Immigration og indrejse til USA i 2023

Immigration til USA har ikke længere gør-det-selv kiosker. Fra 2023 vil immigration igen foregå personligt med en immigrationsbetjent.

Immigration til USA for ESTA rejsende

Alle der rejser til USA fra Danmark har en ESTA (eller et visum). Rejser du på ESTA så følg skiltene for at komme i den rigtige kø til din immigration. Er du i tvivl, så spørg personalet.

Køen til immigration kan varierer meget. Der er ingen garanti for at nogens erfaring i en lufthavn, betyder du vil have samme oplevelse – hverken god eller dårlig. Der er for mange ubekendte til at kunne sige, at den og den dato på den og den afgang, vil du komme hurtigt igennem immigration.

Immigration til USA trin for trin

Immigration processen er som følger:

  • Du ankommer med dit fly.
  • Du går mod arrival/immigration.
  • I immigration finder du den rigtige kø.
  • Køen til visitors/tourists/VISA Waiver/ESTA
  • IKKE US Citizens eller Global Entry.

Når det er din tur, skal du aflevere dit pas til immigrationsbetjenten. Herefter skal du have taget et billede.
Det kan være du også skal afgive fingeraftryk på den ene eller anden hånd, eller begge.
Billedet er noget alle skal have taget. Fingeraftryk er ikke sikkert er krævet af alle.

Immigrationsbetjenten kan finde på at spørge om diverse ting. Ofter er det kun to-tre spørgsmål. Forsøg at svare kort og præcis.

Spørgsmålene kan være:

  • Hvad er formålet med din rejse?
  • Hvor længe skal du være i USA?
  • Hvad skal du lave i USA?
  • Hvor skal du bo?
  • Skal du besøge nogen i USA?
  • Hvor mange penge har du medbragt?
  • Hvornår flyver du hjem?

Skal du til Canada i bil eller til fods mens du er i USA?

Det er muligt at komme gennem immigration i USA uden at få et stempel i passet. Skete for mig i april 2023.

Hvis du skal til Canada på din roadtrip fra USA, så anbefales det at få et stempel i dit pas. Det berettes, at både grænsekrydsningen ind til Canada og igen ind til USA foregår nemmere, hvis du har et stempel i dit pas.

Gennem tolden med din bagage

Når du har genneført immigration og indrejse, så skal du ud til bagagebåndet og finde din bagage.
Når du har den, skal du gå gennem tolden. Det er en hurtig process.

Madvarer med til USA og Canada

Det er kun meget få ting du ikke må indføre i USA og Canada.
Du må ikke medbringe fersk kød og kødprodukter, frugt og grønt.
Du må gerne medbringe brød, kiks, slik, konserves, drikkevarer mm.
Generelt må du medbringe alle fødevarer der er forarbejdede (bagt, kogt mm.) men ikke kødprodukter, selvom de er.
Så længe det er til eget forbrug (gave til bekendte mm.) er der ingen restriktioner.

Du skal oplyse at du har medvarer med til USA og Canada. Også selvom du gerne må medbringe det. Gør du ikke, kan bøden være op til 10.000 dollars.
Du vil blive spurgt i tolden hvad det er, og du vil for det meste blot blive vinket videre uden din bagage bliver kigget igennem.

Transit til næste fly

Skal du med et andet fly videre til din destination i USA, så skal du IKKE gå ud i ankomsthallen, men følge skiltene til Transit.

Her skal du afleverer din bagage til videre behandling så det kommer med dit næste fly.
Der er skilte og personale til at hjælpe.
Det tager ikke mere end et par minutter.

Når du har afleveret din bagage, kan du gå videre mod dit næste fly. Det kan være du skal ud i ankomsthallen og skifte terminal. Skal du det, skal du atter igennem en sikkerhedskontrol inden du kommer på dit fly.
Andre gange forgår dit flyskifte i samme terminal som du ankom til, så der skal du ikke ud af lufthavnen og tilbage ind.

Der er dog stadig sikkerhedstjek.

ESTA – Pas på du ikke bliver snydt!

For at rejse til USA skal du udfylde en ESTA. Det er nemt og koster 21 dollars. Her kan du se hvordan du gør og finde link til den officielle ESTA side.

BEMÆRK! Der er mange falske ESTA sider ude på nettet. De er oprettet for at franarre dig et større beløb for at udfylde din ESTA. Udover du betaler for meget oplyser du også personlige oplysninger + kreditkortinfo til personer hvis formål er at snyde dig, så pas på når du udfylder din ESTA.

Hjælp med at hjælpe andre

Dit bidrag er værdsat og du kan hjælpe andre ved at give lidt igen. Jeg vil sætte stor pris på du benytter de links jeg har til billeje og overnatning her på siden. Ikke kun i din research, men også når du skal lave din endelige bestilling.
Billeje: Rentalcars.com | Auto Europe | CarTrawler
Overnatning: Hotels.com | Booking.com

Andre roadtrip oplevelser:

28 Comments

  1. Hej rene.

    Jeg skal til Fransk Polynesien 1 okt og være der i 60 dage, og teknisk stop i LAX

    Jeg har søgt esta og fået det, men er blevet sigtet for straffelovens paragraf 281 om afpresning efter jeg fik min esta dokument.

    Jeg kender ikke tids horisonten, ifht hvor den lander hos anklagemyndigheden, om det ender med tiltale, dom ellerfrafald af sigtelsen eller hvad det gør, hvis ikke det bliver til noget inden oktober hvor jeg rejser er det jo fint.

    Skal jeg gå ned og søge transfer visum ?
    Kan de se sigtelser i systemet hos border controle? Hvis nu der ikke sker noget med sagen før jeg rejser.?

    1. @ Henriette

      Man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Så hvis du ikke har en dom for noget når du rejser, så har du ikke gjort noget forkert. Myndighederne i USA kan ikke se alt om alle der rejser ind i USA. Det er kun hvis de har mistanke om noget ved indrejse at de kan anmode de danske myndigheder om info. Jeg har aldrig hørt om nogen, der er blevet spurgt til fængselsdomme eller sigtelser ved deres indrejse. Som regel får man kun to-tre spørgsmål: formål med rejse (transit i dit tilfælde, hvilket de kan se i deres system), hvad skal du lave (ingenting i dit tilfælde) og hvornår rejser du igen (med det samme).
      Din ESTA er fin i din situation. Hvis du begynder en visum process med myndighederne, kan det være sigtelsen kommer i spil og du får frataget alle muligheder for at rejse via USA, inklusiv. din ESTA.

      1. Hej rene, tak for dit svar, og du har ret.

        Sagen ligger ved anklagemyndigheden lige pt, så er der helligdage, ferier, sommerferie ( industriferie) og deres tidshorisonter for indkaldedelse til domsmandsret i straffesager er ret lang lige pt, fordi de ikke får bevilliget penge fra politikerne. Og de skære ned på ansættelser i systemet.

        Jeg har også dokumentation på hvis de kalder mig i retten at jeg har købt gyldig udlandsrejse før sigtelsen og før evt fremtidig retsag. Så jeg måske “ lovligt” kan udeblive “ indtil jeg er tilbage
        Så jeg kan håber at med min gyldige esta
        At jeg kan rejse uden problemer.

        Jeg venter og har is i maven, og håber der først sker noget i sagen næste år.

  2. Hej Rene
    Min datter og jeg har været inde og kigge på jeres fine hjemmeside. Vi har begge et gyldigt ESTA, da vi var i U.S.A i december 2018-januar 2019. Vores ESTA udløber i december 2020. Vi har nu forgæves forsøgt, at finde et svar på følgende spørgsmål.: Vi skal allerede rejse i næste uge den 12. juli 2019 og håber derfor på et hurtigt svar.
    Vi skal den 12. juli 2019 flyve fra London via transit i Houston, Texas, til Sydney, Australien, med Lufthansa og United Airlines. Vi skal retur den 2. august 2019 fra Sydney, Australien, igen med transit i San Francisco og tilbage til London. – også med Lufthansa og United Airlines.
    Kan vi anvende vores gyldige ESTA til transit i henholdsvis Houston og San Francisco? eller skal vi ind og ændre på noget?
    Håber på hurtigt svar.
    Bedste hilsner
    T.Siersbæk

    1. @ Tina

      Det har ingen betydning hvad der står om Transit i din ESTA. Den virker fint.

      Jeg kender til flere der har lavet fejlen og troet de var i Transit og skrevet det på deres ESTA (selvom de skulle på ferie i USA) og de havde ingen problemer.

  3. Hvis jeg har været i USA før (10 år siden) skal jeg så oplyse dette nogen steder? ESTA ansøgning eller i lufthavnen?

    1. @ Nuller2

      Det skal ikke oplyses på nogle af de papirer du udfylder. Det kan være du bliver spurgt i immigration i lufthavnen. Så svarer du blot ja og evt hvor lang tid siden det var. Det har ingen betydning for din indrejse.

  4. Hej René
    Fantastisk hjemmeside du har:-)
    Vi skal til Usa i 6 uger fra midten af august.

    Jeg har et spørgsmål til det at medbringe medicin.
    Jag får noget medicin for smerter i ryggen som ikke er ren morfin, men morfin lignende stof og er euforiserende.

    Skal jeg have en speciel attest med, for at medbringe denne medicin?

    På forhånd tak:-)

    V H Dorthe Kølby Thomsen

    1. @ Dorthe

      Tak for ros.

      Pille-pas er en EU ting, så det virker ikke til USA.

      Specielt smertestillende kan være problematisk til USA, da det hører ind under opiater.
      Jeg har tidligere set info om, at du skal have en erklæring fra din læge (på engelsk) og at din medicin skal være i original indpakning.

      Jeg vil anbefale du snakker med din læge. Hvis han/hun ikke ved, så må din læge kende nogen der kan spørges.

      Det er også kun hvis du bliver spurgt i tolden (er jeg aldrig blevet) eller trukket til side i tolden for at gennemse din bagage (er jeg eldrig blevet) at din dokumentation kan komme på tale. Men bedre at have den hvis man får brug for den.

      Her kan du se hvad jeg tidligere har svaret andre med lignende spørgsmål:
      https://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/huskeliste-til-usa-tur/#comment-583297

  5. Hej René

    To hurtige spørgsmål vedr. transit.

    Skal til sommer til SFO – mellemlande i Portland – her er der 1 time og 20 min. til næste fly.

    Er det nok tid ifht. immigration?
    Jf. Momondo, er det KLM, der operere hele vejen, også det sidste stykke – kan se du skriver andre steder, at man skal have fat i sin bagage. Men den kan vel checkes ind hele vejen – eller?

    På forhånd tak.

    /Mads

    1. Du skal altid lave immigration og customs i den første amerikanske lufthavn.
      Så jo du skal “fremvise” din kuffert og aflevere den igen.
      Kender ikke Portland men hvis de også har automater så skulle det være muligt.

    2. @ Mads

      Jeg anbefaler to timer til immigration i USA. Det er muligt at komme igennem hurtigere og jeg er selv igennem relativt hurtigt på de fleste ture (du kan læse flere fortællinger her om mine oplevelser i immigration: https://www.renefrederiksen.dk/afrejse-mellemlandinger-og-immigration/).
      Men man kan være uheldig at man lander sammen med tre andre fly og der er mange mennesker.

      Ofte er personalet flinke til at hjælpe en igennem køen, hvis man har kort til næste fly.

      Som beskrevet i denne artikel, så er proceduren med bagage meget simpel når du skal videre med et andet fly.

      Når du er igennem immigration skal du finde din bagage.

      Så skal du gå gennem tolden med din bagage.

      Følg skiltene mod Transit.

      Lige efter tolden skal du aflevere din bagage igen. Der er skilte og personale til at tage imod. Du skal aflevere den før du går videre til dit næste fly.

      Din bagage tjekkes ind hele vejen når du stiger på dit fly i Danmark, men du skal altid personligt tage din bagage med gennem tolden i den lufthavn hvor du går gennem immigration.

  6. Hej Rene

    Jeg skal havde mine svigerforælder med til San Fransisco til sommer,
    og nu er jeg blevet lidt bekymret for min svigerfar når han skal mødes med immigrationspersonalet for han kan ikke det der ligner engelsk, har du eller nogle andre af den followers erfaring med hvordan jeg lige takler den når vi kommer frem?

  7. Hej René .
    Jeg har dog et spørgsmål. Jeg skal mellemlande i LA. Skal jeg så igennem i LA også checke ind igen, når jeg skal til retning mod transit til SF? Det skal lige siges, at det er et nyt fly til SF. Så snart man er der ved slutrejsen ved SF, skal man så også endnu engang også til immigration? Eller er det bare slut som det første immigration ved den første lufthavn man lander i USA?

    Vh.
    Eva

    1. @ Eva

      Du skal kun igennem immigration i den første lufthavn du lander i, i USA.

      Når du er igennem immigration, skal du finde din bagage.
      Gå gennem tolden.
      Afleverer din bagage til det næste fly.
      Finde din næste gate.

