relevante MPC-kø med sit fysiske pas.
I Seattle betød det en mærkbart kortere kø. Mit bedste bud er, at jeg sparede omkring 30-45 minutter den dag. Da jeg tidligere i 2025 brugte MPC i Washington Dulles, var forskellen langt mindre.
MPC er derfor ikke en garanti for hurtig immigration. Hvis alle andre også står i MPC-køen, forsvinder magien ret hurtigt. Men appen er gratis og enkel at bruge, så når man er berettiget til ordningen, kan jeg ikke se nogen god grund til at lade være.
Her kan du læse om MPC, da jeg benyttede det i Dulles Airport i Washington DC.
Mellemlanding på vej til USA og Canada
Jeg har fløjet til USA og Canada via flere forskellige ruter og med forskellige flyselskaber. Når jeg ikke kan flyve direkte, foretrækker jeg stadig at have mellemlandingen i Europa, især på vej til USA.
Årsagen er ikke, at en europæisk forbindelse nødvendigvis har en officiel minimumstid på præcis én time. Minimum Connection Time afhænger af lufthavn, flyselskab, terminaler og den konkrete rejse. Men i Europa vil en forbindelse mod USA typisk være mere forudsigelig, fordi man ikke skal gennem amerikansk immigration midt i flyskiftet.
Hvis den første amerikanske lufthavn også er en mellemlanding, skal man normalt gennem amerikansk indrejsekontrol dér, hente bagagen, aflevere den igen og gennem security, før man kan nå næste fly. Ventetiden i immigration kan variere voldsomt.
Jeg bruger derfor stadig omkring to timer som mit personlige minimum, når jeg selv planlægger en forbindelse efter ankomst til USA, og gerne mere hvis billetterne ikke hænger sammen eller næste fly er vigtigt. Det er ikke en officiel universel minimumstid. På én samlet billet kan flyselskaber lovligt sælge forbindelser, der er kortere, fordi deres egne Minimum Connection Times er lagt ind i bookingen. SAS oplyser eksempelvis selv, at minimumstider varierer efter rute og lufthavn.
Den direkte SAS-rute gjorde hele den problemstilling irrelevant på denne rejse. Jeg steg på i København og stod i Seattle omkring ti timer senere. Ruten var genåbnet 21. maj 2025 med fem ugentlige afgange i sommerprogrammet, og for en roadtrip i det nordvestlige USA og Canada var det svært at ønske sig et mere praktisk udgangspunkt.
Du kan læse mere om mine tidligere flyrejser, mellemlandinger og immigration her.
Ofte stillede spørgsmål om SAS København-Seattle og immigration
Flyver SAS direkte fra København til Seattle?
Ja. SAS genåbnede den direkte rute mellem København og Seattle 21. maj 2025. Ruten blev fløjet fem gange om ugen i sommerprogrammet 2025, og Seattle lister fortsat København blandt sine direkte internationale destinationer.
Hvor lang tid tager SAS-flyet fra København til Seattle?
Min direkte flyvning fra København til Seattle tog knap ti timer. Den præcise flyvetid varierer med blandt andet vind, rute og trafik.
Henter man bagagen før immigration i Seattle?
Ja. Ved international ankomst til Seattle-Tacoma International Airport henter man den indcheckede bagage først og tager den derefter med gennem passport control.
Kan danske ESTA-rejsende bruge Mobile Passport Control?
Returning Visa Waiver Program-rejsende med en godkendt ESTA kan være berettiget til MPC. Appen er gratis, men erstatter ikke det fysiske pas eller den normale kontrol hos en CBP-officer.
Sparer MPC altid tid ved immigration?
Nej. I Seattle sparede jeg anslået 30-45 minutter, mens tidsbesparelsen var langt mindre, da jeg tidligere brugte MPC i Washington Dulles.
Hvor lang mellemlanding bør man have ved indrejse i USA?
Jeg bruger selv omkring to timer som minimum, hvis den første amerikanske lufthavn også er en mellemlanding, og gerne mere. Det er min tommelfingerregel, ikke en officiel universel minimumstid.
Hjælp med at hjælpe andre
Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Overnatning:
