Icefields Parkway byder på imponerende bjerglandskaber næsten hele vejen mellem Lake Louise og Jasper. Ved Big Bend Viewpoint gjorde jeg et kort stop for at se vejen sno sig gennem dalen, kigge mod Panther Falls og opleve lidt af dyrelivet langs ruten.
1. september 2025
Inden jeg nåede frem til dagens store stop ved Columbia Icefield, havde jeg mere kørsel på Icefields Parkway foran mig. Jeg var fortsat nordpå fra Mistaya Canyon og havde omkring en times kørsel til Columbia Icefield, hvor jeg havde booket en tur op på gletscheren og et besøg på Skywalk. Begge oplevelser har jeg skrevet om i separate artikler, for selve køreturen dertil fortjener også lidt opmærksomhed.
Icefields Parkway – naturen lige uden for bilruden
Går din roadtrip til det vestlige Canada, er Icefields Parkway højst sandsynligt en vej, du kommer til at køre på. Den forbinder Lake Louise i Banff National Park med Jasper by i Jasper National Park og er 232 kilometer lang. Kører du fra selve Banff by, kommer der altså et ekstra stykke vej til, inden du når starten ved Lake Louise.
Det særlige ved Icefields Parkway er efter min mening, hvor umiddelbar naturen er. Med umiddelbar mener jeg tæt på. Du behøver ofte ikke andet end at kigge ud gennem forruden eller gå fem-ti minutter fra en parkeringsplads for at stå med en udsigt, der ellers godt kunne kræve en længere vandretur.
Jeg har kørt i alle de 48 sammenhængende stater i USA og besøgt alle de store nationalparker, flere af dem mere end én gang. Du kan få mange af de samme naturoplevelser i USA, men min erfaring er, at du ofte skal gøre en større indsats for at komme tæt på dem eller få de samme postkortlignende billeder med hjem. På Icefields Parkway kommer oplevelserne nærmest til dig, mens du kører.
Det gør ikke Canada til en bedre roadtripdestination end USA. Begge lande har noget særligt at byde på, og USA har samlet set en større variation af landskaber. Men isoleret set er det svært at finde en køretur, der giver mig helt den samme oplevelse som Icefields Parkway: mere end 200 kilometer, hvor udsigten gennem forruden er et konstant skiftende diasshow, og hvor søer, vandfald og gletsjere ligger som perler på en snor.
Udsigten fra Big Bend Viewpoint
På strækningen efter Mistaya Canyon skiftede landskabet næsten for hvert sving. Vejen førte mig gradvist højere op i bjergene, men det er ikke altid noget, man lægger mærke til, når bjergene lige uden for bilruden fortsat rager langt højere op.
Et af de steder, hvor du for alvor får en fornemmelse af højdeforskellene, er Big Bend Viewpoint. Her laver Icefields Parkway et stort hårnålesving på bjergsiden, og fra de afmærkede holdepladser kan du kigge ned over vejen, der snor sig gennem landskabet nedenfor.
Jeg gjorde et kort stop for at nyde udsigten. Det var interessant at se den vej, jeg netop havde kørt på, ligge langt under mig, mens bjergene fortsatte op på alle sider. Fra området ved Big Bend kunne jeg også se Panther Falls, der skar sig ned gennem en bjergside et stykke væk. Vandfaldet var endnu en påmindelse om, hvor meget der er at kigge på langs denne vej, også når man bare holder stille et øjeblik.
Dyreliv langs Icefields Parkway
Det var også omkring Big Bend, at jeg fik øje på lidt dyreliv. Nogle bjerggeder havde fundet sig til rette på vejen og gik rundt i vejsiden. Jeg havde set masser af skilte om vilde dyr undervejs på min roadtrip, men her stod de pludselig lige foran mig.
Når du kører i de canadiske nationalparker, skal du hele tiden være opmærksom på, at dyr kan dukke op på eller ved vejen. Ser du dem, skal du naturligvis holde afstand og lade være med at fodre eller nærme dig dem. Men som bilist er der noget andet, der er mindst lige så vigtigt: Hold øje med den øvrige trafik. Parks Canada anbefaler blandt andet at holde ekstra afstand til bilen foran, se langt frem og være opmærksom på både dyr og andre trafikanter.
Det var ikke noget stort problem ved Big Bend denne morgen, men jeg har tidligere oplevet, hvordan et enkelt dyr kan få trafikken på små veje i nationalparker til nærmest at gå i stå. Nogle bilister bremser pludseligt, andre forsøger at holde ind, og enkelte bliver så optagede af dyret, at de glemmer, hvad der sker omkring dem. Det er netop i de situationer, der kan opstå uventede og farlige manøvrer. Derfor holder jeg mindst lige så meget øje med de andre biler som med dyrene.
Videre mod Columbia Icefield
Efter stoppet ved Big Bend fortsatte jeg nordpå. Det sidste stykke mod Columbia Icefield bød på endnu mere af den natur, der gør Icefields Parkway til noget særligt. Bjergene, dalene og de skiftende udsigter blev ved med at dukke op, og jeg havde stadig dagens største oplevelse foran mig.
Big Bend Viewpoint havde kun været et kort stop, men det var et godt sted at komme ud af bilen og se landskabet fra en anden vinkel end gennem forruden. Her kunne jeg både se den vej, jeg havde kørt, og få en fornemmelse af de højdeforskelle, der ellers kan være svære at registrere, når man sidder midt imellem bjergene.
Tjek forholdene inden turen
Icefields Parkway går gennem et afsides bjergområde, hvor vejret og vejforholdene kan ændre sig hurtigt, og hvor der er begrænset service og lange strækninger uden mobildækning. Tjek derfor de aktuelle vejforhold inden afgang, og brug kun de afmærkede holdepladser, når du vil stoppe for at nyde udsigten.
Se ruten i beskrivelsen
Her kan du se den rute jeg kørte i beskrivelsen ovenfor.
Annual Pass til nationalparker - ny pris i 2026
Fra 1. januar, 2026 koster et annual pass (årskort eller årspas) ikke længere 80 dollars, men 250 dollars.
Prisen i 11 af de populære nationalparker i USA stiger fra 35 $ for en bil med fire personer, til 100 $ pr. person + 35 $ for bilen. Du kan derfor spare mange penge ved at købe et årskort i stedet.