      Din næste gate kan være i en anden terminal, så kan være du skal igennem sikkerheds tjek igen.

  8. Hej Rene …. Og igen TAK for al din rådgivning både her OG ike mindst på Facebook … Og Insta …

    Vi skal rejse i maj måned og skal i den forbindelse besøge noget familie – de har bestilt masser af dåsemakral, Ost og pålægschokolade —- ved du hvordan jeg bærer mig ad med det… ? Skal jeg gøre noget inden, efter eller – kan jeg udfylde noget på forhånd?
    Håber du kan hjælpe mig lidt videre…

    tak igen
    christina

    1. @ Christina

      Tak for ros.

      Du må gerne medbringe forarbejdede fødevarer. Osten kan være et issue – se her hvilken type ost der er OK:
      https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/3619/~/travelers-bringing-food-into-the-u.s.-for-personal-use

      Du skal oplyse på tolddokumentet, at du medbringer mad/slik/alkohol etc. Du vil så nok blive spurgt i immigration om hvad og hvor meget, og hvis det er bagatel, sendes du blot igennem uden videre.
      https://www.tripadvisor.co.nz/ShowTopic-g1-i10702-k10193491-How_do_i_declare_food_when_landing_in_the_USA-Air_Travel.html

  9. Hej Rene

    Har du nogen ide om hvad der er gældende når vi har ungerne med på tur for første gang – skal vi den lange vej rundt når vi har dem med?
    Vi andre er andengangsbesøgende siden 2008. De er hhv. 1 og 3 år.

    Tak for en god blog.

    Jens

  10. Hej René

    Jeg har forsøgt at finde svaret både på google og herinde, men uden videre hjælp. det er heller ikke sikker, at du kender svaret but here goes..

    Må jeg tage hjemmelavede knækbrød med til USA (mere præcis Florida)? De består “bare” af kerner, frø, olie og mel. Det kunne nemlig være rigtig lækkert, da jeg ikke er tosset med alt der bløde brød hver morgen..

    På forhånd tak for hjælpen og tusind tak for denne fantastiske side – jeg bruger den tit til inspiration.

    Vh Jannie Højgaard

  11. Måske et dumt spørgsmål. Men er der en begrænsning på hvor mange dage man må være i USA i løbet af et år.
    Eksempelvis vil jeg til januar indenfor et år have været i omkring 8 gange i gennemsnit 10 dage altså 80 dage.
    Jeg ved at reglerne siger “Visumfri i op til 90 dage”, men er det pr. besøg eller total over et år eller pr. ESTA registrering.

    1. @ Michael

      De 90 dage er pr. besøg og da du har været tilbage i DK er der ingen problemer. Mange tror det er nok at tage til Canada eller Mexico og så nulstille sin konto, men sådan fungerer det ikke 🙂

      Det kan være de spørger lidt mere i immigration. Det ved jeg flere som arbejder i USA oplever, da man officielt skal have ekstra papirer hvis man opholder sig i USA for at arbejde (også selvom det er under de 90 dage). Så det handler mere om hvorvidt ens “opførsel” er mistænksom hvorvidt der kan opstå udfordringer.

      Flyver du altid til den samme lufthavn, så kan de mistænke et arbejdsforhold eller et personligt forhold, som de så vil granske i.

      Jeg har selv været afsted 3-4 gange om året de sidste 6 år og oplever fra tid til anden lidt flere spørgsmål, men ikke noget kritisk.

  12. Ang Esta og indrejse.
    Vi har en esta ansøgning som udløber i august 2016. Vi skal rejse den 27 juli fra DK. Skal der udfyldes noget på den eksisterede esta tilladelse inden vi ankommer til USA.

  13. Hej Rene

    Vi skal til Miami slut oktober
    Vi lander i Miami international AirPort kl 17
    Vi har aldrig været i USA før
    Hvor langtid skal vi beregne på immigrationen

    Mvh Brian

    1. @ Brian

      Det kan man ikke sige med sikkerhed. Nogle gange er man igennem på under en halv time – andre gange 1.5 time eller to. Der er mange faktorer der spille ind, så blot fordi nogle er kommet igennem Miami hurtigt – eller langsomt – er det ikke sikkert I får samme oplevelse.

      Af de gange jeg har været afsted (mere end 20), kan det tælles på en hånd de gange det har taget mere end 1.5 time. De fleste af mine immigrations har taget under en time.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billeje i USA & Canada